Sag: Dueholm Kloster

Grønnegade 51-53 (Dueholmgade), Morsø
Fredningssag
Fredningsstatus:
Fredet og tinglyst bevaringsdeklaration
Aktuel status:
Aktiv
Komplekstype:
Kirkeanlæg
Antal bygninger:
2
Klik på kortet for at se et større udsnit.

Sagsoplysninger

Type:
Fredningssag
Betegnelse:
Dueholm Kloster
Aktuel status:
Aktiv
Beliggenhed:
Grønnegade 51-53 (Dueholmgade)
Kommune:
Morsø
Omfang:
Nordfløj (middelalder, ca. 1800) og østfløj (ca. 1800).
Fredet 1918.*
Beskrivelse:
Dueholm Kloster ligger i Nykøbing Mors, umiddelbart vest for byens centrum. Nordfløjen og Østfløjen udgør, sammen med de ligeledes fredede bygninger Mejeriet og Stalden, den centrale del af Dueholm Kloster, der fungerer som museum.  

Nordfløjen, som også kaldes Klosterbygningen, er en grundmuret og hvidkalket, rektangulær bygning i en etage med høj kælder og tagetage. Bygningen står på delvist synlige syldsten, har fladbuede, opsprossede kældervinduer, murankre, en muret gesims og et næsten ubrudt, halvvalmet saddeltag af røde vingetegl med en skorsten i rygningen. Nordsiden mod Grønnegade kendetegnet ved storsprossede korspostvinduer i stueetagen, blændinger og skydeskår, mens den sydvendte gårdside, som vender mod Dueholmgade, er kendetegnet ved en række spidsbuede blændinger med mindre, opsprossede vinduer, en række ældre, opsprossede korspostvinduer og en række skydeskår i tagetagen samt underste etage. På gårdsiden findes endvidere en centralt placeret naturstenstrappe som fører op til hoveddøren, en kælderadgang samt murbuen efter det åløb, som tidligere førte gennem bygningen.  

I det indre rummer kælderen museumsbutik, café, toiletter og udstillingslokaler foruden et ældre ildsted. Gulvene er dels af brædder, dels støbte og der er synlige loftsbjælker. Centralt i bygningen fører en trappe fra 1900-tallet op til det højtliggende stueplan, som mod vest er domineret af den gennemlyste riddersal. Mod øst findes flere udstillingsrum. Alle overflader er ældre eller traditionelle. Loftsetagen er mod vest åben til kip. Den synlige tagkonstruktion har bevaret en konge og tre rækker hanebånd. Der er fast undertag. Mod øst er den nederste række hanebånd fjernet og to nyere mure opført, dér hvor anden række hanebånd møder spærene. I dette smalle rum med teglstensgulv findes et rekonstrueret kirkerum fra 1940erne.

Østfløjen, som er en tidligere sidefløj til den barokke herregårds hovedfløj, er en grundmuret og hvidkalket, rektangulær bygning i en etage med halvvalmet rødt saddeltag. Bygningen har opsprossede vinduer med buet stik, muret gesims og en skorstenspibe i rygningen samt et ældre ovenlysvindue og en nyere udluftning i tagfladerne. Mod gården har bygningen en centralt placeret dør, mens døren mod øst sidder i det sydligste fag.

I det indre rummer bygningen udstillingslokaler og kontorer samt andre funktioner tilknyttet museet. Der er brædde- og teglstensgulve, og fra entréen fører en traditionel trappe til den udnyttede overetage, hvor overfladerne på gulv, vægge og lofter er nyere.
Bygningshistorie:
I 1369 fik Johanniter-ordenen overdraget området omkring Dueholm, der efterfølgende fungerede som kloster fra omkring år 1370 frem til 1550erne. I 1600-tallet blev bygningerne flere gange besat af tyske og svenske tropper med store ødelæggelser til følge. I 1664 overgik bygningerne til privat eje og blev efterfølgende ombygget til herregård. I 1700-tallet blev Nordfløjen ombygget og forlænget hen over åløbet. I det indre af Nordfløjen er en del af den symmetriske, barokke planløsning bevaret. Østfløjen, som er en tidligere sidefløj til Nordfløjen, rummede i 1700-tallet folkestue, køkken, bryggers og bagestue.

