Sag: Tamdrup Bisgård

Bisgårdsvej 2, Horsens
Fredningssag
Fredningsstatus:
Med middelalderlige dele, fredet
Aktuel status:
Aktiv
Komplekstype:
Herregård
Antal bygninger:
5
Klik på kortet for at se et større udsnit.

Sagsoplysninger

Type:
Fredningssag
Betegnelse:
Tamdrup Bisgård
Aktuel status:
Aktiv
Beliggenhed:
Bisgårdsvej 2
Kommune:
Horsens
Omfang:
Stuehuset i syd med sidefløje i øst og vest samt en tilbygning til østfløjen (1784), agerumsladen i nord (1784) med dens forlængelser til begge sider (ca. 1895) og de hertil opførte sidelænger i vest og øst (ca. 1895 og ca. 1910) samt den brolagte gårdsplads.
Fredet 1973.*
Beskrivelse:
Tamdrup Bisgård ligger vest for Horsens i det åbne landskab syd for middelalderkirken Tamdrup.

Det fredede anlæg omfatter to trefløjede bygningskroppe, en hovedbygning og en avlsgård beliggende over for hinanden omkring en pigstensbelagt gårdsplads.

Hovedbygningen består af længer i et stokværk herunder mod syd en midterfløj med gennemgående frontispice over de fire midterste fag, en sidefløje i øst og vest samt en hestestald, der er tilbygget østfløjen. Midterfløjen er opført i bindingsværk, ligesom sidefløjenes gårdsider, mens de øvrige dele af sidefløjene og hestestalden mod øst er grundmurede. Bindingsværket, der er udført med dokker og løsholter mellem stolperne, er sorttjæret, og tavlene samt de øvrige murflader er hvidkalkede. Alle længer står på en høj kampestenssokkel. Bindingsværkset afsluttes af en trægesims, mens de grundmurede dele har en enkel, hvid, muret gesims. Midterfløjen har halvvalmet tag, mens de øvrige bygninger har heltage. Alle tagflader er hængt med røde vingetegl, og i rygningerne ses hvidtede skorstenspiber med sokkel og gesims, og i midterfløjens tagflader er enkelte pultkviste med heltage. 

I midterfløjens gårdside findes ældre en- og tofløjede fyldingsdøre med overvindue, profileret indfatning og granittrin foran. Dørene er malet i en lys, gråblå farve. I den østlige sidefløj er tillige en sorttjæret, nyere dør. Mod haven er derimod nyere, hvidmalede, sprosseopdelte terrassedøre, og på havesiden ses på den vestlige sidefløj en nyere hvidmalet karnap med store, opsprossede vinduespartier og en tofløjet dør. Vinduerne i alle hovedbygningens fløje er ældre eller traditionelt udførte, torammede vinduer med hjørnebånd og småtopsprossede, kittede ruder. Karmtræet er malet i samme gråblå farve som gårdsidens døre, mens rammerne er hvidmalede. Hestestalden længst mod øst skiller sig ud ved at have sorttjærede revleporte og -døre samt støbejernsvinduer. Der er tillige en hejsekvist med tofløjet revleluge i nordsiden og et oculus vindue i den østlige gavl. 

I hovedbygningens indre findes i store træk en ældre grundplan. I midterfløjen er en delvis langsgående midtskillevæg med forstue mod gårdspladsen midt for og spisestue mod haven. Ydermere er der gennemlyste, repræsentative stuer i den vestlige del, og mod øst et nyere køkken-alrum og et bryggers. I den vestre sidefløj er en lang fordelingsgang mod gårdspladsen og værelser mod haven, mens der i den østre sidefløj er en jagtstue og forskellige opbevaringsrum. I midterfløjen findes to kvartsvingstrapper i træ til tagetage, den ene ældre, den anden nyere. Tagetagen er indrettet med en åben repos og en række værelser. Materialeholdningen i hovedbygningens tre længer er gennemgående traditionel, både med ældre og nyere bræddegulve, nyere klinkegulve, pudsede vægge og pudsede lofter med stuk i stuerne og bræddelofter med synligt bjælkelag i de fleste øvrige rum. Der er mange bevarede bygningsdetaljer, herunder en- og tofløjede fyldingsdøre med profilerede gerichter, brystningspaneler og feltinddelte vægge med kantlister. Køkkener og badeværelser har nyere elementer. Under den midterste del af midterfløjen er en kampestenssat kælder med klinkegulv, kalkede vægge og synligt bjælkelag. I hestestalden mod øst er der flisegulve, bindingsværksvægge og bræddelofter med synligt bjælkelag.   

