Sag: Anders Kruuses egen gård

Nørregade 21 A, Horsens
Fredningssag
Fredningsstatus:
Fredet
Aktuel status:
Aktiv
Antal bygninger:
1
Klik på kortet for at se et større udsnit.

Sagsoplysninger

Type:
Fredningssag
Betegnelse:
Anders Kruuses egen gård
Aktuel status:
Aktiv
Beliggenhed:
Nørregade 21 A
Kommune:
Horsens
Omfang:
Forhuset (1786 af Anders Kruuse).
Fredet 1919.
Beskrivelse:
Forhuset, kaldet Anders Kruuses egen gård, indgår i Nørregades husrække, hvor det mod øst er sammenbygget med nabobygningen, mens gavlen mod vest er fritstående. Forhuset er sammenbygget med et sidehus, der ikke omfattet af fredningen og derfor ikke beskrives nærmere. 

Forhuset er en toetages bygning med skiferklædt heltag. Mod gaden står bygningen grundmuret, pudset og malet i en sandfarvet nuance over en let fremspringende sokkel, som dels er pudset og gråmalet og dels af granitkvadre. Facaden inddeles vandret af et simpelt bånd, og vertikalt af et let tilbageliggende portfag, hvori der er en kurvehanksbuet portåbning med markerede vederlags- og slutsten, der indrammes af en portal med pilastre, plint, fordakning og sandstensdetaljer. Under fordakningen er en stentavle med kranse, initialerne AK og ordlyden: OPBYGT I AARET MDCCLXXXVI og over fordakningen er en stentavle med antikke motiver. I portåbningen er en ældre, blåmalet, todelt fyldingsport med et opdelt overvindue. Vinduerne er hvidmalede korspostvinduer med opdelte nedre rammer. Karmene er ældre, mens rammerne nogle steder er nyere, men de ældre anverfere og stormkroge er bevarede. Facaden afsluttes af en aftrappet tandsnitsgesims. I hver tagflade er to ældre tagvinduer og i rygningen sidder to brede skorstenspiber i rød blank mur med sokkel og gesims. Vestgavlen er opført i simpelt bindingsværk, men dette er skjult bag et malet pudslag i samme farve som facaden. I gavltrekanten er der to ældre, torammede og tredelte vinduer. Gårdsiden øst for sidehuset er opført i gul, blank mur med en muret kordongesims og en smal muret hovedgesims, mens gårdsiden vest for forhuset står i rødtopstolpet bindingsværk med en let fremkraget overetage, tavl i gul, blank mur og en trægesims. På gårdsiden er en ældre tredelt port med fyldinger og små ruder, og over porten er et trefags vindue, mens de øvrige vinduer er korspostvinduer.  

I det indre er størstedelen af en ældre planløsning bevaret med et gennemgående portrum mod vest samt en langsgående hovedskillevæg, som opdeler de dybe stuer mod gaden fra de smallere og mere sekundære rum mod gården, herunder trapperummet, der fungerer som forstue og hovedindgang fra portrummet. I forstuen er en ældre helsvingstrappe, som fører op til første sal. Trappen har drejede balustre med udskårne detaljer, svungen håndliste og en udskåren mægler med en lampe på toppen. I gangen bag forstuen er en gulvlem, hvorfra en ældre, stejl ligeløbstrappe fører ned til kælderen, der består af fire depotrum. En ældre trappe i sidehuset giver adgang til tagetagen over både side- og forhus. Stueetagen og første sal har en ældre og traditionel materialeholdning med bræddegulve, pudsede vægge og lofter, dog ligger der linoleum på stuernes gulv i stueetagen. Der er bevaret ældre en- og tofløjede fyldingsdøre med tilhørende gerichter. Kælderen har støbte gulve, kalkede ydervægge og skillevægge med bindingsværk. Der er synligt bjælkelag i loftet, hvorimellem der er opsat gipsplader. I kælderen er også bevaret et par ældre døre, herunder en oprindelig enfyldingsdør, hvis fylding desværre er halvt ituslået. Tagetagen over forhuset står som ét stort uudnyttet tagrum med bræddegulv, synligt bindingsværk i gavlene og en tagkonstruktion fra slutningen af 1800-tallet. Bygningen har ikke fast undertag.        

