Sag: Tyrrestrup

Tyrrestrupvej 41, Horsens
Fredningssag
Fredningsstatus:
Fredet og tinglyst bevaringsdeklaration
Aktuel status:
Aktiv
Komplekstype:
Herregård
Antal bygninger:
1
Klik på kortet for at se et større udsnit.

Sagsoplysninger

Type:
Fredningssag
Betegnelse:
Tyrrestrup
Aktuel status:
Aktiv
Beliggenhed:
Tyrrestrupvej 41
Kommune:
Horsens
Omfang:
Den trefløjede hovedbygning med udløberfløj på midtfløjen (ca. 1720, kældrene 1500-tallet).
Fredet 1918.*
Beskrivelse:
Tyrrestrup er beliggende på nordsiden af Horsens Fjord og udgøres af et trefløjet anlæg, der omkranser et dybt, pigstenssat gårdrum. Sammenbygget med hovedfløjen er desuden en udløberfløj, som tillige er omfattet af fredningen. Anlægget ligger på et voldsted omgivet af vandfyldte grave og ved ankomsten til bygningen er en voldgravsbro. Omkring anlægget er et haveanlæg med rumdannende beplantninger, herunder alléer og grupper af træer, og nordvest for de tre fløje er en cirkulær dam. 

Anlægget er et trefløjet anlæg opført i én etage dels i pudset og hvidkalket murværk, dels i rødt, opstreget bindingsværk på en baggrund af hvidkalkede tavl. Bygningssiderne afsluttes af en profileret gesims. Fløjene hviler mod gården på en lav, sort sokkel, mens den mod havesiden hviler på en høj sokkel af kampesten og kvadre i granit, der optager det faldende terræn. Under hovedfløjen og sydfløjen er en kælder. Fløjene bærer røde, teglhængte, let opskalkede, halvvalmede tage med skorstenspiber i rygningen. Tagfladerne står ubrudte med enkelte støbejernsvinduer. Hovedfløjen og sidefløjene har alle midterliggende, gennemgående kviste, der i hovedfløjen er smykket med et urværk og to indmurede sandstenstavler. 

I hovedfløjens haveside er en udløberfløj med murede, pudsede og hvidkalkede vægge og rødt, teglhængt, helvalmet, let opskalket tag med en kraftig skorstenspibe. I sydfløjens haveside ses en kommandobro opført efter forlæg fra den ældre kommandobro. 

Dørene mod gårdsiden er nyere, traditionelt udførte, tofløjede fyldingsdøre med overvindue samt en nyere, rundbuet revledør til kælderen. Sidefløjenes døre er smykket med en trekantsfordakning med bloktandsfrise. I sydfløjen, mod kommandobroen, er en nyere, tofløjet dør med glaspartier. I vestfløjen er en nyere, gråmalet revledør, og i hovedfløjens haveside er to nyere, tofløjede fyldingsdøre med glaspartier. Dørene er hvidmalede. Udløberfløjen har en rødmalet revledør. Foran dørene løber dels støbte, dels stensatte trapper. Vinduerne mod gården er ældre eller traditionelt udførte to- og firerammede vinduer med todelte underrammer, mens de mod haven er ældre eller traditionelt udførte firerammede vinduer med småtopsrossede rammer. Udløberfløjen har støbejernsvinduer med rundbuet overkant. Vinduerne er hvidmalede, mens støbejernsvinduerne er sortmalede. 

Tyrrestrup danner i dag ramme om en bolig og fløjenes historie afspejles i deres planløsninger og interiører. Sydfløjen er indrettet med en forstue med adgang til en garderobe, et toilet og mod syd er en stor, gavlvendt, gennemlyst stue. I forlængelse heraf er to havevendte stuer, en gennemlyst, mindre stue, et spiserum, et gavlvendt kontor og et mindre køkken. Der er rumsuiter med dobbelte fløjdøre med gerichter og messinggreb. Hvor sydfløjen møder hovedfløjen er en nyere trætrappe til tageetagen. Hovedfløjen er indrettet med en lang, smal gårdvendt med nedgang til kælderen, et stort nyere indrettet køkken, en havevendt spisesal samt havevendte værelser, hver med tilhørende badeværelse.

I vestfløjen er en havevendt korridor med gårdvendte værelser. Midt i denne fløj er en tværgående korridor med udgang til gården samt et gårdvendt jagtværelse. For enden af korridoren er et gavlværelse med badeværelse. 

Kælderen er opdelt i flere rum og har ældre pigstens- og teglstensbelagte gulve med render, senmiddelalderligt murværk og kampestensvægge samt pudsede og hvidkalkede vægge, kraftig tømmerkonstruktion, og lofter med synligt tætliggende bjælkelag.   

Tagetagen er i hovedfløjen og i en del af sydfløjen delvist udnyttet til værelser og garderobe. Den resterende del af tagetagen står uudnyttet med et nyere bræddegulv, synligt tagværk med et nyere undertag og synlige skorstenskerner. 

