Sag: Hvidsten Kro

Mariagervej 450, Randers
Fredningssag
Fredningsstatus:
Fredet og tinglyst bevaringsdeklaration
Aktuel status:
Aktiv
Komplekstype:
Kro / hotel
Antal bygninger:
5
Klik på kortet for at se et større udsnit.

Sagsoplysninger

Type:
Fredningssag
Betegnelse:
Hvidsten Kro
Aktuel status:
Aktiv
Beliggenhed:
Mariagervej 450
Kommune:
Randers
Omfang:
Krobygningen og den tidl. rejsestald (1790) og beboelseslængen, den fritliggende bygning syd for denne, det vinkelbyggede avlsgårdsanlæg samt tre fritliggende krobygninger (mellem 1925 og 1944 af Marius Fiil) nord for hovedanlægget nærmest Mariagervej.
Fredet 1987.*
Beskrivelse:
Hvidsten Kro ligger vest for landsbyen Hald og nord for Randers. Ejendommen er beliggende ud til Mariagervej og grænser mod sydvest op til et fladt landskab, der udgør et stort markområde.  

Hvidsten Kro består af en krobygning, en tidligere rejsestald, en tidligere beboelseslænge, der tilsammen indrammer et pigstensbelagt gårdrum, mens avlslængen vender ud mod markerne mod vest. Mod nord er tre fritliggende krobygninger, der også er omfattet af fredningen. Omkring bygningerne er en ældre pigstensbelægning.

Krobygningen og rejsestalden er sammenbyggede og begge opført i én etage, dels i bindingsværk og dels i murværk. En del af bygningen fremstår med påmalet bindingsværk. Bygningen bærer et stråtækt halvvalmet tag med mønning og skorstenspiber i rygningen. Mod nord ses to nordvendte kviste, og mod gårdsiden er tilføjet en muret tilbygning med bræddebeklædt gavl samt en nyere rundbuet karnap med blyindfattede, farvede ruder. Vinduerne er overvejende nyere, koblede et- og tofagsvinduer med oprosning og i rejsestalden ses ældre støbejernsvinduer i rundbuede åbninger. Dørene er dels nyere, dels ældre en- og tofløjede fyldings- og revledøre samt ældre træluger. Alle vinduer og døre står i rød og grøn.

Ankomsten til Hvidsten Kro sker via hovedindgangen fra Mariagervej. Bygningen er indrettet med en forstue, krostuer, toiletter og et nyere industrikøkken, der forgrener sig til en gårdvendt tilbygning. De enkelte krostuer har et forskelligartet interiør af en sammensat karakter, der bærer præg af genbrugsmaterialer og sammenstillet inventar fra andre ejendomme, blandt andet fra Randers Diskontobank. Gulvene er nyere brædde- og flisegulve og væggene står dels i bindingsværk med nyere tavl i blank mur, dels i blåmalet tømmer, dels murede og malede. Der er endvidere malede og lakerede brystningspaneler. Køkkenet har flisebelagte gulve og vægge. Lofterne har et ældre, synligt bjælkelag dels med en mellemliggende bræddebeklædning og med ældre feltinddelte plader. Der er nyere, kaminer i rød, blank mur samt ældre fajancekaminer. Der er ældre og nyere fyldningsdøre med indfatninger og indbyggede træskabe samt træbænke med udskårne trædekorationer.  

Mod syd er en fritliggende længe i én etage opført i murmærk og bindingsværk med stråtækt, halvvalmet tag med mønning og kragetræer, skorstenspibe og kvist. Vinduerne er nyere, opsprossede, og dørene er nyere. Bygningen indeholder mindre kontorrum samt toiletter og bærer i det indre præg af en nyere planløsning, overflader og bygningsdetaljer, herunder terrazzogulve, nyere flisegulve og pladedøre, væggene dels pudsede og malede og dels flisebeklædte. Lofterne er dels ældre med synligt loftsbjælkelag og bræddeloft, dels pudsede og malede.

