Sag: Vestergyde 3

Vestergyde 3, Samsø
Fredningssag
Fredningsstatus:
Fredet
Aktuel status:
Aktiv
Komplekstype:
Bondegård
Antal bygninger:
4
Klik på kortet for at se et større udsnit.

Sagsoplysninger

Type:
Fredningssag
Betegnelse:
Vestergyde 3
Aktuel status:
Aktiv
Beliggenhed:
Vestergyde 3
Kommune:
Samsø
Omfang:
Den firelængede bondegård med stuehuset (ca. 1880) og de tre længer (1700-tallet), brønden samt pigstensbelægningen på gårdspladsen og ved nordlængens nordside. Fredet 1998.
Beskrivelse:
"Tinglyst bevaringsdeklaration 18. november 2005 Lokalitetsbeskrivelse fra august 1997, Rikke Tønnes: Gården, som er beliggende på en åben tofte, er udformet med gennemgående øst- og vestlænger med frie gavlpartier og derimellem forbindelseslænger. Anlægget er i en etage med heltag og pikstensbelagt gårdsrum. Tilsammen danner længerne et kvadrat med ydermålene c. 35x35 m. Det sydvendte stuehus er opført på et kampestensfundament i bindingsværk med fodrem, fyldtømmer og kæmmet bjælkelag. Tavlene er vandskurede og står gule; tømmeret er brunt. Det oprindelige stråtag med tre tagskægskviste er i nyere tid erstattet med et tag af røde og sorte bølgeplader. Kvistene er samtidig nedtaget, men er bevaret til eventuel senere genopsætning. I taget ses to skorstene. De grønmalede vinduer er gamle med to rammer og tværsprosser. Til gårdsiden findes en rødmalet tofløjet hovedindgangsdør med grøn- og hvidmalede fyldninger, overvindue og udskåret træindfatning med knægte, som tidligere har båret en trekantsfronton. Til døren fører en totrinstrappe af tidligere gravfliser. Desuden indeholder facaden en enkelt fyldningsdør malet i røde/hvide/grønne farver. Stuehusets haveside er udstyret med en enkelt dør af ældre dato med glasparti foroven delt af to tværsprosser. Stuehusets plan synes ikke at have undergået større forandringer, hvorimod rumfunktionerne flere steder er ændret. Også indretningen er ret velbevaret. Hovedparten af gulvene, hvoraf flere har væg-til-væg-tæpper, er angiveligt bræddegulve. Bjælkelofterne er enten beklædt med masonitplader, pudsede eller fremstår med synlige brædder. I de finere rum findes fyldningsdøre; ellers har længen revledøre. Østlængens langsider står i bindingsværk med fodrem, fyldtømmer og gennemstukne bjælkeender, som er tjæret, samt hvide, vandskurede tavl. Gavlene og et enkelt fag i længens nordøstlige hjørne er grundmuret. Gavltrekanterne har bræddebeklædning. Taget er af strå; dog er den sydlige del af østsiden udskiftet med grønne bølgeplader. I taget ses en enkelt skorsten. Østlængen har en gennemkørselsport i det fjerdesidste fag mod nord med en revleport. Portrummet er pigstensbelagt og udstyret med en todelt revledør og en fyldningsdør med overvindue. På længens vestvendte gårdside er en tidligere port erstattet med et opsprosset nirudet vindue. Den oprindelige tagskægskvist over portfaget er bevaret. Facaden har desuden en fyldningsdør. Østfacaden har to revledøre; den ene er i nyere tid forhøjet og udstyret med en ny indvendig glasdør. Endnu en revledør er i nyere tid blevet fjernet og erstattet med et todelt opsprosset vindue. Samtidig synes nogle af vinduerne at være flyttet. Næsten alle længens vinduer er gamle og uregelmæssigt placerede vinduer af varierende størrelse med opsprosning; hovedparten todelte og seksrudede. Størstedelen af længen rummede tidligere økonomirum, men er nu indrettet til en selvstændig beboelse. I den anledning er der foretaget nogle ændringer af etageplanen, således er det gamle storkøkken nu omdannet til et moderne køkken/alrum. Derudover er indretningen ret intakt bl.a. med bjælkelofter og fyldningsdøre. I længens sydende findes et kampstenssat kælderrum med pikstensgulv og ny isolerende loftsbeklædning. Nordlængen ud til Vestergyde er opført på en kampestenssyld i bindingsværk med fodrem, fyldtømmer og har på nordsiden gennemstukne bjælkeender. Tømmeret er tjæret; tavlene står hvide og vandskurede. Længen afsluttes med et stråtag, som