Sag: Brundlund Slot, Amtmandsboligen

Brundlund Slot 1, Aabenraa
Fredningssag
Fredningsstatus:
Med middelalderlige dele, fredet
Aktuel status:
Aktiv
Antal bygninger:
3
Klik på kortet for at se et større udsnit.

Sagsoplysninger

Type:
Fredningssag
Betegnelse:
Brundlund Slot, Amtmandsboligen
Aktuel status:
Aktiv
Beliggenhed:
Brundlund Slot 1
Kommune:
Aabenraa
Omfang:
Hovedbygningen og porthuset (ca. 1411-29, ca. 1581, ca. 1600-10 og 1805-07 af C.F. Hansen) samt det grundmurede hus i syd.
Fredet 1921.
Beskrivelse:
Brundlund Slot ligger syd for Aabenraa by, på en borgbanke omgivet af en bred, vandfyldt voldgrav med grønne græsplæner og beplantede arealer omkring.   

Brundlund Slot er en kompleks bygningskrop, der består af en næsten kvadratisk, treetagers hovedfløj med store ottekantede tårne i det sydøstlige og nordvestlige hjørne, samt et mindre ottekantet trappetårn i det sydvestlige hjørne. Mod syd ses, mellem de to tårne en loggia med fire glatte, doriske søjler, der bær en korridor på første sal. Mod vest findes flere små lave tilbygninger i én etage og mod øst en et udhus og en mur, der støder op til en portbygning. Alle slottets dele er grundmurede og hvidkalkede med delvist sorttjæret sokkel og delvist muret gesims. Bygningens heltage og halvtage er af røde vingetegl, mens tårnenes, næsten flade tage, er af kobber. I hovedfløjens tagflade ses en nyere, høj skorstenspibe samt en i rygningen med sokkel og krave. Bygningens hoveddør er placeret under loggiaen og er en ældre, tofløjet fyldingsdør med rundbuet overvindue. De øvrige døre findes i trappetårnet og i østsiden. Bygningens vinduer er alle malet mørkeblå men varierer mellem nyere og ældre vinduer med henholdsvis et, to og fire rammer, flere er spidsbuede med murede sålbænke og enkelte rundbuede.

Indvendigt findes en ældre grundplan selvom bygningen i dag er indrettet til kunstmuseum. I stueetagen er en entre, butik og mindre cafe, kontore og udstilling i tårnrummene sammt en fangekælder og en skyttekælder med flere spor efter skydeskår og tidligere portåbninger. På første sal er indrettet udstillingsrum, ligesom anden salen, der endvidere indeholder kontore til administrationen. Taget står uudnyttet.

Portbygningen øst for hovedbygningen er opført i to etager med en gennemgående bred portåbning. Bygningen er som hovedbygningen grundmuret og hvidkalket, over en sort sokkel og afsluttes af et helvalmet tag af røde vingetegl, hvor der i rygning sidder to skorstenspiber med sokkel og krave. Selve porten er rundbuet og tofløjet med en gående mindre dør i midten. Alle dele er udført i blåmalet træ med fyldinger og ældre beslag. Vinduerne er ældre, torammede og blåmalede vinduer, der i den øverste etage mod nord er meget smalle, mens de mod syd er runde. Flere steder ses blændinger i murværket og i portbygningen kældervinduer i soklen.  
 
Portbygningen


Indvendigt indeholder bygningen vest for portrummet et par nyere toiletter mens der i den østlige del findes et trapperum med en ældre trappe ned til en mindre kælder og op til første sal, hvor en lang gang giver adgang til fem fængselsceller. Det primære inventar i cellerne med kraftige døre og tremmer for vinduerne er bevaret.  

