Sag: Nybro 14

Nybro 14, Aabenraa
Fredningssag
Fredningsstatus:
Med omgivelser fredet og tinglyst bev.dekl.
Aktuel status:
Aktiv
Komplekstype:
Beboelseshus
Antal bygninger:
1
Klik på kortet for at se et større udsnit.

Sagsoplysninger

Type:
Fredningssag
Betegnelse:
Nybro 14
Aktuel status:
Aktiv
Beliggenhed:
Nybro 14
Kommune:
Aabenraa
Omfang:
Gavlhuset (10 fag langt bindingsværkshus 1705 med det 1781 tilføjede, grundmurede fag med gavlen mod gaden) samt muren langs gaden (ca. 1750).
Fredet 1921.*
Beskrivelse:
Gavlhuset ligger på vestsiden af Nybro, der er en af de ældste gader i det gamle Aabenraa. Mod nord og vest adskiller smalle slipper gavlhuset fra nabogrundene, mens der mod syd i forlængelse af gavlen er en høj, hvidkalket mur, der følger gaden og derved skærmer den store have bagved.

Muren er grundmuret og afsluttet med røde tegl, og mod gaden er den udsmykket med pilastre og gesims, og i det tilbageliggende, forhøjede parti sidder en kurvehanksbuet indkørselsport med jerngitterlåger. I den ene skråmur, der forbinder porten med hegnsmuren, er en lav, kurvehanksbuet åbning med en revledør.

Gavlhuset er et elleve fag dybt bindingsværkshus i én etage, dog er gavlen og de første fag mod gaden grundmurede. Taget er et rødt, teglhængt heltag, som er helvalmet mod vest. I tagfladen mod nord ses to kviste og mod syd en gavlkvist med fremkraget, bræddeklædt gavltrekant. I rygningen ses to murede skorstenspiber med sokkel og krave. Bindingsværket er opført af svært egetømmer, på en sokkel af granitkvadre og fremtræder sorttjæret med mønstermurede tavl i blank, rød mur, mens den grundmurede del er hvidkalket. Gavlen er rigt udsmykket med pilasterportal omkring hoveddøren, hustavle, liljeformede murankre og fladbuede øjenbryn over vinduerne. Gavlens hoveddør er en ældre, tofløjet fyldingsdør med udskæringer og overvindue med filigranagtigt sprosseværk, malet i brune, røde og blågrønne nuancer, mens havesidens hoveddør, der sidder lidt tilbagetrukket under gavlkvisten, er en ældre, bred egetræshalvdør med smedede beslag. Vinduerne er småsprossede korspostvinduer i stueetagen, og torammede, småsprossede vinduer i gavltrekant, gavlkvist og kviste. Vinduerne er alle lysegrå og nyere, idet de er udført som kopi af bygningens oprindelige vinduer.

Bygningens planløsning er symmetrisk omkring indgangsdøren i havesiden. I den midterste del findes en forstue, hvorfra en nyere kvartsvingstrappe fører op til tagetagen. Bag trappen er et smalt gæstetoilet med garderobe foran og mod slippen er et smalt gennemgangsrum. Mod gaden er to store stuer med en gennemgående midterskillevæg, og mod vest er to store rum, hvori der er indrettet spisestue og køkken med grovkøkken, som størrelsesmæssigt er identiske med stuerne mod gaden. Stueetagen fremtræder med tegl- og travertinklinker, gulvtæpper og parketgulve ovenpå støbte gulve, pudsede vægge samt fritliggende bjælkelag og loftsbrædder, dog er der i enkelte rum sænkede gipslofter. Der er nyere fyldingsdøre og gerichter, udført som kopi af en ældre type, med ældre bukkehornsbeslag. I stuen er opført et grundmuret ildsted som kopi af en ældre type. Vinduerne har koblede rammer. Tagetagen er udnyttet i den østre del og fremtræder med nyere overflader, herunder parketgulve og tæpper, nyere finérdøre samt systempladelofter. Den vestre del er uudnyttet og der er undertag af banevarer, mens den østre og største del af tagetagen er udnyttet og her er hanebåndene hævet. I kvistværelset er rullen til det gamle hejseværk bevaret.
Bygningshistorie:
Nybro 14 blev formentlig opført i 1705 for husfoged og kammeråd Hinrich von Günderoth som hovedbygning i en stor bygård. Hovedbygningen omfattede da et hus på ti bindingsværksfag med et helvalmet tag. Da gården beskrives første gang i 1744 nævnes foruden hovedbygningen, en vestlænge på 14 fag, en sydlænge på 13 fag og et lille grundmuret kammer ved hovedbygningens østre ende. I 1781 forsvandt det lille kammer. Det vides ikke, hvornår muren mod Nybro blev opført, men de dekorative elementer tyder på midten af 1700-tallet. Den store bindingsværkskvist på sydsiden af hovedbygningen blev formentlig opført mellem 1835 og 1845. I 1971-72 gennemgik bygningen en omfattende restaurering, hvor Louise Seize dørens overvindue, som var gået til, blev "gendigtet". De skråstivere, der nu støtter klokkebommen på husets sydside, er formentlig en tidligere døroverligger, der bærer indskriften "ANNO HVG 1705", hvilket tyder på, at Hinrich von Günderoth opførte gården, og at den ikke blev ødelagt under den store brand i 1707. Ejendommen var frem til 1900 helt overvejende ejet af købmænd.
Beskrevet af Museum Sønderjylland.

