Sag: Tinghuset

Østergade 9, Herning
Fredningssag
Fredningsstatus:
Fredet
Aktuel status:
Aktiv
Komplekstype:
Ting- / arresthus
Antal bygninger:
1
Klik på kortet for at se et større udsnit.

Sagsoplysninger

Type:
Fredningssag
Betegnelse:
Tinghuset
Aktuel status:
Aktiv
Beliggenhed:
Østergade 9
Kommune:
Herning
Omfang:
Den tofløjede bygning i to etager (1893 af Claudius August Wiinholt og Andreas Hagerup).
Fredet 1982.
Beskrivelse:
Tinghuset ligger i Østergade, der fungerer som gågade i Herning. Tinghuset består af to fløje, der ligger vinkelret på hinanden. Hovedfløjen mod gaden rummer den tidligere retssal og kontorer, mens sidefløjen mod gården stadig fungerer som arrest. Mod gaden er Tinghuset på den ene side bygget sammen med en mur, der adskiller bygningen fra en mindre have. På den modsatte side er en nyere, mindre bygning tilbygget, der ikke er omfattet af fredningen. På bagsiden er bygningen omkranset af en høj mur med en nyere bygning i det fjerneste hjørne, der heller ikke er omfattet af fredningen.

Hovedfløjen består af en to etages, grundmuret bygning i syv fag med et skiferbeklædt tag, der har seks kviste og seks ældre tagvinduer i tagfladerne samt to skorstenspiber i rygningen. Henover det midterste fag sidder en tagrytter. Murene fremstår i blank, rød mur over en granitsokkel. Murværket er dekorativt bearbejdet, herunder en murkrone med blændinger mod gaden, der afsluttes af en gesims af grønne formsten, en gennemgående hovedgesims med dobbelt savsnit, blændede felter og spidsbuede vinduesåbninger med stik. I etageadskillelsen mellem stueetage og førstesal ses en kordongesims af grønne formsten, der ligeledes fungerer som sålbænk ved vinduerne, herudover ses en frise med kløverformede blændinger, fladbuede vinduesåbninger med stik. I etageadskillelsen mellem kælderen og stueetage ses ligeledes en kordongesims af grønne formsten, der også fungerer som sålbænk ved vinduerne og markerer døråbningen. Herudover ses to blændede felter omkring midterfaget. Det midterste fag består af en spidsbuet portallignende åbning med stik omkring og gitterlåger. En trappe af granit med værn og håndliste af jern fører op til et overdækket hvælvet rum med spidsbuede åbninger, hvori en ældre hoveddør er flankeret af to vinduer med gitter, herunder sålbænke af grønne teglsten. Den to-fløjede, buede fyldingsdør har et spidsbuet overvindue. Den blå- og gråmalede dør har glas i de øverste fyldinger og blændede felter i den nederste. Gårdsidens murværk er dekorativt bearbejdet som facaden med undtagelse af døråbningen, der her er placeret i det yderste fag i en fladbuet åbning med en trappe af granit foran. Ved sammenbygningen mellem hoved- og sidefløjene ses et rundt tårn med en muret skorsten. Hovedfløjen har kamtakkede gavle med spidsbuede, blændede felter og murværket fremstår som facaden med undtagelse af den vestlige facade, hvor den nederste etage er sammenbygget med den nyere tilbygning. I stueetagen er de ældre fire- og seksrammede vinduer fladbuede, mens de på første etage er spidsbuede. I kælderetagen ses ældre, etrammede og fladbuede vinduer. På gårdsiden ses mod sidefløjen to etrammede vinduer med gitter. De fleste vinduer er småtopsprossede. Alle vinduer hvidmalede.

I det indre er hovedfløjens oprindelige grundplan stort set bevaret. I stueetagen kommer man ind i et forrum, hvor der til venstre herfor ligger en række mindre kontorer og et nyere køkken adskilt af en gang, her er enkelte skillevægge blevet flyttet. Mod højre ligger ligeledes et par mindre kontorer og herudover indgangen til arresten og rum i tilknytning hertil. Fra forrummet er der ligeledes adgang til førstesalen via en ældre trappe med trin af granit. Førstesalen består af en lang, bred gang mod gården, hvorfra der er adgang til større kontorer i begge ender og i midten mod gaden ligger det tidligere retslokale. En del ældre bygningsdele og -detaljer er bevaret, herunder ældre bemalede trælofter med loftsbjælker, fyldingsdøre med gerichter og hængsler, radiatorer, brystnings-, og fodpaneler, stukkatur, skorstenskerner, bænke, indfatninger omkring vinduer og døre. Overfladerne er en blanding af ældre og nyere, herunder linoleum, granit, tæpper, fliser, pudsede vægge og trægulve. De fleste vinduer har forsatsruder. Fra førstesalen fører en ældre trappe med trin af granit til tageetagen, der er uudnyttet. Taget har fast undertag. Kælderen er istandsat i nyere tid og består af en række mindre rum, der benyttes til mødelokaler og opbevaring. Væggene er pudsede og gulvene enten støbte eller belagt med fliser. Dørene er overvejende nyere, men der er enkelte ældre døre med ældre låsemekanismer.

