Sag: Kalø Hovedgård

Grenåvej 14, Syddjurs
Fredningssag
Fredningsstatus:
Fredet
Aktuel status:
Aktiv
Komplekstype:
Herregård
Antal bygninger:
3
Klik på kortet for at se et større udsnit.

Sagsoplysninger

Type:
Fredningssag
Betegnelse:
Kalø Hovedgård
Aktuel status:
Aktiv
Beliggenhed:
Grenåvej 14
Kommune:
Syddjurs
Omfang:
Karlsladen (ca. 1700), Jagthuset (1898) og Thyra-hytten (1899, de to sidstnævnte af Hack Kampmann). Fredet 1997.
Beskrivelse:

Kalø Hovedgård er en herregård, beliggende umiddelbart øst for byen Rønde i Bregnet Sogn, Syddjurs Kommune. Hovedgården består af et tre-længet og et fire-længet gårdkompleks. Umiddelbart sydvest for det tre-længede gårdkompleks, på den øverste del af bakkedraget, som skråner ned mod Kalø Vig og Kalø Skovene, ligger Jagtslottet.  

Facader og gavle er opført i et samspil af pudset, kalket murværk i parterreetagen og afløses af klassisk opdelt bindingsværks-konstruktion i bel- samt tagetage. Alle hjørner er udført med skråbånd der fæstnes i beletagens kraftigt dimensionerede støtte piller. Bygningens vindskeder er udført med smukt træskærearbejde med referencer til nordiskmytologi. Tagfladens voluminøse proportioner brydes af tagetagens taskekviste der afsluttes ved overgangen til bygningens dekorerede skorstene. I den sydvendte facade er de tilbagetrukne altaner med til at skabe et dybdespil der yderligere fremhæver bygningens detaljerigdom.

Den indvendige planløsning er i vid udstrækning den oprindelige, og kun tagetagen har gennemgået planmæssige tilpasninger gennem tiden. Hall’en i parterreetagen, er rigt udsmykket med træskærearbejde og vægmalerier med referencer til husets funktion som jagthus. Beletagen, er symmetrisk udlagt og mod syd findes herskabets sal med ugeneret udsigt over Kalø Vig. Modstående det store sydvendte vinduesparti findes Hansen Reistrup smukke vægmalerier, der stadig fremstår i original bemaling. Tagetagen, der oprindeligt tjente som to selvstændige boligenheder, blev i 1940’erne ombygget og sammenlagt til en beboelse og mistede derved den oprindelige symmetriske opdeling, der knytter sig til jagthusets andre etager.

Indvendigt fremstår bygningen med dets oprindelige detaljer knyttet til gerikter, dørgreb, langskilte og meget mere, hvilket kan ses i en lang række bygninger opført ved Hack Kampmanns tegnestue.      

Jagtslottet er over tiden forsynet med centralvarme og tekniske installationer i form af el og edb. Arbejderne er udført med stor respekt for husets oprindelige udtryk og fremstår ikke som et fremmedelement for huset.



Karlsladen, der er opført i 1727 ligger centralt placeret som en del af Kalø gods. Karlsladen er orienteret parallelt med Grenåvej (øst – vest) og tjener som den sydlige afslutning af det firlængede gård rum avlsbygningerne danner.

Bygningen er opført på et fundament af syldsten tilrettet på tegl. Den er opført i bindingsværk af kraftigt sorttjæret egetømmer, med hvidkalkede murede tavl. Bindingsværket danner ramme for de store sorttjæret sidehængte revleporte i gavlene (køre loen), og ligeledes for de 4 revledøre mod gårdrummet. Vinduerne er småsprosset og danner en symmetrisk gentagelse i facaderne.

Gavlen mod vest er gennemgående udført i bindingsværk med kalkede tavl. Mod øst er gavltrekanten udført i træ som 1 på 2 beklædning.

Tagkonstruktionen er udført asymmetrisk for at opnå den fornødne højde i kørerloen. Taget er udført i stokketækket strå og afsluttet med mønning af lyng.

Indvendigt består Karlsladen af et stort rum der underinddeles i 3 langsgående, af de kraftige fodremme af egetømmer. Fodremmene danner fundament for stolene der bær tagkonstruktionen.

Langs den nordlige facade er laden indrettet med kørelo og mod den vestlige gavl med 3 etagespring hvor det i dag kun er den bærende del af konstruktionen der står tilbage.

Gulvene er gennemgående udført i stenmel.