De tre fløjes interiører er karakteriserede ved traditionelle materialer, herunder malede bræddegulve, nyere og ældre flise- og pigstensgulve. Væggene er dels pudsede og malede, dels med paneler. Lofterne er dels pudsede og malede med stukkatur, dels bræddelofter med synligt bjælkelag. Badeværelser og køkken har nyere overflader.  

Der er ældre og nyere, traditionelt udførte bygningsdele og -detaljer, herunder paneler, dørstykker i stukkatur, revledøre med greb, fyldningsdøre med gerichter, greb og låsetøj, kaminer og synlige skorstenskerner.
Bygningshistorie:

BYGNINGSHISTORIE
Tyrrestrups historie rækker tilbage til 1438, hvor Peder Ebbesen Galt lod Tyrrestrup opføre samtidig med at han nedbrød en række kirker og kapeller. 

Det nuværende trefløjede anlæg er opført i 1720’erne og er rejst på ruinerne af middelalderligt herregårdsanlæg, hvis kampestenskvadre danner den fem skifter høje sokkel under hovedbygningens sydlige fløj og fortsætter langs voldstedets ubebyggede vestside. Antageligt indgår en del af stenene fra den nærliggende Ås Kirke, som blev nedbrudt efter reformationen, ligesom en del af kælderens kraftige tømmer er genanvendt fra andre bygninger.  

Efter Svenskerkrigene blev Tyrrestrup overtaget af rentemester Henrik Müller, hvis søn Christian Carl Müller i 1721 opførte en hovedbygning af tre længer i kraftigt egebindingsværk på grundlag af den gamle grundvold, ligesom tømmeret også blev genanvendt.

Landmanden Hans Christensen Juul, erhvervede i 1736 Tyrrestrup, der nedarvedes til hans efterslægt indtil 1914. Christian Søltoft moderniserede hovedbygningen. Midterfløjens gårdside blev omsat til grundmur med en central frontkvist med urværk, sidefløjene blev pudsede og hvidtede. 

Sønnen Ole Johan Søltoft overtog Tyrrestrup i 1827, og i 1832 blev hovedfløjen forlænget og beboelsen moderniseret. I 1884 overgik ejendommen til sønnen Vilhelm Søltoft, der havde gården frem til 1914. 

I 1914 blev L.P. Horn ejer af Tyrrestrup og frasolgte i 1930’erne til statens jordlovsudvalg, hvor jordtilliggenderne blev udstykket til 30 parceller med 26 husmandsbrug. I den forbindelse blev avlsbygningerne, som flankerede hovedbygningen revet ned. Tyrrestrup var i Horn-familiens eje frem til 1975, hvor Adam Helms overtog Tyrrestrup. 

Helms foretog et gennemgribende istandsættelsesarbejde, der for de to fløjes vedkommende næsten har karakter af en rekonstruktion. Helms gav anlægget dets oprindelige præg med rødt, opstreget bindingsværk på en bagrund af hvidtede tavl. Istandsættelsen blev foretaget af Erik Einar Holm i 1973-74.

Haven og ankomsten til de trelængede anlæg blev omlagt af havearkitekten C.Th. Sørensen i starten af 1970’erne, hvorved der skete en forenkling af haven samt nyere tilføjelser af beplantning, herunder de to lindealléer.
kilder:
Herregårde i Danmark. Flemming Jerk. Gyldendal. København. 1980.  

Danske Slotte og Herregårde. Alfred G. Hassings Forlag. København 1945. 

http://www.horsensmuseum.dk/Kulturmiljoer/TyrrestrupHusmandskoloni.aspx

http://www.tyrrestrup.eu/index.php/galleri/galleri-3
Miljømæssig værdi:
Den miljømæssige værdi ved Tyrrestrup knytter sig til det trefløjede anlæg med lange, slanke længer, der er omkranset af et haveanlæg med alléer og et skovklædt bakkedrag, der sammen med de omkringliggende voldgrave skaber et stilfærdigt og malerisk herregårdsmiljø.
Kulturhistorisk værdi:
Den kulturhistoriske værdi knytter sig overordnet til Tyrrestrup som en repræsentant for et mindre, trefløjet herregårdsanlæg opført i første halvdel af 1700-tallet. Tidstypisk for denne er den rektangulære, langstrakte form i én etage, der med sin centralt placerede gennemgående gavlkvist og det høje let opskalkede tag har et overvejende barokt udseende.

Ligeså knytter der sig kulturhistorisk værdi til fløjenes lange udviklingshistorie fra middelalderen frem til i dag, hvor anlægget blev rejst på et senmiddelalderligt fundament beliggende på et voldsted omgivet af voldgrave. Den kulturhistoriske værdi knytter sig i det ydre endvidere til den synlige udvikling af anlægget, som er tydelig i den lidt sammensatte karakter og i de enkelte afvigelser i murværk, bindingsværk og i de pudsede og murede bygningssider, i dekorationerne samt i kælderen. 

