Sag: Rydhave

Holstebrovej 038, Holstebro
Fredningssag
Fredningsstatus:
Med omgivelser fredet og tinglyst bev.dekl.
Aktuel status:
Aktiv
Komplekstype:
Herregård
Antal bygninger:
1
Klik på kortet for at se et større udsnit.

Sagsoplysninger

Type:
Fredningssag
Betegnelse:
Rydhave
Aktuel status:
Aktiv
Beliggenhed:
Holstebrovej 038
Kommune:
Holstebro
Omfang:
Østre fløj (ca. 1550, ombygget 1656 og 1794), nordre fløj med tårn (tårnet middelalder) og vestre fløj (ca. 1520-30) samt muren mellem tårn og vestfløj.
Fredet 1918.*
Beskrivelse:
Herregården Rydhave ligger i skovbrynet på et let skrånende terræn ned mod Hellegårds Å.. Rydhave fungerer som ungdomsskole, og nord for hovedbygningen ligger flere nyere bygninger, der rummer undervisning og boliger for elever. Syd og øst for hovedbygningen ligger haven med fritliggende forstander- og lærerboliger i yderkanten. Vest for hovedbygningen ligger hovedankomstvejen og skoven.

Rydhave er et grundmuret, firefløjet borganlæg, der omslutter en pigstensbelagt gårdsplads, hvortil der er adgang via en portbue. De fire fløje og det ottekantede tårn er grundmurede og står hvidkalkede over en sokkel dels af kampesten, dels af kvaderhugget granit. Herregårdens vinduer er alle rødmalede, gavlene kamtakkede og tagfladerne dækket med traditionelle, røde vingetegl.   

Det markante, ottekantede tårn er bygget sammen med portbuen og den nordre længe. Hovedfløjen ligger mod øst, mens kirkefløjen, der også er sammenbygget med portalen. Ligger mod vest. Mod syd ligger en nyere fløj, der ikke er omfattet af fredningen. Der findes vandfyldte voldgrave nord og vest for hovedbygningen.

Tårnet er bygget af munkesten og har skjoldformede blændinger over et dobbelt savskifte mellem tredje og fjerde stokværk. De tre øverste stokværk er muret i middelalderligt forbandt. Tårnet står med et åbent, blydækket lanternespir. I tårnets indre findes på de enkelte stokværk bræddegulve og kalkede mure. Der er adgang til de enkelte stokværk fra nordfløjens trappe. I nederste kælderstolværk findes en smal løntrappe langs ydermuren  

Nordfløjen er en to stokværk høj og to vinduesfag bred bygning placeret mellem tårnet og hovedfløjen. Nordfløjen har en kamtakket gavl med dobbeltbueblændinger af senmiddelalderlig type samt muret hovedgesims med savsnitsfrise. Vinduerne er traditionelle korspostvinduer. I det indre rummer nordfløjen trapperummet med adgang til tårnet og hovedfløjen.  

Vestfløjen er et stokværk høj, og det stærkt flikkede murværk brydes af de meget store vinduer til teater- og foredragssalen, som har opslugt fløjens tidligere indretning. Vestfløjens nordgavl er rekonstrueret med dobbeltbueblændinger af senmiddelalderlig type. Indvendigt rummer vestfløjen et stort lokale med bjælkeloft samt et mindre lokale med rester af ældre kalkmalerier.   

Den østvendte hovedfløj er to stokværk høj og står med kamtakkede gavle og enkle, vandrette profilbånd. Taget krones af to høje, murede skorstenspiber med sokkel og krave. På havesiden sidder en sandstenstavle, dateret 1656, med Malte Sehested og Margrethe Reedtz´ våbner, samt en række nyere tagvinduer i tagfladen. På østfløjens gårdside ses Jens Sehested og Birgitte Elisabeth Sehesteds initialer samt byggeåret 1764 (6-tallet er vendt fejlagtigt). I det indre har hovedfløjen i stueplan bevaret en ældre planløsning og en ældre materialeholdning med brystningspanler, symmetrisk placerede dobbelte fyldingsfløjdøre, ældre gerichter, ovnnicher og loftsstukkatur. Førstesalen og den udnyttede tagetage er indrettet til værelser med gennemgående nyere overflader på gulve og vægge. Dog er et ældre bræddeloft med synlige bjælker bevaret på førstesalen.
Bygningshistorie:
Rydhave er, som navnet antyder, opført i en hegnet rydning i skovene. Rydhave blev opført som en fæstning, og herregårdens ældste del, tårnet, var oprindeligt en del af den ringmur, som omgav stedet. Tårnet var dengang kun 8-10 m højt med adgang via en ydre træstige til andet stokværk. Ridderen Albert Albertsen Eberstein fik i 1329 Holstebro og Hjerm herred i forlening, og er muligvis Rydhaves første bygherre, i hvert fald nedarvedes herregården, sammen med det nærliggende Landting, i hans efterslægt gennem ti generationer til ind i det 17. århundrede.