Bygningen er åben til kip og indvendigt ses undersiden af stråtaget og de tunge egetræskonstruktioner.

Bygningen fungerer i dag som museum og indgangsportal for Nationalpark Mols bjerge



Thyrahytten er en lille harmonisk bygning i det velkendte hvide Kalø-bindingsværk. Med en lille veranda, der åbner sig mod syd mod en stor, åben plads, hvorfra man ser direkte over på den imponerende ruin af Kalø Slot.

Arkitektonisk er Thyrahytten i al sin enkelhed interessant. I Thyrahytten har arkitekten Hack Kampmann ladet sig inspirere af de klassiske græsk-romerske templer: verandaen er ”forgården”, omgivet af ”søjler”, der her dog ikke er af marmor, men af træ. Bag ”forgården” har vi så ”det allerhelligste”, med den store åbne pejs placeret der, hvor gudestatuen ville stå i det klassiske forbillede.
Bygningshistorie:
Jagthuset
Kalø var fra 1824 ejet af den holstenske familie Jenisch, som i 1881 var repræsenteret gennem Martin Johan Rücker Freiherr Von Jenisch, som var en af familiens mere markante medlemmer.

Kalø var for familien Jenisch en mindre besiddelse, men en af de højst skattede, der blev vogtet nøje over og blev betragtet som et lille ”eventyrrige”.

Det var imidlertid et problem for familien, eller ”herskabet”, at Kaløs hovedbygning i det daglige var optaget af den ansatte godsinspektør, som omkring århundredskiftet var Engelbrecht Olsen, samt hans familie og enkelte andre medarbejdere. Disse måtte rykke, ud når herskabet meldte sin ankomst fra Holsten. Det var upraktisk – og ikke helt rimeligt mod de ansatte.

Der var derfor behov for at have et hus, der var direkte beregnet for herskabet, når de opholdte sig på Kalø i ferier og i forbindelse med jagterne. Svaret på dette behov blev opførelsen af Jagthuset, der i dag oftest omtales som jagtslottet.

Det blev en af tidens mest anerkendte arkitekter, der fik opgaven, for familien Jenisch havde ikke alene god økonomi, de havde også sans for kvalitet. Opgaven blev derfor givet til en af tidens mest fremstormende arkitekter Hack Kampmann.

Jagthuset blev opført i årene 1898-1899 og fredet i 1997.


Karlsladen
Kalø var i 1690 overgået fra kronen til Storkansler grev Conrad af Clausholm. I 1703 overdrages Kalø til hans svigerdatter Benedicte Margrethe og hendes mand Christian Ditlev Reventlow.  De ejede godser flere steder i landet og Kalø gods betragtes ikke som værende en af deres hoved besiddelser. Kalø gods hovedbygning opføres i starten af 1700-tallet, men aldrig med henblik på at de selv skulle bebo godset. De efterfølgende besiddere af Kalø har alle haft større godser, Kalø har derfor aldrig været beboet af de skiftende ejere.

I 1945 konfiskeres Kalø gods af den danske stat og har siden været ejet af staten, i dag under Naturstyrelsen.

Karlsladen stammer lige som Kaløs hovedbygning fra begyndelsen af 1700-tallet mere præcist 1727.

Den er opført i holstensk stil i egetømmer. Det fortælles at noget af tømmeret stammer fra strandede skibe i Køge Bugt. Andre mener det stammer fra ladegården ved Kalø slotsruin der muligvis blev nedbrudt i 1722.

Navnet ”Karlsladen” stammer fra omkring 1930, hvor godsforvalter Thygesen finder det upraktisk at der var flere lader på godset der refereres til som ”den gamle lade”. Han indførte derfor betegnelsen Karlsladen efter Karl Ladefoged, der stod for kornmagasinet på daværende tidspunkt.

Oprindeligt har de 3 længer der afslutter gårdrummet omkring Karlsladen været opført efter samme principper, men har gennem årene måtte lade livet for opførelse af mere moderne og tidssvarende driftsbygninger. De nuværende længer er opført i perioden fra 1941 - 1953  

Karlsladen blev fredet i 1980 og har i en længere årrække været uden funktion. I 1990’erne blev de indvendig bærende konstruktioner restaureret, efter gamle principper med tapsamlinger og i tømmer af dimensioner der svarer til det oprindelige. I 2010 blev bygningen restaureret og det oprindelige stråtag genskabt. I dag tjener Karlsladen som museum og indgangsportal til Nationalpark Mols bjerge.