Syd for hovedbygningen ligger en fritliggende, grundmuret længe, der er hvidkalket over en delvist synlig kampestenssokkel. Bygningen har en muret gesims og flere murankre samt et rødt teglhængt heltag,  der mod vest er afvalmet og har en nyere skorstenspibe i rygningen. Bygningen har nyere revledøre udført i kopi med ældre smedejernsbeslag, hængsler og klinkefald. Bygningen har nyere, torammede vinduer, der mod nord er kurvehanksbuede. Både døre og vinduer er malet mørkeblå.

Indvendigt findes en ældre planløsning. Den vestlige del, der tidligere var stald, anvendes idag som garage, og har et ældre teglstensgulv, kalkede vægge og bræddeloft med synlige bjælker. I den østlige del findes mindre rum, der i dag anvendes af billedskolen. Overfladerne er her delvist nyere, delvist traditionelle med træ- og teglstensgulve, samt bræddelofter med synligt bjælkelag.

Bygningshistorie:
Aabenraa er en ældre middelalder by, der i 1411, blev overdraget fra de holstenske grever til dronning Margrethe d. I af Danamrk, som ligeledes overtog det daværende “Aabenraahus”. Denne bygning blev revet ned og i stedet bygggede man et nyt slot, med en tilhørende, vandmølle, der tillige fungerede som forsvar og som sluse for voldgraven, der på dette tidspunkt havde en hængebro.

I 1530 og 1580 bliver slottet forsynet med ottekantede hjørnetårne, hvor man i det ene tårn indrettede en  fangekælder. Gennem 1600- og 1700-tallet blev slottet ombygget flere gange, blandt andet i 1769 af den sønderjyske bygmester J.G.Rosenberg, der introducerede rokokkoen i slottets interiør.  I 1805 var det Arkitekten C. F. Hansen der stod for ombygningerne, der i store træk gav slottet det udseende vi ser i dag. Han fjernede mange af tidligere tilbygninger og udhæng samt ombyggede svalegangen på sydsiden til en korridor med understøttende søjler. Alle mure blev pudset og hvidkalket, en del vinduer blev spidsbuede og alle tage blev sænket. Tillige opførte Hansen et nyt porthus i én etage, der senere i 1825 blev forhøjet, fik runde vinduer og blev indrettet til fængsel. Indvendigt ændrede C.F. Hansen på planen og fjernede det meste inventar.

I en kort poriode i starten af 1900-tallet blev Hansens sydfacade ændret så der kom en balustrade over den søjlebordne korridor og vinduer fik lige overkant. Ved en senere restaurering blev sydsiden blevet ført tilbage til Hansens udtryk.

Brundlund Slot har fungeret som bolig for skiftende amtmænd mellem 1470 og 1996, hvor slottet blev solgt til Aabenraa Kommune og indrettet til kunstmuseum.

Brundlund Slot blev gennemrenoveret i første halvdel af 1980´erne hvor også Nationalmuseet fra 1983-85 udførte en bygningsarkæologisk undersøgelse.  I 2006 blev en ny park anlagt.

kilder:
Danske Slotte og Herregaarde, Fjerde bind, Alfred G.Hassings Forlag, København 1945.

Danske Herregårde, arkitektur, historie og landskeb, Niels Peter Stilling, Nyt nordisk forland Arnold Busck, København 1999.

Politikens bog om Danmarks slotte og herregårde, Niels Peter Stilling, Politikens forlag.

C.F.Hansen i Danmark og Tyskland, en billedguide, Thomas Roland, Frydenlund, 2012.
Miljømæssig værdi:
Brundlund Slots miljømæssig værdi knytter sig til slottets solitære placering på borgbanken med de vandfyldte grave, der i det nordvestlige hjørne næsten går helt op til slottets mure. Denne ophøjede placering bevirker sammen med placering tæt på byen, at slottet fremstår som et vartegn for Aabenraa. Miljøet afspejler tillige slottets tidligere betydning for omgivelserne, hvor det som en befæstet borg var med til at skabe en nogenlunde rolig ramme og et godt grundlag for vækst af Aabenraa som købstad.

