Sag: Mattrup

Mattrupvej 3, Horsens
Fredningssag
Fredningsstatus:
Fredet og tinglyst bevaringsdeklaration
Aktuel status:
Aktiv
Komplekstype:
Herregård
Antal bygninger:
1
Klik på kortet for at se et større udsnit.

Sagsoplysninger

Type:
Fredningssag
Betegnelse:
Mattrup
Aktuel status:
Aktiv
Beliggenhed:
Mattrupvej 3
Kommune:
Horsens
Omfang:
Den trefløjede hovedbygning (1578, ombygget ca. 1760 og senere).
Fredet 1918. *
Beskrivelse:
Mattrup er beliggende vest for Horsens på et plateau på kanten af et bakkedrag mod den dybe ådal, som mod syd afgrænses af et terrasseret landskab. Nord for hovedbygningen ligger et avlsanlæg og en række længebygninger, der ikke er omfattet af fredningen. Anlægget er omgivet af skov- og jordtilliggender.  

Hovedbygningen består af et trefløjet anlæg, der omkranser et nordvendt, pigstenssat gårdrum. Hovedfløjen er opført over en høj kælder, mens sidefløjene har krybekælder. Fløjene står på en høj sokkel af granitkvadre, kampesten og mursten og står pudset og gråkalket, mens den gennemgående gavlkvist har en lav, sortpudset sokkel. Bygningen bærer et sort, teglhængt tag med skorstenspiber i rygningen. Midt på hovedfløjen mod ådalen og gårdsiden er en gennemgående gavlkvist. Murene er pudsede og hvidkalkede og afsluttes af en let profileret gesims. Gavle og kviste er forsynet med murankre og afsluttes af høje, teglstensbeklædte kamtakker. Hovedindgangen er placeret i den gårdvendte frontkvist og er en flammeret, dobbeltfløjet dør med rundbuet overvindue. Døren indrammes af en rundbuet, profileret sandstensportal, med sandstensdekorationer, herunder hermes-pilastre, romboide og rektangulære felter med familievåben og årstallet 1578. Øverst i gavlen ses et vindue og et ur. I hovedfløjens facade ses en ældre, flammeret kælderdør med fladbuet overkant, en træluge samt et kældervindue. Sidefløjenes døre er dels ældre revledøre med pålagt træ på klink og dels nyere revle- og fyldingsdøre alle med overvindue. Dørene er dels i ubehandlet træ, dels malede. Vinduerne er overvejende ældre eller traditionelt udførte torammede vinduer med opsprosning. Hovedfløjens fire midterliggende vinduer mod ådalen og gårdsiden indrammes af en slank, profileret, knækket fordakning og en profileret konsolbåren sålbænk. Vinduerne er dels brunmalede, dels grøn- og blåmalede. I murene ses desuden tilmurede vinduesåbninger, der fremstår som blændinger. På midten af hovedfløjen ses en nyere stentrappe orienteret mod ådalen. I den østre sidefløj er en nyere, muret terrasse, og i den vestre sidefløj er en ældre trappe, der grænser op til en ældre længebygning. 

Det trefløjede anlæg er indrettet med et repræsentativt indgangsparti i hovedfløjen, hvor hovedtrappen, der udgøres af en ældre, gråmalet trætrappe med udskårne træbalustre og håndlister, giver adgang til stue- og første etage samt hovedfløjens smalle, havevendte stue med adgang til haven. Stuen flankeres af to store gennemlyste stuer med rumsuiter og fløjdøre enfilade med forkrøppede gerichter og dørstykker med pittoreske landskabsmotiver. I forlængelse af den vestre, gennemlyste stue er en have- og gårdvendt stue, to værelser og et trapperum, der giver adgang tagrummet, der dels er indrettet til værelser og dels uudnyttet. Det uudnyttede tagrum har bræddegulve, synligt tagværk, synlige skorstenskerner og et nyt undertag. I forlængelse af den østre stue er et nyere, gennemlyst køkken, et trapperum samt to værelser og et badeværelse. Trapperummet giver adgang til østfløjens uudnyttede tagrum og tre værelser. Over trapperummet er et tagværelse med adgang til den uudnyttede del af tagetagen og klokkeværket i kvisten. 