på en del af gårdsiden i nyere tid er erstattet med røde bølgeplader. Samtidig er den ene af to tagskægskviste nedtaget. Længen har tre todelte, sorttjærede revledøre, lave staldvinduer med træramme og to lodrette sprosser til gadesiden og staldvinduer i jern mod gården. Nordlængen rummede tidligere stalde for grise, køer, heste, geder og kalve. Nu anvendes rummene til opbevaring. Endvidere findes der et malkemaskinerum med intakt udstyr. Lofter og gulve står uændrede og en betydelig del af staldinventaret er tillige bevaret. Vestlængen står også i bindingsværk med fodrem, fyldtømmer og tildels med gennemstukne bjælker. Enkelte steder er længen omsat til grundmur. Gavlene har udskårne knægte og bræddebeklædt gavltrekant. Tømmeret er tjæret; tavlene hvide og vandskurede. I den sydlige ende af længen er stråtaget i nyere tid erstattet med grå bølgeplader. Længen har to portgennemkørsler med revleporte. På den ene portstolpe ses årstallet 1780. Hovedparten af vinduerne er lave staldvinduer med træramme og to lodrette sprosser, men der findes også enkelte staldvinduer i jern og todelte, opsprossede vinduer. Vestlængen indeholdt tidligere lo, hestegang, stald og karlekammer. Den sydligste del, hvor loen lå, er nu omdannet til en toværelses gæstelejlighed, mens resten af længen anvendes til opmagasinering. Gulve, lofter og en del af den gamle indretning m.m. er bevaret. Vedligeholdelsestilstand Gården trænger til en istandsættelse af bl.a. stråtagene, men et hurtigt forfald på grund af utætte tage og sammenstyrtningstruede tagkonstruktioner er umiddelbart afværget med nye pladetage og delvis udskiftning af spær m.m. Bygningshistorie Gårdanlægget bærer præg af en lang tilblivelseshistorie. En løsholt bærer en inskription og årstallet 1673. Øst-, vest- og nordlængen indeholder uden tvivl væsentlige dele fra 1700-tallet, men der synes at være sket nogle ændringer og tilbygninger i første halvdel af 1800-tallet. Stuehuset i syd stammer fra c. 1880. For bygningshistorien henvises i øvrigt til ""Historiske huse i Nordby på Samsø"", udgivet af Nationalmuseet, 1978. Nordby har i århundreder været en af landets største landsbyer med langt over hundrede gårde og huse samlet i en klynge omkring gadekæret og skarpt afgrænset fra det åbne land af ringveje. Den store gård er en gammel skipper-/bondegård, som aldrig er blevet udflyttet, men fortsat på karakteristisk vis ligger i udkanten af Nordby, mens de jordløses huse samler sig om landsbyens gadekær og forten. Kun få af de gamle gårde er bevaret i Nordby. Ejendommen har været i samme slægts eje ubrudt i 11 generationer. Den rummer nu to boliger og en gæstelejlighed. De tidligere stalde o.lign. benyttes til opmagasinering. Gårdens historie er angiveligt velbelyst med skriftligt materiale, og desuden forefindes der en del husgeråd, dragter, landbrugsredskaber o.lign., som kan fortælle om livet på stedet gennem mange generationer. På den baggrund ønsker ejerne at indrette 1-2 rum med temaudstillinger, som skal være tilgængelige for grupper på landsbyvandring og andre interesserede, hvilket i en vis udstrækning allerede sker. Som en opfølgning på Nationalmuseets registrant blev en række ejendomme i Nordby foreslået fredet i 1987. Det Særlige Bygningssyn indstillede ved den lejlighed gården, Vestergyde 3, til fredning på grund af dens arkitektur- og kulturhistoriske betydning i Nordby og for dansk bygningskultur. Den daværende ejer protesterede mod fredningen, som derefter blev opgivet. Siden 1987 er der nyindrettet en bolig i østlængen og væsentlige dele af stråtagene er udskiftet med bølgeplader. Tagskægskviste m.m. er dog gemt ""til bedre tider"", og de senere års ændringer er efter sigende registreret med før/efter fotos af ejeren. Planforhold Der er fremlagt forslag til en bevarende lokalplan for Nordby. Kommuneatlas Der er udarbejdet kommuneatlas for Samsø Kommune i 1990. Heri fremgår det, at gården, Vestergyde 3, har høj bevaringsværdi."
Bygningshistorie:

