Sag: Nimtofte Præstegård

Svenstrupvej 4, Syddjurs
Fredningssag
Fredningsstatus:
Med omgivelser fredet
Aktuel status:
Aktiv
Komplekstype:
Præstegård
Antal bygninger:
2
Klik på kortet for at se et større udsnit.

Sagsoplysninger

Type:
Fredningssag
Betegnelse:
Nimtofte Præstegård
Aktuel status:
Aktiv
Beliggenhed:
Svenstrupvej 4
Kommune:
Syddjurs
Omfang:
Bindingsværksladen med årstallet 1599 på dørhammeren, staldbygningen (beg. 1800-tallet) og den brolagte del af gårdspladsen.
Fredet 1954. Udvidet 1993.
Beskrivelse:
Nimtofte Præstegård ligger tilbagetrukket fra vejen i den sydvestre udkant af Nimtofte. Ladebygningens vestre langside vender ud til vejen. Nord for laden er en staldlænge med den vestre gavl ud til vejen, de to bygninger samles af et ubrudt stråtækt tag, således at der dannes en portgennemgang imellem de to bygninger. Portrummet er belagt med pigsten og i loftet er synlige, umalede loftsbjælker og brædder.

Præstegården består endvidere af et stuehus og et udhus, der ikke er fredet. Bygningerne er placeret omkring en delvist pigstensbelagt gårdsplads.

Lade- og staldbygningen er opført i sortopstolpet bindingsværk med  hvidkalkede tavl. Staldbygningens vestre gavl er grundmuret, der er enkelte murankre, og i overgavlen sidder en revleluge, mens ladebygningens overgavle er af lodretstillede, brædder, der er sorttjærede i den søndre gavl og ubehandlede ind mod portrummet. Laden har delvist bevaret fodrem, styrterumskonstruktion og gennemstukne bjælkehoveder, mens stalden har kæmningsværk. Tømmeret er fornyet enkelte steder. Stråtaget har mønning af halm, og mod gårdspladsen er to tagskægskviste med revleluger i hver tagflade og der er endnu en tagskægskvist i staldens nordre tagflade. Tagudhænget lukkes med sorte sugfjæle. Ladebygningen står på en sokkel af syldsten, mens staldbygningen har en sortpudset sokkel. Der er adgang til begge bygninger fra gårdsiderne og fra staldbygningens gavle ad en- og tofløjede, sorttjærede revledøre. Endvidere er der adgang til begge bygninger fra portrummet gennem sorttjærede revledøre. Dørene og lugerne er dels ældre, dels nyere men traditionelt udført med overførte ældre hængsler. I laden er der over den nordre revleport en udskåren dørhammer med årstallet 1599 indridset, døren har smedede hængsler og en lille firkantet åbning i dørfløjen. I staldens nordre langside sidder ældre støbejernsstaldvinduer. Vinduerne mod gårdspladsen er traditionelt udførte, enrammede og hvidmalede vinduer, der er seksrudede i staldbygningen og ni-rudede i ladebygningen. I de øvrige sider er enkelte traditionelt udførte vinduer af varierende format.

Staldbygningen har i det indre en garage mod øst og stald med mælkerum i den øvrige del. Begge rum har støbte gulve og synlige loftsbjælker, hvorimellem der er nyere plader i garagen og brædder over i stalden. Staldrummet er inddelt i båse af træ, ligesom der er en ældre, bærende jernkonstruktion og støbte trug i gulvet. I mælkerummet er væggene beklædt med fliser.

Ladebygningen er i det indre et stort rum åbent til kip med synlige konstruktioner, der er delvis fornyet. Gulvet er dels støbt, dels af sten og jord. Rummet inddeles af lave skillevægge af brædder og bindingsværk.
Bygningshistorie:
Nimtofte præstegård blev opført under præsten Christen Ovesen, der var præst i Nimtofte fra 1595-1615. Af den oprindelige præstegård står i dag kun ladebygningen tilbage, der blev opført i 1599.

Staldlængen er fra 1865 af genavendt tømmer fra de tidligere avlslænger, og blev anvendt til dyrehold frem til 1980’erne.

Det oprindelige stuehus og en østlænge blev nedrevet i 1917, og et nyt stuehus blev opført i 1922. Samtidig opførtes en konfirmandstue i bindingsværk.

I 1837-1853 var Peter Christian la Cour (1805-1865) præst i Nimtofte. Peter Christian la Cour blev både rigsdagsmand, folketingsmand, amtsrådsmedlem og formand for Randers amts kommunalforening, og præstegården blev i hans tid udviklet til et veldrevet avlsbrug og det borgerlige guldaldermiljø blev bragt til Nimtofte.

En senere mindre tværbygning på laden ud mod vejen, blev fjernet i forbindelse med den seneste restaurering i 2008-2009, hvor dele af tømmerkonstruktionen blev fornyet.