Omkring 1971 blev bygningens ydre gennemgribende restaureret af Aabenraa Kommune, mens det indre herefter blev restaureret af den nuværende ejer. Undtaget ydermurene og bjælkelaget har alt i bygningen været afmonteret. Der blev støbt nye cementgulve og pejsen i stuen blev opført som en kopi af et traditionelt gammelt Aabenraa kogested. Vinduerne blev ligeledes genskabt som kopi af de korspostvinduer bygningen blev født med i 1705. Tagvinduerne mod nord blev ved samme lejlighed erstattet af to kviste.
kilder:
Hans Henrik Engqvist og Viggo Pedersen, Historiske huse i Aabenraa – Bevaringsplan, Nationalmuseet 1975.

Andersen, Erik Skifter (2012) s. 28
Engqvist, Hans Henrik og Viggo Petersen (1975) s. 48-49
Fredede bygninger (1999) s. 213 og Skov, Sigurd (1955).

www.fjordregion.com/kultur/slotte/brundlund-slot.html
Miljømæssig værdi:
Bygningens miljømæssige værdi knytter sig til beliggenheden i den middelalderlige gade, hvor det med sin markante fremtræden som gavlhus og sin lange, imponerende mur med pilastre, profilerede gesimser og portåbning er med til at opretholde det historiske gadeforløb. Hertil kommer den store have, der ligger privat bag muren, og som trods sin senere tilkomne, mere beskedne størrelse stadig giver mindelser til den oprindelige, store, prominente bygård.
Kulturhistorisk værdi:
Bygningens kulturhistoriske værdi knytter sig i det ydre til den storladne købstadsarkitektur som viser sig i bygningens volumen, vinduesstørrelse og grundmurede gavl med mange og rige detaljer samt hustavle og hoveddør. Det storladne udtryk med svært og rigt egebindingsværk med dokker, løsholte, skråbånd og mønstermurede tavl indikerer tillige, at bygningen tidligere udgjorde hovedlængen i den oprindeligt trelængede bygård.  

Den kulturhistorisk værdi relaterer sig endvidere til den brede halvdør, der fungerer som bygningens nuværende indgangsdør, idet den menes at være byens ældste af slagsen, hvilket beslag og klinkefald understøtter. Trappestenen siges at stamme fra Aabenraahus, Aabenraas første slot, der blev nedrevet i begyndelsen af 1400-tallet. Hertil kommer den udskårne hoveddør med overvindue, i Louis Seize stil, der sammen med den øvrige gavl vidner om Aabenraas opblomstringsperiode i 1700-tallet, hvor skibsfart, handel og fiskeri bragte velstand til byen.

I bygningens indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til de to bjælker nærmest gaden, idet de er smallere end de øvrige, hvilket vidner om at de er oplagt i forbindelse med, at helvvalmen mod gaden blev ændret til en grundmuret gavl. Endvidere er der værdi ved den bevarede rulle i kvistværelset, idet denne er en del af det gamle hejseværk, der gjorde det muligt at oplagre tunge genstande på loftet.
Arkitektonisk værdi:
Den arkitektoniske værdi ved Nybro 14 knytter sig i det ydre til bygningens imponerende, brede bygningskrop med stejlt tegltag, hvor især kontrasten mellem den detaljerige, grundmurede gavl og husets øvrige bindingsværkskontruktion med helvalmet tag giver bygningen et særpræget og storladent udtryk.

Gavlens overordnede symmetriske fremtræden med store markerede vinduesåbninger, i tre etager, og den portalindrammede hoveddør giver et elegant og monumentalt udseende. Hertil kommer de mange udsmykninger, herunder gesimskanten langs tagfladerne, vinduernes dobbelte øjenbryn, de liljeformede murankre, hustavlen og portalens varierende fremspring, som mod gaden sikrer bygningen et meget karakterfuldt udtryk.

