Sag: Aunsbjerg

Aunsbjergvej 2 A, Silkeborg
Fredningssag
Fredningsstatus:
Fredet
Aktuel status:
Aktiv
Komplekstype:
Herregård
Antal bygninger:
1
Klik på kortet for at se et større udsnit.

Sagsoplysninger

Type:
Fredningssag
Betegnelse:
Aunsbjerg
Aktuel status:
Aktiv
Beliggenhed:
Aunsbjergvej 2 A
Kommune:
Silkeborg
Omfang:
Hovedbygningens gamle fløj (ca. 1500-50 og senere).
Fredet 1945.
Beskrivelse:
Herregården Aunsbjerg ligger nord for Kjellerup i Silkeborg Kommune. 

Hovedbygningen består af to sammenbyggede fløje: Den gamle fløj, som er fredet, og nordfløjen, som ikke er omfattet af fredningen.  

Den gamle fløj er opført i kraftigt bindingsværk med mønstermurede tavl af munkesten. Bygningen står på en sokkel af kampesten og har en høj, grundmuret kælderetage med kurvehanksbuede, etrammede og opsprossede vinduer. På gårdsiden og havesiden findes en bred gavlkvist med udkragning samt urskive mod gården. Taget er et ubrudt heltag lagt med røde vingetegl, hvori der i rygningen sidder tre skorstenspiber. Bygningens vinduer er ældre og traditionelt udførte korspostvinduer med opsprossede rammer. På gårdsiden findes et mindre udskud med nedgang til kælderen og en naturstenstrappe med smedejernsværn, der fører op til hoveddøren. Hoveddøren var på besigtigelsestidspunktet nedtaget for restaurering. På havesiden findes en terrasse i træ samt en ældre havedør med glasopsprossede partier. Den sydvendte gavl er grundmuret og kendetegnet ved en høj sokkel af kampesten, savsnitsfriser, udkragninger og blændinger.

I det indre har bygningen bevaret en ældre planløsning med en forstue og en central, langsgående fordelingsgang, en større stue og sal mod haven og mod syd, samt mindre værelser mod gården og mod nord. Der er spor efter et tidligere køkken i et af værelserne, der vender mod haven. Der er bevaret tre ældre trapper til henholdsvis kælderen og tagetagen. Interiøret er generelt domineret af ældre materialer og overflader, herunder brædde- og plankegulve, brystningspaneler, pudsede vægge og lofter med et kraftigt knægtbåret bjælkelag. Der er bevaret en række én- og tofløjede fyldingsdøre med tidstypisk beslåning. Vinduerne har forsatsrammer. I flere rum er gulve, lofter og bjælker bemalet, og i spisestuen findes mørke højpaneler med stafferinger i guld samt bemalede inskriptioner og våbenskjolde på loftsbjælkerne. Der er ydermere bevaret flere kaminer, herunder en sandstenskamin fra 1600-tallet.

Tagetagen rummer spor efter at have været delvist indrettet til beboelse. Der er fast undertag og urværket til gavlkvistens ur samt dele af den ældre tagkonstruktion er bevaret.  

Kælderen er kendetegnet ved en ældre planløsning, pigstensgulve, støbte gulve og bræddegulve, middelalderligt murværk i væggene samt pudsede vægge og lofter. Der er bevaret flere ældre revle- og fyldingsdøre, to gruekedler, et støbejernskomfur og et ældre køkkenbord med vask.
Bygningshistorie:
Hovedbygningens gamle fløj er opført på kælderen og ved genanvendelse af materialer fra et større anlæg, der blev opført af rigshofmester Mogens Gøye i 1538, kort efter Reformationen. Dette anlæg blev kraftig reduceret i 1803-1804 af H.J. Lindahl.   

Den nuværende gamle fløj stammer overvejende fra to restaureringer og ombygning i henholdsvis 1897-1898 ved CI.A. Wiinholt og Erik Schiødte, og i 1918 ved C.M. Smidt og H. Lønborg Jensen. I 1897-1898 blev en stor del af bindingsværket omsat, tavlene blev renset for kalk og mønstermurede, og der blev tilføjet gavlkviste og en veranda. I det indre blev spisestuen indrettet med bemalinger af Johannes Malling og der blev indsat en renæssancekamin i sandsten fra Peder Marsvin og Mette Brahes tid. I 1918, hvor også nordfløjen blev opført, fik bygningen sin nuværende tagform og en renæssanceinspireret sydgavl. 

Kvadrene i sydgavlens sokkel og i hovedtrappen stammer sandsynligvis fra kirken i Sjørslev. 

Ladegården brændte i 1911 og igen i 1921. De nuværende avlslænger og forpagterboligen er fra 1926 og på gårdspladsen markerer en bøgehæk de tidligere længer. 

I 1950’erne blev køkkenet flyttet fra kælderen til stueplanet. 

Bygningen fik nyt tag med fast undertag i 1996. 

Aunsbjerg er i litteraturen især kendt for digteren Steen Steensen Blicher (1782-1884), der tilbragte en del af sin barndom på herregården, som var ejet af hans onkel, Steen de Steensen. Novellen "Skytten på Aunsbjerg" er inspireret af hans ophold der.
kilder:
Danske Slotte og Herregårde, fjerde bind, Alfred G. Hassings Forlag 1945. 

Bernhard Linder, Slotte, Herregårde og palæer i Danmark, Forlaget Thorsgaard 1980. 

Niels Peter Stilling, Politikens bog om Danmarks slotte og herregåde, Politikens Forlag. 

