Lille Heddinge Rytterskole blev opført i 1722. Fra 1722 til 1727 lod kong Frederik d. IV opføre 240 ens rytterskoler over hele landet. I Tryggevælde Rytterdistrikt, som Lille Heddinge Rytterskole hørte under, blev der opført 18 skoler. Navnet kommer af tilknytningen til de i alt 12 rytterdistrikter, som var grundstrukturen i det daværende militære beredskab. Rytterdistrikterne var områder, hvor bønderne var forpligtiget til at sørge for husrum og forplejning til det kongelige rytteri. Rytterskolerne blev opført for at sikre, at børnene, både piger og drenge, fik den mest grundlæggende lærdom. I Rytterskolerne blev der først og fremmest undervist i kristendom, men også i læsning, skrivning og regning. Dette skulle sikre kongens rekruttering af soldater fra Rytterdistrikterne, der kunne læse og skrive.
Rytterskolerne blev alle opført efter samme plan: 13 meter lange, 7,5 meter brede og næsten 3 meter fra gulv til loft. De var alle opført i grundmur, dog var de stevnske rytterskoler opført af kalksten fra Stevns Klint, og på taget lå der røde teglsten. Mange steder blev det dog udskiftet med strå, idet det bedre modstod elevernes stenkast! Over den rundbuede indgangsdør blev der indmuret en sandstenstavle med kongens monogram og en inskription.
Indvendigt var væggene pudsede og hvidtede. Foruden forstue og skolestue var der lærerens stue, sovekammer, køkken og spisekammer. I køkkenet var der en åben skorsten med ovn og ildsted. Herfra blev der fyret i bilæggerovnen, der skulle opvarme hele bygningen. Ved siden af skolestuen var der en stald til lærerens dyrehold.
Skolestuens inventar var meget beskedent: to lange borde og fire bænke uden ryg. Både borde og bænke var fastgjort på pæle, der var nedrammet i lergulvet.
I 1792 blev der udarbejdet en generel ombygningsplan for rytterskolerne. De vigtigste forandringer var, at stalden blev flyttet ud i et udhus og at skolestuen derved blev udvidet. Lærerens stue blev også lidt større, og der blev indrettet et pigekammer. I udhuset blev der plads til et tosædet lokum.
På et tidspunkt har en lærer fået tilføjet et par fag mod vest og dermed udvidet boligen yderligere. Bygningen fungerede som skole i 170 år, det vil sige indtil 1892, hvor en ny skole blev opført på Skørpingevej. Frem til omkring 1940 blev skolen brugt som forsamlingshus. Herefter blev det anvendt som oplagsrum for smedens gamle maskiner og reservedele. Bygningen stod og forfaldt indtil Stevns Kommune, som havde købt skolen i 1976, vedtog at restaurere den. Blandt andet blev der lagt nyt tag. Genindvielsen fandt sted d. 28. maj 1977, og brugen af den istandsatte bygning blev overdraget til Stevns Museum, nu Østsjællands Museum, der anvender Lille Heddinge Rytterskole til både udstilling og formidling.