Sag: Holstebro Råd- og arresthus

Nørregade 025, Holstebro
Fredningssag
Fredningsstatus:
Fredet
Aktuel status:
Aktiv
Komplekstype:
Rådhus
Antal bygninger:
1
Klik på kortet for at se et større udsnit.

Sagsoplysninger

Type:
Fredningssag
Betegnelse:
Holstebro Råd- og arresthus
Aktuel status:
Aktiv
Beliggenhed:
Nørregade 025
Kommune:
Holstebro
Omfang:
Rådhuset med arresthus (1846 af N.S. Nebelong).
Fredet 1959.
Beskrivelse:
Holstebro Råd- og arresthus består af to bygninger, hver i to etager. Rådhusbygningen udgør forhuset og ligger tilbagetrukket fra hovedstrøget med en mindre plads foran. Arresten ligger vinkelret på rådhusbygningen i en lukket karré.

Rådhusbygningen er en grundmuret længe med granitsokkel, sålbænk- og tandsnitgesims, helvalmet tegltag, skorsten og fremspringende midterparti med helvalmet zinktag. Facaderne er af røde munkesten med dekorative elementer i gule sten, primært omkring de hvide, ældre, klassicistiske vinduer med buet overkant. Midterpartiet med pilastre domineres af en tofløjet fyldingsdør, derover et trefags vindue og øverst en udsmykning med mursten omkring ur og glamhuller.

Arresten er en grundmuret længe i røde sten med muret sokkel og gesims, teglhængt heltag og en skorsten i gule sten i rygningen. På sydsiden sidder der nyere tremmevinduer og på nordsiden ældre støbejernsvinduer, øverst rektangulære og nederst runde. Bygningen, der kobler rådhusbygningen med arresten, er smallere end sidstnævnte og facaden er opdelt ved kordongesimser med en nyere, rundbuet dør nederst og smalle parvise vinduer opefter. Vinduer og døre er hvide. 

Holstebro Råd- og arresthus fungerer i dag kun som arrest. Den tidligere Rådhusbygning anvendes af arrestbetjentene, med undtagelse af byrådssalen på første sal. Kælderen anvendes til opmagasinering. Tagetagen anvendes til opmagasinering, og er tillige indrettet med to ældre værelser. Der er undertag af banevarer. Rådhusbygningens oprindelige rumstruktur er næsten intakt, mens Arresten har bevaret sin oprindelige rumstruktur. Indvendigt er Rådhusbygningen og arresten generelt præget af nyere overflader med bevarede ældre bygningsdetaljer.
Bygningshistorie:
Rådhuset er Holstebros fjerde af slagsen og stod færdigt i 1846. Arkitekt N.S. Nebelong´s originaltegninger fra 1842 viser et noget mere enkelt hus end det faktisk opførte. N.S. Nebelong havde kun tegnet én etage, men i Holstebro ønskede man større pladsforhold og den tilsynsførende arkitekt Bruunstrøm føjede derved en etage ovenpå. Bygningen var indrettet med politistation i stueetagens nordlige ende og bolig til arrestforvalteren i den sydlige. En bred trappe førte op til førstesalen med retssal mod nord og byrådssal mod syd. 

Byfoged V.F. Borup lod i 1885 opføre en tiltrængt sidebygning til rådhuset med plads til 15 arrestanter ved arkitekt J.C. Weber. I 1957 blev freskomaleriet i trapperummet udført af Albert Emiel, motivet hedder ”Hestemarked i Holstebro”.     
kilder:
Danmarks tinghuse, Jurist- og Økonomforbundets Forlag, 2006
Miljømæssig værdi:
Bygningernes miljømæssige værdi knytter sig til helheden bestående af rådhus, arrest og cellegård, hvor sidstnævnte er ”gemt væk” omgivet af en karrébebyggelse, samt til rådhusets fremtrædende placering i bybilledet med sit sluttede volumen, der som eneste bygning i gaden har en tilbagetrukket placering med et lille torv foran, hvilket understreger bygningens monumentalitet. 
Kulturhistorisk værdi:
Bygningernes kulturhistoriske værdi knytter sig til funktionen som rådhus og arresthus med tilhørende retssal, der tilsammen udgjorde den lovgivende, den dømmende og den udøvende magt. Byrådssalen er intakt, og selvom retten er fraflyttet bygningen, ses dens oprindelige placering på første sal, modsat byrådssalen, stadig i den bevarede oprindelige rumstruktur med retssal, dommerkontor, advokatkontor og venteværelse samt i forbindelsesgangen til arrestbygningen for arrestanterne.
Arkitektonisk værdi:
Den arkitektoniske værdi ved Holstebro Råd- og arresthus knytter sig til rådhusbygningens imposante arkitektur, der kendetegnes ved bygningens symmetriske og velproportionerede ydre med ubrudt helvalm og fremskudt midterparti, hvor udsmykningen øverst omkring ur og glamhuller understreger bygningens signifikans. Hertil kommer pilastrene og indgangsdørens meget dybe placering i muren med skrå fals og bånd af gule sten, der tilsammen understreger seriøsitet og monumentalitet. Facadens differentiering af etagehøjden, der yderligere understeges ved vinduernes forskellige højde og bredde, gør det muligt udefra at aflæse, at bygningens repræsentative funktioner er placeret på beletagen.