Thyrahytten
I 1904-1905 fik Martin Johan Rücker Freiherr Von Jenisch (fra 1906) opført Thyrahytten, der er tegnet af Hack Kampmann.

Jenisch var i 1904 blevet forlovet med komtesse Thyra von Grothe og for at sikre at hans vordende brud skulle få samme forhold til Kalø som han selv, fik han arkitekt Hack Kampmann til at opføre den lille bade- og jagthytte i skovkanten over for Kalø slotsruin. Til overmål fik hytten hendes navn: Thyrahytten  
 
I 1905 stod hytten færdig- og samme år blev Martin Johan Jenisch og Thyra von Grothe gift. 
kilder:
Thygesen, O.: Herregaardsliv paa Kalø i et halvt århundrede, Si-Mi Tryk Rønde 1984
Rasmussen, Peder: Reistrup. Udsmykninger og keramik. Nyt Nordisk forlag Arnold Busck 2006
Syddjurs portalen – Thyrahytten.pdf
www.Kulturarv.dk
www.Friborghansen.dk
www.portalsyddjurs.dk
Miljømæssig værdi:
Jagthuset
Den miljømæssige værdi knytter sig til hvorledes Kalø jagtslot markerer sig i relation til både landskab, vejforløb og de omkringliggende bygninger.

Bygningen ligger på toppen af bakkedraget ved Rønde, og med frit udsyn over bugten og Kalø Slotsruin mod syd samt over de godsmæssige besiddelser mod nord. Bygningsværket adskiller sig markant fra de øvrige bygninger i komplekset. Både ved sin højde samt detaljerigdom.


Karlsladen
Man ankommer til Karlsladen af Grenåvej fra Rønde. Det første man møder ved ankomsten til Kalø gods er Karlsladens massive vestvendte bindingsværksgavl og det store homogene stråtag.

Vejen og Kalø hovedbygning ligger hævet med ca. 1,5 m i forhold til sokkelen af Karlsladen. Dette gør at den størrelsesmæssige fremtoning opleves forskelligt, afhængigt af hvilken side laden betragtes fra.  

Karlsladens miljømæssige værdi knytter sig til den centrale belligenhed i Kalø komplekset. Den ligger som en øst – vest akse og fungere som den fjerde og afsluttende længe for både avls længerne og den 3 længet hovedbygning.


Thyrahytten
Den miljømæssige værdi knytter sig til placeringen i vandkanten over for Kalø Slotsruin, inde i hestehaveskoven. Samt bygningens relation til Kalø Hovedgård.
Kulturhistorisk værdi:
Jagthuset
Den kulturhistoriske værdi knyttet til Jagtslottet, er et kapitel i den historiske udvikling på Kalø, fra Kong Erik Menved i 1313 opførte borgen, til godset efter besættelsen, som tysk krigsgods, overgår til den danske stat.

Herudover er det ligeledes fortællingen om slægten Jenisch, besiddelser på Kalø, samt deres udvikling heraf gennem generationer.


Karlsladen
Conrad Reventlow overdrog i 1703 Kalø til Benedicte Margrete og hendes mand grev Christian Ditlev Reventlow. De ejede godser flere steder i landet og betragtede Kalø som værende en af de mindre betydningsfulde besiddelser. Godset blev opført med henblik på at der skulle bo en forpagter, hvilket er forklaringen på den relativt beskedne hovedbygning.


Thyrahytten
Når Jenisch-familien kom til Kalø om efteråret for at deltage i jagterne i Kaløskovene, fik alle skolebørn i Rønde fri for at agere klappere.

Jagten indledtes kl. 9 om morgenen, og kl. 12 samledes jægerne i Thyrahytten til jagtfrokosten, der var en meget væsentlig del af enhver god jagt. Dørene i hytten stod i dagens anledning vidt åbne, ilden buldrede i den åbne pejs og lysene var tændt på de dækkede borde.

Hvis man var rådyr i Kaløskovene og havde overlevet formiddagen, så var chancerne for at overleve resten af dagen ganske gode, for jægernes træfsikkerhed var kendeligt nedsat efter frokosten og de dertil hørende uundværlige bredfyldte snapse i Thyrahytten.
Arkitektonisk værdi:
Jagthuset
Om Hack Kampmann står der i den store danske encyklopædi, at han var ”en fremragende tegner og ofte bidrog med oplæg til udsmykninger, udstyr og møbler i sine byggerier. Klare former, stor iderigdom og fantasi præger hans arbejde, der repræsenterer afslutningen på en stilsøgende epoke”.