Portrummet har støbt gulv samt pudsede vægge og lofter. Den nederste del af væggene er beklædt med fliser med en rød-hvid marmorering og fliserne afsluttes af en profileret liste, der er malet grå ligesom den ældre, tofløjede fyldingsdør med ruder i den øverste del samt en profileret indfatning. Foran døren ligger et granittrin.
Bygningshistorie:
Siden middelalderen har Nørregade været Horsens nordlige hovedgade, hvor der lå flere store håndværkergårde. I 1784 erhvervede bygmester Anders Kruuse (1745-1811) to gårde i Nørregade i Horsens, som blev nedrevet til fordel for opførelsen af en ny grundmuret bygning to etager - Nørregade 21 – i 1786. 

Ifølge Horsens Museums undersøgelse i brandtaksationsprotokollen havde Anders Kruuse ikke bopæl, som tidligere antaget i Nørregade 21, men derimod i Nørregade 19, som blev nedrevet ved opførelsen af den katolske kirke i 1888-89. Nørregade 21 kan Kruuse have opført med henblik på senere at flytte ind i, men dette skete imidlertid ikke, og i stedet udlejede han huset. Ifølge brandtaksationsprotokollen tjente Nørregade 21 som lejebolig for oberst Lillienskiold.  

Bygmester Anders Kruuse opførte i tiden omkring 1770-1810 talrige større og mindre bygninger, hovedsageligt i Østjylland. Mange af hans arbejder foregik ved et tæt samarbejde med hans jævnaldrende ven og slægtning, billedhuggeren Jens Hjernøe (1748-1801). 

Anders Kruuse blev født i Horsens d. 24. november 1745. Han blev uddannet i murerhåndværket og i 1764 videreuddannet ved Kunstakademiet i København, hvor han var elev under Nicolas-Henri Jardin. Omkring 1770 vendte Anders Kruuse tilbage til Horsens, hvor han i 1771 fik borgerskab som murermester. I 1772 blev han gift med Ane Kierstine Garmer, datter af en stor snedkermester i byen. Kruuse fik hverv inden for bystyret i Horsens, hvilket bragte ham private og offentlige arbejder. Hen imod år 1800 havde Kruuse bogstavelig talt ombygget Horsens by, forandringen af hovedgaden var næsten komplet, næppe en eneste af de rige købmænd havde undladt at gøre brug af bygmesterens talent. Anders Kruuse forestod ud over nybygning og ombygning af borgerhuse i en række østjyske byer også opførelsen af hovedbygningerne til et dusin herregårde. Flere kirkebygninger blev også ombygget og tilføjet nybygning udført af Kruuse og Hjernøe.

De mange byggeforetagender lagde grunden til Anders Kruuses velstand, og i 1786 kunne han for sig og sin familie opføre gården i Nørregade 21. Man sporer her en forenkling i virkemidlerne, som først gjorde sig gældende i Kruuses seneste arbejder efter Hiernøs død i 1801. 

Bagbygningen blev opført omkring 1860-70. Nørregade 21 blev i det ydre og indre ombygget i slutningen af 1800-tallet. I det ydre fik bygningen en ny grundmuret gårdfacade omkring porten, nyt skifertag og nye vinduer og døre. I det indre blev forhusets skillevægge i nogen grad bevaret fra den oprindelige bygning, men forhusets indvendige døre, gerichter og fodlister kom til ved 1800-tals-ombygningen. På loftet og i bagbygningen er bevaret nogle af de gamle fyldingsdøre fra 1700-tallet. Omkring år 1900 fik facaden en ny cementholdig puds. 

I 1991 påbegyndtes en istandsættelse af Anders Kruuses egen gård med både udvendige og indvendige arbejder, idet forhuset skulle indrettes til skolebygning for den nærliggende katolske skole – Sct. Ibs Skole. Udvendigt blev facaden afrenset og istandsat, herunder en konservatormæssig gennemgang af portalen mod Nørregade, ligesom vinduerne blev udbedret og den udvendige kældertrappe mod nordvest blev nedlagt. I det indre blev førstesalens karakteristiske trefagsrum med tilstødende et- og tofags rum med dobbelte fløjdøre nedtaget og flyttet på trods af Styrelsens betænkning herved.  Gulvene blev belagt med linoleum, pudsede lofter blev beklædt med gipsplader, der blev udført brandsikringsarbejder, udbedring af de tekniske installationer samt malermæssig behandling af vægge, lofter og snedkerarbejder.

