Sag: Kastanievej 16

Kastanievej 16, Rudersdal
Fredningssag
Fredningsstatus:
Med omgivelser fredet
Aktuel status:
Aktiv
Komplekstype:
Villa
Antal bygninger:
1
Klik på kortet for at se et større udsnit.

Sagsoplysninger

Type:
Fredningssag
Betegnelse:
Kastanievej 16
Aktuel status:
Aktiv
Beliggenhed:
Kastanievej 16
Kommune:
Rudersdal
Omfang:
Villaen (1933 af tømrermester L.V. Sørensen) med have (1979 af landskabsarkitekt C.Th. Sørensen). Fredet 2021
Beskrivelse:
Kastanievej 16 indgår i et ældre, varieret villakvarter med forholdsvis store grunde og en beplantning, der er vokset godt til. Huset ligger orienteret omtrent nord-syd på en trekantet matrikel.

Villaen er en traditionel murermestervilla opført efter Bedre Byggeskiks idealer. Den er i én etage med udnyttet tagetage og kælder. Murværket er stænkpudset i en grågul farve og afsluttes af en hvid muret gesims, der fortsætter som et bånd hen over gavlen. En kvadermuret indramning omkring hoveddøren er ligeledes fremhævet i hvidt. Bygningen har rødt halvvalmet tegltag med en centralt placeret skorstenspibe i rygningen. Taget brydes af en kvist i hver langside. I tagfladen mod vejen sidder endvidere to velux-vinduer, og mod haven et enkelt ældre jernvindue. De oprindelige småsprossede vinduer er bevaret og står i dag blåmalede. I sydgavlen er der endvidere en fransk altan, der ligeledes stammer fra opførelsen. En støbt trappe med tre trin og smedejernsgelænder fører op til hoveddøren, som er en blåmalet fyldingsdør med ti felter og et overvindue med sprosser i vinkelmønster. De nyere havedøre, hhv. i bygningens sydøstligste fag og i sydgavlens kælderniveau, er begge udført som koblede glasdøre med en sprosseopdeling i det yderste lag, som korresponderer med husets vinduer. I nordgavlen er der en støbt kældernedgang.

I det indre er den oprindelige grundplan bevaret, ligesom der er en betydelig andel af originale bygningsdele og overflader til stede. Stueetagen er indrettet med to stuer mod haven, hvoraf den nordligste fungerer som tegnestue. Mod vejen er der køkken i den nordlige ende og et aflangt trapperum mod syd, i dag spisestue. Køkkenet er et elementkøkken i oregonpine, der som nævnt ovenfor stammer fra en ombygning i 1972. Køkkendøren er tillige udskiftet med en skydedør i samme træsort. Både køkken og entré har nyere listelofter. Øvrige lofter og vægge er pudsede, i stuerne med gesimskant og loftsrosetter. Trappen til tagetagen er den originale repostrappe med barokinspireret værn med ovale gennembrydninger og rundet håndliste. I tagetagen giver en kort fordelingsgang adgang til tre soveværelser, hvoraf det største har udgang til sydgavlens franske altan, samt til toilet og bad i hver sit rum. På de to etager er der bevaret oprindelige bræddegulve, fodpaneler og enfyldingsdøre med gerichter og til dels dørgreb i horn. En simplere kvartsvingstrappe fører ned i kælderen, hvor rummene står forholdsvis ”råt” med støbte gulve, delvis belagt med korkfliser, synlige loftsbjælker og kalkede vægge. Det sydlige kælderrum med udgang til terrassen fungerer som en slags havestue.

Haven
Haven  var et af C. Th. Sørensens sidste værker. Hans særkende, ovalen, indgår i haveanlægget i form af en mægtig bøgehæk, som er udstrakt over næsten hele grunden. Hækken spænder fra bygningsfacadens midte til husets nordøstlige hjørne. Derved skabes et indre haverum og flere rumdannelser på ovalens yderside. Inden for den græsdækkede oval skråner terrænet hen imod en tragtformet fordybning med den forsænkede terrasse i bunden. En spiralformet, chaussestensbelagt sti fører fra husets havedør i stueplan ned igennem ”tragten” til den cirkulære siddeplads, som ligeledes er belagt med chaussesten. Fordybningens sider er bevokset med vedbend og klatrehortensia. Ovalens græsflade brydes af et stort, gammelt æbletræ samt et bånd af små, runde staudebede, der følger ovalens krumning på syd- og vestsiden. Staudebedene er kantet med chaussesten. Op til huset vokser en række formklippede buksbom, og selve havefacaden er bevokset med både vedbend og blåregn. Bøgehækken har tre åbninger mod omgivelserne: en låge mod vejen og to smalle sprækker mod hhv. syd og nord. Lågen sidder umiddelbart sydvest for villaens hoveddør. Indgangsarealet uden for hækken har form af en åben plads, der domineres af et stort, gammelt egetræ. Længst mod nord er der parkering for en enkelt bil. Gennem de indvendige åbninger i ovalen er der adgang til to ydre, trekantede haverum forbundet af en smal sti, der løber langs det østlige skel. I det sydlige haverum, som afgrænses mod Kastanievej af et lavt stendige beplantet med rosenbuske i omtrent samme højde som bøgehækken, står et kirsebærtræ, et fyrretræ samt et tørrestativ. Det nordøstlige haverum er beplantet med stauder og tre unge frugttræer. Et dyrehavehegn af tynde granrafter med klatrende brombær danner skel mod nord.
Bygningshistorie:
Villaen er opført i 1933 af tømrermester L.V. Sørensen som bolig for skattekontrollør J. Worsøe-Christophersen med familie. I lighed med det omgivende villakvarter er grunden udstykket fra Dronninggårds jorder. 

