Sag: Estrup

Esbjergvej 40 og 51, Vejen
Fredningssag
Fredningsstatus:
Fredet og tinglyst bevaringsdeklaration
Aktuel status:
Aktiv
Komplekstype:
Herregård
Antal bygninger:
4
Klik på kortet for at se et større udsnit.

Sagsoplysninger

Type:
Fredningssag
Betegnelse:
Estrup
Aktuel status:
Aktiv
Beliggenhed:
Esbjergvej 40 og 51
Kommune:
Vejen
Omfang:
Den trelængede hovedbygning (1721), avlsbygningerne (sydlængen 1721, de øvrige 1909) og skovfogedhuset (nr. 40) (beg. af 1800-tallet).
Freder 1918. Udvidet 1984 og 1985.*
Beskrivelse:
Estrups trefløjede hovedbygning ligger omkring en gårdsplads, der åbner sig mod nord ud til Esbjergvej. Nordøst for hovedbygningen, med gavlen helt ud til vejen ligger den sydligste af avlslængerne. De øvrige to avlslænger, er sammenbyggede i en vinkel, og ligger på den anden side af Esbjergvej. Omkring hele anlægget er marker og en have syd for hovedbygningen samt en mindre skov mod øst. På den anden side af skoven, ligeledes ud til Esbjergvej, ligger skovfogedhuset.

Den trefløjede hovedbygning fremstår som en grundmuret, enetages bygning bestående af en bred og lang midterfløj og to korte, smallere sidefløje. Murene fremstår i rød, blank mur, dog med hvidkalkede, svungne gavle på sidefløjene og en hvidkalket frontgavl centralt placeret på midterfløjens gårdside. Midterfløjen krones af et stejlt, helvalmet tag med fire skorstenspiber, mens de to sidefløje har lidt lavere heltage, hver med en skorstenspibe. Alle tagflader er hængt med røde vingetegl og skorstenspiberne er hvide. Mod gårdspladsen har alle tre længer en markeret, sorttjæret sokkel, mens de øvrige sider fremstår uden sokkel. Alle mure afsluttes mod taget af en muret, hvidkalket gesims, dog er gesimsen på midterfløjens haveside i blank, rød mur, og prydet med en række formsten. Den østlige sidefløjs haveside skiller sig ud fra resten af hovedbygningen, idet den er pudset og gulkalket med sorttjæret sokkel.  

De tre hvidkalkede gavle er opdelt af flere gråmalede kordongesimser. Midtfor på de to sidefløjes gavle ses et lille, muret bislag med svungen gavl og bred revledør, mens midterfløjens frontgavl prydes af et centreret indgangsparti og en urskive øverst oppe. Indgangspartiet består af en ældre, flammeret dør med hvidkalket portal og inskriptionstavle. I de tre fløje ses adskillige andre døre. De døre, der er udført som flammerede, eller revledøre er ældre og brunmalede, mens de døre, der er udført som tofløjede døre er nyere og hvidmalede med småtopsprossede ruder. Sidefløjenes nyere døre mod gårdsiden beskyttes af tofløjede yderdøre. Over alle døre er korte zinktagrender med nedløbsrør, og foran dørene er granittrapper.

Bygningen har hovedsagligt ældre, krydspostvinduer med småtopsprossede rammer. På midterfløjens gårdside har vinduesåbningerne lige stik, mens havesidens er rundbuede med murede spejle, og på de to sidefløje er der fladbuede stik. I overgavlene og til kældrene i de to sidefløje ses enkelte et- eller torammede vinduer. De vinduer som er placeret i den blanke mur er hvidmalede, mens dem i de hvidpudsede gavle er brunmalede.

