Sag: Slotsgade 29

Slotsgade 29, Aabenraa
Fredningssag
Fredningsstatus:
Med omgivelser fredet og tinglyst bev.dekl.
Aktuel status:
Aktiv
Komplekstype:
Beboelseshus
Antal bygninger:
1
Klik på kortet for at se et større udsnit.

Sagsoplysninger

Type:
Fredningssag
Betegnelse:
Slotsgade 29
Aktuel status:
Aktiv
Beliggenhed:
Slotsgade 29
Kommune:
Aabenraa
Omfang:
Det ni fag dybe toetages gavlhus (de fem forreste fag 1770, de fire bageste mellem 1775 og 1778) og det trefags sidehus (ca. 1750) samt gårdspladsens brolægning.
Fredet 1921.*
Beskrivelse:
Slotsgade 29 består af et toetages gavlhus og et toetages sidehus, der ligger på en smal, langstrakt grund på sydsiden af Slotsgade, som er en af de sydligste gader i det gamle Aabenraa.  

Gavlhuset er et ni fag dybt, grundmuret forhus, bortset fra første etages fem forreste fag, der står som overkalket bindingsværk. Taget er et rødt, teglhængt heltag med halvvalm mod gården. I tagfladen er et enkelt nyere ovenlysvindue, og i rygningen ses en nyere skorstenspibe i gul, blank mur med sokkel og krave. I gavlen mod gaden ses gesimser langs tagfladerne af profilerede formsten samt liljeformede murankre, fladbuede vinduesbryn og en dobbeltsvungen fronton med en hustavle over den tofløjede indgangsdør med rundbuet overvindue. Mod gaden ses endvidere en grundmuret karnap med profileret trægesims og zinktag. Vinduerne i stueetagen udgøres af korspostvinduer med underdelte nedre rammer. De øvrige vinduer er en- og torammede, opsprossede vinduer. I langsiden ses en nyere, tofløjet fyldingsdør med glasruder øverst. Soklen er sorttjæret, murfladerne er hvidkalkede og hustavlen er sort med ”forgyldt” inskription. Hoveddøren er malet i grønne, gule, røde og sorte nuancer, mens vinduerne og de sekundære døre er lysegrå.

Sidehuset er tre fag dybt, grundmuret og med teglhængt heltag, der har et stort bjælkebårent udhæng mod vest. Sidehuset har en høj kælder i parterreniveau, hvortil der er adgang via en traditionel, tofløjet fyldingsdør. Vinduerne er en- og torammede med opsprossede ruder. Materiale- og farveholdningen er magen til forhuset.   

Indvendigt i forhuset er der en ældre planløsning med en dyb diele, en dorns (karnapstue) med et køkken bagved samt en pisel (sal) bagest. Fra piselen fører et par trætrin op til kammeret med alkove og gæstetoilet i sidehuset. Fra dielen fører en nyere, malet ligeløbstrappe op til værelser og badeværelse på første sal, og ud til sidehusets loftsrum, der har fast undertag af banevarer. En ligeløbstrappe fører igen videre op til tagetagen, der er indrettet med værelser, lille køkken og bad. I sidehusets parterreniveau er et kælderrum, hvorfra der er adgang til to kælderrum under forhuset. Kælderrummene fremtræder med støbte gulve, kalkede vægge og synlige loftbjælker samt ældre revledøre. Overalt fremtræder rummene med overvejende traditionelle overflader, herunder ældre ølandsflisegulv, nyere teglklinkegulv, nyere og ældre bræddegulve, pudsede vægge og synligt bjælkelag med nyere og ældre loftsbrædder. Der er bevaret mange ældre bygningsdetaljer, herunder ældre kakler, en alkove, en- og tofløjede fyldingsdøre med bukkehornsbeslag og gerichter.
Bygningshistorie:
I 1670 blev der opført et hus på fem fag på grunden. Dette blev kun noget beskadiget under Slotsgades brand i 1707, og året efter blev der tilføjet tre fag. Dette otte fags gavlhus synes at have eksisteret, omend nok i en noget ombygget skikkelse, endnu i 1770, hvor rebslager Peter Tordsen nedrev de fem forreste fag for at opføre den nuværende forreste del, hvilket er delen i bindingsværk, der kan ses i langsidernes andet stokværk. Mellem 1775 og 1778 blev de tre bageste fag nedrevet og erstattet af de nuværende fire fag, der er grundmurede, hvorved gavlhuset fik det udseende det har i dag. Karnappen går utvivlsom tilbage til 1770, selvom vinduerne i karnappen samt vinduet til højre for indgangsdøren må stamme fra en ombygning foretaget i midten af 1800-tallet. Det trefags sidehus er ældre end Peter Tordsens nybygning, idet det beskrives sammen med det otte fags gavlhus i 1770. Sidehusets opførelsesår kendes ikke, men kan meget vel være fra midten af 1700-tallet. Hustavlen bærer følgende inskription: Peter Tordsen / Elsebeth Tordsen / 1770.
Beskrevet af Museum Sønderjylland.

