Sag: Engelsholm

Engelsholmvej 6, Vejle
Fredningssag
Fredningsstatus:
Fredet og tinglyst bevaringsdeklaration
Aktuel status:
Aktiv
Komplekstype:
Herregård
Antal bygninger:
1
Klik på kortet for at se et større udsnit.

Sagsoplysninger

Type:
Fredningssag
Betegnelse:
Engelsholm
Aktuel status:
Aktiv
Beliggenhed:
Engelsholmvej 6
Kommune:
Vejle
Omfang:
Hovedbygningen (1592-93 muligvis af Hans (I) van Steenwinckel eller Hercules von Oberberg, ombygget ca. 1740).
Fredet 1918.*
Beskrivelse:
Engelsholm ligger på et voldsted, der er omgivet af vand på alle sider, ved byen Bredsten, vest for Vejle. Engelsholm ligger ud til Engelsholm Sø mod nordvest og mod syd ligger Gødding Skov. Mod øst fører en stenbro over voldgraven, hvor der er en blanding af ældre bygninger fra den tidligere avlsgård og nyere bygninger, der huser elever. Mod både nord og syd fører nyere broer af træ og med værn af forsiret jern over voldgraven.

Hovedbygningen består af en lang og relativ bred bygning i to etager med svungne, profilerede gavle og frontkvist. Bygningen hviler på en sokkel af tilhuggede kampesten og afsluttes af et sortglaseret tegltag. I begge tagflader ses fladbuede kviste. Ved hvert hjørne er et firkantet, treetagers tårn, der bærer en zinkdækket løgkuppel med lanterne og spir på toppen. Bygningen er hvidkalket og afsluttes af en profileret hovedgesims. I etageadskillelsen er et profileret bånd. Mod øst er en svungen frontkvist, hvor der sidder et ur samt årstal i støbejern udført som 1598, 1737, 1880, 1940 og 1952. På toppen af kvisten er en guldbeklædt kugle og bag denne er der en malmklokke, hvorpå der står Soli Deo Gloria. Foran hoveddøren mod øst er en toløbs fritrappe, hvorunder der er en kældernedgang. På reposen omkranser en portal i rød blankmur den ældre, tofløjede hoveddør. Over døren er et opsprosset, rundbuet overvindue. Portalen er udsmykket med pilastre, våbenskjold og en profileret gesims, hvorunder der er en frise med inskription. Portalen flankeres af to sandstenstavler. Mellem tårnene mod nord er en tilbygning, hvorover der er en balkon. I tilbygningen er en nyere dør med stort opsprosset overvindue. Mellem tårnene mod syd er en nyere, støbt trappe og en nyere, tofløjet, fyldingsdør samt et kvartcirkulært trappetårn mod det sydvestlige tårn. Mod vest ses en hemmelighedskarnap. Vinduerne er traditionelt udførte korspostvinduer. I kvistene er vinduerne torammede.

I det indre er bygningen indrettet til højskole. Bygningens omdrejningspunkt er vestibulen i midten af bygningen, hvor en ældre trappe fører til de øvrige etager. Mod syd er en større sal, der giver adgang til tårnværelserne. I det sydligste tårnværelse er en skjult løntrappe, der forbinder alle etager. I det nordligste tårnværelse, kaldet brudeværelset, er en tapetdør til en hemmelighed, der nu bruges til opbevaring. Mod vest er en opholdsstue samt spisestue. I det nordøstre hjørne er det tidligere køkken med et stort ildsted. I det nordvestre hjørne er et nyere køkken med adgang til spisekammer samt kælderen. På førsteetage er mod syd bibliotek, lærerværelse og kontorer og mod nord en større lejlighed og gæsteværelser. Tageetagen rummer elevværelser på hver side af en længere fordelingsgang samt to værelser i hvert tårn. Det indre fremtræder yderst velbevaret med plankegulve, brystnings- og lysningspaneler og fornemt stukkatur i stuerne. Endvidere er i stueetagens tårnværelser kineserier og bemalinger på både døre og paneler samt en marmoreret kamin. I den store stue mod syd er nyere, men traditionelt udført, gyldenlædertapet. I spisestuen er en bemalet kamin og kaminfront i træværk med pilastre og midterspejl, hvorover der er stukdekorationer med rosetter og blomsterkurv. I en anden stue en rundbuet ovnniche. Endvidere er der mange fyldingsdøre med barokke karakteristika med få, store fyldinger og bemalinger i stærke farver samt revledøre i kælderen med ældre beslag og låsetøj. I kælderen er teglgulve og krydshvælv. På førstesalen er bemalede kassettelofter i et rum mod syd. I det sydøstre tårn er loftet bemalet mellem stukkaturen og væggene er beklædt med sækkelærred sat på ramme. Vinduerne i kvistene er koblede og de indvendige rammer er udført med termoruder. Hanebåndsloftet er ligeledes udnyttet til opbevaring, men det gamle tårnur er synligt og i tårnene er spirets trækonstruktion synlig.

