Sag: Flensborgs Enkebolig

Nørregade 31, Horsens
Fredningssag
Fredningsstatus:
Fredet og tinglyst bevaringsdeklaration
Aktuel status:
Aktiv
Antal bygninger:
1
Klik på kortet for at se et større udsnit.

Sagsoplysninger

Type:
Fredningssag
Betegnelse:
Flensborgs Enkebolig
Aktuel status:
Aktiv
Beliggenhed:
Nørregade 31
Kommune:
Horsens
Omfang:
Forhuset (1790 af Anders Kruuse).
Fredet 1918.*
Beskrivelse:
Forhuset, kaldet Flensborgs Enkebolig, indgår i Nørregades husrække, hvor det er sammenbygget med nabobygningerne. Bag forhuset er et pigstensbelagt gårdrum, hvor der ligger et fritliggende baghus mod nord. Baghuset er ikke omfattet af fredningen.

Forhuset er en toetages bygning med et rødt, let opskalket, teglhængt heltag med to kraftige, skurede skorstenspiber i rygningen. I tagfladen mod gården er to nyere tagvinduer. Bygningen er mod gaden grundmuret, den står på en gråmalet sokkel dels af granitkvadre dels af grundmur, murværket er kalket lyserødt og afsluttes af en gråkalket, trukken hovedgesims. Centreret i facaden er en kurvehanksbuet portåbning med markering af vederlagssten og slutsten, der indrammes af en gråkalket portal med pilastre, plint, overflødighedshorn med blomsterdekoration samt en naturstensplade med inskription. I portåbningen er en ældre, blåmalet, treleddet fyldingsport med et opdelt overvindue. Vinduerne er ældre, hvidmalede, torammede og tredelte vinduer. Kun vinduet over porten er indrammet af en gråmalet, retkantet indfatning. Gårdsiden er opført i rødtopstolpet bindingsværk og gulkalkede tavl med en let fremkraget overetage. Gårdsiden hviler på syldsten og afsluttes af en rødmalet sugfjæl. Det østligste fag er trukket ind i forhold til den resterende del af gårdsiden. Porten er en ældre, tofløjet revleport med gangdør og ældre beslag og over porten er et vandbræt. Vinduerne er ældre torammede vinduer med små ruder og ældre beslag. Både port og vinduer er malet grønne.  

Bygningen er indrettet med otte lejligheder – fire på hver etage. Den oprindelige planløsning er bevaret med et gennemgående portrum og to små lejligheder på hver side af dette samt et toilet. Hver lejlighed består af en stue og et smalt køkken, som parvist er placeret omkring en skorsten. Mod gårdsiden – i direkte forbindelse md portrummet – er en ældre toløbstrappe, der fører op til første sal, hvor der også er fire små lejligheder samt et kammer over porten med vindue mod gaden. En ældre, inddækket ligeløbstrappe fører op til tagetagen, der i nyere tid er blevet indrettet med et par depot- og arbejdsrum. Bygningen har overvejende en ældre og traditionel materialeholdning. Portrummet har pigstensgulv, væggene står som bindingsværksvægge, der er hvidkalkede over stok og sten, og i loftet ses synlige bjælker med pudsede flader imellem. Dørene til lejlighederne er ældre enfyldingsdøre med profilerede indfatninger omkring, og foran dørene ligger granittrin. En enkelt dør har fået udskiftet fyldingen med en glasrude. Indersiden af portene samt dørene og indfatningerne er malet røde. Lejlighederne har bræddegulve samt pudsede vægge og lofter, dog er der støbte gulve i stueetagens køkkener, og et køkken har desuden et teglstensgulv samt et ældre forrammekøkken. Et andet køkken har et nyere pladeloft, og i tre af stueetagens rum mod gården ligger der linoleum på gulvene. Dørene mellem stue og køkken er ældre revledøre med klinkefald, dog er døren ind til toilettet en skydedør med fyldinger. Tagetagen har nyere bræddegulve, skråvæggene er pladebeklædte, og i den østre halvdel er hanebåndene fritliggende, mens de mod vest bærer loftbrædder, således at en hems opstår.
Bygningshistorie:
Siden middelalderen har Nørregade været Horsens nordlige hovedgade, hvor der lå flere store håndværkergårde.

Bygningen Nørregade 31 var i 1700-tallets sidste del ejet af borgmester Andreas Flensburg og hans kone Ane Cathrine Stephansdatter. Borgmester Andreas Flensburg tog i særlig grad vare på fattigvæsenet, og sammen med sin hustru stiftede han i 1786, for egne midler, Flensborgs Enkebolig, der husede otte trængende borgerenker. I den forbindelse blev huset i nogen grad bygget om, gårdsiden forblev ligesom baghuset i bindingsværk, mens den lokale arkitekt Anders Kruuse (1748-1801) skabte en klassicistisk facade med en port midtfor og billedhuggeren Jens Hiernøe (1748-1801) lavede et smukt relief ovenover. På pladen, der er flankeret af to overflødighedshorn, kan læses: 