kilder:

Miljømæssig værdi:

Kulturhistorisk værdi:
Den kulturhistoriske værdi knytter sig overordnet til Vestergyde 3 som et ganske velbevaret eksempel på en af Nordbys store skipper-/bondegårde, med stuehus fra omkring 1880 og udlænger, der har deres oprindelse i 1700-tallet. En stolpe og løsholt i nordlængen bærer henholdsvis årstallet 1780 og 1791. Der knytter sig tillige kulturhistorisk værdi til gårdens placering i udkanten af Nordby, hvorfra den aldrig er blevet udflyttet. 

Den kulturhistoriske værdi knytter sig i det ydre til bygningernes konstruktion i bindingsværk med fodrem, fyldtømmer og kæmmet bjælkelag på et kampestensfundament og, for avlslængerne, med gennemstukne, forkilede bjælkehovedtapper og udskårne gavlknægte. Hertil kommer det stråtækte heltag med lyngmønning, sugfjæl, tre tagskægskviste og tre skorstenspiber. Der knytter sig tillige kulturhistorisk værdi til den traditionelle farvesammensætning med hvidkalkede tavl, opstolpet bindingsværk og tofarvet træværk i stuehuset. Den gule farve, til stuehuset, er en tradition hentet fra Nordfyn og Østjylland, hvor den dominerede. Hertil kommer de ældre bygningsdele og -detaljer, der vidner om bygningernes alder, oprindelige brug samt gårdens udvikling gennem tiden, herunder de oprindelige og ældre småsprossede vinduer, fyldings- og revledøre, -porte og -luger. Farverne er de for landbindingsværkshusenes fra før 1900 traditionelle farver, som jernoxidrød, gulokker og sort. Den blyhvide farve til nogle af vinduesrammerne er formentlig fra efter 1900.

Derudover er den kulturhistoriske værdi i det ydre relateret til det let aflæselige hierarki mellem længerne, der tydeligt afspejler de oprindelige funktioner, hvor stuehuset i sydlængen og en del af østlængen har større vinduer og tofløjede og enkelte fyldingsdøre, mens længerne, der har været anvendt til stald, lo og lade, har mindre træ- og støbejernsvinduer samt revledøre, -porte og -luger. De tre skorstenes placering i tagryggen understøtter tillige hierarkiet og fremhæver stuehuset, som den vigtigste bygning. 

Den kulturhistoriske værdi i stuehusets indre knytter sig til de bevarede dele af grundplanen, hvor køkken, stuer og værelser har deres oprindelige placering, men som også er kendetegnet af sammenlægninger af rum i nyere tid. Den kulturhistoriske værdi knytter sig endvidere til de ældre og traditionelt udførte bygningsdele og -detaljer i stuehuset, herunder revledøre med beslag og fyldingsdøre med gerichter, hængsler og greb, synlige loftsbjælker imellem samt vinduesdetaljer og enkelte bræddegulve. Stuehusets interiør står for øvrigt med en blanding af ældre og oprindelige bygningsdele og nyere overflader. 