Den arkitektoniske værdi ved bygningens bindingsværksfacader knytter sig til deres kraftige og taktfaste fremtoning med skråbånd, dokker og løsholte, der sammen med de tætsiddende, store og opsprossede korspostvinduer giver facaderne en meget ”livlig” karakter. Dette understreges tillige ved de forskellige typer mønstermurede tavl. Den meget ”levende” underdel kontrasteres af den store lukkede tagflade mod haven, der kun brydes af den store frontkvist, som via sin opførelse i bindingsværk hænger godt sammen med den nedre del af bygningen. Dog fremtræder gavlkvisten lidt tung og bastant, da den store træbeklædte gavltrekant er let fremkraget. Dette element er gentaget under gavlkvisten, hvor indgangspartiets tre fag er trukket ind, hvilket bidrager til en venlig, men samtidig monumental velkomst til bygningen. Den brede og gamle, tofløjede indgangsdør understreger sammen med vindues-typen bygningens høje alder.  

Hegnsmurens arkitektoniske værdi knytter sig til dens lange forløb og udsmykninger ved taktfaste pilastre og gennemgående gesims. Hertil kommer det let tilbagetrukne og forhøjede parti, der på fornem vis markerer portindgangen med den prominente gitterlåge. Murtykkelsen synliggøres både i port- og døråbningen, og sammen med portalens store stræbepiller mod haven understreges murens samlede gedigne, men elegante udtryk.

I det indre knytter den arkitektoniske værdi sig til den symmetriske grundplan. De to store stuer mod gaden underbygger i det indre bygningens monumentale ydre, hvilket understreges ved den store rumhøjde og lysindfaldet fra de tætsiddende, store vinduer. De store stuer, i hver ende af bygningen, får tillige lys fra to sider, hvilket giver en lys og venlig atmosfære i rummene. Stueetagens fritliggende bjælkelag med synlige loftsbrædder og de pudsede vægge bibringer bygningens indre et traditionelt og harmonisk udtryk, hvilket de nyere, men traditionelt udførte gerichter og fyldingsdøre med ældre bukkehornsbeslag samt pejsen understøtter.
Bærende fredningsværdier:
I bygningens ydre knytter de bærende fredningsværdier sig til det brede bygningsvolumen med stejle tagflader, frontkvist i bindingsværk og skorstenspiber. Til de oprindelige og ældre bygningsdele og –detaljer, herunder bindingsværkskonstruktionen med samtlige detaljer, de mønstermurede tavl, de traditionelt udførte vinduer, den ældre halvdør med beslagværk og den tofløjede hoveddør med overvindue i Louis Seize stil. Hertil kommer den grundmurede gavl med alle detaljer, herunder dobbelte øjenbryn, portal, hustavle og murankre. Endelig kommer den traditionelle materialeholdning.

Murens bærende fredningsværdier knytter sig til dens traditionelle og homogene fremtræden med alle detaljer, herunder pilastre, gesims, kurvehanksbuede åbninger, forhøjet parti med gitterlåger og revledør. Hertil kommer den traditionelle materialeholdning.

I bygningens indre knytter de bærende fredningsværdier sig til den symmetriske grundplan, den store rumhøjde, de fritliggende bjælkelag med synlige loftsbrædder samt de traditionelt udførte gerichter og fyldingsdøre med bukkehornsbeslag. Hertil kommer rullen fra hejseværket samt den traditionelle materialeholdning.
Antal bygninger:
1
Antal andre objekter:
0
Komplekstype:
Beboelseshus
Fredningsstatus:
Med omgivelser fredet og tinglyst bev.dekl.
Fredningsomgivelse:
Mur ; Fredningsomfang ; Fredningsomfang

Sagsbehandlinger

Type:
Fredningspræcisering
Dato:
05-04-1984
Begrundelse:
Journal nr.:
33/18

Type:
Bevaringsdeklaration
Dato:
15-04-1971
Begrundelse:
Journal nr.:
0000

Type:
Tinglyst fredning
Dato:
24-06-1921
Begrundelse:
Journal nr.:
33/18


Dokumenter

Navn:
Fredningsbeskrivelse
Dokumenttype:
PDF-dokument



Omfattede bygninger: 1


Fredet bygning Nybro 14

Fredede omgivelser: 3

Signatur Mur
Signatur Fredningsomfang
Signatur Fredningsomfang


Relaterede sager: 0
Slots- og Kulturstyrelsen
Hammerichsgade 14,
1611 København V
telefon 33 95 42 00
ur   ul
 
 
dr   dl
  tap