Sag: Vinderslevholm

Vinderslevholmvej 56 A-B, Silkeborg
Fredningssag
Fredningsstatus:
Med omgivelser fredet
Aktuel status:
Aktiv
Komplekstype:
Herregård
Antal bygninger:
3
Klik på kortet for at se et større udsnit.

Sagsoplysninger

Type:
Fredningssag
Betegnelse:
Vinderslevholm
Aktuel status:
Aktiv
Beliggenhed:
Vinderslevholmvej 56 A-B
Kommune:
Silkeborg
Omfang:
Hovedbygningen (antagelig 1558), de to staldbygninger og den brolagte gårdsplads.
Fredet 1985.
Beskrivelse:
Cirka 10 kilometer nord for Silkeborg, ligger Vinderslevholm. Fredningen omfatter foruden hovedbygningen to staldbygninger og en brolagt gårdsplads. 

Hovedbygningen er et længehus i ét plan, opført af grundmur i munkesten over en høj kampestenssat kælder. Facaderne er hvidkalkede. Under en aftrappet muret gesims sidder en række murankre udført i jern. Taget er et heltag belagt med røde vingetegl og gavlene er kamtakkede. I rygningen findes to brede skorstenspiber. På den vestvendte tagflade er foruden en række mindre tagvinduer et større ovenlysvindue. Tagfladen mod gården har seks mindre tagvinduer. Hovedbygningens vinduer er firerammede og småtopsprossede, traditionelt udførte i træ og hvidmalede. De er ikke taktfast placeret, men sidder dog i samme højde. I soklen findes endvidere opsprossede, torammede kældervinduer. På den sydvendte gavl er et muret parti med glasoverdækkede terrasser og en central vindeltrappe i hvidmalet metal. Murede åbninger giver adgang til en kældernedgang, og der findes tillige to aftrappede stræbepiller med kobberinddækning på de skrå flader. Øverst i gavltrekanten findes et fladbuet vindue. På gårdfacaden mod øst er centralt placeret et indgangsparti med en granitsat ligeløbstrappe. Døren er en kraftig fyldingsdør med udskæringer. Over døren er et overvindue med et støbejernsgitter hvori årstallet 1940 indgår. Under gesimsen findes en inskription i metal pålydende ”ANNO 1442”. På gårdsiden findes endvidere en kældernedgang.

I det indre er en høj kælder, en stueetage samt en udnyttet tagetage. Hertil er en del af spidsloftet udnyttet. Kælderen er præget af de massive kampestensvægge og klinkegulve. Foruden et stort køkken og fadebur findes en nyere indrettet jagstue med ildsted og en karakteristisk skråtstillet loftkonstruktion med loftbjælker stillet på kant og mellemrummene udmuret med mursten, der mødes i en spids vinkel. 

Stueetagen har en gennemgående gang mod gården og stuer en suite mod haven. Indretningen er præget af forskellige tider og stilarter, og har ikke et gennemgående udtryk. Her findes adskillige rum med massive plankegulve, mens andre har tæppebelægning. Dørene er ældre fyldingsdøre med ældre greb og gerichter, heraf adskillige tofløjede. Langs ydervæggene findes en del bevarede paneler og panellerede vinduesnicher. Centralt findes en stue med tapet i rød og gyldent samt listeinddelt loft i finer. Mod nord findes en større spisesal. Mod syd ligeledes en større spisesal, som dog ikke er gennemgående. I dette rum er markante overpudsede og hvidmalede bjælker i loftet. Her findes i det sydøstlige hjørne et hævet areal med en rundbuet åbning mod salen. Fra disse to rum er endvidere adgang via opsprossede fløjdøre til den glasoverdækkede tilbygning på sydgavlen. Der findes to ældre trapper begge udført i træ og et anretterkøkken mod haven. Mellem stue- og førstesalen er i forbindelse med køkkentrappen et indskudt repos med et lavloftet badeværelse med et ovenlys. Førstesalen er indrettet med værelser forbundet af en bred gang, hvor de kraftige spærkonstruktioner og murkroner er fritlagte. Her findes nyere pladedøre og fyldingsdøre samt parketgulve. Fra førstesalen fører en trappe til tagrummet, hvor der ved gavlene er indrettet værelser. Herfra giver en vindeltrappe i jern adgang til spidsloftet, hvor der er indrettet rum til opbevaring. 

