Sag: Slotsgade 11

Slotsgade 11, Aabenraa
Fredningssag
Fredningsstatus:
Fredet og tinglyst bevaringsdeklaration
Aktuel status:
Aktiv
Komplekstype:
Bolig med erhverv
Antal bygninger:
2
Klik på kortet for at se et større udsnit.

Sagsoplysninger

Type:
Fredningssag
Betegnelse:
Slotsgade 11
Aktuel status:
Aktiv
Beliggenhed:
Slotsgade 11
Kommune:
Aabenraa
Omfang:
Gavlhuset (1707, senere delvis grundmuret) med sidehus (mellem 1709 og 1770) og tværhuset (ca. 1864, forhøjet 1871).
Fredet 1921.*
Beskrivelse:
Slotsgade 11 består af et enetages gavlhus, der er sammenbygget med et toetages sidehus samt et fritliggende toetages tværhus. Bygningerne ligger på en smal, langstrakt grund, i en af de sydligste gader i det gamle Aabenraa.

Gavlhuset er en otte fag dyb grundmuret bygning med undtagelse af baggavlen og tre fag i vestsiden, der stadig er af bindingsværk. Heltaget er teglhængt og har enkelte nyere tagvinduer i tagfladen samt en skorstenspibe med sokkel og krave i rygningen. Gavlen mod gaden har tre vandrette, murede profilbånd og et gesimsbånd langs tagfladerne samt fire rækker af enkle murankre. Mod gaden er ligeledes en grundmuret karnap med profileret trægesims og tag af zink. I østsidens gesims indgår et savsnitsskifte. Soklen er sorttjæret, murfladerne er malet flødefarvede og vinduer og døre er grønne. Vinduerne i karnappen er ældre korspostvinduer med ældre beslag, og stablerne fra de tidligere skodder er bevaret. Gavlens øvrige vinduer er torammede og småsprossede, mens hoveddøren er en nyere revledør med et diagonaltstillet glug. I østsiden udgøres vinduerne af torammede, tredelte vinduer og indgangsdøren er en ældre fyldingsdør med glas i den øverste del.

Gavlhuset er indrettet med to lejligheder i stueetagen, hvoraf den ene har indgang fra gaden og den anden fra trapperummet i østsiden, samt to lejligheder i tagetagen. Indvendigt fremtræder gavlhuset med nyere køkkener og badeværelser samt fritliggende bjælkelag og nyere overflader, herunder vinylgulve, trægulve, loftbrædder og plane døre. Der er bevaret enkelte ældre bygningsdele, herunder revle- og fyldingsdøre, hvoraf nogle har bukkehornsbeslag og ovale glugruder samt gerichter. Gavlhuset har undertag af banevarer.

Sidehuset er smallere end gavlhuset og fremtræder i bindingsværk samt skalmur mod vest og syd. Sidehuset har teglhængt heltag og en kraftig skorstenspibe i rygningen. Gavltrekanten er beklædt med lodretstillede brædder, der forneden afsluttes af et konsolbårent vandbræt. Mod øst springer andet stokværk frem over stueetagen, støttet af lange krumme skråstivere. Bindingsværk og øvrigt træværk er rødmalet, tavl og murværk flødefarvet og vinduer og døre er grønne. Vinduerne er torammede småsprossede ældre vinduer og dørene er nyere revledøre.

Sidehuset er indrettet med ét stort opbevaringsrum i stueetagen, hvori der er bevaret et ældre ildsted. Der er støbte gulve, pudsede vægge, synlig tømmerkonstruktion med knægte og synligt bjælkelag samt loftsbrædder. På første sal er der en stor stue samt et nyere badeværelse, og begge rum har en meget lav loftshøjde. Her er der nyere bræddegulv, fritliggende bjælkelag med forskellige typer udskårne knægte samt pladebeklædte lofter og en enkelt revledør.

Tværhuset er en toetages, grundmuret bygning med gesims og teglhængt heltag og en enkelt skorstenspibe i rygningen med sokkel og krave. Bygningen fremtræder med sort sokkel og flødefarvede facader. Mod gården er der fladbuede, grønne dør- og vinduesåbninger samt en nyere rektangulær portåbning, hvori der sidder en nyere tofløjet revleport. Vinduerne er to- og trerammede og på første sal har de buet overkarm. Hoveddøren udgøres af en nyere dør med fast sideparti. Mod haven er der i stueetagen ældre grønmalede, småsprossede og rundbuede støbejernsvinduer og på første sal er der hvide, ældre korspostvinduer med buet overkarm. Endvidere er der mod haven påbygget en nyere murstensbygning med fladt tag og store støbejernsvinduer, der tidligere rummede et smedeværksted, og i haven ligger en tilsvarende lille bygning, der rummede essen, men disse bygninger er ikke omfattet af fredningen og er derfor ikke nærmere beskrevet.