De i 1790’erne tilføjede bygningsdetaljer, herunder hovedfløjens urkvist og sidefløjenes indgangspartier med lave frontoner har kulturhistorisk værdi, da det vidner om de klassicistiske stilidealer i slutningen af 1700-tallet, hvor ejeren Christian Søltoft ombyggede Tyrrestrup. 

I det indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til de ældre planløsninger, interiører, bygningsdele- og -detaljer og til forskellen mellem de repræsentative og rum, der findes i østfløjens sydvendte gavlværelse og de betjenende rum, der forefindes i kælderen, som er ydmyge og funktionsprægede, med enkle, slidstærke overflader, herunder kalkede vægge og lofter, flise- og pigstensbelagt gulve.
Arkitektonisk værdi:
Den arkitektoniske værdi ved Tyrrestrup ligger i det trefløjede anlæg i bindingsværk og pudset murværk, der med sine lange fløje danner et dybt gårdrum. De tre sammenbyggede fløje på borgbanken fremstår som et samlet anlæg trods de forskellige bygningsændringer siden starten af 1700-tallet. Det er særligt bindingsværket, de næsten ubrudte, røde tegltage, der samler anlægget til en helhed.  Ligesom den solitære placering på borgbanken sikrer et veldefineret anlæg med en klar inder- og yderside. 

Mod gårdens indre har anlægget en udpræget symmetrisk karakter, mens det mod voldgravsanlægget fremstår mere sammensat med kommandobroen, udløberfløjen og små bygningsknaster. De høje sokler af kvadre i kvadre af granit og kampesten tilfører højde og tyngde anlægget, der således synes at rejse sig fra voldgraven. Der ligger ligeledes arkitektonisk værdi i samspillet mellem hovedbygningen og det omkringliggende haveanlæg. 

I det indre er der arkitektonisk værdi i sydfløjens rumsuiter med fløjdøre, der sikrer lange kig gennem bygningen. Hovedfløjens smalle, gårdvendte korridor med det enkle interiør med hvidtede vægge, dybe vinduesnicher og et ældre flisebelagt gulv er ligeledes af arkitektoniske værdi. 

Der ligger endvidere arkitektonisk værdi i kælderens hvidkalkede kampstensvægge og de pigstensbelagte gulve med render, som har et enkelt og brugsbetinget udtryk og tilfører bygningen et historisk og stemningsfuldt udtryk.
Bærende fredningsværdier:
I det ydre knytter der bærende fredningsværdier sig til det trefløjede anlæg i én etage med pudset murværk og opstreget bindingsværk på en baggrund af hvidkalkede tavl, med tagfodens let profilerede gesims, de røde teglhængte let opskalkede, halvvalmede tage med skorstenspiber i rygningen og de overvejende ubrudte tagflader, til de midterliggende gennemgående kviste, til alle ældre og traditionelt udførte bygningsdele og -detaljer, herunder urværk, indmurede sandstenstavler, den høje kampestenssokkel, kommandobroen, vinduer og døre, dørindfatninger og trapper. Endvidere kommer den traditionelle materialeholdning. 

I det indre knytter de bærende fredningsværdier sig til de bevarede elementer af en ældre planløsning med hovedfløjens smalle stensatte korridor, sydfløjens rumsuiter, samt til alle ældre og traditionelt udførte bygningsdele og -detaljer, herunder fløjdøre, fyldingsdøre, revledøre med gerichter, greb og låsekasser. I kælderen knytter de bærende fredningsværdier sig til det senmiddelalderlige murværk og til de pigstenssatte gulve med render og til de pudsede og kalkede vægge, til den kraftige tømmerkonstruktion og lofter med synligt loftsbjælkelag.   

De bærende fredningsværdier ved udløberfløjen knytter sig til den murede, pudsede og hvidtede bygning i én etage med rødt, teglhængt, helvalmet, let opskalket tag og skorsten.
Antal bygninger:
1
Antal andre objekter:
0
Komplekstype:
Herregård
Bebyggelsestype:
Fritliggende ejendom - Herregård
Fredningsstatus:
Fredet og tinglyst bevaringsdeklaration
Fredningsomgivelse:

Sagsbehandlinger

Type:
Tinglyst fredning
Dato:
05-07-1918
Journal nr.:
33/18

Type:
Bevaringsdeklaration
Journal nr.:
2001-926/609-0002


Dokumenter

Dokumenttype:
Undersøgelse
Beskrivelse:
Tyrrestrupvej 041, Tyrrestrup, matr.nr. 1a, Tyrrestrup hovedgård, Søvind. Bygningshistorisk undersøgelse. 6 sider inkl. tegninger og fotografier. Erik Einar Holm. April 1983.


Navn:
Fredningsbeskrivelse
Dokumenttype:
PDF-dokument



Omfattede bygninger: 1


Fredet bygning Tyrrestrupvej 41

Fredede omgivelser: 0



Relaterede sager: 0
Slots- og Kulturstyrelsen
Hammerichsgade 14,
1611 København V
telefon 33 95 42 00
ur   ul
 
 
dr   dl
  tap