Sidefløjen består af en to etages grundmuret bygning, der er otte fag lang med et skiferbeklædt tag, der har et mindre antal ældre tagvinduer i tagfladerne. Murene fremstår i blank, rød mur over en granitsokkel. Facaden afsluttes af en dobbelt savsnitsgesims, stueetage og første etage adskilles af en kordongesims af grønne formsten og i den nederste del af muren fremstår en smal stribe af murværket pudset. De fladbuede vinduesåbninger har stik og sålbænke. Vinduerne i stueetagen har mod haven gitter, mens dem på første sal har brede lameller. Mod gården er dem på første sal småtopsprossede. Sidefløjens gavl er kamtakket med en enkelt blænding og to spidsbuede vinduesåbningerne. Herudover to gesimser af grønne formsten. De et- og torammede vinduer er traditionelt udførte og hvidmalede.

I det indre er der adgang til sidefløjen gennem en ældre gitterdør. Den oprindelige grundplan er bevaret med et stort åbent, dobbelthøjt rum med adgang til cellerne, der stadig er i funktion. En ældre trappe fører op til førstesalen, hvor en smal gang med celler ligger over cellerne i stueetagen. Et trådnet adskiller stueetagen og førstesalen. En ældre dør fører ind i tårnet og en døråbning fører til den nyere tilbygning, der anvendes til motionsrum. En del ældre bygningsdele og -detaljer er bevaret, herunder kappehvælv, en ældre trappe, synlige stik omkring vinduer og døre, revledøre med hængsler, greb og låsemekanismer, skorstenskerne med ovn og savsnitsgesimser. Herudover ses nyere gitterafskærmning. Overfladerne er en blanding af ældre og nyere overflader med synlige mursten i de ellers pudsede vægge, pudsede lofter og linoleum på gulvene.


Bygningshistorie:
Hernings tredje Tinghus blev tegnet af Claudius August Wiinholt og Andreas Hagerup og blev opført i 1893. Wiinholt havde få år inden tegnet Herning Kirke. Bygningen afløste byens 2. tinghus fra 1857, der lå på samme sted. Det første, der blev bygget i 1827, lå på den modsatte side af Østergade. Arrestbygningen mod nord blev opført inden selve Tinghuset, men det præcise årstal kendes ikke.

Med opførelsen af den ny retsbygning i 2012 blev Tinghuset tømt for retshandlinger, men arresten er fortsat tilknyttet bygningen.

kilder:
Danmarks Tinghuse, Peter Garde, Claus Larsen, Annemarie Højer Pedersen og Bjarne Pedersen (red.), Jurist- og Økonomforbundets Forlag, 2006.

http://nyheder.herning.dk/om-herning

www.herningshuse.dk/bygning.php?id=38

Miljømæssig værdi:
Den miljømæssige værdi for Tinghuset er knyttet til den to-fløjede bygnings tilbagetrukne placering på Østergade, hvor den sammen med den sammenbyggede mur mod det lille haveanlæg og den brostensbelagte plads foran vidner om, at den har spillet en vægtig rolle i gadebilledet modsat de andre bygninger, der flugter med gadelinjen.

Hertil kommer, at bygningen udgør et centralt element i gaden og sammen med den tilstødende have og mur danner disse tilsammen et stemningsfuldt byrum i den centrale del af Herning. Bygningen er dermed med til at opretholde et af Hernings kulturmiljømæssigt set, mest betydningsfulde byrum.

Kulturhistorisk værdi:
Den kulturhistoriske værdi ved Tinghuset er i det ydre knyttet til bygningens fremtræden. Mange af Danmarks mere end 100 tinghuse blev bygget omkring 1880’erne. Råd-, ting- og arresthusene fra denne periode er kendetegnet ved at være opført i den såkaldte historicistiske stil. Historicismen var den toneangivende stil i anden halvdel af 1800-tallet og var kendetegnet ved stilblandinger, hvor tidligere stilarter som renæssance, gotik og barok blev imiteret og sammenstillet på nye måder. De fleste af tinghusene opført i slutningen af 1800-tallet var ofte nygotiske, borglignende bygninger med kamtakkede gavle og blankt murværk. I Hernings Tinghus kommer det til udtryk i facadens udformning med de kamtakkede gavle med blændinger og spidsbuede åbninger, der stilmæssigt trækker på, hvordan man byggede i middelalderen i Danmark. De spidsbuede åbninger ses ligeledes i vinduesåbningerne på første etage og i den portallignende åbning med et mindre hvælvet rum, hvor hovedindgangen til bygningen er placeret. Hertil kommer, at bygningen står i rød, blank mur med dekorative murværkselementer, der understreger det gotiske udtryk.

Endvidere er der kulturhistorisk værdi relateret til forskellen mellem de to fløjes ydre fremtræden, hvor hovedfløjen med retslokalet er langt mere dekorativ og finere udformet end sidefløjen med arresten, der fremstår mere enkel. Bygningens funktion som arrest kan ligeledes aflæses i de forholdsvis små og højtsiddende vinduer med gitter foran, hvilket står i modsætning til hovedfløjens store, åbne vinduesåbninger.