I 1921, lige efter Genforeningen, blev forhuset, sidehuset og gårdspladsens brolægning fredet. I 1948 boede der 7 lejere hos ægteparret Anna og Ingvert Petersen i Slotsgade. Ægteparret ernærede sig foruden udlejning af værelser ved en lille butik i forhuset, hvorfra Anna solgte sine hjemmedyrkede grøntsager. Bag sidehuset lå en værkstedsbygning, hvori der var skomagerværksted samt vaskerum. Skomagerværkstedet lukkede i 1962, som det sidste af Slotsgades mange skomagerværksteder. I 1974 blev bygningen revet ned.

I 1971 blev ejendommen anvendt til udlejning med fem forskellige lejemål. I 1974 overtog arkitekt Otto Arp ejendommen, og efter en grundig opmåling blev der udarbejdet et restaureringsprojekt, der skulle bringe ejendommen tilbage til dens oprindelige udformning. Der blev i den forbindelse udskiftet bindingsværk, revet gulve op, udskiftet tømmer, revet lofter ned, lagt nyt tag og nedrevet ikke fredede side- og baghuse. I 1977 købte nuværende ejere Bente og Leif Leick ejendommen, og de fortsatte i de følgende år med at restaurere huset, blandt andet blev der foretaget nylægning af gulve, udskiftning af vinduer og etablering af forsatsruder.
kilder:
Hans Henrik Engqvist og Viggo Pedersen, Historiske huse i Aabenraa – Bevaringsplan, Nationalmuseet 1975.

Svend Aage Faaborg, Aabenraa-Billeder, Slotsgade - vestlige halvdel, 1992.
Miljømæssig værdi:
Forhus og sidehus ligger i den middelalderlige Slotsgade, hvor forhuset med sin markante fremtræden som gavlhus med karnap, er med til at opretholde det historisk dominerede og svungne gadeforløb.
 
Den miljømæssige værdi knytter sig endvidere til grundens traditionelle bebyggelsesmønster, idet bygningernes placering på den smalle grund, hvor de østre langsider er placeret næsten i skel, mens der langs vestre langside er plads til en indkørsel, er typisk for byens gavlhusbebyggelser. Hertil kommer den traditionelle udnyttelse af grunden, hvor der bag den pigstensbelagte gårdsplads er en prydhave og dernæst en nyttehave, og længst tilbage på grunden er der bevaret en lille, fritliggende staldbygning. Endelig kommer den lange og let ”knækkede” grund, som strækker sig helt ned til Mølleåen, hvilket er et karakteristisk træk ved bebyggelsen på den sydlige side af Slotsgade.
Kulturhistorisk værdi:
I det ydre knytter den kulturhistoriske værdi sig til bygningernes placering i Slotsgade, der historisk set var domineret af boliger og mindre håndværksvirksomheder, i dette tilfælde et skomager-værksted.

Gavlhuset er kendetegnende for Aabenraa, men i Slotsgade 29 er der endvidere tale om et særdeles velbevaret eksempel på et gavlhusanlæg, idet gavlhuset er sammenbygget med det smallere sidehus. Hertil kommer karnappen, som er et vidnesbyrd om Aabenraas opblomstringsperiode i 1700-tallet, hvor skibsfart, handel og fiskeri bragte velstand til byen, og således blev en katalysator til udviklingen af en detaljerig arkitektur, der blandt andet manifesterede sig i byens karakteristiske karnapper, der var symbol på ejerens velstand, og hvis bevarede antal er helt enestående i Danmark. Den særprægede borgerlige bygningskunst, som blev udviklet i denne periode, kommer desuden til udtryk i gavlens detaljerigdom med gesimserne langs tagfladerne af profilerede formsten, de liljeformede murankre, de fladbuede, dobbelte vinduesbryn og den dobbeltsvungne fronton med den ældre hustavle. Hertil skal nævnes den tofløjede fyldingsdør med messingdørhammer og rundbuet overvindue med filigranagtigt sprosseværk i Rokoko-stil, der dominerede midten af 1700-tallet. Dørens farveholdning understøtter det historiske udseende.  

I bygningens indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til den rekonstruerede grundplan med en dyb diele, hvori der på et tidspunkt var et lille grøntsagsudsalg med indgang fra gaden. Dette kan ses i de bevarede glughuller i fyldingsdørene bagest i dielen, hvorigennem man både fra køkkenet og den store sal kunne holde øje med, om der var kunder. Endvidere er dornsen (karnapstuen) en del af den oprindelige planløsning sammen med køkkenet og endelig piselen (salen) bagest i det dybe gavlhus. Hertil kommer de bevarede ældre bygningsdele, herunder dielens ølandsfliser, bræddegulvene og de synlige bjælkelag med loftsbrædder. Endelig kommer de ældre bygningsdetaljer, som er med til at understrege bygningens historiske atmosfære, dette gælder kaklerne i køkkenet, alkoven og de en- og tofløjede fyldingsdøre med bukkehornsbeslag og svungne gerichter. Endelig kommer det genskabte ildsted, der er placeret på sit oprindelige sted, og som vidner om tidligere tiders køkkenindretning.
Arkitektonisk værdi:
Den arkitektoniske værdi ved Slotsgade 29 knytter sig i det ydre til bygningernes imponerende volumener med stejle tegltage, hvor især kontrasten mellem den detaljerige gavl og bygningernes øvrige, mere nedtonede sider, heriblandt det bevarede bindingsværk, afspejler bygningens mangeårige udviklingshistorie.

