Sag: Lyngsbækgård

Lyngsbækgårdvej 8, Syddjurs
Fredningssag
Fredningsstatus:
Fredet og tinglyst bevaringsdeklaration
Aktuel status:
Aktiv
Komplekstype:
Herregård
Antal bygninger:
6
Klik på kortet for at se et større udsnit.

Sagsoplysninger

Type:
Fredningssag
Betegnelse:
Lyngsbækgård
Aktuel status:
Aktiv
Beliggenhed:
Lyngsbækgårdvej 8
Kommune:
Syddjurs
Omfang:
Den trefløjede hovedbygning og den trelængede avlsgård omkring den store gård (1784 af Anders Kruuse).
Fredet 1918. Udvidet 1952.*
Beskrivelse:
Anlægget består af to trefløjede anlæg, hovedbygning og ladegård, der åbner sig mod hinanden omkring et stort delvis pigstensbelagt gårdrum. I mellem avlslænger er en rektangulær plæne med hvidmalet indhegning og symmetrisk placeret, solitære træer.

Hovedbygningens midterfløj er grundmuret, tretten fag lang og opført i to stokværk over en kælder. Den flankeres af to enetages, næsten fritliggende, sidefløje. Alle tre fløje bærer udbrudte, let opskalkede, afvalmede tage af røde vingetegl, der er hvidmalede skorstenspiber med sokkler og kraver i rygningerne, hvoraf fire sidder i midterfløjen, to i den østre sidefløj og en i den vestre sidefløj. Bygningerne er pudset, kalket okkergule og afsluttes under tagudhænget af en trukket hovedgesims. Alle murdetaljer og pudsede dekorationer er hvidkalkede. Soklen er af granit, hvoraf soklen på midterfløjen er højere og den øverste del er muret og kalket, samt afsluttes med et bånd af formsten. Midterfløjen prydes af en let fremspringende trefags midtrisalit dekoreret med kvadrede hjørner, og en trekantfronton med urskive. Midtrisalittens vinduer har alle pudsede indfatninger. En fritrappe med murede vanger leder til hoveddøren, der er en ældre, tofløjet fyldingsdør af eg. Hoveddøren indrammes af en muret, pilasterbåren portal med en fordakning, der bærer en inskriptionstavle og våbenskjolde af sandsten. I havesiden er de tre midterste fag fremhævet med i et hvidkalket, refendfuget parti. En ældre fritrappe af granit og et enkelt smedejernsværn fører op til en nyere, men traditionelt udført havedør, der har en pilasterbåren indfatning. Den øvrige del af havesiden har en regelmæssig inddeling af fire pilastre i kolossalorden. Midterfløjens vestgavl har to nyere, opsprossede havedøre og to nyere franske altaner med opsprossede døre ud for første etage. Sidefløjene, der er en etage høje, står uden hvidkalkede murdetaljer, på nær den gennemløbende hovedgesims, vinduerne er lig midterfløjens og mod gården har de nyere, men traditionelt udførte, tofløjede døre med opsprossede vinduespartier i den øverste del. Foran er tretrins granittrapper. Vinduerne er overvejende nyere, men traditionelt udførte opsprossede vinduer med enten to eller fire rammer, der er forsynet med termoforsatsrammer. I midterfløjens tageetage sidder ældre torammede vinduer. I kælderen er traditionelle, torammede, torudede vinduer. Alle vinduer, havedøre og sidefløjenes døre er alle gråmalede. 

I det indre er midterfløjen præget af en delvis bevaret planløsning på begge etager. Stueetagen opdeles af et delvis intakt langsgående hovedskillerum og centreres omkring de to internt forbundne rum i bygningens midte, der er aksialt placeret i forhold til ankomsten og haven. I stueetagen er der således ankomst til en vestibule med en delvis nyere hovedtrappe og den bagvedliggende havestue. Til hver side er mestendels gennemlyste stuer forbundet med døre enfilade langs havesiden. Der er et stort, gennemlyst køkken i bygningens vestre gavl. Herfra er der udgang til den vestre sidefløj. Ud mod den østre gavl er et bibliotek og udgang til en sekundær trappe, der leder til alle etager. Fra trapperummet er der tillige udgang til den østre sidefløj. Første etage er indrettet med en korridorgang langs gårdsiden med adgang til værelser vendt mod haven samt soveværelse og badeværelse i den vestre del af etagen. I stueetagen er der ældre og nyere planke- og bræddegulve, i vestibulen og havestue er et nyere naturstensgulv, flere gulve er belagt med tæpper, pudsede og tapetserede vægge og lofter, hvoraf flere har ældre stukkatur. Dørene er originale og ældre et- og tofløjede fyldingsdøre med oprindelse i senbarok og tidlig klassicisme. Der er bevaret greb, hængsler, gerichter samt brystnings- og fodpaneler. Endvidere ses ældre og nyere ildsteder med pudsede indfatninger eller indfatninger af marmor og ovnpladser med stukindramning samt to symmetrisk placerede, indbyggede barokskabe. På først etage er gulvene belagt med tæpper, væggene er tapetserede og lofterne er pudsede med hulkehlsstukprofil. Tagetagen er uudnyttet og her er isolering lagt ud på gulvet med gangbrædder, synlige skorstene, undertag af banevarer og et delvist fornyet tagværk. Kælderen er præget af en ældre planløsning med en fordelingsgang langs gårdsiden med adgang til rum mod haven. I loftet er bjælkelaget synligt med glatte plader imellem, væggene er pudsede og hvidkalkede og gulvene er enten støbte eller har bevaret en original pigstensbelægning.

