Sag: Hagestedgård

Nykøbingvej 84 og 84 A-B, Holbæk
Fredningssag
Fredningsstatus:
Med omgivelser fredet og tinglyst bev.dekl.
Aktuel status:
Aktiv
Komplekstype:
Herregård
Antal bygninger:
4
Klik på kortet for at se et større udsnit.

Sagsoplysninger

Type:
Fredningssag
Betegnelse:
Hagestedgård
Aktuel status:
Aktiv
Beliggenhed:
Nykøbingvej 84 og 84 A-B
Kommune:
Holbæk
Omfang:
Hovedbygningen (kældermure og nederste del af tårn fra ca. 1555, bindingsværk fra 1748, tårn ombygget fra 1862), de to pavilloner mod nord, de fire bindingsværkslænger øst for gårdspladsen, de bygningerne forbindende hegnsmure samt omgivende brolægning.
Fredet 1918. Udvidet 1978.*
Beskrivelse:
Hagestedgård ligger nordvest for Holbæk, i den lille landsby Gl. Hagested. Hovedbygningen og avlsbygningerne er omgivet af græsplæner samt mindre bevoksede arealer. Mod sydøst ligger nyere stalde, og mod sydvest Hagested kirke.

Hovedbygningen er opført i én etage over en høj kælder, med et højt tårn på vestsiden. Hovedbygningen har en høj kampestenssokkel og mure af bindingsværk, der er kalket over stok og sten, på nær enkelte dele som gavlene, det nederste af vestre langside samt tårnet er grundmurede. Langsiderne er udsmykket med en udskåret, gråmalet tandsnitsgesims i træ. Taget er et heltag belagt med røde vingetegl, med ældre støbejernsvinduer i tagfladerne samt to hvide skorstenspiber i rygningen. Tårnet afsluttes af en detaljeret gesims med savsnit og rundbuer samt et fladt pyramidetag. På gårdsiden ses en muret friløbstrappe med smedejernsgelænder, der fører op til hoveddøren. Denne er en tofløjet, gråmalet fyldingsdør med gerichter omkring. Under hovedtrappen findes en ældre kælderdør. Bygningen har ældre, hvidmalede, krydspostvinduer, der i langsiderne har gråmalede træindfatninger. Kældervinduerne udgøres af ældre, små, opsprossede, etrammede vinduer.

I hovedbygningens indre er bevaret en ældre grundplan med stuer i den sydlige del samt værelser og nyere køkken i den nordlige del. Endvidere er der gavlværelser i tagetagen. I interiøret er bevaret ældre trægulve og pudsede lofter, et- og tofløjede fyldingsdøre med barokke gerichter samt flere brystningspaneler og en ældre pejs. Alle vinduer har bevaret anverfere og stormkroge og er forsynet med nyere forsatsrammer. I tagetagen ses ældre bræddelofter og en lang række inspektionslemme mens der på spidsloftet ses det understrøgede tag. I kælderen findes kampestensmure og bindingsværksskillevægge.

Øst for hovedbygningen ligger fire længer, der udgør to L-former, der ligger omkring et næsten kvadratisk gårdrum. Den del, som ligger mod hovedbygningen fungerer som aftægtsbolig. Længerne er alle opført på en kampestenssokkel, og står i overkalket bindingsværk med gråmalede sugfjæle og røde, teglhængte, helvalmede tage med hvide skorstenspiber i rygningerne. Dørene er ældre og udført som gråmalede, flammerede døre, mens vinduerne er hvidmalede og torammede, hvoraf størstedelen er ældre, mens enkelte er nyere vinduer med koblede rammer. Aftægtsboligen har en næsten identisk facade med hovedbygningen med fritrappe, en tofløjet, fyldingsdør, dog med mindre gerichter, og ældre, hvidmalede, småsprossede korspostvinduer. 

Indvendigt er overfladerne hovedsageligt nyere, dog er der enkelte ældre inddækkede bjælker i loftet og ældre stengulve i den østlige længe. Under aftægtsboligen er bevaret en ældre frugtkælder med lerstampet gulv.

Foruden hovedbygningen og den vestlige længe indrammes den store gårdsplads både mod syd og nord af to lave, hvidkalkede mure med murkrone af røde vingetegl. I forbindelse med muren mod nord ses to lave, grundmurede og hvidkalkede pavilloner med helvalmede, røde tegltage. Pavillonerne har begge gråmalede sugfjæle, tofløjede, gråmalede revleporte og enkelte hvidmalede, et- eller torammede vinduer. Desuden har den østlige pavillon en gråmalet fyldingsdør.

Bygningshistorie:
Hagested Kirke, der formentlig blev opført af en stormandsslægt i midten af 1100-tallet, er i romansk stil og bygget af frådsten, som er en porøs kalksten. I kirken findes kalkmalerier fra ca. 1150-75. Hagestedgård blev formentlig grundlagt samtidig med kirken, og disse to bygninger har altid været tæt forbundet. Dog nævnes Hagestedgård først i 1230, hvor den er under kronens eje. Den første kendte lensmand, der var ejer af Hagestedgård var Peder Jensen Pilgrim i 1347.