Tværhuset er indrettet med garage og værksted samt kontor, badeværelse og trapperum, hvor en kvartsvingstrappe fører op til lejligheden på første sal. Stueetagen fremtræder med støbte gulve, pudsede vægge og lofter samt lofter udført som gamle staldlofter, og der er nyere glatte døre og gerichter. I det sydvestlige hjørne er der bevaret en gammel hestekrybbe. Første sal bærer ligeledes præg af nyere overflader, herunder trægulve og bræddelofter. Tagrummet er uudnyttet og taget er udstyret med undertag af banevarer.
Bygningshistorie:
Det otte fag dybe bindingsværksgavlhus blev opført for Marx Marxen Koch i 1707, umiddelbart efter Slotsgades brand. Om den grundmurede gavl mod gaden går tilbage til opførelsestidspunktet kan ikke eftervises, idet gavlen først i 1770 omtales som grundmuret.
Dog er der grund til at tro, at gavlen fra først af har været af bindingsværk med en massivt muret gavltrekant, ligesom Slotsgade 9.

Karnappen i dens nuværende form synes at stamme fra tiden omkring 1780-1790. En påskedag i 1848, under den første Slesvigske krig, blev en kanonkugle skudt fra orlogsskibet Sct. Thomas mod byen og ramte huset. Den blev senere indmuret på det sted, hvor den ramte gavlen. Den delvise udskiftning af vestsidens bindingsværk med grundmur blev formentlig foretaget i første del af 1800-tallet, mens grundmuringen af østsiden og ombygningen af gavlen mod gaden næppe er ældre end fra tiden omkring 1870-80. Sidehuset nævnes første gang i 1770, da det var indrettet til bageri. Senere har det fungeret som vaskehus og pottemageri. Tværhuset blev opført omkring 1864 og forhøjet til to etager før 1871. Sit nuværende udseende fik tværhuset ved en ombygning i 1898. Tværhuset har fungeret som smedeværksted.

Beskrevet af Museum Sønderjylland.
kilder:
Hans Henrik Engqvist og Viggo Pedersen, Historiske huse i Aabenraa – Bevaringsplan, Nationalmuseet 1975.
Miljømæssig værdi:
Bygningerne ligger i den middelalderlige Slotsgade, hvor forhuset med sin markante fremtræden som gavlhus med karnap, er med til at opretholde det historisk dominerede og svungne gadeforløb.

Hertil kommer gavlhusets og sidehusets placering på den lange og smalle grund, hvor de vestre langsider er placeret næsten i skel, hvorved der opstår en for Aabenraa så karakteristisk snæver tagdrypsslippe. Langs forhusets østre langside er der derimod plads til en smal indkørsel, hvilket er typisk for byens gavlhusbebyggelser.

Endvidere er der miljømæssig værdi i den traditionelle udnyttelse af grunden, som er bebygget med et sammenhængende forhus og sidehus samt af et fritliggende tværhus, hvorimellem der opstår et lille pigstensbelagt gårdrum. Den lange og let ”knækkede” grund med den store have bag tværhuset, som strækker sig helt ned til Mølleåen, er endvidere et karakteristisk træk ved bebyggelsen på den sydlige side af Slotsgade.
Kulturhistorisk værdi:
I det ydre knytter den kulturhistoriske værdi sig til bygningernes placering i Slotsgade, der historisk set var domineret af boliger og mindre håndværksvirksomheder, i dette tilfælde en bager, en pottemager og senere en smed. Gavlhuset er karakteristisk for Aabenraa, og bygningen er i det ydre et særdeles velbevaret eksempel på denne bygningstype. Hertil kommer karnappen, der er et vidnesbyrd om Aabenraas opblomstringsperiode i 1700-tallet, hvor skibsfart, handel og fiskeri bragte velstand til byen, og således blev en katalysator til udviklingen af en detaljerig arkitektur, som blandt andet manifesterede sig i byens karakteristiske karnapper, der var symbol på ejerens velstand, og hvis bevarede antal er enestående i Danmark. Den særprægede bygningskunst, som denne periode udviklede, kommer desuden til udtryk i gavlens detaljerigdom med vandrette profilbånd og gesims langs tagfladerne.

Endvidere er der kulturhistorisk værdi ved karnappens og enkelte af sidehusets vinduer, hvor den oprindelige hængsling på lodposten er bevaret. Oprindeligt var vinduesrammerne hængslede i lodposten, men i 1700-årene blev det almindeligt at hængsle dem i sidekarmen. Endvidere vidner de bevarede stabler i karnappen om, at disse vinduer tidligere har kunnet lukkes af med skodder. Hertil kommer det traditionelle, rige bindingsværk med dokker og krumme skråbånd, hvor især sidehusets bevarede, udkragede, øverste stokværk, der bæres af lange, krumme skråstivere er særligt enestående for Aabenraa. 

Den indmurede kanonkugle i gavlhusets gavl mod Slotsgade har også kulturhistorisk værdi, idet den beretter om den første Slesvigske krig i 1848.