Bygningshistorie:
Engelsholms historie strækker sig tilbage til 1452, hvor den tilhørte Rosenkrantz-slægten, men i 1500-tallet overgik den til Brahe familien. I 1593 lod Tycho Brahes bror Knud Brahe Engelsholm nuværende hovedbygning opføre formentlig med hjælp fra hans bror og den italiensk inspirerede, holstenske arkitekt Hercules von Oberberg, idet Engelholms planløsning ligner Tønning Slot i Sydslesvig til forveksling og også bærer træk fra Tycho Brahes Uranienborg på Hven. Den store inspirationskilde var dog den italienske villatype Poggio Reale ved Napolibugten og slottet Ancy le Franc i Bourgogne, men tillempet nordisk stil og tilpasset det nordiske klima, hvor arkadegangene er udeladt og blokken lukket som en samlet hovedbygning. Engelsholm blev solgt i 1727 til Christian d. 5.s barnebarn Frederik Danneskiold-Samsøe, men allerede i 1731 købte købmanden Gerhardt Lichtenberg Engelsholm og lod Aarhus bygmesteren N.H. Riemann ombygge bygningen i barokstil. Hovedbygningen blev pudset, og de firkantede pavilioner fik blytækkede løgkupler og derved mere karakter af tårne, som på Bredsten og Nærup kirke. Stentrappen og portalen er også fra denne ombygning.

Hovedbygningen blev indrettet til restauration i 1930’erne og i 1940 til højskole. I 1952 brændte Engelsholm, men ved restaureringen blev bygningen på mange områder søgt tilbageført som den stod i 1700-tallet.

Øst for hovedbygningen lå frem til 1931 en stor avlsgård fra 1700-tallet, hvoraf kun en stråtækt længe og en vinkelbygning er bevaret.

Til omgivelserne hører en større parklignende have med træk fra barokken, herunder terrasseringer forbundet af stentrapper og formklippede lindetræer.

kilder:
Renæssancen. 1530-1660. Minna Heimbürger. I: Danmarks Bygningskunst. Hakon Lund og Knud Millech (red.). Hirschsprungs Forlag, 1963.

Herregårde i Danmark. Jylland. Flemming Jerk. Gyldendal, 1980.

Engelsholms historie. Kresten Andresen og Klara Sørensen. Engelsholm Højskole, 1993.

Enevælde og barok. John Erichsen. I: Herregården. Menneske, Samfund, Landskab, Bygninger. Bind II. Anlæg, interiør og have. John Erichsen og Mikkel Venborg Pedersen (red.). Dansk Bygningsarv, 2009.

Politikens bog om Danmarks Slotte og Herregårde. Niels Peter Stilling. JP/Politikens Forlagshus A/S. 2005.

Danskeherregaarde.dk

Historiskatlas.dk

Miljømæssig værdi:
Den miljømæssige værdi knytter sig for Engelsholm til herregårdens beliggenhed på voldstedet omgivet af græsbeklædte og stensatte voldgrave, adskilt fra den tidligere avlsgård og den parklignende have med barokke træk. Hertil kommer placeringen ud til Engelsholm Sø og Gødding Skov, der samlet skaber et helstøbt herregårdsmiljø.
Kulturhistorisk værdi:
Den kulturhistoriske værdi knytter sig i det ydre til Engelsholm som et vidnesbyrd på godsejernes økonomiske og sociale status under 1700-tallets enevælde, samt om renæssance- og barokarkitekturen og -interiøret som repræsentativ magtmanifestation. Dette ses i Engelsholms træk fra renæssancen og de mange barokke prydelser, herunder de svungne gavle, portalen om indgangspartiet og i de fire tårne, der udelukkende er opført til beboelse og således ikke haft en beskyttende funktion. Hertil kommer den klare inspiration fra Sydeuropa, der vidner om bygherrens internationale udsyn og endelig støbejernsprydelserne på frontkvisten, der stammer fra de forskellige ombygninger og vidner om Engelsholms lange historie.

Den kulturhistoriske værdi knytter sig i det indre til den oprindelige og traditionelle grundplan med vestibulen som et planmæssigt omdrejningspunkt, der forbinder alle etager og stuer. I det indre repræsenterer Engelsholm i kraft af sine prægtige interiører, hvoraf mange er ældre, dels slottes udviklingshistorie, dels stilidealet på opførelsestidspunktet, men i særdeleshed tiden fra ombygningen i 1740’erne, hvor arkitekturen, dekorationerne og interiørerne forenedes i en oplevelsesrig scene for herskabet og dets gæster. Som eksempel herpå kan nævnes de bevarede stukdekorerede eller bemalede lofter med dybe relieffer af symbolske figurer samt de stafferede paneler, kineserierne og fyldingsdørene med bemalinger samt vægbeklædninger som gyldenlæder. Hertil kommer ovnnicher, kaminer og plankegulve.