I det indre ses en ældre grundplan. Midterfløjen har en gennemgående skillevæg, der opdeler bygningen således at forhal, spisestue, spisekøkken med åbent ildsted samt mindre stuer ligger mod gårdspladsen, mens de finere stuer og kamre ligger en suite mod haven. I sammenbygningen med den østlige sidefløj er et bryggers og en stor bevaret bageovn samt endnu et åbent ildsted. I sammenbygningen med den vestlige sidefløj er en ældre korsgang med adgang til mindre kamre. Både den østlige og vestlige sidefløj indeholder en særskilt bolig med nyere køkkener og badeværelser. Der er kælder under begge sidefløje og under forhallen i midterfløjen. Loftetagerne er i alle tre fløje, bortset fra gavlværelser i midterfløjen, uudnyttet med synlig, ældre tømmerkonstruktion og understrøgne tagsten. I midterfløjen findes et særdeles velbevaret interiør med bræddegulve i stuerne, ølandssten i forstuen og spisekøkkenet, teglsten i korsgangen, pudsede vægge og pudsede lofter i de centrale rum og stuer, mens der er lofter med fasede, synlige bjælker og brede loftplanker i forhallen, spisekøkkenet og enkelte mindre rum. Der er tillige mange originale fyldingsdøre med beslagværk og gerichter, paneler, ældre kakkelovne, ovnpilastre og stukkatur samt en ældre trappe med udskårne balustre i forhallen. Døre, trappen og loftbjælkerne i forhallen fremstår marmorerede.  

Avlslængerne er grundmurede bygninger i én etage. De fremstår alle i rødt, blankt murværk med sorttjærede sokler og murede, hvidkalkede gesimser samt stråtækkede, halvvalmede tage med mønning og rundbuede høgab. Længerne har tofløjede revleporte og enfløjede revledøre, små revleluger i høgabene samt støbejernsvinduer. Alle porte, døre, luger og støbejernsvinduer er malet rødt og der er bevaret mange ældre hængsler og beslag. I murværket ses flere steder kraftige murankre samt spor efter tidligere åbninger.

Alle tre avlslænger fremstår uopvarmede og anvendes til opbevaring, hestestald, lade og høloft. Overfladerne er traditionelle og ældre, herunder stengulve, kalkede mure, synligt bjælkeværk og bræddelofter. Især den nordlige østlænge fremstår særdeles velbevaret med et delvist ældre staldinventar og en intakt pigstensbelægning.  

Skovfogedhuset er en grundmuret bygning i én etage, som afsluttes af et stråtækket, stejlt, helvalmet tag, der i rygningen har to skorstenspiber med sokkel og krave. Østgavlen er dog trekvart valmet. Murene står i rød, blank mur over en kampestenssokkel og har en hvidkalket, muret gesims. I den sydlige facade mod vejen ses en ældre, tofløjet hoveddør med smalt overvindue, og på hver side af døren ses et lige antal torammede vinduer. I havesiden er en enkel dør med rude i den øverste del og en række uregelmæssigt placerede vinduer, der næsten alle er etrammede. I den vestlige gavl sidder en revledør og et smalt høgab i tagfladen med revleluge for. I østgavlen er et torammet vindue og endnu en revleluge. Alle vinduer er udført med koblede rammer og har småtopsprossede ruder. Alt træværk omkring vinduer og døre er hvidmalet.

I det indre er en ældre grundplan med gennemgående skillevæg. Mod vejen er placeret en forstue midt for og et par stuer, mens der mod haven findes et køkken med et ældre støbejernskomfur og et nyere badeværelse. Overfladerne i hele bygningen er nyere men traditionelle, herunder teglstensgulve, bræddegulve, pudsede vægge og lofter mellem synligt bjælkelag. Der er bevaret ældre fyldingsdøre med gerichter. Bygningens vestligste fag, der er den tidligere stald, fungerer som uopvarmet opbevaringsrum, og her er et delvist ældre stengulv, kalkede vægge og ubehandlede loftbjælker og brædder imellem.
Bygningshistorie:
Den ældste hovedbygning blev formodentligt opført i midten af 1553, da Estrup tilhørte Thomas Juels enke, Lene Rosenkrantz. Anlægget var da firefløjet, hvor nordfløjen, der rummede porten, var af bindingsværk, mens de øvrige tre fløje var grundmurede, med et trappetårn på hovedfløjen. Bygningerne blev stærkt medtaget af de svenske og polske besættelser i begyndelsen og midten af 1600-tallet.

