Sag: Gjessinggård

Udbyhøjvej 496 A, Randers
Fredningssag
Fredningsstatus:
Med omgivelser fredet
Aktuel status:
Aktiv
Komplekstype:
Herregård
Antal bygninger:
1
Klik på kortet for at se et større udsnit.

Sagsoplysninger

Type:
Fredningssag
Betegnelse:
Gjessinggård
Aktuel status:
Aktiv
Beliggenhed:
Udbyhøjvej 496 A
Kommune:
Randers
Omfang:
Den trelængede hovedbygning (1747) med omgivende grave.
Fredet 1918.
Beskrivelse:

Gjessinggårds hovedbygning er placeret på et kvadratisk voldsted omgivet af vandfyldte, stensatte grave på alle sider. Mod vest forbinder en stensat bro hovedbygningens gårdsplads med en større avlsgård, mens der mod både nord og øst er træbroer med smedejernsværn, som forbinder hovedbygningen med en stor omkringliggende have.

Den trefløjede hovedbygning er konstrueret efter en klar symmetri og består af en grundmuret midterfløj og to bindingsværkssidefløje med skalmurede facader. Alle tre fløje er opført i én etage med hvidkalkede mure på en sokkel af kampesten, dog er midterfløjens sokkel mod gårdspladsen af tilhuggede granitkvadre og afsluttes af et muret bånd. Fløjene har hvidkalkede, murede hovedgesimser og røde, teglhængte tage, der på midterfløjen er halvvalmet og på sidefløjene er udført med helvalm mod vest. I tagfladerne ses enkelte mindre tagvinduer, og i rygningen findes i alt tolv hvidtede skorstenspiber med sokkel og gesims. Midterfløjen har murankre i gavlene og domineres, både mod gård- og havesiden, af en bred, svungen gavlkvist, hvor frontispicen har kraftig, profileret gesims og bred zinkinddækning. Mod gårdspladsen ses i frontispicen en urskive og klokke, mens der mod haven er et rundt, stjernesprosset vindue. I det midterste fag findes mod gårdspladsen et indgangsparti bestående af en ældre, tofløjet fyldingsdør med kurvehangsbuet overvindue. Døren sidder dybt i muren og indrammes af en kraftig portal med blandt andet pilastre og kraftig trekantfordakning. Foran døren er en granittrappe med løb til to sider og smedejernsværn. Under trappen er en nedgang til kælderen. Hver af de to sidefløje har mod gårdspladsen to ensartede tofløjede, flammerede døre med opsprossede overvinduer og granittrapper med smedejernsgelænder foran. På havesiden ses i midterfløjen og i nordfløjen en tofløjet havedør med småsprossede ruder. Foran begge døre er høje terrasser og trætrapper ned til broerne. Havedøren i midterfløjen krones af et våbenskjold og en rundet fordakning.

Alle tre fløje har krydspostvinduer med småtsprossede ruder, dog er kældervinduerne i midterfløjen smalle torammede vinduer. Alle vinduer er ældre og hvidmalede samt er hængslet på lodposten, har bevaret ældre glas, hjørnebånd og hængsler. Omkring alle døre og vinduer på midterfløjen, på sidefløjenes gårdsider samt på alle gavle er brede indfatninger med forkrøppede hjørner. Midterfløjen har tillige hjørnekvadre og trekantede fordakninger over vinduerne, der ligesom alle indfatninger er kalket i en støvet blå farve.

Indvendigt er den oprindelige grundplan i store træk bevaret og de tre fløje er indvendigt forbundet. I midterfløjen er store gennemlyste stuer en suite og en gennemgående forstue midtfor, mens de to sidefløje har lange fordelingsgange langs gårdspladsen og herfra adgang til værelser og badeværelser samt et nyere køkken-alrum i den nordlige sidefløj og en særskilt mindre lejlighed i en del af den sydlige sidefløj. Midterfløjen rummer desuden en ældre trappe i det nordlige hjørne med adgang til tagetagen, der er nyindrettet med værelser og badeværelser. De to sidefløjes tagetager er uudnyttet, og her ses den ældre tagkonstruktion og de understrøgne tagsten.

Der er en generel traditionel og ældre materialeholdning i alle tre fløje, herunder sten-, parket- eller bræddegulve, pudsede vægge og lofter samt i den nordlige sidefløj synligt bjælkelag med bræddeloft imellem. En stor del af bygningsdetaljer er ældre og en mindre del er nyere udført i kopi. Interiørerne består blandt andet af et- og tofløjede fløjdøre med greb og låsekasser i messing, smedejernsbeslag samt kraftige gerichter. Derudover er der vægge dekoreret med opspændte og listeindrammede lærreder og tapeter samt forskellige paneler, markeringer omkring ovne og pejse samt rig stukkatur i de pudsede lofter. Under den midterste fløj er en kælder med delvis pigstensgulv og delvis støbt gulv, hvidkalkede vægge af kampesten eller bindingsværk og bræddelofter mellem et kraftigt, synligt bjælkelag. I kælderen findes ældre revledøre samt i det nordøstlige hjørne en ældre trappe, der nu er lukket af.