Den miljømæssige værdi relaterer sig tillige til den frodige have, der tildeler en slående idyl i tæt forbindelse med bygningerne på borgbanken samt omkring graven. Endvidere har placeringen af den lille fritliggende sydlænge værdi, idet den er med til at indramme haven og styrker opfattelsen af en helhed sammen med broen over voldgraven og slotsmøllen, ved indkørelsen til slottet.
Kulturhistorisk værdi:
Den kulturhistoriske værdi knytter sig til det komplekse senmiddelalderlige bygningskompleks, der så tydeligt afspejler en tilpasning og stilændring gennem mange hundrede år. Af disse træk kan særligt nævnes nordsidens spor i murværket efter en tidligere port og vinduesåbninger, der vidner om det tidligere renæssance slot med en gennemgående port i midten. Hertil kommer de ottekantede tårne, der ligeledes er fra renæssancen, mens de hvidkalkede mure, søljerne og de flade tage afspejler den klassicistiske stil i 1800-tallet. Selvom de spidsbuede vinduer stammer fra C.F. Hansen, repræsenterer disse gotikken, som var en tydelig inspirations kilde og sammen med den øvrige stil fremstår bygningen som et overordenligt interessant eksempel på C.F. Hansens klassicistiske stil. Hertil kommer porthusets afsluttede form og rene klassicistiske arkitektur, der ligeledes fremstår i Hansen klassicistiske formsprog.

Indvendigt knytter de kulturhistoriske værdier sig til sporene efter det tidligere liv på Dronning Margrethe d. I.´s Borg, herunder muligheden for beskyttelse og håndtering af fanger. I blandt andet skyttegraven, i den nordlige del af bygningen ved den tidligere hovedindgang, findes spor efter tidligere åbninger. Fangekælderen er ligeledes næsten intakt i det nordlige hjørnetårn, hvor autenticiteten er høj og historien slås an ved den stejle trappe, det hvælvede loft med kroge samt pigstensbelægningen. Langs de indvendige mure findes flere bevarede vindues- og portblændinger med rundbuede stik, der ligesom facaden er med til at aftegne en bygning, der har udviklet sig gennem mange hundrede år. I portbygningen vidner de bevarede fangerum, med tunge døre, kraftige låse og beslag samt små skydelåger, om den form for fængsel man førte i 1800-tallet.

Hertil kommer de bevarede materialer, der afspejler bygningernes alder, herunder trægulve, ølandsfliser, trapper, vinduer, paneler, fyldingsdøre med gerichter, hængsler samt kaminer.  

Sydlængens kulturhistoriske værdi knytter sig til bygningens opførelse og funktion som staldlænge og tjenestebolig, hvilket aflæses i den enkle form, revledøre med oprindelige beslag samt den brede port ind til den oprindelige stald, der har bevaret hestetrug, teglstensgulv og enkelt loftbjælker.
Arkitektonisk værdi:
Brundlunds Slots fremstår arkitektonisk som en stærk, kompleks form, hvor de lave tage giver murene en magtfuld fremtoning. Formen domineres særligt af de ottekantede tårne, der virker som knopskydninger på hjørnerne, samt fungerer som holdepunkter for de lavere halvtage, der spændes ud imellem, som det ses på vestsiden og sydsiden. Bygningen fremstår tros sin kompleksitet som et helstøbt volumen, hvilket særligt skyldes den ens hvidkalkede murbehandling. Tillige er der stor arkitektonisk værdi ved den ens farveholdning omkring de dybe mørkeblå vinduer og døre, som markerer sig i den hvide bygningsmasse.

Hertil kommer den arkitektoniske værdi der knytter sig til måden hvorpå bygningen fremstår tillukket og meget massiv ud mod byen og voldgraven, mens sydfacaden med loggiaen åbnes mod haven. Sydfacadens komposition med loggia, tårne, søjler og de spidsbuede vinduer giver endvidere associationer til klassisk middelhavsarkitektur.  