Tårnets tre øverste stokværk er muret i middelalderligt forbandt og således næppe yngre end midten af 1500-tallet. Tårnets funktion i den nu firefløjede borggård er uvis, trappetårn har det aldrig været, selvom der i muren er bevaret nederste del af en snæver løntrappe. Tårnet har tilsyneladende stået isoleret på nordsiden af en spærremur, hvis videre forløb markeres af gavlen på den lave vestfløj, som menes opført af Axel Nielsen Rosenkrantz i begyndelsen af 1500-tallet. Efter tårnet er vestfløjen Rydhaves ældste bygning. Axel Nielsen Rosenkrantz begyndte for alvor at bygge gården Rydhave op til et stateligt herresæde, der indtil da havde stået i skyggen af familiens bosted Landting. I 1555 blev Rydhave skilt fra Landting, og tilgik den ældste søn Niels efter arvedelingen

Det firesidede voldsted blev herefter reguleret og udvidet. Borggårdens østfløj (32 x 9 meter) blev opført med portgennemkørsel i midten fra ladegården, dog først i et stokværk over kælderen. Senere blev østfløjen ført op i to stokværk og forbundet med tårnet ved en kort nordfløj. I østfløjens haveside sidder en sandstenstavle med Malte Sehested og Margrethe Reedtz´ våbenskjold, der er dateret 1656, og som sandsynligvis henviser til afslutningen på byggearbejderne.

I løbet af 1700-tallet blev den herskabelige beboelse moderniseret i flere tempi. Først blev trappehuset i nordfløjen indrettet med svære udsavede balustre og panelerede underløb. I 1764 lod den velstående oberstløjtnant Jens Sehested porten gennem herregårdens østfløj lukke og indsatte større vinduer på de ældre kurvehanksbuede vinduers plads, ligesom gravene mod øst og syd blev tilkastet. På gårdsiden blev hans og hustruen Birgitte Elisabeth Sehesteds initialer samt årstallet 1764 opsat. En ny indkørsel blev etableret gennem en portbue i borggården nordvestre hjørne, ligesom på Nørre Vosborg, men i sin nuværende skikkelse helt fornyet i 1956 ved arkitekt J.F. Iversen.

Vestfløjens kalkmalerier, der stammer fra en tidligere indretning som jagtstue, blev fremdraget i 1931 og er rester af en kalkmalet udsmykning med bladværk og draperier.

Rydhave blev i 1956 til den selvejende institution Rydhave Ungdomsskole. I 1959 blev der lagt nye gulve i Skriverstuen, Riddersalen, Den Blå Stue og Rosen. I 1961 blev andagtsrummet istandsat. I 1963 blev der indrettet køkken i den gamle spisesal. I 1966 blev tårnuret atter sat i gang, men med nyt værk. I 1967 blev kirkesalen ændret til foredragssal, og Riddersalen blev udnyttet til elevdagligstue. I 1971-75 blev der lagt nyt tag på herregården, og i den gamle jagtstue blev der bygget en scene til foredragssalen. I 1973 blev tårnet restaureret, og tre år senere blev klokkespillet indviet. I 1980 blev Riddersalen restaureret. I 1987 blev klasseværelserne i slottet indrettet til elevværelser, og våbengraven blev retableret. I 2004 blev en ny elevgang ”Fyrstindestien” indrettet i den tidligere forstanderbolig i østfløjen. I 2006 skete der en omfattende restaurering af den resterende del af den tidligere forstanderbolig på slottet, hvor der blev bedre elevdagligstuer, bibliotek, lærerværelser samt et nyt kontor.
kilder:
Herregårde i Danmark, Jylland, Flemming Jerk, Gyldendal, 1980.
Rydhave Slot fra adelens fæstning til ungdommens skole, Henning Thalund, 1991.
Rydhave Slots Ungdomsskole 1956-2006, udgivet af Rydhave Slots Ungdomsskole i anledningen af skolens 50-års jubilæum.
Politikens bog om Danmarks slotte og herregårde, Niels Peter Stilling, Politikens Forlag.
J.P. Trap Danmark, femte udgave, Ringkøbing Amt Bind IX, G.E.C. Gads Forlag 1965.
Miljømæssig værdi:
Rydhaves miljømæssige værdi relaterer sig til den velbevarede firelængede hovedbygning med tårnbygning og portal, der lukker sig om en indre pigstensbelagt gårdsplads, og ligger omgivet af vandfyldte grave samt en stor park, der tilsammen med flere fritliggende ældre bygninger, danner et særdeles helstøbt, historisk domineret kulturmiljø.
Kulturhistorisk værdi:
Rydhaves kulturhistoriske værdi knytter sig i det ydre til den velbevarede, middelalderlige forsvarsbygning, som stadig lader sig aflæse i bygningernes kraftigt proportionerede mure, tårnet og længernes sluttede form, samt i de bevarede voldgrave. Hertil kommer, at Rydhave er den eneste af Vestjyllands herregårde, der har tårn og spir. Der knytter sig endvidere stor kulturhistorisk værdi til den lange udviklingshistorie, som kan ses i bygningernes ydre og indre, herunder de middelalderlige munkesten i kælderen, tårnes skjoldformede blændinger over det dobbelt savskifte mellem tredje og fjerde stokværk (der markerer den gamle gesims), sporene efter en døråbning i første stokværk i tårnet, (som muligvis markerer den oprindelig adgang), buen i murværket der fortæller om vejens oprindelige forløb igennem hovedbygningen, samt den bevarede barokke vinduesplacering og barokke planløsning i hovedfløjens stueetage. Rydhave rummer endvidere stor kulturhistorisk værdi i den imponerende mængde af oprindelige bygningsdele og –detaljer, som findes bevaret herunder de mange murankre, nordfløjens helstøbte og særdeles velbevarede trappe, vestfløjens kalkmalerier og hovedfløjens barokke gerichter og udskårne fyldingsdøre.
Arkitektonisk værdi:
Arkitektonisk fremtræder Rydhave som et meget sammensat og samtidig særdeles homogent anlæg, hvor de individuelle, sluttede bygningskroppe på elegant vis føjer sig til hinanden. Resultatet er et i det ydre, imponerende og meget helstøbt anlæg, hvor den hvide kalkning, de røde vinduer og de røde tegltage visuelt binder de forskellige bygningskroppe sammen.