Bygningerne fungerede som herregård indtil 1890erne. Omkring år 1900 blev en del af Dueholms bygninger nedbrudt og den tidligere klosterjord udstykket til boligområde. I 1907 blev de tilbageværende bygninger sat til salg, og året efter blev hovedbygningen købt og taget i brug af Morslands Historiske Museum. I 1930erne og 1940erne gennemgik Nordfløjen omfattende istandsættelser og ombygninger, herunder indretning af kirkerummet i tagetagen. I forbindelse med restaureringsarbejder sidst i 1970erne blev syldsten og murbuen over broen frilagt. Østfløjen rummede tidligere flere lejligheder, men fungerer nu som udstillings- og kontorbygning.
kilder:
Morsø Kulturmiljøatlas, Kulturarvsstyrelsen i samarbejde med Morsø Kommune.
Dueholm Kloster og Herregård, Mors Kort og Godt – 2, Morsø Lokalhistoriske Forlag 1996.
Holck Andersen, Nykøbing Mors i tekst og billeder 1800 – 1940, Morsø Lokalhistoriske Forlag 1990.
Miljømæssig værdi:
Nord- og Østfløjen danner sammen med Dueholm Klosters øvrige fredede og bevaringsværdige bygninger et helstøbt, historisk domineret kulturmiljø orienteret omkring Nordfløjen, der ligger som anlæggets centrum. Den bibeholdte karakter af både kloster- og herregårdsmiljø viser sig blandt andet i Nord- og Østfløjens placering omkring den centrale gårdsplads, og understreges yderligere af de mure og stakitter, som mod Grønnegade og Dueholmgade indrammer og afgrænser området fra den omkringliggende by.

Dertil kommer de store solitære træer, pigstensbelægningen, græsset, brøndhullet, åløbet og de mange historiske fund, som alle i væsentlig grad bidrager til opretholdelsen af Dueholm Klosters kulturmiljømæssige værdier.
Kulturhistorisk værdi:
I Nordfløjen relaterer de kulturhistoriske værdier sig til bygningens lange udviklingshistorie og de stadigt aflæselige spor efter kloster- og herregårdstiden. I det ydre ses dette i bygningens rektangulære grundform, i de ældre skydeskår, i de mange spor efter tidligere muråbninger og i murbuen omkring det nu frilagte åløb ved hovedbygningen. Hertil kommer gårdsidens vestlige del, der med sine rekonstruerede spidsbuede blændinger og regelmæssige vinduessætning vidner om den søgen efter oprindelighed og trang til at genskabe, som kendetegnede det restaureringsparadigme, der dominerede i store dele af det 20. århundrede.  

I det indre knytter de kulturhistoriske værdier sig ligeledes til de mange bevarede spor efter bygningens tidligere funktion som kloster og herregård. Det være sig i form af de kraftige mure, etagedækkenes synlige, bærende konstruktioner og ildstedet samt den gennemlyste riddersal med de symmetrisk placerede, brede dørhuller. I tagetagen er den sjældne, ældre trækonstruktion med konge og tre rækker af hanebånd delvist bevaret.

Hertil kommer, at Nord- og Østfløjens tidligere hierarkiske relation som hoved- og sidefløj i det barokke herregårdsanlæg kan ses i placeringen med den for barokken så karakteristiske centrale akse, som strækker sig fra riddersalen gennem gårdspladsen og videre ned ad Dueholmgade. Desuden er hovedgesimsernes profiler på Nord- og Østfløjens gårdsider, samt på Staldens østvendte langside ens, hvilket vidner om sammenhængen i det barokke herregårdsanlæg.
Arkitektonisk værdi:
Arkitektonisk fremtræder Nordfløjen som en rank, kraftfuld og massiv bygning. Det kubiske, næsten monumentale formsprog underbygges af den enkle materiale- og farveholdning, som næsten udelukkende begrænser sig til hvidkalkede teglsten, mørkegrønne vinduer og døre samt røde tagsten. På gårdsidens vestlige afsnit opstår et interessant spil mellem masse- og rumvirkning, idet den skulpturelle reliefvirkning som de mange og meget regelmæssige vinduer, blændinger og indfatninger giver, delvist bryder med den soliditet og tyngde, som generelt præger bygningen. Hvor gårdsiden med de mange, regelmæssige blændinger og vinduer fremtræder åben, symmetrisk og veludsmykket, fremstår nordsiden og begge gavle med deres få uregelmæssige åbninger, ældre jernankre og spor efter tidligere om- og tilbygninger mindre prangende og imødekommende, men ikke desto mindre særdeles levende og karakterfulde.