Rådhusbygningen har en genuin materialekvalitet med granitkvadre, kulbrændte munkesten, kobbersålbænke og tegltag. Sammen med den delikate udsmykning med gule teglsten samt en lys gul fuge giver det rådhuset en unik farveholdning, der understreger et eksklusivt byggeri.

Indvendigt har rådhuset arkitektonisk værdi ved den næsten intakte rumstruktur. I stueetagen fornemmes stadig karakteren af de oprindelige celler i den nordlige del med de tykke mure, og karakteren af beboelse i den anden, idet rummene er større og dermed lysere. På første sal er rumstrukturen oprindelig med byrådssal og retssal med dertilhørende funktioner og døråbninger en filade. Byrådssalen står urørt, hvorimod retssalen med tilhørende rum anvendes til kontorer, og der er værdi ved de bevarede en- og tofløjede fyldingsdøre med gerichter og greb, halvpaneler og pudsede lofter, hvor enkelte har stukkant. 

Den pompøse hovedtrappe, som tager den monumentale tråd op udefra, begynder umiddelbart inden for hoveddøren, hvor pladsen virker lidt mørk og trang og dens stejle, men brede løb fører op til et smukt belyst rum, der åbner sig ved at løbet deles i to. Rummets funktion som repræsentativt forrum for byrådssal og retssal understregs af fresko maleriet på alle fire vægge med arbejderromantiske motiver, der er stedtilpasset fysisk samt i motiverne, der alle er hentet fra Holstebro. Her er der tillige værdi i det pudsede loft med stukkant, tofløjede fyldingsdøre med gerichter og greb, halvpaneler og trappens svære egetrin.

Udvendigt er der en skarp kontrast imellem den repræsentative rådhusbygning og arrestbygningen, hvis nedtonede og enkle arkitektur ses i både materialevalg og detaljeringsgrad. Der er anvendt en almindelig rød sten med grå fuge og facaden har ingen dekorationer foruden hovedgesimsen. Det arkitektoniske udtryk er udelukkende funktionelt betinget, både ude og inde, hvilket vinduernes type og placering afspejler.  

Indvendigt har arrestbygningen arkitektonisk værdi ved den oprindelige, gennemtænkte grundplan, med celler mod syd og gallerigang mod nord samt den oprindelige murede spindeltrappe, der forbinder etagerne og gårdniveauet. Hertil kommer de oprindelige bygningsdetaljer med celledøre og gerichter, gallerigang med værn og de tre rundbuede fyldingsdøre ud mod cellegårdene.
Bærende fredningsværdier:
I rådhusets ydre knytter de bærende fredningsværdier sig til den klassicistiske arkitektur med alle detaljer, herunder de symmetriske facader med fremspringende midterparti, gesimser, den ubrudte tagflade med skorsten, de ældre rundbuede vinduer og den ældre fyldingsdør. Hertil kommer murstensdetaljerne og den genuine materialeanvendelse. I arrestens ydre knytter de bærende fredningsværdier sig til det enkle volumen med en funktionelt betinget arkitektur, herunder den ubrudte tagflade med skorsten, de oprindelige støbejernsvinduer samt trappetårnets gesimser og parvise, smalle vinduer. Hertil kommer den traditionelle materialeholdning.

I rådhusets indre knytter de bærende fredningsværdier sig til den næsten oprindelige planløsning med de repræsentative rum på beletagen, herunder byrådssalen, retssalen, egetrappen og trapperummet med fresko malerier. Hertil kommer de ældre bygningsdetaljer, herunder tofløjede fyldingsdøre, gerichter, greb, halvpaneler og stuk. I arrestens indre knytter de bærende fredningsværdier sig til den oprindelige planløsning samt til de oprindelige bygningsdetaljer, herunder celledøre, gerichter, rundbuede fyldingsdøre, gallerigang med værn samt spindeltrappen. Hertil kommer den traditionelle materialeholdning.
Antal bygninger:
1
Antal andre objekter:
0
Komplekstype:
Rådhus
Fredningsstatus:
Fredet
Fredningsomgivelse:

Sagsbehandlinger

Type:
Tinglyst fredning
Dato:
09-12-1959
Begrundelse:
Journal nr.:
6/59


Dokumenter

Navn:
Fredningsbeskrivelse
Dokumenttype:
PDF-dokument



Omfattede bygninger: 1


Fredet bygning Nørregade 25

Fredede omgivelser: 0



Relaterede sager: 0
Slots- og Kulturstyrelsen
H.C. Andersens Boulevard 2
1553 København V
telefon 33 95 42 00
ur   ul
 
 
dr   dl
  tap