Sidelængerne er indrettet med to mindre separate lejligheder, der har en planløsning med mindre rum, der overvejende har en nyere materialeholdning med nyere gulvoverflader, glatte, efterisolerede vægge og glatte lofter. Der er bevaret enkelte ældre fyldingsdøre. 

Det trelængede anlæg af avlslænger er helt symmetrisk og domineres af ladebygningen, der er højere og bredere end de øvrige længer. Alle længer og laden er opført i sortopstolpet bindingsværk, der har fodrem og gennemstukne bjælkehoveder og lange skråbånd i yderfagene, dertil er bindingsværket forsynet med rigeligt fyldtømmer. I den østre længes side mod vest er et parti af bindingsværket erstattet af kampestensmurværk op til løsholthøjde. I den vestre længes vestside er tavl og løsholter i et parti fjernet og erstattet med helruder. Avlslængernes gavle mod syd er i bindingsværk, der er ført helt op til tagudhænget. Laden har midtfor en portgennemkørsel og er indpasset midt i den nordre avlslænge. Portgennemkørslen har bræddeloft, væggene er i sortopstolpet bindingsværk og kørevejen er pigstensbelagt. Vinduerne er støbejernsstaldvinduer. Alle længer er stråtækte med halmmønninger, i staldlængerne ses flere høgab med revleluger. Dørene er for en stor del ældre eller nyere halvdøre sat bag rundbuede åbninger, hertil kommer nyere skydeporte. Alle luger, døre og porte er sortmalede. 

I det indre er den østlige staldlænge indrettet med staldinventar fra anden halvdel af 1900-tallet herunder kostaldsinventar og hestebokse. Gulvene er støbte, væggene pudsede og hvidmalede og lofternes ældre, kopbåndsbårne bjælkelag er synligt og loftet består enten af ældre loftbrædder og nyere beklædning med malede profilbrædder. Den østre del af nordlængen er indrettet som garage og værksted og har de samme overflader som østlængen. Ladebygningens to dele har begge støbte gulve. Den oprindelige højremskonstruktion har bevaret tagspær, hanebånd og hver anden bjælke, mens de fjernede stolper og bjælker er erstattet af store skråtstillede stivere, således at der er mere fri gulvplads til maskiner og materiel. Væggene har pudsede tavl og umalet bindingsværk, stråtaget er bundet på, og undersiden er synlig i det indre. Den vestlige del af nordlængen er indrettet til garager og har en materialeholdning lig den østlige længe. Vestlængen er mod nord indrettet til festlokale med stole og borde og lofter, vægge og gulve er lig dem i østlængen. I midten af vestlængen ses den gamle hestestald, det gamle staldinventar er bevaret i form af båse med udskårne overstykker i form af vingepar og dekorativt drejede stolper mellem båsene, der også har bevaret de gamle krybber. Gulvene er båsene har ældre pigstensbelægning, mens det øvrige gulvareal er støbt. Syd herfor er en jagtstue, hvor overfladerne er nyere i form af bræddebeklædte lofter, pudsede og malede vægge og bræddegulvene er nyere og udført i en mørk træsort. Sydligst i længen er indrettet en garage, hvor lofthøjden er blevet øget. Her er gulvene støbte og bindingsværksvæggene har delvis opstreget bindingsværk og delvis overkalket bindingsværk. Den forhøjede del af loftet består støbte plader.
Bygningshistorie:
Lyngsbækgaard blev første gang omtalt i 1479. Lyngsbækgaard var oprindeligt én af flere gårde i landsbyen Lyngsbæk. Med tiden voksede denne gård sig imidlertid så meget større end byens øvrige gårde, at den overtog disse og deres jorde. 
 