I 1968 overtog landskabsarkitekt Sonja Poll (datter af C. Th. Sørensen; 1893-1979) ejendommen. I 1972 blev der indlagt centralvarme, og samtidig fornyedes køkken og bad. 

Haven er anlagt 1971-79 efter plan af C. Th. Sørensen. I forbindelse med færdiggørelsen 1979 blev der gravet af terrænet ved sydgavlen og etableret en dør fra kælderen ud til den nye forsænkede terrasse. Endvidere ændredes adgangsforholdene ved havedøren på husets bagside. Efterfølgende er havedøren udskiftet i 1995. 

I 2010 er havens sydligste afgrænsning mod Kastanievej ændret til et lavt stengærde med høje rosenbuske i overensstemmelse med den oprindelige plan. 

I 2012 er den oprindelige mirabelhæk i nordskellet udskiftet med et dyrehavehegn bevokset med slyngplanter.
kilder:
Lisbet Balslev Jørgensen: Danmarks Arkitektur: Enfamiliehuset, 1979 
Annemarie Lund: Danmarks Havekunst, bind III, 2002 
Søllerød Kommuneatlas: bevaringsværdier i byer og bygninger, 1993 
C. Th. Sørensen: 39 haveplaner: Typiske haver til et typehus, 1966, med forord af Sven-Ingvar Andersson, 1984 
Trap Danmark, 5. udgave.
Miljømæssig værdi:
Villaen indgår på harmonisk vis i det omgivende ældre villakvarter. Den buede hæk mod vejen og forpladsen afslører samtidig, at der her er tale om et haveanlæg ud over det sædvanlige. 
Kulturhistorisk værdi:
Den forholdsvis beskedne villa, der er opført efter Bedre Byggeskiks idealer, repræsenterer en bygningstype, som blev meget udbredt i de københavnske omegnskommuner i det tidlige 1900-tal. Bygningstypen er karakteristisk for kommunernes udvikling fra landsbysamfund og rekreative områder med landsteder og sommerhuse til tætbebyggede forstæder. Bygningstypen vidner tillige om leve- og boligforhold for den fremvoksende middelklasse. Villaen på Kastanievej 16 er et gedigent og velbevaret eksempel herpå. Haven har kulturhistorisk værdi som en komplet bevaret villahave af C. Th. Sørensen. Den illustrerer hans helt særlige evne til – i stor såvel som lille skala – at kombinere enkle geometriske former, så de tilsammen udgør en overbevisende helhed. 
Arkitektonisk værdi:
Villaen fremstår helstøbt og gedigen, opført i solide materialer og god håndværksmæssig kvalitet, helt i overensstemmelse med Bedre Byggeskiks idealer. Både ude og inde er de dekorative detaljer få og enkle, og indretningen er funktionel, tilpasset en moderne families behov. 

Haven er formet til villaen, således at dens elementer passer perfekt til bygningens volumen. Det gælder i særlig grad den høje, ovale bøgehæk, der spænder fra facadens midte til det nordøstlige hjørne og dermed favner huset. I planen er der et fornemt samspil mellem forskellige geometriske former: den trekantede grund, det rektangulære hus, den ovale hæk og den cirkulære forsænkede terrasse med spiralformet sti. Hækkens form markerer sig i gadeforløbet, hvor den åbne forplads understreget af egetræet skaber et særligt inviterende og dynamisk indgangsrum til det traditionelle hus. Den afdæmpede grusbelægning er væsentlig for oplevelsen af forpladsen. 
Bærende fredningsværdier:
De bærende fredningsværdier i villaens ydre ligger i den rektangulære hovedform, det pudsede murværk med dekorative detaljer, det røde halvvalmede tegltag, skorstenspiben samt de originale vinduer og hoveddør. I det indre ligger de bærende fredningsværdier i rumstrukturen og i de originalt bevarede bygningsdele og -detaljer, herunder trapper, døre og bræddegulve. Endvidere er den traditionelle materialeholdning en bærende fredningsværdi.