I gårdens nordlige ende findes en vognport opført i sort opstolpet bindingsværk med hvide tavl, rødt, teglhængt tag med halvvalm og to dobbelte, sortmalede revleporte og to døre mod gården. På vestgavlen findes en dør og fem smalle, opsprossede vinduer, heraf to i gavlen. I det indre rummer bygningen garager og redskabsrum med støbt gulv. I det ene rum ses en nyere pladebeklædning på væggene, samt metalplader i loftet. De øvrige rum har overkalkede bindingsværksvægge og trælofter.

Mod øst findes en grundmuret udlænge med hvidkalkede facader over en sortmalet sokkel. Taget er belagt med røde tegl og udført med halvvalm. I rygningen sidder en skorstenspibe. Mod gården ses foruden flere sortmalede, flammerede døre en bræddebeklædt skydeport.  Vinduerne er dels nyere, opsprossede termoruder og dels nyere staldvinduer i metal. På østfacaden findes yderligere to døre, og hertil en nyere, opsprosset havedør. I det indre findes mod nord en lejlighed med nyere overflader og materialer. Herefter en vognport med støbt gulv, og i den sydlige ende er en stald med pikstensbelægning og båse til heste.
Bygningshistorie:
Vinderslevholm og har ikke altid ligget på den nuværende placering. Gården blev flyttet til den nuværende placering på et næs i Hinge Sø omkring 1550 af ejeren Niels Skeel af forsvarsmæssige hensyn. 

Inskriptionen 1442 på gårdfacaden er således ikke retvisende. 

Omkring 1846 påbegyndes en indvendig renovering af ejer Jens Pilegaard Bay.

1907-10 blev hovedbygningen ombygget og kalket hvid.

1910 indrettes jagtstue i kælderen under ejer Baron Schwarzenfeld, og hovedbygningen fik stråtag.

1939 blev hovedbygningens tegltag genetableret, og der blev isat nogle af de først producerede VELUX-tagvinduer. Den nuværende hoveddør fremstilles.

Anlægget har formodentligt oprindeligt været firefløjet. Den nordlige og østlige udlænge er begge opført omkring 1750.
kilder:
Danske herregårde. Bygninger - haver – landskaber: Petersen, Steen Estvad: København 1980. 

Danske Slotte og Herregårde: Roussell, Aage (red.): København 1963-1968.
Danskeherregaarde.dk
Miljømæssig værdi:
Den miljømæssige værdi er for Vinderslevholm knyttet til anlæggets placering på et næs i Hinge Sø, hvor den mod vest og syd befindende voldgrav sammen med søen danner en beskyttende ring omkring anlægget.

Det herskabelige indtryk forstærkes af den langstrakte vestvendte lindeallé, der danner ankomst til hovedbygningen. På begge sider af alléen er vidstrakte plæner, som danner et større parkanlæg. Passagen over voldgraven afgrænser voldstedet, der også her rummer store plæner mod syd og vest. Hovedbygningen ligger yderst naturskønt omgivet af søen, plænerne og store, solitære træer, såvel som en skov mod syd. Først ved ankomsten til hovedbygningen ses de to udlænger, og det langstrakte gårdrum de danner sammen med hovedbygningen. Dette giver en klar afgrænsning fra det omgivende haveanlæg og ankomsten forstærkes af to markante lindetræer ved gårdrummets sydside. 

Haveanlægget er ikke bearbejdet med veje og stuer, bortset fra et cirkulært springvand placeret i forlængelse af hovedbygningen akse, og herved markerer hovedbygningens status.
Kulturhistorisk værdi:
For Vinderslevholm er den kulturhistoriske værdi knyttet til anlæggets alder og dets strategiske placering i landskabet. 

Hertil er de enkelte bygninger repræsentanter for byggeskik og materialeholdning på opførelsestidspunktet, hvor man kan aflæse en betydelig udvikling fra hovedbygningens middelalderlige ophav til udlængernes senere opførelse med stringente og taktfaste facader, der er kendetegnet for 1700-tallet.