Funktionsrummene fremstår mere afdæmpede, men alligevel markante med krydshvælv og ølandssten i kælderen og det store ildsted i stueetagen. Endelig har de tidstypiske elementer, herunder hemmeligheden og tapetdøren kulturhistorisk værdi og ligeledes de forskellige trapper, herunder løn- og køkkentrapper, der klart adskiller sig fra den dekorerede hovedtrappe. Endelig har alle middelalderlige dele i kælderen kulturhistorisk værdi, idet de vidner om Engelsholms lange historie.


Arkitektonisk værdi:
Den arkitektoniske værdi knytter sig i det ydre til den markante og afsluttede bygningskrop, der virker større og kraftigere grundet de fire bastante tårne. Herregårdens aksefaste og symmetriske opbygning, taktfaste vinduessætning, svungne gavle og portalen omkring hoveddøren understreger bygningens herskabelige fremtræden.

Engelsholms arkitektoniske værdi knytter sig i det indre til den oprindelige og ældre grundplan, hvor bygningernes indbyrdes rumlige og funktionelle hierarki kan opleves i rumstørrelser, overflader og i interiørernes formgivning og detaljering. Hovedfløjens overdådige udsmykning giver hvert rum et både særegent og helstøbt udtryk. Endvidere skal nævnes kongetrappen og vestibulen, der ved sin placering og udstrækning danner et funktionelt omdrejningspunkt i bygningerne.

Bærende fredningsværdier:
De bærende fredningsværdier knytter sig i det ydre til den grundmurede og symmetriske hovedbygning beliggende på voldstedet med et tårn i hvert hjørne med blytækket løgkuppel, lanterne og spir, til hovedbygningens teglhængte tag med skorstenspiber i hver ende af tagryggen, de svungne gavle og frontkvisten med alle detaljer, klokken bag frontkvisten, den profilerede hovedgesims, etagebåndet, frontkvistens ur og årstallene i støbejern. De bærende fredningsværdier knytter sig endvidere til hoveddøren, portalen med alle detaljer, sandstenstavlerne, toløbstrappen og den underliggende kældernedgang, det kvartcirkulære trappetårn mod nord, hemmelighedskarnappen mod vest samt de ældre og traditionelt udførte vinduer og døre. Hertil kommer den traditionelle materialeholdning.

De bærende fredningsværdier knytter sig i det indre til den i store træk ældre grundplan med hall med kongetrappe, tårnværelser, repræsentative stuer mod syd og vest og køkken mod nord i stueetagen og ligeledes repræsentative stuer mod syd på førstesalen. Fredningsværdierne ligger endvidere i kælderens rumdisponering med mindre depot og funktionsrum samt sal og krydshvælv. Hertil kommer alle de oprindelige og ældre overflader, herunder brædde- og plankegulve, gulve med ølandssten, klinke- og teglgulve, pudsede og stukdekorerede lofter, lofter med synlige bjælkelag og loftsbrædder samt bemalede kassettelofter. De bærende fredningsværdier knytter sig ligeledes til alle ældre og oprindelige interiører, bygningsdele og detaljer, herunder skal særligt nævnes lysnings- og brystningspaneler med og uden bemalinger, kineserier, bemalede, barokke fyldingsdøre med gerichter og beslåning, revledøre og tofløjede fyldingsdøre fra 1800-tallet, gyldenlædertapet, dekorerede flader over døre og kaminer, murede og marmorerede kaminer, ildsted og ildstedskappe i stueetagen og markeringen af ildstedet i kælderen. Tillige de forskellige trapper, herunder køkken- og løntrappen med alle detaljer og hemmelighedskarnappen mod vest. Endelig alle kælderens middelalderlige dele. Hertil kommer den traditionelle materialeholdning.


Antal bygninger:
1
Antal andre objekter:
0
Komplekstype:
Herregård
Bebyggelsestype:
Fritliggende ejendom - Herregård
Fredningsstatus:
Fredet og tinglyst bevaringsdeklaration
Fredningsomgivelse:

Sagsbehandlinger

Type:
Fredningspræcisering
Dato:
05-04-1984
Journal nr.:
33/18

Type:
Bevaringsdeklaration
Dato:
01-06-1970
Journal nr.:
0000

Type:
Tinglyst fredning
Dato:
01-07-1918
Journal nr.:
33/18


Dokumenter

Dokumenttype:
Undersøgelse
Beskrivelse:
Engelsholmvej 006, Engelsholm, matr.nr. 1a, Engelsholm hovedgård, Nørup. Summarisk bygningsarkæologisk redegørelse. 3 sider. Helge Holm. Juli 1945.


Navn:
Fredningsbeskrivelse
Dokumenttype:
PDF-dokument



Omfattede bygninger: 1


Fredet bygning Engelsholmvej 6

Fredede omgivelser: 0



Relaterede sager: 0
Slots- og Kulturstyrelsen
H.C. Andersens Boulevard 2
1553 København V
telefon 33 95 42 00
ur   ul
 
 
dr   dl
  tap