I det indre har bygningen bevaret en udpræget historisk atmosfære som skyldes den gennemgående, ældre materialeholdning i gulve, vægge og lofter, foruden de mange ældre bygningsdele og -detaljer i form af massive mure, skydeskår, bærende trækonstruktioner, bemalede gulve og lofter, ildsted samt døre, paneler og gerichter. Disse periodemæssigt forskellige, men bygningsmæssigt tilpassede elementer sikrer forståelsen og oplevelsen af den arkitektoniske udviklingshistorie som bygningen har gennemlevet.  

Med sit klare og velproportionerede volumen og valmede tegltag fremtræder Østfløjen som en enkel og karakterfuld bygning. Dette understreges af den enkle farvesætning i rød, hvid og grøn samt af den præcist afgrænsede detaljering i form af kalkede murflader, storsprossede vinduer, let profileret, muret gesims og traditionel skorstenspibe med sokkel og krave.  

Hertil kommer, at Nord- og Østfløjen udgør den centrale del af Dueholm Klosters fredede og bevaringsværdige bygningsmasse, hvis samlede indtryk er et anlæg af afmålt og meget karakterfuld arkitektur, hvor de enkelte bygninger tilpasser sig den eksisterende grundstruktur, som udspringer af Nordfløjens placering og orientering.
Bærende fredningsværdier:
I Nordfløjens ydre knytter de bærende fredningsværdier sig til bygningens form og fremtræden med alle historiske detaljer i form af vinduer og døre, skydeskår, blændingsfelter, gesims, skorsten og en næsten ubrudt tagflade. Hertil kommer den ældre og traditionelle materialeholdning.

I bygningens indre knytter de bærende fredningsværdier sig til de ældre, bærende konstruktioner i etageadskillelser og tagrum samt alle ældre bygningsdele og bygningsdetaljer, herunder trægulve, lofter, ildsted, paneler, gerichter, døre og stukkatur. Hertil kommer riddersalen som bygningens største rum samt den ældre og traditionelle materialeholdning.

I Østfløjens ydre knytter de bærende fredningsværdier sig til den grundmurede bygning med opsprossede vinduer, profileret gesims, skorsten og næsten ubrudt tagflade. Hertil kommer den traditionelle materialeholdning. I bygningens indre knytter de bærende fredningsværdier sig til bygningens traditionelle materialeholdning.
Antal bygninger:
2
Antal andre objekter:
0
Komplekstype:
Kirkeanlæg
Fredningsstatus:
Fredet og tinglyst bevaringsdeklaration
Fredningsomgivelse:
Fredningsomfang ; Fredningsomfang

Sagsbehandlinger

Type:
Bevaringsdeklaration
Dato:
24-01-1979
Journal nr.:
66-13-3/15

Type:
Bevaringsdeklaration
Dato:
09-09-1976
Journal nr.:
66-13-3/75

Type:
Tinglyst fredning
Dato:
02-07-1918
Journal nr.:
33/18


Dokumenter

Navn:
Fredningsbeskrivelse
Dokumenttype:
PDF-dokument



Omfattede bygninger: 2


Fredet bygning Dueholmgade 9
Fredet bygning Grønnegade 53

Fredede omgivelser: 2

Signatur Fredningsomfang
Signatur Fredningsomfang


Relaterede sager: 0
Slots- og Kulturstyrelsen
H.C. Andersens Boulevard 2
1553 København V
telefon 33 95 42 00
ur   ul
 
 
dr   dl
  tap