Bygningshistorie:

Gjessinggaards navn og historie går tilbage til vikingetiden omkring år 1000, hvor der lå en stor gård på samme placering som den nuværende hovedbygning.

Op gennem 1400-, 1500- og 1600 tallet var Gjessinggård ejet af adelsfamilierne Friis, Munk og Juul i hver tre generationer. Det store voldsted stensatte grave skyldes formentlig rigsråd Iver Juul, der erhvervede Gjessinggård i 1618.

I 1734 blev ejendommen købt af amtsforvalter Hans von Folsach, der i 1747 opførte den nuværende trefløjede hovedbygning. Hovedbygningens stil peger på, at bygmesteren bag sandsynligvis var N.H.Rieman fra Skive, dog er stilen lidt mere pyntelig end hans øvrige bygninger. Sidefløjene blev oprindeligt opført i bindingsværk, men er senere i 1770’erne blevet skalmuret og i den forbindelse tillige udsmykket med samme vinduesindfatninger som midterfløjens vinduer. Tidligere var den trefløjede hovedbygning kalket vitrolgul med rød sokkel og grønne indfatninger omkring døre og vinduer. 
 
Frem til 1912 var gårdspladsen mod vest lukket af en mur, da denne blev revet ned blev en række stynede lindetræer plantet, og disse er senest erstattet af et smedejernsrækværk.

kilder:

www.gjessinggaard.dk

Herregårde i Danmark, Jylland, Flemming Jerk, 1980


Miljømæssig værdi:

Den miljømæssige værdi knytter sig til hovedbygnings solitære placering på det markante voldsted, der får særlig karakter ved de brede vandfyldte grave og de stensatte, skrå kanter. Avlsgårdens symmetriske struktur skaber en aksial ankomst fra vest, og mod øst danner det kuperede landskab et idyllisk haveanlæg med frit udsyn over det frodige landskab og Tvede Å, der løber gennem dalen. En række stynede lindetræer og to sandstensvaser på den østlige borgbanke indrammer landskabet på elegant vis.

Broforbindelserne over voldgraven har tillige miljømæssig værdi, og fremtræder i deres materialitet forskelligt, den murede ankomstbro er tung og solid, mens havebroerne af træ virker lette og har en mere privat karakter. Inde på selve borgbanken lukker hovedbygningen sig om gårdspladsen, hvis bevarede pikstensbelægning understreger den historiske atmosfære.

Kulturhistorisk værdi:

Gjesinggårds kulturhistoriske værdi knytter sig til hovedbygningens pompøse facader og stensatte markante grave, som vidner om et herresæde, der har haft stor, lokal symbolværdi som beboelse for godsejeren. De gennemførte og velbevarede bygningsmæssige træk gør, at Gjessinggård regnes for et af Jyllands mest betydningsfulde barokanlæg. Kendetegnet for barokken er, som det ses i Gjessinggård, en overordnet symmetri, krydspostvinduer, indfatninger med forkrøppede hjørner, markant indgangsparti samt en hel del pudsdetaljer og svungne gavle. Det er tillige for tiden typisk, at midterfløjen i kraft af sin højde og mange detaljer løfter sig over sidefløjene. Såvel byggeskik som murankrene i gavlene påviser den nuværende hovedbygningens opførelsesår i 1747 samt bygherre Hans von Folsach.
 
At bygningen har bevaret de mange skorstene understreger bygningens tidligere status, samt vidner om, at der blev fyret fra ovne i de fleste rum. De ubrudte tagflader er tillige et kulturhistorisk bevis på, at de store tagrum oprindeligt ikke var udnyttede.

I det indre er den oprindelige plandisposition og interiøret gennem bygningen ligeledes et kulturhistorisk bevis på de stilmæssige idealer, der gjorde sig gældende i barokken, herunder både de gennemlyste stuer og de mod gården lange gangforløb. Ud fra den bevarede materialeholdning og antallet af detaljer er det muligt at aflæse hierarkiet mellem fløjene og den tidligere opdeling mellem herskabet og tjenestefolkene. De fine stuer, med rige interiører findes i midterfløjen, mens sidefløjens har mere enkle overflader. Sydfløjens gæsteværelser med nummereringer og knager uden for hvert værelse adskiller sig tillige fra nordfløjen, der er mere sparsom og med stengulve og bræddelofter kan man nemt aflæse, at dette var den oprindelige økonomifløj, hvilket den til dels stadig er. De bevarede dele af trappen i kælderens nordøstlige hjørne påviser, at der tidligere ydermere var funktionsbetingede rum i kælderen, hvortil tjenestefolkene nemt havde adgang. Kælderens alder og anvendelse fornemmes af de enkle og slidstærke materialer, der tillige vidner om eksistensen af den tidligere hovedbygning opført af Iver Juul i 1600-tallet.

