Sag: Klostermølle

Klostermøllevej 48 A, B og D, Horsens
Fredningssag
Fredningsstatus:
Fredet
Aktuel status:
Aktiv
Komplekstype:
Vandmølleanlæg
Antal bygninger:
9
Klik på kortet for at se et større udsnit.

Sagsoplysninger

Type:
Fredningssag
Betegnelse:
Klostermølle
Aktuel status:
Aktiv
Beliggenhed:
Klostermøllevej 48 A, B og D
Kommune:
Horsens
Omfang:
Vandmøllen med to tilbygninger, den gamle hovedbygning (ca. 1800), den nye hovedbygning (ca. 1872), staldbygningen og tørreladen. Fredet 1989.
Beskrivelse:
Klostermølle ligger i det skovrige Midtjylland nær Gudenåens udløb i Mossø. Som navnet antyder begyndte virksomheden oprindelig som kornmølle for et kloster, det nærliggende Voerkloster, der var grundlagt omkring 1150 af benediktinerne. Munkene ændrede Gudenåens naturlige løb ved at bygge en 1,5 km lang kanal, der førte åens vand forbi møllebygningen. Efter at munkene havde forladt klostret i 1552, fortsatte kornmølleriet. 1872 blev anlægget overtaget af møller Hans Herman Holst, der udover kornmølle ønskede at drive et træsliberi på stedet. Anvendelsen af træ som råstof i papirfabrikationen blev introduceret af tyskeren F.G. Keller, der i 1843 fandt frem til at anvende træslib i stedet for klude. Ved etableringen af træsliberiet i 1873 blev Klostermølle det fjerde træsliberi i Danmark. Det første er anlagt 1865 i Vingsted Mølle ved Vejle. Som følge af faldende priser på træmasse og et betydeligt underskud på regnskabet igangsatte virksomhedens nye direktør Svend Aage Schoboe-Madsen i midten af 1930-rene produktionen af pap, der var baseret på egen forarbejdning af den tidligere videresolgte træmasseproduktion. Virksomheden blev lukket 1975 efter en brand året før. (teksten er fra: Fabrik og Bolig, Det industrielle miljø i Danmark. Fredede fabrikker opført efter 1840, Caspar Jørgensen, 1.1992) Klostermøllen ligger i Midtjylland nær Gudenåens udløb i Mossø. Som navnet antyder, begyndte virksomheden oprindelig som kornmølle for et kloster, det nærliggende Voerkloster, der var grundlagt omkring 1150 af benediktinerne. Munkene ændrede Gudenåens løb ved at bygge en 1,5 kilometer lang kanal, der førte vandet forbi møllebygningen. Efter at munkene havde forladt klostret i 1552, fortsatte kornmølleriet. I 1873 blev der etableret træsliberi på stedet og derudover fortsatte kornmølleriet. I 1930'erne igangsattes en produktion af pap, der var baseret på egen forarbejdning af den tidligere videresolgte træmasseproduktion. Denne virksomhed blev lukket i 1975 efter en brand året før. (teksten er fra: Møllebygninger i Danmark, Redegørelse og status 1993).

Se endvidere dokumenter med fredningsbeskrivelser
Bygningshistorie:

kilder:

Miljømæssig værdi:

Kulturhistorisk værdi:

Arkitektonisk værdi:

Bærende fredningsværdier:

Antal bygninger:
9
Antal andre objekter:
0
Komplekstype:
Vandmølleanlæg
Fredningsstatus:
Fredet
Fredningsomgivelse:

Sagsbehandlinger

Type:
Tinglyst fredning
Dato:
15-02-1989
Journal nr.:
621-10-10/80


Dokumenter

Navn:
Fredningsbeskrivelse, Gammel bygning
Dokumenttype:
PDF-dokument


Navn:
Fredningsbeskrivelse - Ny hovedbygning
Dokumenttype:
PDF-dokument


Navn:
Fredningsbeskrivelse - Staldnygning
Dokumenttype:
PDF-dokument


Navn:
Fredningsbeskrivelse - Tørreladen
Dokumenttype:
PDF-dokument


Navn:
Fredningsbeskrivelse - Vandmølle
Dokumenttype:
PDF-dokument


Slots- og Kulturstyrelsen
Hammerichsgade 14,
1611 København V
telefon 33 95 42 00
ur   ul
 
 
dr   dl
  tap