Niels Peter Stilling, Danske Herregårde, arkitektur, historie og landskab, Nyt Nordisk Forlag 1999.
Miljømæssig værdi:
Aunsbjergs miljømæssige værdi knytter sig til den naturskønne og frie beliggenhed, tilbagetrukket fra hovedvejen og omgivet af et større haveanlæg med foranliggende sø, grønne plæner, spor fra det tidligere voldgravssystem, lindealleer og store, solitære træer. I samspil med nordfløjen, forpagterboligen og avlslængerne danner den gamle fløj således et formfuldendt og særdeles interessant herregårdskulturmiljø.
Kulturhistorisk værdi:
I det ydre og i det indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til den gamle fløj som en velbevaret repræsentant for det sene 1800-tals og begyndende 1900-tals nationalromantiske arkitekturstrømninger, hvor ønsket om en historisk orienteret, motivmættet og stemningsskabende arkitektur var højt prioriteret. Denne arkitektur skulle gennem anvendelsen af velkendte stilhistoriske virkemidler direkte henvise til adelens magtfulde stilling i ældre tider, og på Aunsbjerg er eksteriøret og interiøret tydeligvis komponeret af forskellige historiske motiver, der ydermere alle er realiseret med en udsøgt håndværksmæssig kunnen.   

Dette viser sig i det ydre især i det dekorative bindingsværk med udkragninger, mønstermurede tavl og store knægte, der ligesom sydgavlens friser og blændinger, er inspireret af renæssancens herregårdsbyggerier. I det indre ses det i de knægtbårne bjælkelofter, i bemalingerne af Johannes Malling, herunder i særdeleshed i ejerskabets våbenskjolde i spisestuen, samt i spisestuens interiør med mørke højpaneler, indsat renæssancekamin og tofyldingsdøre med bukkehornsinspireret beslåning. 

Den kulturhistoriske værdi knytter sig også til den ældre planløsning med stuer og sal i stueplan, delvis indretning af tagetagen og sekundære funktioner i kælderen med gruekedler og støbejernskomfur. Denne indretning, der er forbundet af flere interne trapper, der vidner om den tidligere, traditionelle opdeling af bygningen i separate områder for henholdsvis herskab og tjenestefolk.  

Den kulturhistoriske værdi knytter sig endvidere til de i kælderen og konstruktionen bevarede dele af Mogens Gøyes renæssancebygning, der vidner om dette anlægs udtrækning, konstruktion og materialeholdning.
Arkitektonisk værdi:
I bygningens ydre knytter den arkitektoniske værdi sig til den karakterfulde fremtræden i rød blank mur med massivt bindingsværk, centralt placerede, udkragede gavlkviste og formfuldendte, ubrudte tagflader. Udtrykket er dekorativt og særdeles kraftfuldt, domineret af bindingsværkets konstruktive logik, de mønstermurede tavl og den detaljerige sydgavl. De relativt få vinduer og den grundmurede kælderetage giver endvidere bygningen en soliditet og tyngde, som understreges af gårdsidens høje naturstenstrappe og bindingsværkets store, udskårne knægte.   

I det indre knytter den arkitektoniske værdi sig til den for perioden omkring 1890’erne tidstypiske farvesætning og til især bemalingerne af gulve og lofter, der giver interiøret en særegent, helstøbt og historisk domineret atmosfære. I særdeleshed spisestuens mættede farvesætning og mørke højpaneler vidner om en klar arkitektonisk tanke, som på formfuldendt vis korresponderer med bygningens ydre udtryk.
Bærende fredningsværdier:
I det ydre knytter de bærende fredningsværdier sig til bygningen i grundmur og bindingsværk med delvist mønstermurede tavl, gavlkviste, ubrudte tagflader og skorstenspiber i rygningen. Til de ældre bygningsdele og –detaljer, herunder sydgavlen med muret udsmykning, bindingsværkets knægte, gavlkvistens ur, gårdsidens trappe med gelænder og de opsprossede vinduer. Hertil kommer den traditionelle materialeholdning. 

I bygningens indre knytter de bærende fredningsværdier sig til de bevarede dele af den ældre planløsning og rumfordeling i stueplan og kælder med forstue, fordelingsgang, sal og stue mod haven og mod syd, værelser mod gården og mod nord samt spor efter sekundære funktioner i kælderen. Til de ældre bygningsdele og –detaljer, herunder trapper, planke- og bræddegulve, paneler, fyldingsdøre, revledøre og gerichter samt kaminer, gruekedler og støbejernskomfur. Hertil kommer kælderens renæssancemurværk, de kraftige loftsbjælker med knægte samt bemalingerne af gulve og lofter. De bærende fredningsværdier knytter sig endvidere til den traditionelle materialeholdning.
Antal bygninger:
1
Antal andre objekter:
0
Komplekstype:
Herregård
Bebyggelsestype:
Fritliggende ejendom - Herregård
Fredningsstatus:
Fredet
Fredningsomgivelse:

Sagsbehandlinger

Type:
Fredningspræcisering
Dato:
03-03-1979
Journal nr.:
33/18

Type:
Tinglyst fredning
Dato:
01-03-1945
Journal nr.:
33/18


Dokumenter

Navn:
Fredningsbeskrivelse
Dokumenttype:
PDF-dokument



Omfattede bygninger: 1


Fredet bygning Aunsbjergvej 2A

Fredede omgivelser: 0



Relaterede sager: 0
Slots- og Kulturstyrelsen
H.C. Andersens Boulevard 2
1553 København V
telefon 33 95 42 00
ur   ul
 
 
dr   dl
  tap