Sag: Skanderborg Rådhus

Adelgade 38, Skanderborg
Fredningssag
Fredningsstatus:
Fredet
Aktuel status:
Aktiv
Komplekstype:
Rådhus
Antal bygninger:
2
Klik på kortet for at se et større udsnit.

Sagsoplysninger

Type:
Fredningssag
Betegnelse:
Skanderborg Rådhus
Aktuel status:
Aktiv
Beliggenhed:
Adelgade 38
Kommune:
Skanderborg
Omfang:
Rådhuset med sidebygning (1860 af Hans Chr. Zeltner).
Fredet 1978. *
Beskrivelse:
Bygningsanlægget indgår i en samlet bebyggelse bestående af en hovedbygning i røde sten og to sidebygninger i gule sten. Denne rapport omhandler hovedbygningen og den nordre sidebygning, der begge er omfattet af fredningen. Disse bygninger er sammenbyggede ved en mindre enetages bygning på gårdsiden. Nordfløjen har ligeledes en kort sidebygning ud fra den sydlige del af gårdsiden.  Bygningerne er i to stokværk og delvis kælder mod torvet. Sammenbygningen er dog kun i en etage. Bygningerne er grundmurede, på hovedbygningen ses tilhuggede granitsokkelsten nederst i den fremspringende og høje pudsede sokkel. Sidebygningen har ligeledes en muret, fremspringende sokkel i blankt murværk. Hovedbygningen er muret i røde, håndstrøgne teglsten og sidefløjen er gule sten. Hovedbygningens bagfacade og den korte sidebygning er pudset og malet med silikatmaling. Gavlmurene er ført op over taget og afsluttes med kamtakker. Både hoved- og sidebygning er opført i historicistisk stil inspireret af gotikkens murstensarkitektur. Dette afspejler sig i de talrige murdetaljer af formsten, blændingsfelter og ikke mindst de kamtakkede gavle og sidbygningens gavle med top- og fodtakker. Tagene er heltage, hængt med blådæmpede tegl. Der ses flere ventilationsskorstene i tagrygningen. Hovedbygningen har et tårn over indgangen i det let fremhævede midterfag. Tårnet afsluttes af et firesidet spir beklædt med sekskantet naturskiferplader. Spiret afsluttes med en vindfløj. Vinduerne er oprindelige småtopsprossede to- eller firrammede vinduer med. Samtlige vinduer er hvidmalede. Hoveddørene er ældre, muligvis fra om- og tilbygningen omkring 1920. Dørene er henholdsvis to- og enfløjede og sandsynligvis udført af eg og foran disse er granittrapper med enkle metalværn.

Det samlede anlæg er symmetrisk opbygget og tilbagetrukket fra de øvrige bygninger i gaden, hvorved der opstår et torv foran hovedbygningen. Bygningerne har repræsentativt udsmykkede facader mod torvet, mens gårdsiderne og langsiderne står uden dekoration. Begge sidebygningerne kobler sig til hovedbygningen med portbuer med kamtakker. Portbuen mod nord indgår i dag i den enetages mellembygning mellem hovedfløjen og den nordre sidebygning, mens portbuen mod syd stadig markerer indkørslen til arealet bag bygningerne.

Hovedfløjen er i det indre præget af en delvis nyere planløsning med en sandsynligvis oprindelig treløbs hovedtrappe i tilknytning til hovedindgangen. Både stueetage og første sal har centrale fordelingsgange, der giver adgang til mindre rum mod gade og gård. I stueetagen har tillige lidt større rum i den sydlige del. I det korte sidehus er en sekundær trappe, der sandsynligvis er fra opførelsen.

Indvendigt står den nordlige sidebygning mest autentisk. Den gamle byrådssal, der senest har været anvendt til retslokale og nu kun bruges sporadisk som parolesal for politiet, står sandsynligvis som oprindeligt. Væggene er forsynet med paneler i træ og pudsen på overvæggene er bemalet med motiver udført af maleren Harald Borre (1891-1964). Væggene er prydet med hvide pilastre og loftet er et hvidmalet kassetteloft udført med stuk og bemalede rosetter. I loftet hænger også tre oprindelige lysekroner. En del af inventaret herunder stole og bænke, har sandsynligvis altid stået i salen.

Vægge og lofter i gange og trappeopgang er ligeledes udsmykket og med bemalede border og rosetter. Fyldingsdøre og tilhørende forkrøppede indfatninger er velbevarede.
Bygningshistorie:
Hovedbygningen er opført i 1860 som råd- ting- og arresthus efter tegninger af Christian Zeltner. Allerede i 1858 blev den søndre sidebygning opført, ligeledes tegnet af Hans Chr. Zeltner (1826-1889). Bygningen blev opført som kommuneskole og fungerede som sådan frem til slutningen af 1950-erne, hvorefter den har haft flere funktioner og ejes i dag af Skanderborg Kommune. Sidebygningen er ikke omfattet af fredningen. I Hovedbygningens stueetage var der oprindeligt retslokaler, celler og bolig for arrestforvareren. På førstesalen var byrådssalen og amtsrådssalen med tilhørende gemakker. I 1920 blev den nordlige sidebygning opført muligvis efter tegninger af arkitekt Frimodt Clausen. Med tilbygningen i 1920, flyttede byrådssalen med udvalgsværelser og garderobe hertil, og der blev indrettet politistation i stueetagen. Hovedbygningen blev samtidig stærkt ombygget og i den gamle byrådssal på 1. sal, blev der indrettet retslokale.
Hovedanslaget i anlægget er lagt af arkitekt Hans Chr. Zeltner under opførelsen af de 2 første huse. Arkitekten Hans Christian Zeltner (1826-1889) kom i murerlære og blev antaget på Kunstakademiets arkitektskole i København i 1843, hvor han sluttede sine studier i 1849. Han fungerede siden som medarbejder hos Frederik Ferdinand Friis, hvor han var konduktør på Horsens Tugthus i 1852. Zeltners øvrige værker er blandt andet Silkeborg Råd-, dom- og arresthus, (1857), Silkeborg Præstegård (1857-58), Distriktslægebolig i Silkeborg (1858).

