Sag: Gæstgivergården Jylland, Skruestikken (tidl.) (fredning ophævet)

Bygningen ligger på hovedstrøget Adelgade, centralt i Skanderborg. Bygningen er mod nord bygget sammen med naboejendommen, mens der på gårdsiden er tilbygget et sidehus samt en mindre, nyere udskud. Sidehuset er ikke fredet. På grund af opfylding af gaden, ligger bygningens facade omtrent en meter under gadeniveau. Terrænforskellen mellem sokkel og fortov er skærmet af stenborner med kæder imellem.

Bygningen er én etage høj, opført i sortopstolpet bindingsværk med hvidmalede tavl og et teglhængt heltag belagt med røde vingetegl der er valmet mod syd. I rygningen sidder to murede skorstenspiber og tagfladerne er ubrudte på nær tre ældre tagvinduer og en nyere udluftningshætte. Facaden er kendetegnet ved mønstermurede tavl af flensborgsten, sugfjæl med karnis, en asymetrisk placeret frontkvist i bindingsværk med tegltag og opsprosset vindue samt en traditionel tofløjet fyldingsdør. Den sydlige gavl og gårdsidens bindingsværk er mere spinkelt end facadens, tavlene er ikke mønstermurede og sugfjælen er uden karnis. Udskuddet er grundmuret med tegltag og et større, nyere kvadratisk vindue med blyopsprosset glas i varierende farver. Bygningens vinduer er alle nyere torammede termovinduer med tre ruder i hver ramme. Under bygningens sydlige del findes en mindre kælder med nedgang fra gården. Kælderdøren er en ældre revledør og i kælderen er bevaret ses blandt andet kampestensfundamentet og stueplanets oprindelige plankegulv. 

I det indre er bygningen kendetegnet ved en traditionel planløsning med en forstue med en ældre trappe til tagetagen, en gennemlyst stue mod syd, to større stuer mod gaden nord for forstuen samt toilet og et mindre rum mod gården. Tagetagen er delvist indrettet med værelser og et badeværelse. Interiørerne er generelt kendetegnet ved nyere overflader på gulve, vægge og lofter, herunder tapeter og systemplader. Bag de nyere overflader findes en række ældre og oprindelige bygningsdele herunder plankegulve af egetræ og bræddelofter med profileret bjælkelag. Der er tillige bevaret flere ældre fyldingsdøre, herunder en barok enfyldingsdør med delvist bevarede bladhængsler samt en række ældre gerichter.

I det ydre knytter den kulturhistoriske værdi sig til bygningen som en velbevaret repræsentant for 1700-tallets bindingsværksarkitektur med teglhængt heltag, frontkvist og to traditionelle skorstenspiber i rygningen. Selve placeringen har ligeledes kulturhistoriske værdi, idet bygningen blev opført som gæstgiveri uden for byporten, hvilket fortæller om både byens udvikling og om datidens behov for at traktere tilrejsende. Der knytter sig ydermere stor kulturhistorisk værdi til den traditionelle forskel på den ”fine”, repræsentative facade med mønstermuring af flensborgsten og profileret sugfjæl, og så den mere ydmyge og enkle gårdside med en irregulær vinduessætning og kældernedgang. Forskellen ses også tydeligt i bindingsværkets dimensionering, der både er kraftigere og mere regelmæssigt i facaden, end i gavlen og på gårdsiden.   

I bygningens indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til den delvist bevarede, ældre planløsning med den traditionelt placerede trappe i forstuen, stuerne mod gaden og mindre rum mod gården samt to skorstene, der vidner om, at bygningen både har fungeret som beboelse og gæstgiveri. Den kulturhistoriske værdi knytter sig ligeledes til de, under de nyere overflader, bevarede oprindelige og ældre bygningsdele, herunder egeplankegulve og profilerede loftsbjælker, der fortæller om hvordan bygningen oprindeligt fremstod. De ældre fyldingsdøre og gerichter har ligeledes stor kulturhistorisk værdi.

I bygningens ydre knytter de bærende fredningsværdier sig til den én etage høje bindingsværksbygning fra 1700-tallet med teglhængt heltag med frontkvist og skorstenspiber i rygningen. Til alle oprindelige og ældre bygningsdele og detaljer samt til den markante forskel på gårdsiden, gavlen og facaden, herunder facadens mønstermurede tavl af flensborgsten, og den profilerede sugfjæl. Hertil kommer kælderen og den traditionelle materialeholdning.     

I bygningens indre knytter de bærende fredningsværdier sig til de bevarede dele af den ældre planløsning med forstue med trappe til tagetagen, stuer mod gaden og mindre rum mod gården. Til skorstenene samt de bevarede oprindelige og ældre bygningsdele og detaljer, herunder plankegulve, fyldingsdøre, gerichter og bræddelofter med profileret bjælkelag. Hertil kommer den traditionelle materialeholdning.