Den kulturhistoriske værdi ved Tinghuset er i det indre knyttet til de bevarede grundplaner, der afspejler de mange forskellige funktioner det skulle rumme, herunder retslokale og arrest. Herudover er der værdi knyttet til bygningernes bevarede funktion med arresthusets celler med gitter for vinduerne og funktionsbestemte rum for fangerne. Hertil kommer de dele af hovedfløjen, der har skiftet funktion, men hvor sporene fra den tidligere funktion stadig er aflæselige. Dette kan ses i lokalet, der tidligere husede retten, hvor retssalen stort set står intakt med et bemalet loft med synlige loftsbjælker, der bæres af udskårne knægte, paneler og indramning af podiet, hvor dommeren har siddet.

Ligeledes er der kulturhistorisk værdi relateret til forskellene mellem bygningernes interiør, hvor detaljeringsgraden i form af paneler, stukkatur og fyldingsdøre viser, at hovedfløjen var den fornemmeste i modsætning til interiøret i sidefløjen, der er mere grov om end den stadig har fine murværksdetaljer i form af synligt murværk, stik og gesimser. Endvidere knyttes der værdi til de mange ældre bygningsdele og -detaljer, der vidner om bygningens alder og funktion.

Arkitektonisk værdi:
Den arkitektoniske værdi ved Tinghuset er i det ydre knyttet til anlæggets fremtræden som en helhed bestående af to fløje i to etager i rød, blank mur, der bindes sammen af materialevalg og murværkets detaljering i form af gesimser og brugen af grønne formsten. Endvidere er der værdi relateret til det varierede formsprog og detaljering med tårn på gårdsiden, de kamtakkede gavle, murkronen mod gaden, den portallignende døråbning, de flad- og spidsbuede vinduer og rytterknægten. Arkitektonisk fremstår bygningerne således stærke og udtryksfulde.

Hertil kommer, at der er arkitektonisk værdi relateret til især hovedfløjen, der fremstår tung og vægtig med en sokkel af granit og herover murstene, der synes lettere end granitten og dermed løfter bygningen. Murværkets åbninger i form af døre og vinduer markeret ved hjælp af stik er ligeledes medvirkende til at lette den tunge bygning og skabe variation i den røde flade. Murværkets mange detaljer giver tillige liv til facaden og skaber udtryksfulde reliefvirkninger.

I det indre er der arkitektonisk værdi knyttet til hovedfløjens forrum med paneler og bemalet loft, der fremstår helstøbt. Hertil kommer hovedfløjens førstesal, hvor man fra den rundede trappe kommer op i den lange gang med mønstret gulv og adgang til det tidligere retslokale. Gangen fremstår åben og fornem og fungerer som optakt til retslokalet. Endvidere er der værdi knyttet til det tidligere retslokale med det rigt detaljerede og bemalede loft med udskårne knægte, der sammen med radiatorerne, indfatningerne omkring vinduer og døre, panelerne og det indrammede podie understreger rummets tidligere funktion som det vigtigste i bygningen. Lokalet har tillige store spidsbuede vinduesåbninger, der giver et ualmindeligt lysindfald.   


Bærende fredningsværdier:
De bærende fredningsværdier for Tinghuset er i det ydre knyttet til de to fløje med tårn i rød, blank mur og sorte skiferbeklædte tage med kviste, tagvinduer, skorstenspiber og rytterknægt. Til de ældre og traditionelt udførte vinduer og døre. Hertil kommer facadernes detaljering, herunder gesimser, murkrone, kamtakkede gavle og blændinger samt vindues- og døråbninger. Samt den traditionelle materialeholdning.

I det indre er de bærende fredningsværdier knyttet til de delvist bevarede grundplaner med forrum, trappe, retssal, kontorer og mindre rum i hovedfløjen samt cellerne og det store åbne rum i sidefløjen. Hertil kommer de mange bevarede bygningsdele og -detaljer, herunder trapper, de bemalede lofter med synlige loftsbjælker og udskårne knægte, murværkets detaljering, herunder gesimser og stik ved vinduer, stukkatur, indfatninger ved vinduer, fyldings- og revledøre med greb, hængsler, låsemekanismer og gerichter, brystnings- og fodpaneler, skorstene, markeringen af dommerens podie, de ældre radiatorer samt den traditionelle materialeholdning.

Antal bygninger:
1
Antal andre objekter:
0
Komplekstype:
Ting- / arresthus
Fredningsstatus:
Fredet
Fredningsomgivelse:

Sagsbehandlinger

Type:
Tinglyst fredning
Dato:
16-09-1982
Journal nr.:
621-11-15/82


Dokumenter

Navn:
Fredningsbeskrivelse
Dokumenttype:
PDF-dokument



Omfattede bygninger: 1


Fredet bygning Østergade 9

Fredede omgivelser: 0



Relaterede sager: 0
Slots- og Kulturstyrelsen
H.C. Andersens Boulevard 2
1553 København V
telefon 33 95 42 00
ur   ul
 
 
dr   dl
  tap