Mod nord er en fritliggende krobygning i én etage, bestående af to sammenbyggede længer i sortopstreget bindingsværk med pudsede og gulmalede tavl samt tavl i rød, blank mur med mønstermurværk. Den nordre gavl er træbeklædt. Den sydlige del af bygningen bærer et stråtækt halvvalmet tag med mønning og kragtræer, mens den øvrige del har et nyere tagpapbeklædt tag. Vinduerne er overvejende nyere, koblede vinduer og ældre, opsprossede vinduer med anverfere og hængsler. Dørene er nyere samt ældre fyldings- og revledøre. Bygningen indeholder en forstue, en større festsal samt krostuer, depot, anretterkøkken og toiletter. I det indre er krobygningen indrettet med en stor festsal orienteret mod vejen med et nyere bræddegulv, et malet bræddeloft og på langsiden mod vejen er indbyggede træbænke. Væggene er dels i blank mur, dels pudsede og malede. I det tilstødende rum er et nyere flisegulv, skillevægge i rød, blank mur og ældre synlige bjælker med en bræddebeklædning. Herfra er der mod nord adgang til et rum, der står med pigstensbelagt gulv, pudsede og hvidmalede vægge samt et ældre loft med synlige loftsbjælker og en ældre bræddebeklædning.  Inventaret er ligesom i de øvrige bygninger præget af ældre bygningsdele, som delvist stammer fra andre bygninger, herunder fyldingsdøre, indbyggede træbænke samt fajancekaminer.

Mod vest ligger en enetages, nyere bygning opført i bindingsværk med tavl i rød, blank mur. Taget er et pladebelagt heltag. Vinduerne er overvejende nyere, traditionelt udførte vinduer. I gavlen findes tre runde vinder samt et stort fladbuet vindue med opsprosning. Vinduer og døre står i grøn og rød. Bygningen har indgang i gavlen med en foranliggende trædesten. Det indre udgør et stort rum med nyere flisegulve, pudsede og malede vægge med bemalinger og et loft med synlige loftsbjælker og bræddeloft.   

Vest herfor ligger en bindingsværksbygning i én etage med stråtækt tag med mønning, kragetræer, kvist, skorsten og en stor, sydvendt, rundbuet karnap. Vinduerne er ældre og opsprossede og døren er en nyere pladedør med pålagt flammering med vindue og en træfordakning. Det indre udgør et stort rum med et nyere bræddegulv, pudsede og malede vægge, synlige loftsbjælker og bræddeloft samt en fajancekamin.

Avlslængen er en tolænget vinkelbygning i en etage dels muret, dels i bindingsværk med pudsede og kalkede mursider og sortopstreget træværk over en lav, pudset sokkel med let fremspring. Bygningen bærer et halvvalmet stråtækt tag med mønning og sortmalede vindskeder i træ. I den vestre længe ses murankre. Vinduerne er overvejende ældre støbejernsvinduer i en fladbuet åbning. Dørene er dels nyere, dels ældre en- og tofløjede revledøre og -porte. Alle vinduer og døre er rødmalede. Bygningens har et velbevaret indre, der indeholder en stald med et nyere bræddeloft og støbte gulve samt et mindre rum med et nyere loft og støbt gulv. Væggene er pudsede og kalkede. I den vestre avlslænge er et stort, gennemgående rum med synlig tagkonstruktion og åbent til kip samt et mindre værkstedsrum med synligt bjælkelag og bræddeloft.
Bygningshistorie:
Hvidsten Kro udgør et sammenbygget anlæg, hvor de ældste bygninger henholdsvis, krobygningen, rejsestalden og avlslængen er opført i slutningen af 1700-tallet. De øvrige tre bygninger, beliggende nord for krobygningerne, er opført i årene mellem 1925 og i 1944 af Anton Marius Fiil og hans kone Gudrun og bærer præg af anvendelse af genbrugsmaterialer samt inventar overtaget fra bygninger fra den omkringliggende egn. Den største del af Anton Marius Fiils liv virkede han som kromand på Hvidsten Kro, men er især kendt som modstandsmand.

