Sag: Hæderlighedsgyden 15

Hæderlighedsgyden 15, Samsø
Fredningssag
Fredningsstatus:
Fredet og tinglyst bevaringsdeklaration
Aktuel status:
Aktiv
Antal bygninger:
1
Klik på kortet for at se et større udsnit.

Sagsoplysninger

Type:
Fredningssag
Betegnelse:
Hæderlighedsgyden 15
Aktuel status:
Aktiv
Beliggenhed:
Hæderlighedsgyden 15
Kommune:
Samsø
Omfang:
Det fjortenfags bindingsværkshus (1795, ombygget 1832 og 1870).
Fredet 1988.*
Beskrivelse:
Hæderlighedsgyden 15 ligger i den nordøstlige del af Nordby, inden for Østre Ringvej. Stuehuset ligger tilbagetrukket på de stor hjørnegrund med den østre gavl ud mod Hæderlighedsgyden. En stor have ligger syd for huset ud mod Præstegyden.

Stuehuset er et 14 fag langt længehus i sorttjæret egebindingsværk med gennemstukne bjælkeender og fodrem over en sokkel af kampesten. Tavlene er hvidkalkede og taget er stråtækt og har halmmønning. I rygningen er to hvidkalkede skorstenspiber med sokkel og udkragning og i den nordre tagflade er to og i den søndre én tagskægskvist, i hver sidder et ældre, opsprosset vindue. Den vestre gavl er grundmuret og bræddebeklædt, og den østre gavl er af lersten, begge har overgavle af sorttjærede brædder, hvori der sidder et traditionelt udført, sprossevindue. I den nordre langside er to indgange med halve møllesten foran, begge døre er tofløjede fyldingsdøre med tredelt overvindue indrammet af pilastre, der bærer en gesims af træ. Den østre af dørene er ældre, mens den vestre er udført i kopi. Endvidere er der en traditionelt udført revledør med ældre hængsler og stabler i det vestre fag. I den søndre langside er to nyere, men traditionelt udførte, terrassedøre med opsprossede glaspartier. Begge terrassedøre har en nyere pilasterindfatning lig den ældre hoveddørs, den vestre har nyere støbte trin foran og den anden et granittrin. Vinduerne er mestendels ældre, restaurerede, torammede, opsprossede vinduer, hvor den ene ramme er oplukkelig og den anden fastholdt med trævridere. De oplukkelige rammer er dels hængslet på karmen, dels på lodposten. Endvidere er et ældre, tophængt, aflangt sprossevindue i den vestre gavl. Vinduer og døre er malet i to nuancer af grøn.

I stuehusets indre er der tre gulvniveauer grundet terrænets fald. En ældre grundplan er genkendelig med to forstuer mod nord samt en langsgående midterskillevæg i næsten hele husets længde. Mod syd er der stuer og værelser og mod nord er der værelser, badeværelse og køkken. Det indre kendetegnes af en traditionel materialeholdning med bræddegulve, pudsede vægge og loftsbrædder på synligt bjælkelag. Dørene er dels nyere, dels ældre fyldingsdøre med ældre hængsler og greb. De to vestre fag er indrettet til værksted med adgang udefra, værkstedet har støbt gulv, kalkede vægge og et loft af nyere brædder. Fra værkstedet er der adgang til en lille kælder med støbt gulv med delvis synlig pigstensbelægning, kalkede, pudsede vægge af kampesten og et loft med jernprofiler, hvorimellem der er buede, støbte plader. Fra værkstedet er der adgang til tagetagen via en stige. Tageetagen er opdelt af en bræddevæg og står med synligt tagværk, der er delvist fornyet.
Bygningshistorie:
Hæderlighedsgyden 15 blev formentlig grundlagt af Rasmus Andersen Printz (1683-1772) og er stadig i slægtens eje. Stuehuset blev opført i 1795 og udgjorde tidligere en del af et større gårdanlæg, der i 1795 bestod af en 15 fag lang stuehuslænge i gårdanlæggets sydvestre del. I forlængelse af stuehuset mod øst var der en ni fag lang bygning, der blev udbygget inden midten af 1800-tallet til en sammenhængende længe, der strakte sig fra Hæderlighedsgyden til en østre længe ved Østre Ringvej. Nord for stuehuset var en pigstensbelagt gårdsplads med en brønd.

I 1832 blev stuehuset forlænget med tre fag, og omkring 1870 skulle bygningen have fået indsat nye vinduer, og bjælkelaget blev hævet, dog ikke i den vestre ende.

En vestre tværlænge blev nedrevet mellem 1911 og 1917. Formentlig omkring samme tidspunkt blev stuehuset afkortet med to til tre fag mod vest, hvorefter den nuværende vestre gavl blev opført. Tidligere fandtes et maskinhus og svinehus i forlængelse af stuehuset mod øst, dette blev nedrevet mellem 1917-30, hvorefter østre gavl blev beklædt med brædder. De sidste dele af gårdens staldbygninger blev nedrevet i 1986.
kilder:
Hæderlighedsgyden 015, Nordby, matr.nr. 55a, Nordby by. Summarisk bygningshistorisk beskrivelse. Flemming Aalund. 1989.