I 1721 lod den daværende ejer Hans Bachmann den gamle hovedbygning nedrive og opførte i stedet den nuværende, grundmurede hovedbygning med tre fløje som et typisk barokanlæg præget af regelmæssighed og symmetri. Af Bachmanns anlæg er i store træk kun bevaret sydlængen. Den oprindelige bygning havde på hovedfløjen et trefags midterparti med segmentformet afslutning og sidefløjene havde mod vejen halvvalmede tage.

Næsten samtidig med hovedbygningen lod Bachmann også en ny trefløjet avlsgård i grundmur opføre. Store dele af anlægget, der havde stråtækkede tage, brændte i 1778.

Fra 1860-61 stod den daværende ejer Henrik Lautrup for en større ombygning. Blandt andet lod han sidefløjene afkorte, og gavlene blev her ligesom på hovedbygningens frontgavl hvidkalket og udført med svungne afslutninger i renæssancestil. Dette træk tyder på at bygmesteren under dette arbejde var Peder Holden Hansen. Under samme ombygning blev den østre sidefløj indrettet til mejeri og kødkælder, mens den vestre sidefløj blev indrettet til beboelse og i kælderen herunder blev der indrettet bryggers.

Hovedbygningen gennemgik en restaurering fra 1939-41 og igen i 1978. Murværket er ligeledes repareret af flere omgange, blandt andet i 1986 og igen i 1987.

Siden 2011 har Estrup været ejet af "Godsejer Christian Johannes Petersens og hustrus Anna Petersens Mindelegat".

De tidligere avlsbygningerne blev i 1861 brudt ned og nyere længer blev opført i stedet. Dog blev en del af den sydlige østlænge stående. Længerne har gennemgået mange brande, i slutningen af 1800-tallet, i 1909 og senest i 1976, hvor vestlængen og laden brændte ned til grunden og ikke blev genopført.

Skovfogedhus blev opført som tjenestebolig til Estrup i 1837.
kilder:
http://www.danskeherregaarde.dk

Petersen, Steen Estvad: Danske herregårde. Bygninger - haver - landskaber. København 1980.

Roussell, Aage (red.): Danske Slotte og Herregårde. København 1963-1968.

Peder Holden Hansens Huse og nogle af hans kollegaers, Steffen M. Søndergaard, Foreningen til gamle Bygningers Bevaring, København 1986.

Trap, J.P.: Danmark. København 1953-1972.

http://historievejen.inst.vejen.dk
Miljømæssig værdi:
Den miljømæssige værdi knytter sig til hovedbygningens præsentable placering omkring gårdspladsen, hvor de store åbne plæner, de store træer og dekorative stærekasser flankerer indkørslen og skaber en herskabelig ankomst. Mod syd bidrager den store have tillige til den miljømæssige værdi hvor der er enkelte bevarede stendiger og hegn samt spor efter en kastanjeallé.

Avlsgårdens bevarede længer mod nord og skovfogedhuset mod øst, der naturligt ligger i udkanten af skoven, understreger anlæggets tyngde og status, og tilsammen dannes et helstøbt herregårdsanlæg.
Kulturhistorisk værdi:
Estrups kulturhistoriske værdi knytter sig til det samlede herregårdanlæg med hovedbygning, avlsbygninger og skovfogedhus, hvor man tydeligt ved de forskellige bygningers karakter og detaljeringsgrad, kan aflæse de tidligere funktioner og hermed også hierarkiet imellem bygningerne. Hertil kommer at hovedbygningens pompøse facade fremstår som et klart eksempel på et herresæde, der tidligere har haft stor, lokal symbolværdi som beboelse for godsejeren. De barokke karaktertræk på bygningen er tillige med til at indikere opførelsesåret, der også slås fast ved indvielsestavlen over hovedindgangen med årstallet 1721 og bygherren: Hans Bachmann og hans hustru Christina Margreta Bachmann.