I 1540 overtog Johan Friis Hagestedgård. Han var samtidig ejede af de to store godser, Hesselager og Borreby. Fra det daværende renæssanceanlæg er i dag kun den nederste del af kældermurene og tårnet bevaret.

I 1669 nedbrændte Hagestedgård sammen med præstegården og otte bøndergårde. Den daværende ejer, lægen Thomas Bartholin, genrejste gården i bindingsværk oven på resterne af kampestenskælderen og indsatte en sten i tårnets mur med indskriften: ”Veteris vestigia Troiæ Th. Bartholin reparavit 1672”.

Hovedparten af de tilhørende længer stammer fra 1748, hvor de blev opført af Justitsråd Hans Diderik Brinck-Seidelin. Han forlængede endvidere hovedbygningen mod nord, og ændrede bygningens interiør.

I 1862 blev tårnet forhøjet samtidig med, at man byggede en længe syd for hovedbygningen (denne længe er ikke omfattet af fredningen).

I 1963-65 blev køkkenet i hovedbygningen flyttet fra kælderen til stueetagen.

I 1978 stod Karsten Rønnows tegnestue for en større restaurering, hvor der blandt andet blev udskiftet vinduer på aftægtsboligen. Ligeledes fjernede man den midterste del af nordfløjen, så der blev skabt to pavillonbygninger med en forbindende spærremur.

kilder:

Vestsjællands gennemgangen, Planstyrelsen 1991 ved konsulent Hanne Raabyemagle.

Danske slotte og herregaarde, ny samling, første bind. Alfred G. Hassings Forlag, 1944.

Politikens bog om Danmarks Slotte og Herregårde, Niels Peter Stilling, Politikens forlag, 2005.

Danske herregårde, arkitektur, historie og landskab, Niels Peter Stilling, Nyt nordisk forlag Arnold Busck, 1999.
Miljømæssig værdi:
Ved ankomsten til landsbyen Gl. Hagested, fremtræder Hagested Kirke og Hagestedgård som en naturlig helhed og tillige som de mest markante bygninger i landskabet. Den miljømæssige værdi knytter sig netop til læsbarheden af denne helhed med herregården i tæt forbindelse med kirke, avlslænger, marker og skov, hvilket afspejler den tidligere indbyrdes afhængighed. Denne værdi forstærkes ved indkørslen af den smalle vej fra syd, hvor sammenhængen mellem hovedbygning og avlsbygninger meget tydeligt fornemmes, både ved deres ens materialeholdning og ved deres tætte placering. Hver for sig er bygningerne beskedne og enkle, men til sammen skaber de en usædvanlig og malerisk komposition.

Hertil kommer værdien af de to gårdrum, der opdeler skalaen og danner mere intime rum omkring bygningerne. Det østlige gårdrum ved avlslængerne, virker mere privat og lukket, mens det større gårdrum ved hovedbygningen er åbent og indbydende med en gennemgående midterakse, hvor facaderne spejles henover.

Kulturhistorisk værdi:
Hagestedgårds kulturhistoriske værdi relaterer sig til, hvorledes bygningerne på en naturlig måde fortæller en typisk landbrugshistorie, hvor der løbende er kommet flere længer til, eftersom herregårdens drift er vokset. Gennem årene har der på Hagestedgård boet op til tre generationer på samme tid. Dette ses i dag ved aftægtslængens facade, der har mange ligheder med hovedbygningens, og dermed udadtil har symboliseret den samme status i forhold til de øvrige længer.  

Hertil kommer værdien af det overkalkede bindingsværk, da dette er et egnskarakteristisk træk for gårdene på Sjælland. Endvidere er det i hovedbygningens facade muligt at se, hvor denne er forlænget, da bindingsværket i den nyere del ikke er så kraftigt som i den ældste del. Tårnets murede bånd indikerer ligeledes, hvordan dette er blevet udvidet gennem tiden, senest i 1862 hvor den rundbuede gesims er tilføjet i historicistisk stil med inspiration fra antikken. Indvielsestavlen på tårnet er en velbevaret sandstenstavle fra adelsvældets tid, og angiver bygherren Johan Friis ved dennes våbenskjold, med tre egern, samt byggeåret 1555. Herover ses inskriptionstavlen, der fastslår, at det var Thomas Bartholin, der genopførte gården efter branden i 1672.
                                                                                                                                                                                              
I det indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til de bevarede interiørs, der ved deres udførelse i barok stil tydeligt afspejler opførelsen af disse i midten af 1700-tallet, herunder de brede fyldingsdøre med messinglåsekasser og kraftige gerichter med forkrøppede hjørner samt brystningspaneler. Enkelte døre er tofløjede og udført i klassicistisk stil, hvilket dermed tyder på, at de er kommet til i 1800-tallet.

I tårnets kælder knytter den kulturhistoriske værdi sig til de originale mure, der stammer fra de første bygninger på steder, samt til det afrundede stykke mur, der sandsynligvis er resterne af en tidligere trappe op gennem tårnet. Tillige ses stadig spor efter kælderens oprindelige indretning med køkken og pigeværelser, og i den lille rundbuede lude, i hovedbygningens nordgavl, er der spor efter forbindelsensbygningen mellem det tidligere køkken og nordlængen, så tjenestepigerne kunne komme tørskoede frem og tilbage.