Havens bærende fredningsværdier ligger først og fremmest i opretholdelsen af dens struktur og idé på hele matriklen, herunder i kontrasten mellem havens indre og ydre rum. Det gælder således den ovale bøgehæk med kun tre smalle åbninger. Endvidere gælder det den tragtformede fordybning, den cirkulære terrasse, den spiralformede sti, chaussestensbelægningerne, herunder stiens langsgående fuger, samt fordybningens lave beplantning af vedbend. Der er desuden bærende fredningsværdier knyttet til de runde staudebede i den vestlige side af haven og til det store æbletræ. Endelig udgør forpladsens åbne karakter, det store egetræ ved hoveddøren samt grusbelægningen bærende fredningsværdier.
Antal bygninger:
1
Antal andre objekter:
0
Komplekstype:
Villa
Bebyggelsestype:
Hovedstad - Villakvarter/parcelhusområde
Fredningsstatus:
Med omgivelser fredet
Fredningsomgivelse:
Have ; Fredningsomfang ; Fredningsomfang

Sagsbehandlinger

Type:
Fredningsbeslutning
Dato:
27-04-2021
Begrundelse:
Slots- og Kulturstyrelsen finder, at villaen (1933 af tømrermester L.V. Sørensen) med have (1979 af landskabsarkitekt C. Th. Sørensen) på Kastanievej 16, Rudersdal Kommune, har de væsentlige arkitektoniske, herunder navnlig landskabsarkitektoniske, og kulturhistoriske værdier, der kan begrunde en fredning. Formål: Formålet med fredningen er først og fremmest at sikre et enestående værk af den anerkendte landskabsarkitekt C. Th. Sørensen (1893-1979). Endvidere er det formålet at sikre et velbevaret eksempel på en særdeles udbredt bygningstype: ”murermestervillaen”. Miljømæssig værdi: Villaen indgår på harmonisk vis i det omgivende ældre villakvarter. Den buede hæk mod vejen og forpladsen afslører samtidig, at der her er tale om et haveanlæg ud over det sædvanlige. Kulturhistorisk værdi: Den forholdsvis beskedne villa, der er opført efter Bedre Byggeskiks idealer, repræsenterer en bygningstype, som blev meget udbredt i de københavnske omegnskommuner i det tidlige 1900-tal. Bygningstypen er karakteristisk for kommunernes udvikling fra landsbysamfund og rekreative områder med landsteder og sommerhuse til tætbebyggede forstæder. Bygningstypen vidner tillige om leve- og boligforhold for den fremvoksende middelklasse. Villaen på Kastanievej 16 er et gedigent og velbevaret eksempel herpå. Haven har kulturhistorisk værdi som en komplet bevaret villahave af C. Th. Sørensen. Den illustrerer hans helt særlige evne til – i stor såvel som lille skala – at kombinere enkle geometriske former, så de tilsammen udgør en overbevisende helhed. Arkitektonisk værdi: Villaen fremstår helstøbt og gedigen, opført i solide materialer og god håndværksmæssig kvalitet, helt i overensstemmelse med Bedre Byggeskiks idealer. Både ude og inde er de dekorative detaljer få og enkle, og indretningen er funktionel, tilpasset en moderne families behov. Haven er formet til villaen, således at dens elementer passer perfekt til bygningens volumen. Det gælder i særlig grad den høje, ovale bøgehæk, der spænder fra facadens midte til det nordøstlige hjørne og dermed favner huset. I planen er der et fornemt samspil mellem forskellige geometriske former: den trekantede grund, det rektangulære hus, den ovale hæk og den cirkulære forsænkede terrasse med spiralformet sti. Hækkens form markerer sig i gadeforløbet, hvor den åbne forplads understreget af egetræet skaber et særligt inviterende og dynamisk indgangsrum til det traditionelle hus. Den afdæmpede grusbelægning er væsentlig for oplevelsen af forpladsen. Bærende fredningsværdier: De bærende fredningsværdier i villaens ydre ligger i den rektangulære hovedform, det pudsede murværk med dekorative detaljer, det røde halvvalmede tegltag, skorstenspiben samt de originale vinduer og hoveddør. I det indre ligger de bærende fredningsværdier i rumstrukturen og i de originalt bevarede bygningsdele og -detaljer, herunder trapper, døre og bræddegulve. Endvidere er den traditionelle materialeholdning en bærende fredningsværdi. Havens bærende fredningsværdier ligger først og fremmest i opretholdelsen af dens struktur og idé på hele matriklen, herunder i kontrasten mellem havens indre og ydre rum. Det gælder således den ovale bøgehæk med kun tre smalle åbninger. Endvidere gælder det den tragtformede fordybning, den cirkulære terrasse, den spiralformede sti, chaussestensbelægningerne, herunder stiens langsgående fuger, samt fordybningens lave beplantning af vedbend. Der er desuden bærende fredningsværdier knyttet til de runde staudebede i den vestlige side af haven og til det store æbletræ. Endelig udgør forpladsens åbne karakter, det store egetræ ved hoveddøren samt grusbelægningen bærende fredningsværdier. Anbefalinger: Det anbefales, at de to ovenlysvinduer mod vejen på længere sigt udskiftes med traditionelt udførte tagvinduer.
Journal nr.:
18/00023


Omfattede bygninger: 1


Fredet bygning Kastanievej 16

Fredede omgivelser: 3

Signatur Have
Signatur Fredningsomfang
Signatur Fredningsomfang


Relaterede sager: 0
Slots- og Kulturstyrelsen
Hammerichsgade 14,
1611 København V
telefon 33 95 42 00
ur   ul
 
 
dr   dl
  tap