Portbygningen markerer sig arkitektonisk anderledes da denne er en symmetrisk komponeret bygning med det centrale, brede portrum der har vinduerne arrangeret omkring sig samt det helvalmede tag med de to skorstenspiber.  

I hovedbygningens indre knytter de arkitektoniske værdier sig til de enkle dekorationer omkring brystningspaneler, lysningspaneler samt gerichterne omkring døre og enkel stuk, der tilsammen ophøjer de største rum og særligt på første salen fastslår at dette er den mest præsentable etage. Hertil kommer den gennemgående enkle og ærlige materialeholdning med lette sarte farver med enkelte kontrastvirkende elementer.

Den arkitektoniske værdi for sydlængen knytter sig til dennes ens farve og materialeholdning med hovedbygningen. 
Bærende fredningsværdier:
De bærende fredningsværdier for Brundlund Slots hovedbygning knytter sig i det ydre til den sammensatte bygningskrop med tårne, portbygning, mure og loggia med hvidkalkede mure og ubrudte tagflader. Hertil kommer de ældre og traditionelle bygningsdele som skorstenspiber, søjler, vinduer, porte og døre samt den traditionelle materialeholdning.

De bærende fredningsværdier knytter sig, i slottets indre, til den delvist bevarede grundplan, herunder særligt de lange gange, fangekælder, skyttekælder og tårnværelserne. Hertil kommer den traditionelle materialeholdning samt bevarede bygningsdetaljer og overflader som trapper, hvælvede lofter, ølandsfliser, ældre trægulve, paneler og fyldingsdøre med beslag og gerichter.

De bærende fredningsværdier for Bundlund Slots portbygning knytter sig til bygningens enkle og sluttede form, med de ældre vinduer og den store port samt de ubrudte tagflader. I det indre knytter værdierne sig til den traditionelle materialeholdning og det bevarede inventar, herunder trappen, fangecellerne med døre, beslag, luger samt træbeklædninger og trammer for vinduerne.    

De bærende fredningsværdier for den sydlige længe knytter sig til det enkle bygningsvolumen med kalkede mure, ubrudte tagflader, rundbuede vinduer og porte med ældre smedede beslag og klinkefald. I det indre knytter de bærende fredningsværdier sig til træ- og teglstensgulve, berappede mure og synligt bjælkelag samt ældre hestetrug. 
Antal bygninger:
3
Antal andre objekter:
0
Fredningsstatus:
Med middelalderlige dele, fredet
Fredningsomgivelse:

Sagsbehandlinger

Type:
Fredningspræcisering
Dato:
15-08-1984
Journal nr.:
33/18

Type:
Tinglyst fredning
Dato:
28-06-1921
Journal nr.:
33/18


Dokumenter

Dokumenttype:
Undersøgelse
Beskrivelse:
Brundlund Slot 001, amtsmandsboligen, matr.nr. 588, Aabenraa. Summarisk bygningshistorisk redegørelse. 2 sider. Sys Hartmann. Januar 1981. Brundlund Slot 001, amtsmandsboligen, matr.nr. 588, Aabenraa Bygningshistorisk undersøgelse. 5 sider. Jørgen Stærmose. August 1982. Brundlund Slot 001, amtsmandsboligen, matr.nr. 588, Aabenraa. Bygningshistorisk og -arkæologisk undersøgelse. 26 sider. Charles Christensen. Udateret.


Navn:
Fredningsbeskrivelse
Dokumenttype:
PDF-dokument



Omfattede bygninger: 3


Fredet bygning Brundlund Slot 1
Fredet bygning Brundlund Slot 1
Fredet bygning Brundlund Slot 1

Fredede omgivelser: 0



Relaterede sager: 0
Slots- og Kulturstyrelsen
H.C. Andersens Boulevard 2
1553 København V
telefon 33 95 42 00
ur   ul
 
 
dr   dl
  tap