Et sagn knytter sig til lemmen i ladens nordre revledør, ifølge hvilket en sort hund, der skal have adgang til laden, passerer gennem Nimtofte hver aften i timen inden midnat. Den løber hver aften fra gravhøjene ved Fannerup til Viborg Domkirke. Der ankommer den præcis til midnat og så løber den hastigt tilbage til Fannerup.
kilder:
Gamle danske præstegårde i tekst og billeder. Flemming Jerk. Forrum, 1978.

http://www.nimtoftestier.dk/praestegaarden
Miljømæssig værdi:
Den miljømæssige værdi for Nimtofte Præstegård knytter sig til bygningernes indbyrdes placering og samhørighed i konstruktion, materiale- og farveholdning. Bygningerne udgør en bygningsmæssig helhed, der ved deres beliggenhed både afgrænser gårdspladsen og markerer ejendommen ud til vejen. Bygningerne udgør sammen gårdspladsen et lille, men helstøbt kulturmiljø, der yderligere understøttes af alléen til stuehuset, der ligger lige syd for ladebygningen.
Kulturhistorisk værdi:
Den kulturhistoriske værdi for lade- og staldbygning og gårdspladsens pigstensbelægning knytter sig til historien om præstegårdens tidligere produktionsanlæg, der var en nødvendig binæring til præstens embede.

Endvidere er der stor kulturhistorisk værdi i ladens oprindelige renæssance tømmerkonstruktion, hvis anseelige alder kan ses i det svære egetømmer med styrterumskonstruktion, overgavle af træ og gennemstukne bjælkehoveder samt i den udskårne dørhammer med årstallet 1599.

Derimod er staldens konstruktion med kæmningsværk karakteristisk for opførelsestidspunktet i 1800-tallet. Derudover er der kulturhistorisk værdi ved bygningernes egnskarakteristiske farveholdning, den rige brug af fyldtømmer og de ubrudte stråtage, samt ved tagskægskvistene, revleporte, -døre og -luger samt staldvinduer, der klart signalerer bygningernes oprindelige brug som lade- og staldbygning.

Den kulturhistoriske værdi knytter sig i det indre til ladens synlige konstruktioner og skillevægge i brædder og bindingsværk samt til staldens synlige konstruktioner og bevarede staldinventar. Hertil kommer begge bygningers funktionsbetingede og hårdføre materialeholdning, der sammen med rummenes volumener vidner om bygningernes oprindelige brug.
Arkitektonisk værdi:
Den arkitektoniske værdi knytter sig til bygningernes gedigne konstruktioner i sorttjæret bindingsværk og til det ubrudte stråtag, der samler bygningerne til en samlet helhed, der yderligere understreges af gårdspladsens pigstensbelægning. Bygningernes taktfaste og righoldige tømmerkonstruktioner, tagskægskviste og revleluger og -døre resulterer i et enkelt, funktionsbetinget udtryk, hvor det eneste dekorative element udgøres af dørhammeren over ladens nordre revledør.
Bærende fredningsværdier:
De bærende fredningsværdier knytter sig overordnet til bygningerne, der samles til et sammenhængende avlsanlæg af det ubrudte stråtag med mønning af halm, til portrummet samt til gårdspladsens pigstensbelægning.

De bærende fredningsværdier for ladebygningen knytter sig i det ydre til den oprindelige, svære, righoldige og sorttjærede bindingsværkskonstruktion med styrterum, gennemstukne bjælkehoveder og delvist bevaret fodrem, soklen af syld- og kampesten, overgavle af brædder og tagskægskviste med revleluger. Hertil kommer de traditionelt udførte revledøre med ældre beslag og hængsler samt de ældre bygningsdele og -detaljer, herunder særligt den oprindelige dørhammer. Endvidere kommer den traditionelle materialeholdning.

I ladebygningens indre knytter de bærende fredningsværdiger sig de synlige, svære konstruktioner samt de ældre bygningsdele og detaljer, herunder skillevæggene af bindingsværk og brædder samt den traditionelle materialeholdning.

Staldbygningens bærende fredningsværdier knytter sig i det ydre til det taktfaste, sorttjærede bindingsværk med kæmningsværk, sortpudset sokkel og tagskægskviste. Hertil kommer de traditionelt udførte revledøre, -porte og -luger samt de ældre bygningsdele og detaljer, herunder støbejernsvinduer, hængsler og beslag. Endvidere den traditionelle materialeholdning.

I staldbygningens indre knytter de bærende fredningsværdier sig til de synlige konstruktioner og de ældre bygningsdele og -detaljer, herunder loftbrædder samt den traditionelle materialeholdning.
Antal bygninger:
2
Antal andre objekter:
0
Komplekstype:
Præstegård
Fredningsstatus:
Med omgivelser fredet
Fredningsomgivelse:
Fredningsomfang ; Fredningsomfang ; Fredningsomfang

Sagsbehandlinger

Type:
Fredningsudvidelse
Dato:
15-04-1993
Begrundelse:
Staldbygningen, opført i første halvdel af 1800-årene, udgør sammen med den fredede lade (fredet i 1954) en bygningsmæssig helhed. Laden og stalden er konstrueret forbundne. I arkitektonisk henseende danner bygningerne og gårdspladsen en smuk helhed. Bygninger afgrænser gårdspladsen og markerer ejendommen ud til vejen. Som levn af præstegårdens tidligere produktionsanlæg knytter der sig endvidere kulturhistoriske interesser til bygningerne.
Journal nr.:
912/721-0001

Type:
Tinglyst fredning
Dato:
18-08-1954
Journal nr.:
6/54


Dokumenter

Navn:
Fredningsbeskrivelse
Dokumenttype:
PDF-dokument



Omfattede bygninger: 2


Fredet bygning Svenstrupvej 4
Fredet bygning Svenstrupvej 4

Fredede omgivelser: 3

Signatur Fredningsomfang
Signatur Fredningsomfang
Signatur Fredningsomfang


Relaterede sager: 0
Slots- og Kulturstyrelsen
Hammerichsgade 14,
1611 København V
telefon 33 95 42 00
ur   ul
 
 
dr   dl
  tap