I dag anvendes forhuset og sidehuset af Den Katolske Kirke, som bruger stueetagen til præstekontor og menighedslokaler, mens førstesalen fungerer som præstebolig.
kilder:
Bygmester Anders Kruuses Gård - Nørregade 21 - Horsens, Birch og Svenning, 1991.

Hugo Matthiessens Horsens, Horsens Museum og Forlaget Hikuin, 1996.

http://horsensleksikon.dk/Norregade/

Fra grubehus til grillbar – Horsens i 1000 år, Bodil Møller Knudsen og Ole Schiørring. Udgivet af Horsens Museum og Byarkivet, 1992
Miljømæssig værdi:
Den miljømæssige værdi ved Anders Kruuses egen gård knytter sig til beliggenheden i Nørregade, hvor det toetages forhus både indgår i gadens husrække og tillige afslutter denne mod vest, idet Anders Kruuses egen gård er nærmeste nabo til den katolske kirke med et markant kirketårn. Forhuset er vigtig for opretholdelsen af Horsens middelalderlige gadestruktur og det historiske udtryk i den gamle bymidte. 

Endvidere er der miljømæssig værdi ved de bevarede dele af grundens traditionsbestemte bebyggelsesmønster med forhus og portgennemkørsel samt et sidehus, der er karakteristisk for den tætte by.
Kulturhistorisk værdi:
Den kulturhistoriske værdi ved Anders Kruuses egen gård knytter sig til forhusets mangeårige funktion som bolig for byens bedre borgerskab, hvilket kan aflæses i bygningens herskabelige og klassicistiske ydre, der kommer til udtryk i den pudsede facade med tandsnitsgesims, taktfast vinduessætning og markeret portfag, som alle er kendetegnende for arkitekturstrømningerne i anden halvdel af 1700-tallet. 

Ligeledes knytter den kulturhistoriske værdi sig til, at forhuset i 1786 er ombygget og tegnet af en af Jyllands bedste 1700-tals arkitekter, Anders Kruuse, som havde et nært samarbejde med billedhuggeren Jens Hjernøe om bygningernes dekorative detaljer. Denne konstellation er uden egentligt sidestykke og karakteriserer en gren af dansk, nyklassicistisk arkitektur. Kendetegnende for Kruuses og Hjernøes samarbejde er den velproportionerede facade med dekorative detaljer som soklens karakteristiske rundstaf, det vandrette glatte bånd, der adskiller de to stokværk og endelig tandsnitgesimsen foroven, der er relativt sjældent set hos Kruuse. Anderledes karakteristisk for Kruuse og Hjernøe er portpartiet med en flad kurvehanksbuet portåbning med markerede vederlags- og slutsten, som er indfattet af to pilastre, der bærer en Triglyphgesims med indskriftsplade og medaljoner, hvori bygherrens og hans hustrus initialer er anbragt, samt en stentavle med antikke motiver. Initialerne vidner om, hvem der lod bygningen opføre og romertallene MDCCLXXXVI om bygningens opførelsesår i 1786.
   
At der i gårdsiden er bevaret to fag let fremkraget og kraftigt bindingsværk, som i øvrigt er egnskarakteristisk for Østjylland, vidner om, at man i 1700-tallet ombyggede Horsens ældre bindingsværksbygninger, så de mod gaden fremstod i samtidens fremherskende stilart – klassicisme. 

Hertil kommer den kulturhistoriske værdi ved bygningens videre udviklingshistorie, som kommer til udtryk i gårdsidens enkle grundmur i gule sten med brændte fuger, der sammen med det skiferklædte heltag, korspostvinduerne, gårdsidens port og hoveddøren i portrummet er et vidnesbyrd om den omfattende ombygning, som bygningen var underlagt i slutningen af 1800-tallet. 