Marius overtog kroen sammen med sin kone, Gudrun, i 1925 og etablerede en blomstrende krovirksomhed, der betød at der var løbende behov for udvidelse af krofaciliteterne. Marius Fiil opførte selv en del af de sammenbyggede og særprægede bygninger, der udgør Hvidsten Kro i dag. Fiil genbrugte flittigt materialer, som han erhvervede sig i omegnen, herunder kan nævnes paneler og døre, som stammer fra Randers Diskontobank, mens en del af bænkene kommer fra den jødiske synagoge i Randers. I dag er Hvidsten Kro fortsat en krobeværtning, og fremstår med et særpræget, broget og sammensat ydre såvel som indre.  

Hvidsten Kros historie er relateret til den danske modstandsgruppe, Hvidstengruppen, hvor kroejeren, Marius Fiil var formand og som var aktiv under Danmarks besættelse. Gruppen bidrog væsentligt til skærpelsen af den danske modstandskamp fra marts 1943 til marts 1944. Gruppens arbejde og relationer var centrereret omkring Hvidsten Kro, hvor gruppens medlemmer modtog britiske våben, som blev formidlet videre til brug for det danske modstandsarbejde. Hvidsten Kro blev således det fysiske udgangspunkt for Hvidstengruppens arbejde. I april 1943 blev to af de nedkastede faldskærmsagenter anholdt af Gestapo, og røbede under totur kontakten til Hvidstengruppen, hvor en del af gruppens medlemmer blandt andre Fiil familien blev anholdt. Otte af gruppens tolv medlemmer blev i 1944 henrettet af Gestapo, og Hvidsten Kro står i dag som et historisk sted, der er forbundet med den danske modtandsbevægelse.
kilder:
http://www.kulturarv.dk/1001fortaellinger/da_DK/hvidsten-kro
http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og
kilder/vis/materiale/hvidstengruppen-1/
http://www.kulturarv.dk/1001fortaellinger/da_DK/theme/fredede-kroer-og-hoteller/article
http://hvidstenkro.dk/en-gammel-kro
Miljømæssig værdi:
Den miljømæssige værdi ved Hvidsten Kro knytter sig til det samlede anlæg med krobygning, rejsestald og tilhørende længer og disses placering ud til den centrale Mariagervej, der løber mellem Randers og Mariager, og har nu såvel som tidligere været en ideel placering for en bygning med denne funktion. Sydvest for kroen er marker, der sammen med den pigstensbelagte gård og gårdrummene mellem længerne opretholder en landlig idyl.
Kulturhistorisk værdi:
Den kulturhistoriske værdi ved Hvidsten Kro knytter sig til det samlede anlæg med krobygninger, rejsestald og tilhørende avlslænger fra 1700-tallet. Hvidsten Kro er en væsentlig bygning i landsbyen Hvidsten og fremstår med sin beliggenhed og sin bygningstypologi som et traditionelt billede på en ældre landsbykro. Kroen er med til at indikere den tidligere handelsvej, hvor kroen har fungeret som et naturligt stop for de gennemrejsende, og har fungeret som Kgl. privilegeret kro frem til 1912. Længernes skiftende materialeholdning og åbninger understøtter denne fortælling, hvor staldvinduer og vognporten i rejsestaldens gavl vidner om, at de rejsende tidligere kom ridende eller i hestevogn.

Den kulturhistoriske værdi for kroen knytter sig endvidere til nyere tids historie fra det 20. århundrede, til den tidligere kroejer Marius Fiil, der var involveret i den danske modstandskamp, hvor Hvidsten Kro var det fysiske omdrejningspunkt, for modtagelse, opbevaring og uddelegering af britiske våben til den danske modstandskamp.