I hovedbygningens indre er den kulturhistoriske værdi knyttet til de mange repræsenterede stilarter og overflader. Fremfor at være én gennemgående periode i indretningen, vidner hvert rum om, at bygningens indre er ombygget og tilpasset til skiftende behov og stilmæssige idealer. Eksempler herpå er jagtstuen i kælderen, de forskellige vægbeklædninger og paneleringer i stueetagen og de meget forskelligartede rumligheder og overflader på førstesalen. Tillige er der kulturhistorisk værdi ved de rumlige og funktionsmæssige inddelinger af hovedbygningen, der skyldes, at husholdningen har gjort brug af tjenestefolk. Dette ses eksempelvis i det store køkken i kælderen og de sekundære trappeforbindelser imellem etagerne, der hovedsageligt har været benyttet af tjenestefolkene. 

I udlængerne er den kulturhistoriske værdi knyttet til bygningernes enkle og rationelt betingede udførelse, med relativt enkle facader og funktionelle indretning med vognport, staldbokse og høloft med mere.
Arkitektonisk værdi:
Den arkitektoniske værdi er for Vinderslevholm knyttet til hovedbygningens bastante form med den kraftige sokkel og det store tagværk, der sammen med de kamtakkede gavle og de brede skorstenspiber giver indtryk af et djærvt hus med stor tyngde. Hovedbygningens enkle facader, der er udført uden dekoration, giver plads til at eksempelvis den udsmykkede hoveddør og inskriptionerne i metal fremtræder desto mere effektfulde.

I det indre er den arkitektoniske værdi knyttet til forløbet af sammenhængende stuer langs haven, der via de lange kig gennem rummene er med til at underbygge oplevelsen af et hus med en fornem status. Den arkitektoniske oplevelse skærpes yderligere af stuen mod syd, der med niveauspring og forskelligartede åbninger til de tilstødende rum skaber en variereret rumlig oplevelse. Den særegne udførelse af lofterne bidrager yderligere til dette. I kælderen er jagtstuen, med sin karakteristiske detaljering og særlige skråtstillede loftkonstruktion med til at betone det arkitektonisk meget varierede interiør, der kendetegner hele huset.
Bærende fredningsværdier:
I det ydre er de bærende fredningsværdier knyttet til anlæggets overordnede hovedform med de tre længehuse placeret omkring en brolagt gårdplads. 

For hovedbygningen er de bærende fredningsværdier i det ydre knyttet til de enkle hvidkalkede facader med store vinduespartier suppleret med mindre vinduer, særligt på gavlene. Endvidere til soklen i kampesten, de kamtakkede gavle og det teglhængte delvist ubrudte tag med de to skorstenspiber. Endelig knytter de bærende fredningsværdier sig til de traditionelt udførte murankre, granittrapperne, døre og vinduer samt den traditionelle materialeholdning.

I det indre er de bærende fredningsværdier knyttet til den relativt velbevarede planløsning med den lange gang mod gården, stuer en suite mod haven og anretterkøkken i stueplanet, grovkøkken og jagtstuen i kælderen, og værelser på førstesalen. Hertil kommer ældre og oprindelige bygningsdele herunder paneler, stukkatur, fyldingsdøre med beslåning og gerichter samt den traditionelle materialeholdning 

For udlængerne er de bærende fredningsværdier knyttet til bygningernes hovedform, de enkle taktfaste facader, de ubrudte tegltage og de traditionelt udførte døre, porte og vinduer. Hertil kommer den traditionelle materialeholdning.
Antal bygninger:
3
Antal andre objekter:
0
Komplekstype:
Herregård
Bebyggelsestype:
Fritliggende ejendom - Herregård
Fredningsstatus:
Med omgivelser fredet
Fredningsomgivelse:

Sagsbehandlinger

Type:
Tinglyst fredning
Dato:
21-01-1985
Journal nr.:
621-13-32/84


Dokumenter

Dokumenttype:
Undersøgelse
Beskrivelse:
Vinderslevholmvej 056 A, Vinderslevholm, matr.nr. 1c og af, Ny Vinderslevgård, Vinderslev. Bygningsarkivalsk undersøgelse. 1 side (håndskrevet). Usigneret. Udateret.


Navn:
Fredningsbeskrivelse
Dokumenttype:
PDF-dokument



Omfattede bygninger: 3


Fredet bygning Vinderslevholmvej 56A
Fredet bygning Vinderslevholmvej 56B
Fredet bygning Vinderslevholmvej 56A

Fredede omgivelser: 0



Relaterede sager: 0
Slots- og Kulturstyrelsen
H.C. Andersens Boulevard 2
1553 København V
telefon 33 95 42 00
ur   ul
 
 
dr   dl
  tap