“Frie bolig for 8te Horsens Borgeres Enker, oprettet det velgiørende Forsyn til Ære af Cancellieraad Andreas Flensburg, Borgemester og Byefoged i Horsens og hans Frue Anna Catharina Stephans-Datter, hvis Varighed ved Gavebrev er bekræftet Aar 1790 den 23. October”

Til hver af enkernes lejligheder hørte et tørkøkken, hvorimod der var vandpost, brændestabel og lokum i gården. I forhold til andre fattiges boligforhold var det i 1700-tallets slutning luksus at bo i Flensburgs Enkebolig i Nørregade, der ikke var byens eneste. Også i Svaneboligen i Fugholm og i Horsens Hospital i Hospitalsgade var der muligheder for at fattige kvinder kunne få husly. Fattige mænd havde udelukkende Horsens Hospital at søge tilflugt i. 

På en opmåling fra 1948 ses det, at døren ind til toilettet i stueetagen er blevet flyttet således, at den vender ind mod gangen i stedet for direkte ud i portrummet. Ligeledes er der blevet etableret en dør mellem gangen og stuen mod gaden i stueetagens vestvendte lejlighed. Endvidere var der også et lille toiletrum på første sal ud for trappen. 
 
Den sidste beboer forlod Flensborgs Enkebolig i 1960, og ejendommen ophørte som stiftelse. Bygningen blev herefter hjemsted for fundbearbejdningen af arkæologiske fund under Horsens Museum. I dag ejes bygningen af Horsens Kommune og er uden anvendelse.
kilder:
Hugo Matthiessens Horsens, Horsens Museum og Forlaget Hikuin, 1996.

http://horsensleksikon.dk/byvandring_enkebolig_norregade_31/

http://www.visithorsens.dk/danmark/flensborgs-enkebolig-gdk678716

Fra grubehus til grillbar – Horsens i 1000 år, Bodil Møller Knudsen og Ole Schiørring. Udgivet af Horsens Museum og Byarkivet, 1992
Miljømæssig værdi:
Den miljømæssige værdi ved Flensborgs Enkebolig knytter sig til beliggenheden i Nørregade, hvor det toetages forhus indgår som en integreret del af husrækken og dermed er med til at opretholde den gamle gadestruktur i Horsens bymidte. 

Endvidere er der miljømæssig værdi ved grundens traditions-bestemte bebyggelsesmønster med forhus og portgennemkørsel samt baghus, der er karakteristisk for den tætte by. Hertil kommer gårdrummets pigstensbelægning, som understøtter Flensborgs Enkeboligs traditionelle fremtræden.
Kulturhistorisk værdi:
Flensborgs Enkebolig har kulturhistorisk værdi, idet bygningen indgår som en vigtig del af fortællingen om oplysningstidens ønske om forsorg af de ældre og fattige. Bygningens oprindelige funktion som bolig for byens fattige enker er aflæselig i tavlen over porten, der også beretter om bygningens opførelsesår samt om enkeboligens stiftere, borgmester Flensburg og hans hustru, som lod Flensborgs Enkebolig opføre. Bygningen er en af Horsens ældste stiftelser og dermed et vigtigt stykke socialhistorie tegnet af en af Jyllands bedste 1700-tals arkitekter, Anders Kruuse. At facaden står i grundmur og bagsiden i bindingsværk vidner om, at man i 1700-tallet ombyggede Horsens ældre bindingsværksbygninger, så de mod gaden fremstod i samtidens fremherskende stilart – klassicisme. De klassicistiske stiltræk kan aflæses i bygningens stejle, opskalkede heltag, den symmetriske facade med en kraftigt profileret hovedgesims og en kurvehanksbuet portåbning med markering af vederlagssten og slutsten samt portalen med pilastre, plint og overflødighedshorn med blomsterdekoration.  

Ydermere er der kulturhistorisk værdi ved bagsidens bindingsværk, der på traditionel vis har et let fremkraget øvre stokværk samt er egnskarakteristisk for Østjylland ved at være kraftigt og rigt med dobbelte dokker. Hertil kommer de ældre torammede vinduer med små ruder, hvoraf de ældste på traditionel vis stadig er hængslet på den kraftige rundpost. Således vidner både bindingsværket, de småsprossede vinduer og revleporten med vandbræt om kontrasten mellem gårdsiden og facaden, som skulle manifestere ejerens velstand udadtil.

I det indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til den oprindelige planløsning med fire små lejligheder på hver etage, toilet i stuetagen, kammer over porten samt opbevaring i tagrummet. Enkeboligens indretning med et gennemgående portrum og to lejligheder på hver side af dette samt to centralt placerede skorstene er en karakteristisk plantype for 1700-tallets hospitals- og stiftelsesbyggeri, der ofte var indrettet i dybe bygninger. De forholdsvist små lejligheder, hver bestående af en stue og et køkken, som begge lå i tilknytning til skorstenen, beretter om beboernes beskedne levevis med kakkelovne og støbejernskomfurer. 