Dele af den vestlige sidefløjs murværk, dennes kampestenssokkel, kælderen herunder og kælderen under midterfløjens forhal har kulturhistoriske værdi, idet det her er muligt at aflæse spor efter den renæssancehovedbygning, som fandtes før 1721. Murværket i den vestlige sidefløj er udført af røde munkesten opmuret i kalk og i traditionelt forbandt, hvor der ses spor efter tidligere vindues- og døråbninger. I kælderen er bevaret en stor ældre bageovn, der er pigstensbelagt gulv og i hjørnet er spor efter en tilkastet brønd, der var datidens vandforsyning. Kælderen under midterfløjen har bevaret de oprindelige kampestenssatte mure og en egetræsspindel fra det tidligere trappetårn.

Den kulturhistoriske værdi relaterer sig i det indre til den i store træk bevarede grundplan, hvor man tydeligt kan se overgangen fra de små rum i den vestlige sidefløj til 1700-tallets nye, store højloftede rum uden gangarealer i midterfløjen. Disponeringen er et typisk træk fra barokken, ligesom de mange bevarede bygningsdetaljer. Enkelte døre, gerichter og vindueslodposter er udført med detaljer, som tydeligt knytter dem til ombygningerne i 1861, og da profileringen af disse svarer nøje til dem, der kendes fra Peder Holdens Hansens øvrige bygninger fra perioden, er dette et bevis på at han var med til ombygningen.

Indvendigt fortæller den bevarede rumplacering også om den tidligere opdeling af herskab og tjenestefolk. Dette gælder især opdelingen med økonomifunktionerne i sidefløjene, placeringen af de store ovne og ildsteder samt antallet af detaljer, der er flest i de repræsentative stuer. At bygningen har bevaret de mange skorstene er tillige en kulturhistorisk værdi, da dette understreger bygningens tidligere status, samt vidner om, at der blev fyret fra ovne i de fleste rum. Hertil kommer at der i kælderen under den østlige sidefløj stadig findes spor efter det tidligere mejeri.

Skovfogedhusets og avlsbygningernes kulturhistoriske værdi består i deres enkle udseende og materialeholdning, der tydeligt afspejler deres sekundære og mere funktionelle anvendelse. Avlsbygningernes mange revleporte, luger i høgabene samt støbejernsvinduerne, staldinventar og ældre pigstensbelægninger sikre, at de fremstår med et historisk korrekt udtryk.
Arkitektonisk værdi:
Arkitektonisk fremtræder Estrup som en præcis og symmetrisk bygningskrop, der fastholdes af det ubrudte og stejle heltag. Hovedbygningens elegante enkelhed, det ensartede materialevalg og de iøjnefaldende, svungne gavle binder de tre længer sammen til én form. Dog er der en tydelig betoning af midterfløjen grundet dennes størrelse, det højere tag og detaljeringsgraden omkring urskiven og indgangspartiet.  

De markante hvidkalkede gavle bryder facadernes horisontale opbygning og røde murværk. Gavlenes gråmalede kordongesimser sørger dog samtidig for at gavlene indordner sig det overordnede horisontale udtryk. Visuelt træder de gråmalede kordongesimser frem på den hvidkalkede mur, og især på de to sidefløjes gavle, er de sammen med de små bislag medvirkende til at gavlene bringes ned i skala.

Hovedbygningens forskellige stilmæssige træk og proportionering fremtræder i en elegant balance, hvor bygningens elementer, såsom de barokke småtopsprossede krydspostvinduerne, spiller sammen med 1800-tallet Nyrenæssance gavle, og giver herved bygningen et særegent udseende.

Hertil kommer den arkitektoniske værdi af det blanke murværk i fuldbrændte, røde teglsten med gule og næsten sorte sten regelmæssigt indblandet. Dette changerende udtryk skaber en helt særlig stoflighed, og murene fremstår herved levende og i harmoni med de ubrudte, røde tegltage.   