Den velbevarede avlslænge, med staldbåse og kornopbevaringsrum vidner om bygningens tidligere anvendelse. De ældre bygningsdele og -detaljer samt kroens indretning til beværtning underbygger, sammen med dele af den traditionelle materialeholdning, fortællingen om bygningens anvendelse som kro med tilhørende bolig og avlslænge samt om bygningens alder.
Arkitektonisk værdi:
Den arkitekttoniske værdi ved Hvidsten Kro knytter sig til kompositionen af det samlede anlæg med forskelligartede længer, herunder krobygninger, rejsestald og avlslænge, der tilsammen danner en helhed. De stråtækte, halvvalmede tage og længetypologien i den enetages bygningshøjde er med til at sammenbinde bygningerne, der gennem tiden har undergået ombygninger og tilbygninger, og som fremstår med et særegent og sammensat ydre såvel som indre.
Bærende fredningsværdier:
De bærende fredningsværdier ved Hvidsten Kro knytter sig overordnet til anlægget som et eksempel på et bevaret bygningsanlæg, hvor både krobygninger, rejsestald samt avlsbygninger er bevaret og med en kulturhistorie, der knytter sig til den danske modstandsbevægelse.

I det ydre knytter de bærende fredningsværdier sig til de afgrænsede bygninger, krobygningen og rejsestalden opført i én etage med stråtækt tag med mønning og skorstenspiber i rygningen samt til alle bevarede ældre bygningsdele og -detaljer. Hertil kommer den traditionelle materialeholdning. I det indre knytter de bærende fredningsværdier sig til de bevarede dele af den traditionelle grundplan. Hertil kommer den traditionelle materialeholdning med bræddegulve, synligt loftsbjælkelag, samt ildsteder og de bevarede bygningsdetaljer.

I den sammenbyggede krostue orienteret mod Mariagervej er de bærende fredningsværdier relateret til bygningen opført i én etage i mur og bindingsværk med stråtækt tag med mønning og kragetæer og skorstenspibe. I det indre knytter de bærende fredningsværdier sig de bevarede dele af den ældre planløsning samt til de traditionelle overflader, herunder det synlige loftsbjælkelag og til pigstensbelægningen.

I de to vestvendte havestuer knytter de bærende fredningsværdier i det ydre sig til bindingsværksbygningerne opført i én etage, den ene bygning med stråtækt tag med mønning, kragetræer og kvist. Hertil kommer de traditionelt udførte bygningsdele og -detaljer, herunder vinduer og døre og den traditionelle materialeholdning.

De bærende fredningsværdier ved den vinkelformede avlsbygning knytter sig i det ydre til bygningen i én etage med stråtækt halvvalmet tag med mønning og kragtræer. Hertil kommer de rundbuede, opsprossede vinduer samt revledøre og porte. I det indre knytter de bærende fredningsværdier sig til de store gennemgående, funktionsorienterede rum.  
Antal bygninger:
5
Antal andre objekter:
0
Komplekstype:
Kro / hotel
Fredningsstatus:
Fredet og tinglyst bevaringsdeklaration
Fredningsomgivelse:

Sagsbehandlinger

Type:
Tinglyst fredning
Dato:
02-08-1987
Journal nr.:
621-12-103/87

Type:
Bevaringsdeklaration
Dato:
04-05-1999
Journal nr.:
1996-926/729-0001


Dokumenter

Dokumenttype:
Undersøgelse
Beskrivelse:
"Mariagervej 450, Spenstrup, matr.nr. 4C, Hvidsten by, Gassum. Bygningshistorisk gennemgang. 4 sider. K. Skytte-Rasmussen/Teknisk Skole, Randers. 1984. Mariagervej 450, Spenstrup, matr.nr. 4C, Hvidsten by, Gassum. Farvearkæologisk undersøgelse. Vægdekorationer i anneksbygningen, ""Havesalen"". 3 sider samt fotografier, Erik Einar Holm (44 op-tagelser). Lars Vester Jakobsen/""Den Gamle By"" i Århus. April 1989. "



Omfattede bygninger: 5


Fredet bygning Mariagervej 450
Fredet bygning Mariagervej 450
Fredet bygning Mariagervej 450
Fredet bygning Mariagervej 450
Fredet bygning Mariagervej 450

Fredede omgivelser: 0



Relaterede sager: 0
Slots- og Kulturstyrelsen
H.C. Andersens Boulevard 2
1553 København V
telefon 33 95 42 00
ur   ul
 
 
dr   dl
  tap