Historiske huse i Nordby på Samsø. Nationalmuseet. 1978.
Miljømæssig værdi:
Den miljømæssige værdi ved Hæderlighedsgyden 15 knytter sig til beliggenheden i Nordby, hvor stuehuset indgår som en integreret del af Nordbys velbevarede landsbymiljø i kraft af den traditionelle byggeskik samt materiale- og farveholdning.
Kulturhistorisk værdi:
Hæderlighedsgyden 15’s kulturhistoriske værdi knytter sig til stuehuset som rest af en af Nordbys, før mangfoldige, større gårde, hvilket kan aflæses i bygningens og grundens størrelse samt i placeringen i udkanten af byen. Bygningen er således vidnesbyrd om Nordbys ældre bebyggelsesmønster og udvikling, der tidligere bestod af et bælte bebygget med gårde lige inden for landsbyens omgivende veje, mens den tidligere forte i midten var blevet bebygget med mindre gårde og standsvendehuse (husmandssteder) omkring gadestævnet og gadekæret.

Den kulturhistoriske værdi knytter sig i det ydre til stuehusets egnskarakteristiske konstruktion, der kendetegnes af egebindingsværket med fodrem og gennemstukne bjælkehoveder, ligesom den manglende brug af skråbånd og fjælegavle af sorttjærede brædder er karakteristisk for Nordby. Hertil kommer det ubrudte, stråtækte tag med tagskægskviste, skorstenspiberne og de tofløjede fyldingsdøre. Endvidere er vinduesfagene med en gående ramme og en ramme holdt fast med trævridere karakteristiske for Nordbys ældste bebyggelser. De hævede bjælkelag vidner om forbedringen af loftshøjden i det indre, der blev udført i 1870, mens de lavereliggende bjælker i fagene mod vest afspejler den oprindelige dimensionering af opholdsrummene.

Den kulturhistoriske værdi knytter sig i det indre til den genkendelige ældre grundplan med to forstuer og langsgående midterskillevæg. De bevarede skorstene vidner om gårdhusenes traditionelle disponering omkring to skorstene, hvor den ene skorsten var knyttet til dagligstuen og den anden til bryggers ved bageovn og gruekedel. Hertil kommer den traditionelle placering af køkkenet mod nord og stuer mod syd. Gårdenes stuehuse havde typisk tre sammenhængende stuer, typisk en mindre to fags stue, en tre fags storstue og en tre fags dagligstue, som det også kan ses i Hæderlighedsgyden 15. Endvidere kommer den uudnyttede tageetage samt den mindre kælder og de to fag med værksted mod vest. Endelig kommer de ældre bygningsdele og -detaljer, der vidner om stuehusets alder.
Arkitektonisk værdi:
Den arkitektoniske værdi knytter sig til den klart definerede, langstrakte bygningskrop med ubrudte tagflader og to skorstenspiber i rygningen. Kampestenssoklen og tagfladerne fremhæver bygningens horisontalitet, mens det opstolpede bindingsværk og de talrige, taktfast placerede vinduer rytmisk opbryder langsiderne. Endvidere resulterer konstruktionen i bindingsværk med overgavle af brædder, kampestenssoklen og det stråtækte tag i et enkelt og gedigent udseende.
Bærende fredningsværdier:
De bærende fredningsværdier knytter sig i det ydre til det klart afgrænsede volumen i bindingsværk med fodrem og gennemstukne bjælkehoveder, kampestenssokkel, gavle af grundmur og lersten med overgavle af brædder, stråtækt og ubrudt heltag med tagskægskviste, mønning af strå og to skorstenspiber. Hertil kommer de ældre vinduer med en oplukkelig ramme og én ramme fastholdt af trævridere, den ældre indramning af hoveddøren mod øst samt de traditionelt udførte døre med indramninger og revledøren. Endvidere kommer trapper af møllesten og granit samt den traditionelle materialeholdning.

De bærende fredningsværdier knytter sig i det indre til de genkendelige dele af den ældre grundplan med to forstuer og to skorstene, langsgående midterskillevæg, sammenhængende stuer mod syd og køkken mod nord.  De bærende fredningsværdier knytter sig ligeledes til udhusfunktionen mod vest, den lille kælder og tagrummet med synligt tagværk. Endvidere til de ældre bygningsdele og -detaljer, herunder bjælkelag og bræddelofter, pigstensbelægningen i kælderen, kælderens mure af kampesten, fyldingsdøre med hængsler og greb samt vinduernes stormkroge og anverfere. Endelig også til den traditionelle materialeholdning.
Antal bygninger:
1
Antal andre objekter:
0
Fredningsstatus:
Fredet og tinglyst bevaringsdeklaration
Fredningsomgivelse:

Sagsbehandlinger

Type:
Bevaringsdeklaration
Dato:
01-10-1988
Begrundelse:
Journal nr.:
626-12-8/88

Type:
Tinglyst fredning
Dato:
08-06-1988
Begrundelse:
Journal nr.:
621-12-92/86


Dokumenter

Dokumenttype:
Undersøgelse
Beskrivelse:
Hæderlighedsgyden 015, Nordby, matr.nr. 55a, Nordby by, Nordby. Summarisk bygningshistorisk beskrivelse. 1 side samt udskrift af arkivalier, fotografier og tegninger. Flemming Aalund. Marts 1989.


Navn:
Fredningsbeskrivelse
Dokumenttype:
PDF-dokument
Beskrivelse:
Fredningsbeskrivelse



Omfattede bygninger: 1


Fredet bygning Hæderlighedsgyden 15

Fredede omgivelser: 0



Relaterede sager: 0
Slots- og Kulturstyrelsen
H.C. Andersens Boulevard 2
1553 København V
telefon 33 95 42 00
ur   ul
 
 
dr   dl
  tap