Avlsgårdens trefløjede anlæg er opført i et stokværk og består af en agerumslade mod nord og to sidefløje mod øst- og vest. Agerumsladen er opført i dodenkopfarvet bindingsværk med hvidkalkede tavl, og der er delvis granitsokkel og delvis sorttjæret sokkel. Laden afsluttes af et stejlt, halvvalmet tag beklædt med sort tagpap. Den øverste del af gavlene er bræddebeklædt, og heri er små huller til duer. I hver gavl findes tillige en ældre, tofløjet revleport. I ladens langsider er både en- og tofløjede revledøre og porte samt små luger og støbejernsvinduer. Alle døre og vinduer er malet i dodenkop som bindingsværket. Midt på ladens gårdside er en lav, rundbuet fronton med en skrifttavle. Foran dørene i gårdsiden er granittrin. 

De to sidelænger er grundmurede af kløvede granitsten til over døråbningerne, og den øvrige del op til taget er muret af røde teglsten. De to forskellige murflader adskilles på den østlige sidelænge af en kordongesims i cement, mens den vestlige sidelænge har en række kvadratiske udluftningshuller i et muret bånd. Stik og indfatninger omkring døre og vinduer er udført af røde teglsten. De to længer har lave heltage beklædt med sort tagpap. Længernes åbninger udgøres primært af en- eller tofløjede dodenkopmalede revledøre, -porte og -luger samt støbejernsvinduer udført med flad- eller rundbuede stik og oculus i gavlene. Der er tillige enkelte torammede, traditionelle vinduer. I den østlige længe er taget rejst i en form for hejsekvist over to revleluger.   

I det indre har avlsgårdens tre fløje alle uopvarmede rum, der anvendes til opbevaring og garager. Gulvene i længerne er hovedsageligt støbte eller med nyere fliser, og indimellem er også ældre bro- og pigstensgulve. Væggene er berappede og kalkede, og flere bindingsværksvægge er opstregede. I sidelængerne er ligeløbstrapper til loftrummene, der har ældre bræddegulve, synlig tagkonstruktion og undertag af brædder. I agerumsladen er åbent til kip, og her ses dels en traditionel tømmerkonstruktion og dels en nyere forstærkning med kraftige limtræsspær og drager.
Bygningshistorie:
Tamdrup Kirke blev opført i 1000-tallets sidste årti formentlig på kongemagtens foranledning. I middelalderen tilhørte kirken formentlig biskoppen i Århus Stift. I 1200-tallet overgik kirken til det østjyske bispesæde. Der findes først skriftlige kilder, som omtaler en bispegård fra 1486. 

Efter enevældens gennemførelse i 1660 kom der skiftende godsejere, som ejede jordrene og gården, der i 1717 beskrives som et anlæg bestående af fire ikkesammenhængende fløje i bindingsværk. 

Det nuværende Tamdrup Bisgaard blev opført af Ole Bendixen i 1784, efter at den gamle hovedbygning var brændt. 

Omkring år 1894-95, og tillige i 1910, blev agerumsladen forlænget, og de to sidefløje blev tilføjet.
kilder:
Politikens bog om Danmarks slotte og herregårde, Niels Peter Stilling, Politikens Forlag, 2005.
www.danskeherregaarde.dk

www.horsensmuseum.dk/Kulturmiljoer/TamdrupKirkeogTamdrupBisgaard
Miljømæssig værdi:
Tamdrup Bisgård indgår i et enestående miljø i en dalsænkning syd for Tamdrup kirken med allé til gården fra vest og en aflang fredskov mod øst, der tilsammen bidrager til opretholdelsen af en stemningsfuld atmosfære. Fortællingen om bygningerne som bispegård styrkes af den nære kontakt til kirken mod nord, og kontakten til det omkringliggende opdyrkede landskab påviser at bispen oprindeligt havde stor jordbesiddelse. 