Selvom overfladerne i det indre mange steder er udskiftet, fornemmer man stadig hierarkiet mellem bygningerne på grund af materialevalget, bearbejdningen af overfladerne samt mængden af dekorationer. Hovedbygningens overflader er langt mere bearbejdede og har flest detaljer, mens disse i mindre grad ses i aftægtsboligen, og igen i mindre grad i avlslængerne, hvor overfladerne er meget spartanske. I avlslængerne findes endvidere spor efter en ældre grundplan med en folkestue.

Arkitektonisk værdi:
Arkitektonisk fremstår Hagestedgård som et helstøbt og intakt anlæg af bygninger udført i ens materialer og farver med hvidkalket bindingsværk og røde tegltage. Alle længer er velproportionerede med stejle ubrudte tagflader, der virker markante over de rolige og enkle facader.   

Hovedbygningen og aftægtsboligens næsten ens fremtræden med vinduestakten, fritrapperne og de brede hoveddøre skaber en symmetri, der har stor arkitektonisk værdi, idet der skabes ro omkring gårdspladsen, og man kan næsten sige, at de to bygninger er med til at ophøje hinanden. Dog træder hovedbygningen frem og markerer sig som den mest markante bygning grundet den høje sokkel og kælder, der særligt på vestsiden, ved terrænfaldet, har en imponerende højde, der giver et monumentalt udtryk. Tårnet bidrager tillige til det monumentale med sin næsten kvadratiske grundplan og kantede ydre, der med kun ganske få åbninger virker massiv. For begge bygninger gælder det, at hoveddøren udmærker sig arkitektonisk ved farvekombinationen, af lyse og mørkegrå farver, der skaber dybde. Den grå farve fremhæver tillige hovedbygningens øvrige bygningsdele som gesimser og vinduesindfatninger. Gesimsen med det flade tandsnit giver en let og sprød virkning, der underbygges i vinduernes smalle sprosser og i trappens enkle smedejernsgelænder. I flere af de ældre vinduesrammer er bevarede hjørnebånd med detaljerede udskæringer, som ligeledes giver lethed og elegance.

I de øvrige længer gælder det endvidere, at den grå farve er med til at fremhæve bygningsdetaljer som sugfjæle og døre.

Bærende fredningsværdier:
I Hagestedgårds ydre knytter de bærende fredningsværdier sig til bygningernes opførelse i overkalket bindingsværk med ubrudte, røde tagflader. Hertil kommer alle bygningsdetaljer som kampestens-sokler, gesimser, inskriptionstavler, ældre vinduer og døre samt fritrapper. Endvidere til den traditionelle materialeholdning.

I hovedbygningens indre knytter de bærende fredningsværdier sig til den delvist bevarede grundplan, herunder placeringen af de repræsentative rum i den høje stueetage og værelserne i tagetagen, mens de funktionsbetingede rum er placeret i kælderen. Hertil kommer de ældre bygningsdetaljer og den traditionelle materialeholdning, herunder fyldingsdøre med gerichter og messinglåse, brystningspaneler og trægulve samt kælderens bindingsværksskillevægge.

I de øvrige bygningers indre knytter de bærende fredningsværdier sig til de delvist bevarede grundplaner samt til den traditionelle og spartanske materialeholdning. Hertil kommer kælderen under aftægtslængen.    

Antal bygninger:
4
Antal andre objekter:
0
Komplekstype:
Herregård
Bebyggelsestype:
Fritliggende ejendom - Herregård
Fredningsstatus:
Med omgivelser fredet og tinglyst bev.dekl.
Fredningsomgivelse:
Mur ; Belægning, fortov

Sagsbehandlinger

Type:
Bevaringsdeklaration
Dato:
04-12-1978
Journal nr.:
0000

Type:
Fredningsudvidelse
Dato:
19-10-1978
Begrundelse:
Et såvel kulturhistorisk som arkitektonisk og miljømæssigt værdifuldt herregårdsanlæg, hvor de hver for sig beskedne og enkle bygninger indgår i en usædvanlig malerisk disposition. (Vestsjællands gennemgangen, Planstyrelsen 1991).
Journal nr.:
F66-4-69/0/78

Type:
Tinglyst fredning
Dato:
05-07-1918
Journal nr.:
33/18


Dokumenter

Navn:
Fredningsbeskrivelse
Dokumenttype:
PDF-dokument



Omfattede bygninger: 4


Fredet bygning Nykøbingvej 84
Fredet bygning Nykøbingvej 84A
Fredet bygning Nykøbingvej 84
Fredet bygning Nykøbingvej 84B

Fredede omgivelser: 2

Signatur Mur
Signatur Belægning, fortov


Relaterede sager: 0
Slots- og Kulturstyrelsen
H.C. Andersens Boulevard 2
1553 København V
telefon 33 95 42 00
ur   ul
 
 
dr   dl
  tap