Det nuværende bygningsanlæg blev opført af den daværende ejer, Anders Hanson og blev påbegyndt i 1784, hvor den grundmurede hovedbygning blev opført. Anlæggets arkitekt var Anders Kruuse, der dannede skole for en række herregårdsanlæg på Djursland. Avlsanlægget blev opført 1776 - ligeledes af Jacob Hanson.

Hovedbygningen blev restaureret i 1921, og igen ved ejerskifte i 1980erne. Avlsgården er løbende blevet moderniseret, hvor laden har fået ændret/udtyndet højremskonstruktionen i 1970erne. Der er indrettet jagtstue og garager i avlsgårdens vestfløj i 1900-tallets anden halvdel.

Otto Mønsted - grundlæggeren af Danmarks første margarinefabrik - blev født på Lyngsbækgaard i 1838.
kilder:
http://www.danskeherregaarde.dk/18177.aspx
Miljømæssig værdi:
Den miljømæssige værdi ved Lyngsbæk gård knytter sig til gårdens beliggenhed i det kuperede, skovklædte, østjyske landskab, hvor hovedbygningens og ladegårdens trefløjede anlæg omslutter det store gårdrum. Ladegårdens lange, nordre længer danner endvidere afgrænsning mod landevejen i nord og harmonerer med hovedformen og farveholdning på den nyere avlslænge nord for landevejen.
Kulturhistorisk værdi:
Den kulturhistoriske værdi knytter sig overordnet til Lyngsbækgård som et velbevaret eksempel på en herregård på Djursland i 1700-tallets anden halvdel, hvor hovedbygningens klassicistiske udtryk og den gennemførte aksiale opbygning af hovedbygning og avlsgård siden kom til at danne forbillede for andre herregårde på Djursland. 

I det ydre knytter den kulturhistoriske værdi sig til hovedbygningen, hvis proportionering og formgivning med fremhævet midtrisalit og trekantfronton, afvalmede tage, gulkalket murværk og hvidkalkede murdetaljer og skorstenspiber, giver bygningen et karakteristisk klassicistisk udtryk. Hertil kommer det store, avlsgårdsanlæg med ladebygning opført i rigt, sortopstolpet, bindingsværk med fodremme og gennemstukne bjælkehoveder, lange skråbånd i yderfagene fag og rigeligt fyldtømmer, der er egnskarakteristisk for Østjylland samt de ubrudte, stråtækte tage med halmmøninger. Den kulturhistoriske værdi knytter sig således i hele anlægget til alle ældre og oprindelige bygningsdele og -detaljer samt til bygningsdele opført i kopi af de originale. 

Den kulturhistoriske værdi knytter sig i hovedbygningens indre til de ældre og oprindelige dele af planløsningen med en overvejende symmetrisk disposition med ankomst til vestibule og bagvedliggende havestue med direkte adgang til det fri, samt de forbundne stuer med døre en filade, hvilket er karakteristisk for klassicismens herregårdsbygninger. Den ældre planløsning og den enkle materialeholdning i kælderen vidner om den oprindelige opdeling af herskab og tyende, en fortælling der understøttes af forskellen i materialer og detaljeringsgrad mellem de repræsentative hovedetager og kælderen. De ældre og originale bygningsdele og -detaljer vidner endvidere om bygningens alder, oprindelige brug og stilidealet på opførelsestidspunktet. 

I avlsbygningerne indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til de bevarede dele af ladens højremskonstruktion, de hvidmalede og umalede bindingsværksvægge, bræddelofterne med synligt bjælkelag, kopbåndene, pigstensgulvene og de støbte gulve samt det ældre staldinventar, herunder hestebåsene i den vestre længe.
Arkitektonisk værdi:
Den arkitektoniske værdi knytter sig idet ydre til det samlede herregårdsanlæg bestående af hovedbygning med sidefløje og avlslængerne med den store ladebygning omkring det store gårdrum, hvis udtalte aksialitet fokuseres i hovedbygningens frontonkronede midtrisalit og i den store lades centrerede portåbning. Således udgør Lyngsbækgård et særdeles helstøbt og imponerende klassicistisk herregårdsanlæg. Hertil kommer hovedbygningens enkle og effektfulde farvesætning, der fremhæver murdetaljer som gesims, pilastre, risalit og fronton, hvorved bygningens harmoniske udformning betones. 