I 1985 flyttede kommunen byrådsmøderne til en anden lokalitet og byrådssalen anvendtes herefter til retssal. I dag fungerer hele bygningen som politistation, og retssalen anvendes nu af politiet som parolesal. Med undtagelse af sidebygningen fremstår Skanderborg Rådhus i dag stærkt ombygget uden mange oprindelige spor.
kilder:
Skanderborg Leksikon. Skanderborg Historiske Arkiv
Skanderborg Historiske Arkiv. 2014

Danske byer og deres mænd. Skanderborg By. Andr. K Jensen 1919

Skanderborg Kommune, Rådhusgården. Teknisk Forvaltning 1988
Miljømæssig værdi:
Den miljømæssige værdi ved Adelgade 38 knytter sig til anlæggets tilbagetrukne beliggenhed langs Adelgade. Med deres beslægtede facadeudtryk giver de en regelmæssig og harmonisk afgrænsning af torvet mod vest. Herudover har de en fin sammenhæng i arkitektur og proportionering til de øvrige bygninger i området. Torvet har overalt bevaret sin ældre brostensbelægning, hvilket er med til at fastholde torvets samhørighed med Tinghuset.
Kulturhistorisk værdi:
Den kulturhistoriske værdi ved Skanderborg Rådhus knytter sig til bygningens oprindelse som råd-, ting og arresthus. Den kulturhistoriske værdi knytter sig også til bygningens historicistiske stiludtryk. Gennem den historicistiske stil, hvor man ved at anvende formsprog og bygningsdetaljer, som i dette tilfælde er inspireret af gotikken og enkelte klassicistiske elementer, søgte man at give bygningen et fornemt og myndigt udtryk. I modsætning hertil står bagsiden og langsiderne, der med deres beskedne udsmykning tydeligt er anlæggets sekundære sider. Hertil kommer bygningens placering ved en af byens ældste hovedstrøg centralt i Skanderborg, hvilket understreger bygningens oprindelige funktion og høje status i byen.

I det indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til den bevarede, oprindelige og ældre planløsninger i begge fløje, hvoraf den står mest synlig i den nordre sidefløj. Hertil kommer væggenes og lofternes detaljer og bemalinger herunder oprindelige døre, lysekroner og inventar, der alle afspejler den herskende smag på opførelsestidspunktet.

Arkitektonisk værdi:
Den arkitektoniske værdi knytter sig i det ydre til de enkelte bygningers beslægtede udformning og materialer, herunder gavlkamme og ventilationsskorstene samt de oprindelige vinduer og døre og deres udformning.
I hovedbygningen knytter den arkitektoniske værdi sig endvidere til bygningens velproportionerede hovedform, der træder frem i kraft af den strengt symmetriske facade og det centrale tårn med urskiven. Dette understreges yderligere af den effektfulde dekoration og ornamentik som tilsammen giver bygningen en markant og fornem karakter. De næsten ubrudte tagflader giver et roligt udtryk, som bevirker, at bygningen ikke kommer til at virke overlæsset, på trods af facadens rige ornamentering.

I det indre knytter den arkitektoniske værdi sig til de bevarede detaljer og bemalinger i nordre sidefløj. Hertil kommer den høje håndsværksmæssige standard på døre og gerichter samt lofternes stukkatur, der ligeledes er med til at understrege bygningens fortid som Råd-, ting- og arresthus i Skanderborg.
Bærende fredningsværdier:
De bærende fredningsværdier knytter sig i det ydre til facadernes rigt detaljerede murværk og den oprindelige døre- og vinduesudformning. Hertil komme bygningerne konstruktion i grundmure i henholdsvis røde og gule sten, de stort set ubrudte heltage hængt med blådæmpede tegl, det firesidede, skiferdækkede spir med vindfløj. Hertil kommer samtlige oprindelige bygningsdele og -detaljer, herunder vinduer døre, murdetaljer, ventilationsskorstene kamtakker, fod- og toptakker blændinger, tapper og lamper. Hertil kommer den traditionelle materialeholdning. 

I det indre knytter de bærende fredningsværdoer sig til de bevarede dele af den oprindelige og ældre planløsning i begge bygninger. Hertil komme rsamtlige ældre og oprindelige bygningsdele. I den nordre sidebygning knytter de bærende fredningsværdier i det indre sig særligt til byrådssalens indretning og udstyr, væggenes og lofters bemaling og bevarede detaljer på vægge, loftstukkatur og døre, herunder den traditionelle farve- og materialeholdning.

Antal bygninger:
2
Antal andre objekter:
0
Komplekstype:
Rådhus
Fredningsstatus:
Fredet
Fredningsomgivelse:

Sagsbehandlinger

Type:
Tinglyst fredning
Dato:
22-02-1978
Begrundelse:
Journal nr.:
66-12-94/77

Type:
Bevaringsdeklaration
Dato:
28-09-2017
Journal nr.:
17/06964


Dokumenter

Navn:
Fredningsbeskrivelse
Dokumenttype:
PDF-dokument



Omfattede bygninger: 2


Fredet bygning Adelgade 38
Fredet bygning Adelgade 38

Fredede omgivelser: 0



Relaterede sager: 0
Slots- og Kulturstyrelsen
H.C. Andersens Boulevard 2
1553 København V
telefon 33 95 42 00
ur   ul
 
 
dr   dl
  tap