I avlslængernes indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til de enkle planløsninger, der afspejler rummenes tiltænkte brug, ligesom bygningernes slidstærke, enkle materialeholdning svarer til deres oprindelige brug til dyrehold og lade.
Arkitektonisk værdi:
Den arkitektoniske værdi knytter sig i det ydre til gårdens helhed med stråtækte og hvid- og gulkalkede længer placeret omkring den store pigstensbelagte gårdsplads. De kraftige stråtage, kun brudt af enkelte tagskægskviste, giver gårdens længer tyngde og binder de forskellige længer sammen. Den gennemgående brug af opstolpet tømmer giver tillige anlægget en karakteristisk og pyntelig karakter, ligesom tømmeret på fin vis opdeler bygningskroppene i en taktfast rytme. De store revleporte giver desuden gården et robust udtryk.

Den arkitektoniske værdi knytter sig for stuehuset også til skorstenspiben, de torammede vinduer og tofløjede og enkelte hoveddøre, med profilerede gerichter og overvinduer, som markerer stuehuset som anlæggets vigtigste bygning.  Arkitekturen er ærlig i sit udtryk ved de enkle materialer og få dekorationer, der begrænser sig til vinduer og fyldingsdøre.

I det indre knytter den arkitektoniske værdi sig til stuehusets næsten intakte planløsning samt plankegulve, lofter med synligt bjælkelag, fyldingsdøre med indstukne hængsler og gerichter, revledøre med beslag og vinduernes detaljer, der giver bygningens indre et enkelt og elegant udtryk. I de øvrige længerne knytter den arkitektoniske værdi sig i det indre til den bevarede planløsning med det bevarede inventar.
Bærende fredningsværdier:
De bærende fredningsværdier for Vestergyde 3 knytter sig til det samlede anlæg, bestående af de fire længer omkring den pigstensbelagte gårdsplads med brønd. 

De bærende fredningsværdier knytter sig i det ydre til længernes konstruktion i bindingsværk på kampesten, med alle detaljer og de ubrudte tagflader med skorstenspiber i stuehusets rygning. Hertil kommer de to portrum i henholdsvis øst- og vestlængen, tagskægskvistene, originale, ældre og traditionelt udførte vinduer og hoveddøre med alle detaljer samt avlslængernes staldvinduer i træ og støbejern og de sortmalede eller –tjærede revleporte-, -døre og –luger. Endelig gælder det den traditionelle materialeholdning og farveanvendelse. 

De bærende fredningsværdier knytter sig i det indre til alle længers bevarede dele af den oprindelige og ældre planløsning samt de oprindelige og ældre bygningsdele og -detaljer. Især det synlige bjælkelag samt de ældre fyldingsdøre og revledøre med alle detaljer. Endelig knytter de bærende fredningsværdier sig til den overordnede traditionelle materialeholdning.
Antal bygninger:
4
Antal andre objekter:
0
Komplekstype:
Bondegård
Bebyggelsestype:
Landsby - Indenfor ældre landsby
Fredningsstatus:
Fredet
Fredningsomgivelse:
Fredningsomfang ; Fredningsomfang ; Fredningsomfang

Sagsbehandlinger

Type:
Tinglyst fredning
Dato:
18-11-2005
Begrundelse:
Den firelængede gård med stuehus (c. 1880) og tre længer (1700-tallet), brønden samt pikstensbelægningen på gårdspladsen og nordlængens nordside har de arkitektoniske og kulturhistoriske værdier, der kan begrunde en fredning. Gården er et ret velbevaret eksempel på en af de store skipper-/bondegårde i Nordby, hvoraf der kun er bevaret få. Det beklages dog, at der i nyere tid er sket flere ændringer af østlængen, og at væsentlige dele af stråtagene er udskiftet med skæmmende pladetage.
Journal nr.:
1996-911/741-0004

Type:
Bevaringsdeklaration
Dato:
18-11-2005
Begrundelse:
Journal nr.:
2003-123/741-0002


Dokumenter

Dokumenttype:
PDF-dokument



Omfattede bygninger: 4


Fredet bygning Vestergyde 3
Fredet bygning Vestergyde 3
Fredet bygning Vestergyde 3
Fredet bygning Vestergyde 3

Fredede omgivelser: 3

Signatur Fredningsomfang
Signatur Fredningsomfang
Signatur Fredningsomfang


Relaterede sager: 0
Slots- og Kulturstyrelsen
H.C. Andersens Boulevard 2
1553 København V
telefon 33 95 42 00
ur   ul
 
 
dr   dl
  tap