Gavlens fremtræden mod gaden med store, markerede vinduesåbninger i fire lag og karnappen med profileret gesims giver forhuset et elegant og monumentalt udseende. Især den detaljerige hoveddør med overvindue med filigranagtigt sprosseværk understreger bygningens rigdom. Hertil kommer de mange udsmykninger, herunder gesimskanten langs tagfladerne, vinduernes fladbuede, dobbelte øjenbryn, de liljeformede murankre, hustavlen og den dobbeltsvungne fronton, som sikrer gavlen et meget ”levende” udtryk.

Det to etager høje sidehus har arkitektonisk værdi ved dets høje og smalle volumen, der repeterer forhusets form i en lidt mindre skala. Hertil kommer det brede udhæng mod vest, som giver sidehuset karakter.

Tillige er der arkitektonisk værdi i bygningernes overkalkede murflader, der giver facaderne en smuk, reliefagtig fremtræden. Hertil kommer de få og relativt små vinduesåbninger i forhusets langsider og sidehusets langside mod øst, der understreger bygningernes traditionelle fremtræden som dybe gavlhuse, hvor åbningerne er orienteret væk fra de smalle slipper. Den enkle materiale- og farveholdning passer til bygningernes helstøbte, arkitektoniske fremtræden, som gårdspladsens pigstensbelægning understøtter på korrekt, historisk vis.

I det indre knytter den arkitektoniske værdi sig til bygningernes rekonstruerede grundplan, hvor især den store diele, karnapstuen og salen indvendigt underbygger bygningens monumentale ydre. Dette understreges ved den store rumhøjde og det store lysindfald, hovedsageligt fra gavlene. Især stueetagens fritliggende bjælkelag med synlige loftsbrædder, pudsede vægge, bræddegulve og ølandsflisegulv bibringer bygningens indre et traditionelt og harmonisk udtryk, hvilket fyldingsdørene med og uden glughuller og de ældre bukkehornsbeslag samt ildstedet i køkkenet understøtter.
Bærende fredningsværdier:
I det ydre knytter de bærende fredningsværdier i Slotsgade 29 sig til gavlhusets og sidehusets forskellige bygningsvolumener med stejlt, næsten ubrudt heltag og skorstenspibe i rygningen. Til de oprindelige og ældre bygningsdele og –detaljer, herunder karnappen, bindingsværkskonstruktionen med samtlige detaljer, de traditionelt udførte vinduer og døre, og i særdeles til den tofløjede hoveddør med dørhammer og overvindue i Rokoko stil. Hertil kommer den grundmurede gavl med alle detaljer, så som dobbelte øjenbryn, fronton, hustavle og murankre. Endelig kommer den traditionelle materialeholdning.

I bygningens indre knytter de bærende fredningsværdier sig til den ældre planløsning samt til de ældre bygningsdele, herunder ølandsflisegulv, bræddegulve og synlige bjælker med loftsbrædder. Hertil kommer de ældre bygningsdetaljer, heriblandt kaklerne i køkkenet, alkoven, gerichterne og de en- og tofløjede fyldingsdøre med bukkehornsbeslag og enkelte med ovale glughuller. Endelig kommer det genskabte ildsted samt den traditionelle materialeholdning.
Antal bygninger:
1
Antal andre objekter:
0
Komplekstype:
Beboelseshus
Fredningsstatus:
Med omgivelser fredet og tinglyst bev.dekl.
Fredningsomgivelse:
Belægning, fortov ; Gårdrum, gårdsplads ; Fredningsomfang ; Fredningsomfang

Sagsbehandlinger

Type:
Fredningspræcisering
Dato:
01-03-1978
Begrundelse:
Journal nr.:
66-8-51/0/77

Type:
Bevaringsdeklaration
Dato:
11-10-1976
Begrundelse:
Journal nr.:
66-8-51/76

Type:
Tinglyst fredning
Dato:
25-06-1921
Begrundelse:
Journal nr.:
33/18


Dokumenter

Dokumenttype:
Undersøgelse
Beskrivelse:
Slotsgade 029, matr.nr. 683, Aabenraa. Summarisk bygningshistorisk beskrivelse. 1 side. Jens Chr. Varming/Karsten Rønnow. August 1973.


Navn:
Fredningsbeskrivelse
Dokumenttype:
PDF-dokument



Omfattede bygninger: 1


Fredet bygning Slotsgade 29

Fredede omgivelser: 4

Signatur Belægning, fortov
Signatur Gårdrum, gårdsplads
Signatur Fredningsomfang
Signatur Fredningsomfang


Relaterede sager: 0
Slots- og Kulturstyrelsen
Hammerichsgade 14,
1611 København V
telefon 33 95 42 00
ur   ul
 
 
dr   dl
  tap