Hovedfløjens repræsentative rum udmærker sig ved en detalje- og materialerigdom smykket med ældre brystnings-, lysnings-, og helpanelering, dybe paneldøre, ældre enkelt- og dobbeltfløjede fyldingsdøre med indfatninger, indstukne hængsler og messinggreb, samt vægge dekorerede med liséner med akantusblade. Endvidere er der ældre, rigt dekorerede fajance og jernovne, loftsstukkatur og en række dørstykker med pittoreske landskabs- og ruinmotiver og konsolborde. 

Under hovedfløjens fem midterste fag er en høj kælder med rester fra en senmiddelalderlig bygning. Kælderen har støbte-, flise- og pigstensgulve, Væggene er i granit-, kampe- og teglsten, der står pudsede og kalkede og lofterne har delvist krydshvælv og synligt loftsbjælkelag. Der er rund- og fladbuede døråbninger med ældre revledøre. 

Hvor hovedfløjen møder sidefløjene er på hver side en etløbstrappe, der giver adgang til sidefløjene, hvis stueetage ligger i niveau med gårdspladsen. 

Østfløjens stueetage er indrettet med en forstue, en lang gårdvendt korridor med havevendte værelser, hver med tilhørende badeværelse, og forenden af korridoren er et gavlvendt gennemgående værelse. Tagetagen over østfløjen er uudnyttet med nyere bræddegulve, synligt tagværk med et nyere undertag og synlige skorstenskerner. Østfløjen er karakteriseret ved nyere og traditionelle materialer, herunder nyere flise- og bræddegulve, pudsede og malede vægge og lofter dels med synligt loftsbjælkelag dels pudsede og malede og vinduer med dybe fladbuede vinduesnicher. Vestfløjens stueetage er indrettet med to forstuer beliggende i hver sin ende af fløjen, gavlvendte værelser, badeværelser, en gårdvendt korridor med havevendte værelser, en gårdvendt spisestue samt et køkken med tilhørende spisekammer. Tagetagen over vestfløjen er uudnyttet og har nyere bræddegulve, synligt tagværk og et nyere undertag og synlige skorstenskerner. 
Vestfløjen er karakteriseret ved både nyere og traditionelle materialer, herunder flise-, brædde- og tæppebelagte gulve, pudsede vægge og lofter og vinduer dels med dybe fladbuede vinduesnicher dels med retkantede vinduer. Der er både ældre og nyere bygningsdele og -detaljer, herunder fyldings- og revledøre samt nyere pladedøre.
Bygningshistorie:
Mattrup har en historie, der rækker tilbage til middelalderen og nævnes første gang i en skriftlig kilde i 1388. 

Skram-slægten opførte et stenhus på kanten af Mattrup Ådal. Christen Skram betænkes Mattrup i 1388, der i 1453 blev overtaget af hans søn Niels Skram, der giftede sig med Else Jensdatter. Deres datter Kirsten Skram giftede sig med Erik Styggesen Rosenkrantz og i 1480’erneopførte de et nyt hus ovenpå stenhusets fundamenter. Resterne fra stenhuset kan endnu ses i Mattrups kældre i den nuværende hovedbygnings midterste fem fag, hvor der indgår rester fra den senmiddelalderlige bygning. De kraftige mure i hovedfløjen stammer antageligt fra Rosenkrantz’ og Skrams bygning og de hvælvede lofter under hovedfløjen er antageligt fra før 1500-tallet. 

Datteren Karen Skram arvede Mattrup og giftede sig med Eiler Hardenberg, hvis søn Erik Hardenberg og hustruen, Anne Rønnow ombyggede Mattrup i renæssancestil, hvorfra de nuværende sandstensornamenter omkring hovedfløjens indgang stammer. Herefter kom Mattrup i slægterne Brahes, Daas og Ulfeldts eje.  