Endvidere er der kulturhistorisk værdi ved den gennemførte ældre og traditionelle materialeholdning samt de ældre bygningsdetaljer, der alle vidner om bygningens høje alder. Dette gælder portrummets pigstenbelægning, overkalkede bindingsværksvægge, synlige loftbjælker og enfyldingsdøre med samtlige detaljer, herunder beslag, greb, opmalede slutblik samt de profilerede indfatninger. Endvidere omhandler det lejlighedernes bræddegulve, teglstensgulv, pudsede vægge og lofter, revledøre med klinkefald og beslag samt hovedtrappen med spor og slid efter tidens brug, den inddækkede loftstrappe og tagkonstruktionens ældre tømmer.
Arkitektonisk værdi:
Den arkitektoniske værdi ved Flensborgs Enkebolig knytter sig til det beskedne, men velproportionerede og gedigne længehus med opskalket heltag og kraftige skorstenspiber i rygningen. Enkeboligen har mod gaden en enkel, men alligevel lettere monumental fremtoning med granitsokkel, pudset facade, profileret hovedgesims, ubrudt tagflade og symmetriske facade, der er udstyret med få, men elegante detaljer. Facadens opbygning med en centralt placeret og markant portåbning med portal sikrer, at opmærksomheden samler sig om bygningens midte og herved får enkeboligen et harmonisk udtryk. Facadens enkle dimensionering og fremtoning med få vinduer, lyserødt kalket murværk, gråmalede detaljer og rødt tegltag giver bygningen et beskedent og samtidig gedigent udtryk, der stemmer overens med bygningens funktion som fribolig for fattige enker. 

Bagsidens arkitektoniske værdi knytter sig til det taktfaste og yderst righoldige bindingsværk, som på en og samme tid giver facaden et stringent og levende udtryk på grund af den rytmiske anvendelse af enkelt- og dobbeltdokker samt det let fremkragede øvre stokværk med synlige bjælkeender. De smårudede vinduer fremtræder spinkle og enkle og går fint i tråd med den jævne revleport. Bagsidens farveholdning med rødt bindingsværk, gule tavl, grønne vinduer og grønmalet port harmonerer med det røde tegltag og sammen med pigstensbelægningen får gårdrummet en helstøbt og autentisk atmosfære.
Bærende fredningsværdier:
De bærende fredningsværdier ved Flensborgs Enkebolig knytter sig i det ydre til det toetages længehus med opskalket heltag med ubrudt tagflade mod gaden og to kraftige skorstenspiber i rygningen. Hertil kommer facadens symmetri og herskabelige fremtræden med alle detaljer, herunder granitsokkel, kurvehanksbuet portåbning, portal med udsmykning og tavle med inskription og profileret hovedgesims. Endvidere gælder det bagsidens bindingsværk med alle detaljer, herunder fremkraget øvre stokværk og dobbeltdokker, de ældre porte og vinduer med samtlige detaljer, herunder beslag og vinduernes hængsling på lodposten og endelig den traditionelle farve- og materialeholdning. 

De bærende fredningsværdier ved Flensborgs Enkebolig knytter sig i det indre til den oprindelige grundplan med det gennemgående portrum og den ældre hovedtrappe i åben forbindelse hermed, til de fire små lejligheder med eget køkken på hver etage samt kammeret over porten og den ældre inddækkede lofttrappe. Hertil kommer de ældre bygningsdele og -detaljer, herunder de centralt placerede skorstenspiber, portrummets pigstenbelægning, overkalkede bindingsværksvægge og synlige loftbjælker samt lejlighedernes bræddegulve, pudsede vægge og lofter, revle- og enfyldingsdøre med beslag, greb, opmalede slutblik, klinkefald og indfatninger, vinduernes 1700-tals rundposte, anverfere og stormkroge samt tagkonstruktionens ældre tømmer. Endelig kommer den traditionelle materialeholdning.
Antal bygninger:
1
Antal andre objekter:
0
Fredningsstatus:
Fredet og tinglyst bevaringsdeklaration
Fredningsomgivelse:
Fredningsomfang

Sagsbehandlinger

Type:
Bevaringsdeklaration
Dato:
19-01-1988
Journal nr.:
0000

Type:
Tinglyst fredning
Dato:
02-07-1918
Journal nr.:
33/18


Dokumenter

Dokumenttype:
Undersøgelse
Beskrivelse:
"Nørregade 031, ""Flensborgs Enkebolig"", matr.nr. 346, Horsens bygrunde. Farvearkæologisk undersøgelse. Portaludsmykning bestående af plint, indskriftstavle og overflødighedshorn med blomsterdekoration. 2 sider. Leif Vognsen. December 1987. "


Navn:
Fredningsbeskrivelse
Dokumenttype:
Atlas



Omfattede bygninger: 1


Fredet bygning Nørregade 31

Fredede omgivelser: 1

Signatur Fredningsomfang


Relaterede sager: 0
Slots- og Kulturstyrelsen
Hammerichsgade 14,
1611 København V
telefon 33 95 42 00
ur   ul
 
 
dr   dl
  tap