Hertil kommer, at hovedbygningen sammen med den trefløjede avlsgård og det store pigstensbelagte gårdrum danner et helstøbt kulturhistorisk miljø med høj autenticitet.
Kulturhistorisk værdi:
I det ydre knytter den kulturhistoriske værdi sig til det samlede anlæg med adskilt hovedbygning og avlsgård, der afspejler funktionen til både beboelse og et driftigt landbrug. Dette har naturligt skabt et hierarki mellem længer, hvilket kan aflæses af midterfløjens rige bindingsværk, den markante frontispice, de mange større vinduer og skorstenspiber samt den dekorerede, tofløjede hoveddør. Dertil kommer, at avlslængerne fremtræder med et mere beskedent og funktionsbetinget præg, der især skyldes de mange revleporte og luger samt støbejernsvinduer og udluftningshuller. Ladens mange huller i gavlene vidner om det tidligere mere almindelige træk med et dueslag. Agerumsladens oprindelige anvendelse påvises af højremskonstruktion, der tidligere var en konstruktionstype anvendt for at opnå en anseelig bredde. Bredden muliggjorde en lettere arbejdsgang, da pålæssede vogne dermed kunne køre direkte ind i bygningen gennem de brede porte i ladens gavle. 
 
Østjylland er særdeles rig på større gårde og herregårde i bindingsværk, og Tamdrup Bisgård er et godt eksempel herpå. Det traditionelle udtryk afspejler bygningskulturen i midten af 1700-tallet, og bindingsværket er særligt egnskarakteristisk med de kraftige relativt tætsiddende stolper og de dobbelte dokker i hovedbygningens midterfløj.  

Skiftet i byggematerialer mellem bindingsværk og grundmur af forskellige karakter og de skiftende stilarte, vidner om bygningernes forskellige opførelsestidspunkter. Hovedbygningens symmetri, de småtopsprossede vinduer, dokkefrisen, hoveddørens fyldinger i Louis Seize stil samt urskiven i frontispicen er typiske for 1700-tallets arkitektur. I stor kontrast hertil står avlsgårdens sidefløje, der er et eksempel på de stilmæssige træk, der prægede bygningskulturen i Danmark i slutningen af 1800-tallet og starten af 1900-tallet. Granitstensmurene har passet til den nygotiske stil, og samtidig har det været et billigt byggemateriale, da stenene kunne findes på markerne i nærområdet, og dermed kunne man spare på teglstenene. 

Den kulturhistoriske værdi relaterer sig i det indre til hovedfløjens delvist bevarede grundplan, hvor der er et tydeligt hierarki mellem rummene. Hermed styrkes fortællingen om hvordan man levede og indrettede sig i 1700-tallet. Dette ses først og fremmest i rummenes fordeling med stuer en suite i den midterste fløj samt mindre kamre og øvrige funktionsbetingede rum i de øvrige fløje og i tagetagen. Hierarkiet styrkes af materialeholdningen og mængden af detaljerige interiør, der er størst i midterfløjens repræsentative stuer. De dobbelte fløjdøre med indstukne hængsler og profilerede gerichter samt brystningspanelerne med rette hjørner, listerne på væggene og den enkle stuk er kendetegnende for klassicismen, og afspejler herved opførelsen i slutningen af 1700-tallet. Der er tillige en del brede, enfløjede fyldingsdøre med større fyldinger, afrundede hjørner, kraftige jernlåse og drejede, indstukne hængsler. Udførelsen af disse døre er mere karakteristisk for det tidlige 1700-tals bygningsdetaljer og kan derfor være genanvendt fra en tidligere bygning. 

Endelig er der stor kulturhistorisk værdi i den bevarede, stensatte kælder, der antages at stamme fra den første hovedbygning på stedet.  

I avlsbygningernes indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til den enkle materialeholdning, som understøtter fortællingen om bygningernes anvendelse.
Arkitektonisk værdi:
Den arkitektoniske værdi for Tamdrup Bisgård knytter sig til den overordnede symmetri i anlægget med bygningerne placeret over en midterlinje på tværs af gårdspladen fra hovedbygningens frontispice til agerumsladens rundebuede frontton. Symmetrien er videreført i bindingsværkets takt samt i kviste og skorstenspiber på hovedbygningen. Samtidig er de markante sokler med til at give en base for bygningerne, og de næsten ubrudte tage afslutter bygningskroppene præcist.