Fra 1679 og de følgende 80 år havde Mattrup en række skiftende borgerlige ejere og i 1755 erhvervedes Mattrup af Emanuel Thygesen. Omkring 1760’erne forestod Emanuel Thygesen en omfattende ombygning, hvor hovedfløjen blev udvidet med seks fag i begge retninger, og de to asymmetriske sidefløje blev nedlagt og erstattet af to nye symmetriske sidefløje i grundmur. Aksefast med hovedbygningens midterlinie opførtes desuden avlsgården omkring den store lades hovedport. Fra 1776 blev Thygesen ophøjet til adelsstand under navnet de Thygeson. 

De Thygeson solgte Mattrup i 1851, der i 1853 blev købt af Ragner Westenholz. Kamtakkerne blev tilføjet i 1856 af Regner Westenholz, ligesom der blev tilføjet et trappetårn i to etager på midterfløjens midterakse.  

Mattrup har siden 1853 været i familien Westenholz’ eje og udgør i dag omkring 1.800 hektar, hvor der drives land- og skovbrug, jagtvæsen.
kilder:
www.mattrup.dk

Danske Slotte og Herregårde. Fjerde Bind. Alfred Hassings Forlag A/S. København. 1945.

Herregårde i Danmark. Flemming Jerk. Gyldendal. Købehavn. 1980.
Miljømæssig værdi:
Den miljømæssige værdi ved Mattrup knytter sig til det samlede herregårdsanlæg, med avlslænger og den trefløjede hovedbygning, der er beliggende på kanten af et plateau omgivet af skov- og jordtilliggender i et kuperet morænelandskab. Hovedbygningens beliggenhed på kanten til Ådalen giver hovedbygningen en dramatisk, markant og opadstræbende karakter, der understreges af de hvidtede bygningslænger med kamtakkede tinder.
Kulturhistorisk værdi:
Den kulturhistoriske værdi ved Mattrup knytter sig til det samlede herregårdsanlæg med den centrale hovedbygning med avlslænger, skov- og jordtilliggender, der samlet udgør et værdifuldt herregårdslandskab. 

I det ydre knytter der sig kulturhistorisk værdi til de tre bygningsfløje, hvis historiske spor vidner om forskellige tiders om- og tilbygninger fra middelalderen og frem til i dag. Kælderen med det senmiddelalderlige murværk med rester fra Skram-familiens herreborg, er ligeledes af kulturhistorisk værdi, da det vidner om bygningens alder og om- og tilbygninger siden middelalderen. Der er bygningsdetaljer fra renæssancen omkring indgangspartiet og de symmetrisk anlagte sidefløje fra slutningen af 1700-tallet har karakter af datidens klassicistiske idealer. De markante kamtakkede gavle, der giver Mattrup sit karakteristiske udtryk, vidner om 1800-tallets historicistiske stilidealer, der lod sig inspirere af et middelalderligt udtryk.  

I det indre knytter der sig kulturhistorisk værdi til den hierarkiske disponering af hovedfløjen og sidefløjene, hvor hovedfløjen udmærker sig ved de herskabelige, repræsentative rum med en stor materiale- og detaljerigdom, mens sidelænger har et brugsorienteret udtryk med en enkle materialer og detaljer og bærer præg af at være tidligere domestiklænger. Dette afspejles endvidere i hovedfløjens høje stueetage, der giver udsigt til omgivelserne, hertil kommer de store, lysfyldte opholdsrum og private værelser mod øst, vest og syd, mens sidefløjene er placeret i gårdniveau.
Arkitektonisk værdi:
Den arkitektoniske værdi ved Mattrup knytter sig i det ydre til bygningens udprægede symmetriske, rolige bygningskrop med de tre lange, slanke bygningsfløje i én etage med pudsede, hvide facader, der bærer sorte teglhængte heltage med taktfast placerede skorstene. Hertil kommer de kamtakkede gavle, der giver fløjene en opadstræbende karakter. De enkle facadedekorationer, der begrænser sig til gavlene og kvistenes kamtakker, murankre og det profilerede gesimsbånd, giver en enkel og let skyggevirkning. Der er ligeledes arkitektonisk værdi i hovedfløjens sandstensdekorationer omkring indgangspartiet, der markerer hovedindgangen til herregården.  