Et bud på en samlet stil for jagtslottet vil være ”Nationalromantik”.

Jagtslottet er bygget op omkring og indeholder elementer fra tysk-holstensk byggestil, vikingetids ornamentik og klassicisme. Dertil kommer den overvældende udsmykning af træskærearbejder samt vægmalerier udført af Hansen Reistrup.



Karlsladen
Bygningen bliver i litteraturen beskrevet som ”en flot repræsentant for 1700 tallets agerumslader opført i Holstensk byggestil”.

Arkitektonisk er bygningen båret af det kraftige bindingsværk der er udført uden overflødige detaljer, hvilket igen understøttes af det massive asymmetriske stråtag.

Indvendigt er det den nære samhørighed mellem rummets udformning, de kraftigt overdimensionerede konstruktioner og tydeligheden af at funktion har dikteret udformningen.

Det fremgår tydeligt af overflødige taphuller at laden er opført i ”genbrugstømmer”, hvilket historien ligeledes beskriver.


Thyrahytten
Den arkitektoniske værdi ligger i Thyrahyttens tydlige formsprog og referencer til de klassiske græsk – romerske templer.
Bærende fredningsværdier:
Jagthuset
De bærende fredningsværdier knytter sig holistisk til det samlede bygningsværk, der gennemgående inde som ude er båret af den ovevældende fokus på den implementerede detaljerigdom, samt disses sammenspil.

I det ydre knytter de bærende fredningsværdier sig til bygningens proportioner, den spinkle parterreetage og detaljerne ved den udkragende beletage, samt til den oprindelige materiale- og farveholdning. Et eksempel kunne være træskærearbejdet omkring de nedre dele af sternbrædderne, der fremstår som dragehoveder med synlig reference til nordisk mytologi.

I det indre knytter de bærende fredningsværdier sig til bygningens hierarkiske opdeling omkring etagernes symmetriske spejling over midteraksen. Til det smukke træskærearbejde i indgangspartiet, samt dets samspil med de udførte vægmalerier.

Ydermere knytter de bærende fredningsværdier sig til bygningens originalitet i form af den oprindelige materialeholdning og farvesætning.



Karlsladen
De bærende fredningsværdier knytter sig i det ydre til bygningens form og afgrænsning set i forhold til den øvrige bebyggelse i komplekset. Den gennemgående originalitet i form af farver og materialer. Ligeledes knytter de bærende fredningsværdier sig til den store ubrudte tagflade og den klare konstruktive logik.

I det indre knytter de bærende fredningsværdier sig til det oprindelige og uinddelte rum, den oprindelige materialeholdning, alle oprindelige detaljer der fortæller om bygningens funktion.

De elementer der er tilført er af udformning og materiale udført som enkeltstående rammer der ikke er i berøring med bygningens konstruktioner.



Thyrahytten
De bærende fredningsværdier knytter sig til Thyrahyttens originalitet samt, den oprindelige materiale og farvesætning.

I det ydre knytter de bærende fredningsværdier sig til bygningens proportioner, den egnsspecifikke materialeholdning og detaljerne omkring den sydvendte veranda.

I det indre knytter de bærende fredningsværdier sig til bygningens orientering omkring det centralt placerede ildsted.
Antal bygninger:
3
Antal andre objekter:
0
Komplekstype:
Herregård
Bebyggelsestype:
Fritliggende ejendom - Herregård
Fredningsstatus:
Fredet
Fredningsomgivelse:

Sagsbehandlinger

Type:
Tinglyst fredning
Dato:
22-12-1997
Journal nr.:
1996-911/739-0001


Dokumenter

Navn:
Fredningsbeskrivelse
Dokumenttype:
PDF-dokument


Navn:
Fredningsbeskrivelse
Dokumenttype:
PDF-dokument


Navn:
Fredningsbeskrivelse
Dokumenttype:
PDF-dokument



Omfattede bygninger: 3


Fredet bygning Grenåvej 14
Fredet bygning Grenåvej 14
Fredet bygning Grenåvej 12

Fredede omgivelser: 0



Relaterede sager: 0
Slots- og Kulturstyrelsen
Hammerichsgade 14,
1611 København V
telefon 33 95 42 00
ur   ul
 
 
dr   dl
  tap