Fra afstand dominerer herregårdens sluttede struktur med det høje tårn og de tre længers kamtakkede gavle, hvilket er med til at understrege det forsvarsmæssige, middelalderlige udtryk. Fra haven derimod fremstår hovedfløjen med sin stringente symmetri, taktfaste vinduessætning og høje naturstenstrappe som en prunkløs bygning kendetegnet ved få detaljer i form af kordongesims og inskriptionstavle.    

Hertil kommer det lukkede gårdrum med den gennemførte pigstensbelægning, den delvist synlige kampestenssokkel og den ensartede farvesætning, der danner et formfuldendt, historisk rum med en gennemført, autentisk atmosfære. Overordnet fremtræder Rydhave således i det ydre som en arkitektonisk særdeles interessant herregård, hvis lange proceshistorie tydeligt viser sig i de forskellige længers righoldige udtryksformer og bygningsdetaljer.

I det indre er det især i hovedbygningens stueetage, nordfløjens trapperum samt i tårnet, hvor den gennemgående ældre materialeholdning skaber en historisk atmosfære. Hertil kommer de flere steder synlige, meget kraftige mure og svære tømmerkonstruktioner, som overordnet bidrager til opretholdelsen af en historisk domineret atmosfære.
Bærende fredningsværdier:
I Rydhaves ydre knytter de bærende fredningsværdier sig til de tre sammenbyggede fløje, tårnet og portbuen med alle oprindelige og ældre detaljer, herunder døre, vinduer, friser, gesimser, blændinger, inskriptioner og kamtakker. Hertil kommer Rydhaves traditionelle materialeholdning.  

I Rydhaves indre knytter de bærende fredningsværdier sig til de bevarede dele af de tre længers oprindelige og ældre planløsning samt alle oprindelige og ældre bygningsdele og – detaljer, herunder trappen i nordfløjen, kalkmalerierne i vestfløjen, de fritliggende bjælkelofter, barokke døre og gerichter, ovnnicher og loftsstukkatur. Hertil kommer længernes traditionelle materialeholdning.
Antal bygninger:
1
Antal andre objekter:
0
Komplekstype:
Herregård
Bebyggelsestype:
Fritliggende ejendom - Herregård
Fredningsstatus:
Med omgivelser fredet og tinglyst bev.dekl.
Fredningsomgivelse:
Mur ; Fredningsomfang ; Fredningsomfang

Sagsbehandlinger

Type:
Bevaringsdeklaration
Dato:
11-12-1973
Journal nr.:
0000

Type:
Fredningspræcisering
Dato:
31-10-1964
Journal nr.:
33/18

Type:
Tinglyst fredning
Dato:
16-07-1918
Journal nr.:
33/18


Dokumenter

Dokumenttype:
Undersøgelse
Beskrivelse:
Holstebrovej 038, Rydhave, matr.nr. 1at, Rydhave hovedgård, Ryde. Summarisk bygningsarkæologisk redegørelse. Interiør. 2 sider samt fotografier. J. Frank/Erik Einar Holm. August 1983.


Navn:
Fredningsbeskrivelse
Dokumenttype:
PDF-dokument



Omfattede bygninger: 1


Fredet bygning Holstebrovej 38A

Fredede omgivelser: 3

Signatur Mur
Signatur Fredningsomfang
Signatur Fredningsomfang


Relaterede sager: 0
Slots- og Kulturstyrelsen
H.C. Andersens Boulevard 2
1553 København V
telefon 33 95 42 00
ur   ul
 
 
dr   dl
  tap