I det indre knytter de arkitektoniske værdier sig til hovedfløjens højloftede rum med det rigt udsmykkede interiør med rumsuiter og fløjdøre enfilade, der sikrer lange kig gennem bygningen. Hertil kommer alle ældre bygningsdele og -detaljer, herunder dobbelte fløjdøre med forkrøppede gerichter, indstukne hængsler, messinggreb. Hertil kommer de pittoreske dørstykker med landskabs- og ruinmotiver indrammet af kannelerede liséner med guldbemalede akantusblade og de rigt dekorerede fajanceovne. Alle elementer, der tilsammen er med til at give hovedfløjen en repræsentativ og elegant karakter. 

Den arkitektoniske værdi ved sidelængerne, knytter sig til interiørets enkle, lavmeldte og brugsorienterede udtryk med nyere og ældre og materialer samt ældre og traditionelt udførte bygningsdele og detaljer, der i deres enkelhed underlægger sig hovedfløjens rigt dekorerede interiør.
Bærende fredningsværdier:
Det bærende fredningsværdier ved Mattrup knytter sig overordnet til bygningen som et eksempel på en herregård, med en bygningshistorie, der rækker tilbage til middelalderen samt bygningsfløje, der i det ydre har elementer fra renæssancen, klassicismen og historicismen. 

I det ydre knytter de bærende fredningsværdier sig til hovedbygningens udprægede symmetriske opbygning med de tre fløje opført i grundmur i en etage. Til de sorte, teglhængte tage med skorstenspiber, de pudsede og kalkede mure, soklen af granitkvadre, kampesten og mursten. Hertil kommer alle ældre og traditionelt udførte bygningsdele og -detaljer, herunder de kamtakkede gavle, kviste, murankre, profilerede gesimsbånd, til de profilerede vinduesbryn samt konsolbårne sålbænke, indgangsportalen, indmurede sandstensdekorationer og ældre og traditionelt udførte døre og vinduer samt trapper. Endvidere skal nævnes den traditionelle materialeholdning.  

I det indre knytter de bærende fredningsværdier sig til hovedfløjens traditionelle grundplan med repræsentative stuer med rumsuiter, til alle ældre bygningsdele og -detaljer, herunder brystnings-, lysnings-, og helpanelering, dybe paneldøre, enkelt- og dobbeltfløjede fyldingsdøre med indfatninger, indstukne hængsler og messinggreb, dørstykker med kannelerede liséner med akantusblade samt fajance og jernovne og stukkatur. Endelig kommer den traditionelle materialeholdning.  

I sidefløjene knytter de bærende fredningsværdier sig til det enkle, brugsorienterede interiør med gårdvendte korridorer med havevendte værelser samt alle ældre og traditionelt udførte bygningsdele og -detaljer, herunder flise og -bræddegulve, pudsede vægge og lofter. Endelig kommer den traditionelle materialeholdning.
Antal bygninger:
1
Antal andre objekter:
0
Komplekstype:
Herregård
Bebyggelsestype:
Fritliggende ejendom - Herregård
Fredningsstatus:
Fredet og tinglyst bevaringsdeklaration
Fredningsomgivelse:

Sagsbehandlinger

Type:
Tinglyst fredning
Dato:
03-07-1918
Begrundelse:
Journal nr.:
33/18

Type:
Bevaringsdeklaration
Dato:
20-05-2009
Begrundelse:
Journal nr.:
2008-7.83.03/615-0001


Dokumenter

Navn:
Fredningsbeskrivelse
Dokumenttype:
PDF-dokument



Omfattede bygninger: 1


Fredet bygning Mattrupvej 3

Fredede omgivelser: 0



Relaterede sager: 0
Slots- og Kulturstyrelsen
Hammerichsgade 14,
1611 København V
telefon 33 95 42 00
ur   ul
 
 
dr   dl
  tap