Arkitektonisk værdi:

Arkitektonisk fremtræder Gjessinggårds trefløjede hovedbygning som en præcis og usædvanlig konsekvent og symmetrisk bygningskrop, der fastholdes af det ubrudte og stejle tag med valmede gavle. Hovedbygningens elegante enkelhed, det ensartede materialevalg samt de ens vinduesindfatninger på fløjenes gårdsider binder de tre længer sammen. Dette gør tillige, at hierarkiet imellem fløjene er delvist underspillet, dog fremhæves midterfløjen ved sin højde, præcise sokkel, de svungne frontgavle og det markante indgangsparti. Den gennemgående symmetri som slås an i de store linjer er videreført i de mindre detaljer, herunder den symmetriske placering af dørene mod gårdspladsen, vinduernes taktfasthed og krydssprosserne samt skorstenspibernes placering. Hertil kommer at de spinkle vinduessprosser har et sprødt og raffineret udtryk, der giver en lethed til hele det barokke bygningskompleks. 

Den arkitektoniske værdi i det indre knytter sig til stuernes placering en suite med døre enfilade, der giver imponerende lys og aksiale kig på langs af bygningen både mod gård- og havesiden. Hertil kommer interiørernes overordnede symmetriske opbygning i hvert rum omkring skorstenskernerne og rummenes midte. Væggenes tapeter og lærreder samt de mange forskellige paneler, herunder blandt andet brystnings-, lysnings-, høje og helpaneler er med til at feltinddele væggene. Interiøret er detaljeret og rigt men samtidigt enkelt afstemt i en barok stil, med afrundede hjørner i fyldingerne og profileringer af lister og gerichter. Endvidere findes der i den midterste fløj en iøjnefaldende farveholdning som underbygger detaljerne. Der er tillige stor arkitektonisk værdi i de højtsiddende vinduer over både yderdørene og flere døre mellem gangforløbene i sidefløjene, idet de på enkel vis supplerer de mange vinduer.

Bærende fredningsværdier:

I bygningens ydre knytter de bærende fredningsværdier sig til det enkle volumen af de tre fløje samt de omgivende stensatte grave. Til midterfløjens markante frontgavle med profileret gesims, ur og vinduer, den gennemgående symmetri omkring de hvidkalkede facader med samtlige detaljer, herunder indfatninger, hjørnekvadre, fordakninger og portal omkring hoveddøren. Ydermere gælder det de store næsten ubrudte røde, teglhængte tagflader og alle skorstenspiber. Hertil kommer de ældre bygningsdele med alle ældre detaljer, herunder vinduerne, hoveddøren og de øvrige døre samt alle granittrapper med smedejernsværn. Endelig kommer den traditionelle materialeholdning.

I bygningens indre knytter de bærende fredningsværdier sig til de velbevarede dele af den ældre grundplan, der afspejler både længernes, men også rummenes oprindelige funktion og hierarki. Hertil kommer de bevarede ældre overflader og de mange bygningsdele og -detaljer, herunder fyldingsdøre med messinglåse, greb, hængsler og gerichter, alle former for paneler og lister, trapper, tapeter og lærreder på væggene, skorstenskerner med pejse og ovne samt stukkatur og synlige bjælkelag i lofter. Ydermere gælder det kælderens stengulve, revledøre, sten- og bindingsværksvægge samt loftets ældre tømmerkonstruktion. Endelig kommer den traditionelle materialeholdning.

Antal bygninger:
1
Antal andre objekter:
0
Komplekstype:
Herregård
Bebyggelsestype:
Fritliggende ejendom - Herregård
Fredningsstatus:
Med omgivelser fredet
Fredningsomgivelse:

Sagsbehandlinger

Type:
Fredningspræcisering
Dato:
12-02-1952
Journal nr.:
33/18

Type:
Tinglyst fredning
Dato:
08-07-1918
Journal nr.:
33/18


Dokumenter

Navn:
Fredningsbeskrivelse
Dokumenttype:
PDF-dokument



Omfattede bygninger: 1


Fredet bygning Udbyhøjvej 496A

Fredede omgivelser: 0



Relaterede sager: 0
Slots- og Kulturstyrelsen
H.C. Andersens Boulevard 2
1553 København V
telefon 33 95 42 00
ur   ul
 
 
dr   dl
  tap