I avlslængerne knytter den arkitektoniske værdi sig til det rige, regelmæssige, sortopstolpede bindingsværk, der fremtræder særlig imponerende i nordlængernes og ladens lange sider mod landevejen nord for anlægget. Endelig knytter der sig arkitektonisk værdi til de store, ubrudte tagflader på både hovedbygning og avlslænger, idet de formår at samle den store bygningsmasse i en visuel helhed. 

I midterfløjens indre knytter den arkitektoniske værdi sig til de velbelyste rumsuiter samt til de forbundne og aksialt placerede rum i bygningens midte. Etagernes loftshøjde og de elegante interiører resulterer i et helstøbt indre. Herskabeligheden understreges af stuetagens enfilade forbundne rum, som sikrer lange kig i hele bygningens udstrækning og et særligt lysindfald.
Bærende fredningsværdier:
Lyngsbækgårds bærende fredningsværdier knytter sig i det ydre til det samlede herregårdsanlæg bestående af hovedbygningens og avlsgårdens to aksialt opbyggede, trefløjede anlæg, der åbner sig mod hinanden omkring det store gårdrum. 

I hovedbygningens ydre knytter de bærende fredningsværdier sig til den symmetriske, midterfløj og sidefløje, med kalkede mure, granitsoklerne, de hvidkalkede murdetaljer, herunder gesimser, pilastre, kvadring og refendfugning. Dertil kommer de afvalmede, teglhængte tage, skorstenspiber med sokkel og krave, den fremhævede midtrisalit med trekantfronton samt de aksialt placerede døre og trapper. Hertil kommer alle de ældre og oprindelige vinduer og døre samt den traditionelle materialeholdning.

I avlsgården ydre knytter de bærende fredningsværdier sig til den aksialt opbyggede, trelængede avlsgård med ladebygning med portgennemkørsel i midten opført i egnskarakteristisk, rigt, sortopstolpet, bindingsværk med alle detaljer. Hertil kommer de ubrudte, stråtækte tagflader med halmmønning, høgab, luger, døre, porte og støbejernsstaldvinduer. Endelig kommer den traditionelle materialeholdning.

I hovedbygningens indre knytter de bærende fredningsværdier sig til de bevarede dele af den ældre planløsning, tagetagens synlige konstruktioner og skorstene. Endvidere knytter de bærende fredningsværdier sig til de ældre og originale bygningsdele og -detaljer, herunder tegl-, brædde-, -plankegulve, natur- og pigstensgulve, pudsede vægge, pudsede lofter, stukkatur, fyldingsdøre med gerichter, hængsler, greb, revledøre, fod- og brystningspaneler, hovedtrappe og sekundær trappe, kaminer, ovnpladser samt indbyggede barokskabe. Endelig kommer den traditionelle materialeholdning.

I avlsgårdens indre knytter de bærende fredningsværdier sig til den aflæselige inddeling i lade- og staldbygninger. Endvidere knytter de bærende fredningsværdier sig til portgennemkørslen, de ældre og originale bygningsdele og -detaljer, herunder de bevarede dele af ladens højremskonstruktion, staldlængernes bræddelofter og det synlige, ældre bjælkelag. Ydermere til det ældre staldinventar herunder hestebåse, kalkede og ukalkede bindingsværksvægge samt støbte og pigstensbelagte gulve. Endelig kommer den ældre materialeholdning.
Antal bygninger:
6
Antal andre objekter:
0
Komplekstype:
Herregård
Bebyggelsestype:
Fritliggende ejendom - Herregård
Fredningsstatus:
Fredet og tinglyst bevaringsdeklaration
Fredningsomgivelse:

Sagsbehandlinger

Type:
Bevaringsdeklaration
Dato:
08-11-2005
Begrundelse:
Journal nr.:
66-12-23/76

Type:
Fredningsudvidelse
Dato:
08-11-2005
Begrundelse:
Journal nr.:
0000

Type:
Tinglyst fredning
Dato:
08-11-2005
Begrundelse:
Journal nr.:
33/18

Type:
Bevaringsdeklaration
Dato:
08-11-2005
Begrundelse:
Journal nr.:
2003-123/701-0001


Dokumenter

Dokumenttype:
Undersøgelse
Beskrivelse:
Lyngsbækgårdvej 008, Lyngsbækgård, matr.nr. 1a, Lyngsbækgård hovedgård, Dråby. Bygningsarkæologisk undersøgelse. Tavler over hoveddøren. 2 sider. Nina Tomilina. Oktober 1986.


Navn:
Fredningsbeskrivelse
Dokumenttype:
PDF-dokument


Slots- og Kulturstyrelsen
Hammerichsgade 14,
1611 København V
telefon 33 95 42 00
ur   ul
 
 
dr   dl
  tap