I det indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til den stort set bevarede ældre planløsning, hvor etageadskillelser og kældervægge samt skillevægge i nogen grad er bevaret fra den oprindelige bygning. Også de bevarede enfyldingsdøre i kælderen, tagetagen og sidehuset samt de få bevarede gerichter med svulstige profiler og profilerede fodklodser stammer fra bygningens opførelse i 1786. Bygningens øvrige komplementering med en- og tofløjede fyldingsdøre, gerichter og fodlister, forstuens ældre helsvingstrappe med drejede balustre med udskårne detaljer, svungen håndliste og udskåren mægler med en lampe på toppen samt trapperummets skillevægge på første sal med fyldinger stammer fra ombygningen i slutningen af 1800-tallet, hvor det også skønnes, at tilbygningen er kommet til.
Arkitektonisk værdi:
Den arkitektoniske værdi ved Anders Kruuses egen gård knytter sig i det ydre til forhusets traditionelle form som et velproportioneret, toetages længehus med skiferklædt heltag og kraftige skorstenspiber i rød, blank mur. Den repræsentative facade er opbygget over et fast kompositorisk greb med inddeling af etagerne, taktfast vinduessætning og markering af portfaget. Facaden udviser et velafbalanceret forhold mellem den horisontale lagdeling, der ligger i soklen, kordon- og hovedgesimsen samt vinduernes, portens og skorstenspibernes vertikale orientering. Facadens smagfulde detaljer bygningen en yderst herskabelig fremtræden. Dette gælder soklen, som dels er af granit og dels er pudset med markeret rundstaf, det glatte bånd og tandsnitsgesimsen samt det svagt tilbageliggende portfag med kurvehanksbuet portåbning og tofløjet fyldingsport med overvindue, begge udstyret med fine udskæringer. Hertil kommer portalen med pilastre, slut- og vederlagssten, sandstensdekorationer og indskriftsplader med initialer, årstal og antikke motiver. Mod gaden er bygningens overordnede udtryk roligt og afbalanceret med en enkel farvesætning, hvilket gør forhuset til en fornem repræsentant for det grundmurede byggeri i Horsens.

Hertil kommer, at den sammensatte gårdside med grundmur og synligt bindingsværk og den overpudsede bindingsværksgavl står i kontrast til den repræsentative facade, men de stort set ubrudte, tagflader samler de forskellige facadetyper, således at et homogent udtryk alligevel fremkommer.
Bærende fredningsværdier:
De bærende fredningsværdier ved Anders Kruuses egen gård knytter sig i det ydre til det toetages længehus med skiferklædt heltag, to kraftige skorstenspiber i rygningen og stort set ubrudte tagflader. Hertil kommer den enkle gårdside dels i gul, blank mur med brændte fuger og dels i let fremkraget, kraftigt rødmalet bindingsværk med tavl i gule sten samt den enkle gavl i overpudset bindingsværk. Til den pudsede klassicistiske facade med samtlige detaljer, herunder granitsokkel, bånd, tandsnitsgesims, tilbageliggende portfag med kurvehanksbuet portåbning og portal med alle detaljer. Endvidere kommer de ældre vinduer og den ældre port med alle detaljer samt den traditionelle materialeholdning. 

De bærende fredningsværdier ved Anders Kruuses egen gård knytter sig i det indre til den stort set bevarede ældre planløsning med de repræsentative stuer mod gaden, de sekundære rum som trapperum og forstue mod gården samt et gennemgående portrum, der indeholder bygningens hovedindgang. Hertil kommer de ældre bygningsdele og -detaljer, heriblandt portrummets fliser, profilliste og hoveddør med indfatning og granittrin, samt de en- og tofløjede fyldingsdøre med tilhørende gerichter, den svungne hovedtrappe med samtlige detaljer, herunder mægleren, der ender i en lampe, vinduernes anverfere og stormkroge samt de oprindelige enfyldingsdøre og svungne gerichter. Endelig kommer den traditionelle materialeholdning.
Antal bygninger:
1
Antal andre objekter:
0
Fredningsstatus:
Fredet
Fredningsomgivelse:
Fredningsomfang

Sagsbehandlinger

Type:
Tinglyst fredning
Dato:
06-03-1919
Journal nr.:
33/18


Dokumenter

Dokumenttype:
Undersøgelse
Beskrivelse:
Nørregade 021, Anders Kruuses egen gård, matr.nr. 341a, Horsens bygrunde. Summarisk bygningsarkæologisk redegørelse. 4 sider samt tegninger. Erik Einar Holm. Marts 1981. Nørregade 021, Anders Kruses egen gård, matr.nr. 341a, Horsens bygrunde. Summarisk bygningshistorisk redegørelse. 3 sider samt fotografier og tegninger. Birch og Svenning. Marts 1991.


Navn:
Fredningsbeskrivelse
Dokumenttype:
PDF-dokument



Omfattede bygninger: 1


Fredet bygning Nørregade 21A

Fredede omgivelser: 1

Signatur Fredningsomfang


Relaterede sager: 0
Slots- og Kulturstyrelsen
Hammerichsgade 14,
1611 København V
telefon 33 95 42 00
ur   ul
 
 
dr   dl
  tap