I det indre tilskrives arkitektonisk værdi til midterfløjens stuer. Deres placering en suite med døre en filade danner et imponerende kig langs med bygningens facader, samtidig med at de brede døre skaber en regelmæssig gennemstrømning af lys fra rum til rum. At stuerne optræder lyse skyldes tillige loftshøjden og de store vinduer. De mange rum bindes endvidere sammen af de bevarede bygningsdetaljer, hvor dørenes fyldinger og profilerede gerichter genfindes i mange rum. Marmoreringen af forhallens træværk er tillige en arkitektonisk værdi, der skaber en værdig stemning omkring ankomsten i hovedbygningen.
Bærende fredningsværdier:
I hovedbygningens ydre knytter de bærende fredningsværdier sig til den symmetriske bygningskrop med de tre sammenbyggede fløje i rød, blank mur, de markerede hvidkalkede, svungne gavle og de store ubrudte tagflader. Hertil kommer de originale og ældre vinduer, de forskellige flammerede-, revle- og fyldingsdøre samt de mange granittrapper og de to bislag. Endvidere gælder det bygningens udsmykning, herunder hovedgesims, kordongesimser samt portal omkring hoveddøren og urskiven. Endeligt knytter de bærende fredningsværdier sig til den traditionelle materialeholdning.

I hovedbygningens indre knytter de bærende fredningsværdier sig til den delvist bevarede grundplan, der afspejler fløjenes og rummenes tidligere hierarki. Hertil kommer de bevarede ældre overflader som bræddegulve, ølandsstengulve, pudsede vægge og lofter samt de mange bygningsdetaljer, herunder de rigt profilerede barokke fyldingsdøre med messinglåsetøj og kraftige gerichter, den ældre trappe, de synlige loftbjælker i enkelte rum og marmoreringerne på træværket i forhallen. De bærende fredningsværdier knytter sig endvidere til de stensatte kældre med spor efter brønd samt de mange store ildsteder, bageovne og kakkelovne. Endvidere gælder det de store tagrums ældre tagkonstruktion og understrøgne tegl. Endeligt knytter de bærende fredningsværdier sig til den traditionelle materialeholdning.

I avlslængernes og skovfogedhusets ydre knytter de bærende fredningsværdier sig til de sluttede bygningskroppe af blankt, rødt murværk og stråtækkede tage. Hertil kommer alle ældre eller traditionelle bygningsdetaljer, herunder døre, porte, luger, støbejernsvinduer samt en- og torammede vinduer. Hertil kommer den traditionelle materialeholdning.   

I avlslængernes og skovfogedhusets indre knytter de bærende fredningsværdier sig til de bevarede rumligheder og den traditionelle materialeholdning. For avlslængerne gælder det de store åbne rum med pigstensgulve, synlig konstruktion, staldinventar og store hølofter, mens det for skovfogedhuset gælder den traditionelle grundplan og opdelingen mellem stuehus og udhus, samt de bevarede fyldingsdøre og synlige loftbjælker.
Antal bygninger:
4
Antal andre objekter:
0
Komplekstype:
Herregård
Bebyggelsestype:
Fritliggende ejendom - Herregård
Fredningsstatus:
Fredet og tinglyst bevaringsdeklaration
Fredningsomgivelse:
Fredningsomfang

Sagsbehandlinger

Type:
Fredningsudvidelse
Dato:
23-04-1985
Journal nr.:
621-9-56/0/84

Type:
Fredningsudvidelse
Dato:
27-09-1984
Journal nr.:
621-9-56/84

Type:
Bevaringsdeklaration
Dato:
15-12-1977
Journal nr.:
0000

Type:
Tinglyst fredning
Dato:
12-07-1918
Journal nr.:
33/18


Dokumenter

Navn:
Fredningsbeskrivelse
Dokumenttype:
PDF-dokument



Omfattede bygninger: 4


Fredet bygning Esbjergvej 40
Fredet bygning Esbjergvej 51
Fredet bygning Esbjergvej 51
Fredet bygning Esbjergvej 51

Fredede omgivelser: 1

Signatur Fredningsomfang


Relaterede sager: 0
Slots- og Kulturstyrelsen
Hammerichsgade 14,
1611 København V
telefon 33 95 42 00
ur   ul
 
 
dr   dl
  tap