Hertil kommer de arkitektoniske kvaliteter, der knytter sig til bindingsværkets kontrastfulde farveholdning, der får det til at træde tydeligt frem fra de hvidkalkede tavl. Farveholdningen på hovedbygningens vinduer med de gråblå karme og hvidmalede rammer og sprosser er tillige en kvalitet, da de forskellige elementer skiller sig ud, og herved virker vinduerne lettere og mere elegante i deres udtryk. Endelig skal de to tofløjede døre i facaden fremhæves, den ene er mere enkel med diamantfyldinger, mens den anden er i Louis Seize stil med utallige snedkerdetaljer, og denne fremstår som det mest detaljerede element på hovedbygningen. 

Avlsgårdens sidelænger fremstår meget forskellige fra de øvrige bygninger og har herved også deres egen arkitektoniske værdi, der isæt knytter sig til det dominerende og iøjnefaldende materialevalg med en kombination af kampesten og teglsten. Anvendelsen af kampesten giver murene en bemærkelsesværdig stoflighed, og de røde teglstensindfatninger fremhæver åbningerne samtidig med at de relaterer sig til den øverste del af muren. Igen er farveholdningen et arkitektonisk virkemiddel, idet døre og vinduers maling med dodenkop får dem til visuelt at hænge sammen med den store agerumslade, på trods af arkitekturens ellers forskelligartede udtryk.
Bærende fredningsværdier:
De bærende fredningsværdier for Tamdrup Bisgård knytter sig til det samlede symmetriske anlæg med hovedbygning, avlsgård og den pigstensbelagte gårdsplads. 

I det ydre knytter de bærende fredningsværdier sig til hovedbygningens længer i bindingsværk og grundmur med alle detaljer samt til de stejle, næsten ubrudte teglhængte tage med skorstenspiber i rygningen. Hertil kommer midterfløjens gennemgående frontispice og de små kviste. Endvidere knytter værdierne sig til de ældre og traditionelle bygningsdetaljer, herunder fyldingsdørene med granittrin og de opsprossede vinduer med alle detaljer. Endelig kommer bygningernes traditionelle materialeholdning og farvesætning.   

I det indre knytter de bærende fredningsværdier sig til hovedbygningens delvist bevarede grundplan og den stensatte kælder. Hertil kommer de ældre bygningsdele- og detaljer, såsom fyldingsdøre med greb, beslag og gerichter, paneler, lister, kaminer, den ældre trappe og stukkatur i lofterne samt de kraftige bjælkelofter. Endelig kommer den traditionelle materialeholdning samt dennes bevidste kontrast mellem midterfløjens stuer og tagetagen og sidefløjen.  

I det ydre knytter de bærende fredningsværdier sig til avlsgårds tre længer med agerumslade i bindingsværk og sidelænger i blank mur af kampe- og teglsten med samtlige murværksdetaljer. Ydermere gælder det alle længers ubrudte tagflader. Hertil kommer de ældre eller traditionelt udførte porte, døre, luger og torammede vinduer og støbejernsvinduer med samtlige detaljer, til dueslag og fronton med skrifttavle på agerumsladen. Endelig gælder det den traditionelle materialeholdning og farvesætning.   

I det indre knytter de bærende fredningsværdier sig til de synlige konstruktioner i avlsgårdens længer, de ældre stengulve og bindingsværksskillevægge samt den traditionelle materialeholdning.
Antal bygninger:
5
Antal andre objekter:
0
Komplekstype:
Herregård
Bebyggelsestype:
Fritliggende ejendom - Herregård
Fredningsstatus:
Med middelalderlige dele, fredet
Fredningsomgivelse:

Sagsbehandlinger

Type:
Tinglyst fredning
Dato:
25-06-1973
Journal nr.:
B851-2-73

Type:
Bevaringsdeklaration
Dato:
25-03-2002
Journal nr.:
2001-926/615-0005


Dokumenter

Navn:
Fredningsbeskrivelse
Dokumenttype:
PDF-dokument



Omfattede bygninger: 5


Fredet bygning Bisgårdsvej 2
Fredet bygning Bisgårdsvej 2
Fredet bygning Bisgårdsvej 2
Fredet bygning Bisgårdsvej 2
Fredet bygning Bisgårdsvej 2

Fredede omgivelser: 0



Relaterede sager: 0
Slots- og Kulturstyrelsen
Hammerichsgade 14,
1611 København V
telefon 33 95 42 00
ur   ul
 
 
dr   dl
  tap