I det indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til gavlhusets bevarede karnapstue, hvorfra man gennem karnappen havde et godt overblik over gadens liv, samt til de dele af gavlhusets gennemgående midterskillevæg, der er bevaret. Hertil kommer de bevarede ældre bygningsdetaljer som ældre revle- og fyldingsdøre med glugger og bukkehornsbeslag.

I sidehusets indre er der kulturhistorisk værdi ved det bevarede ildsted, der vidner om, at sidehuset på et tidspunkt blev anvendt til bageri. Hertil kommer de udskårne knægte på første sal, som ligeledes er et karakteristisk træk ved bindingsværksgavlhusenes konstruktion. 

I tværhusets indre er der kulturhistorisk værdi ved hestekrybben, der understreger tværhusets oprindelige, og mere sekundære, funktion som stald og værksted.
Arkitektonisk værdi:
Den arkitektoniske værdi ved Slotsgade 11 knytter sig i det ydre til det velbevarede gavlhusanlæg. Hertil kommer gavlhusets enkle og relativt brede bygningskrop med stejlt heltag og skorstenspibe i rygningen. Gavlen ud mod Slotsgade har et meget levende udtryk, grundet de mange murankre og murværksdetaljer, og sammen med den brede karnap, der har en udskåret trægesims og ældre korspostvinduer med tandsnitsudskæringer langs tværposten, bibringer disse elementer en elegance til det ellers simple gavlhus.  

Det to etager høje sidehus har arkitektonisk værdi ved dets høje og smalle volumen, der kontrasterer det brede gavlhus. Tillige er der arkitektonisk værdi ved især sidehusets rige bindingsværk, der med sin udkragede førstesal, de krumme skråstivere og krumme skråbånd giver facaderne et ”levende” og varieret udseende. Hertil kommer de få og relativt små vinduesåbninger, der understreger bygningernes traditionelle fremtræden samt gavlhusets store husdybde. Sidehusets gavltrekant står med en karakteristisk og traditionel, lodret træbeklædning med vandnæse, der passer til gavlanlæggets øvrige helstøbte, arkitektoniske fremtræden.

Endelig er der arkitektonisk værdi i det to etager høje tværhus, der med sit enkle volumen afgrænser gårdrummet mod syd samt definerer overgangen til haven. Hertil kommer bygningens overvejende traditionelle fremtræden med portåbning, ældre vinduer og støbejernsvinduer.
Bærende fredningsværdier:
I bygningens ydre knytter de bærende fredningsværdier sig til gavlanlæggets tre forskellige bindingsværksvolumener med stejle, næsten ubrudte, heltage og markante skorstenspiber. Til bygningernes oprindelige og ældre bygningsdele og –detaljer. Dette gælder forhusets grundmurede gavl med alle detaljer, karnappen med alle detaljer, bindingsværket og langsidens savsnitsfrise samt de ældre vinduer. Endvidere gælder det sidehusets bindingsværk med alle detaljer, herunder udkragningen, de krumme skråbånd og skråstivere, gavltrekantens træbeklædning, ildstedsskorstenen og de ældre vinduer. Tillige gælder det tværhusets ældre døre og vinduer, herunder støbejernsvinduerne mod haven. Hertil kommer den traditionelle materialeholdning.

I det indre knytter de bærende fredningsværdier sig til de ældre bygningsdele, herunder forhusets og sidehusets synlige bjælkelag samt sidehusets udskårne knægte. Hertil kommer de ældre bygningsdetaljer, herunder gavlhusets ældre fyldingsdøre med glugger, bukkehornsbeslag og gerichter, samt sidehusets ildsted og tværhusets hestekrybbe. Endelig kommer gavlhusets bevarede karnapstue, der er en reminiscens af den oprindelige planløsning samt til den traditionelle materialeholdning.
Antal bygninger:
2
Antal andre objekter:
0
Komplekstype:
Bolig med erhverv
Fredningsstatus:
Fredet og tinglyst bevaringsdeklaration
Fredningsomgivelse:
Fredningsomfang ; Fredningsomfang ; Fredningsomfang

Sagsbehandlinger

Type:
Bevaringsdeklaration
Dato:
14-05-1990
Begrundelse:
Journal nr.:
426/545-0002

Type:
Fredningspræcisering
Dato:
05-04-1984
Begrundelse:
Journal nr.:
33/18

Type:
Tinglyst fredning
Dato:
29-06-1921
Begrundelse:
Journal nr.:
33/18


Dokumenter

Navn:
Fredningsbeskrivelse
Dokumenttype:
PDF-dokument



Omfattede bygninger: 2


Fredet bygning Slotsgade 11A
Fredet bygning Slotsgade 11B

Fredede omgivelser: 3

Signatur Fredningsomfang
Signatur Fredningsomfang
Signatur Fredningsomfang


Relaterede sager: 0
Slots- og Kulturstyrelsen
Hammerichsgade 14,
1611 København V
telefon 33 95 42 00
ur   ul
 
 
dr   dl
  tap