Sag: Friedenreichs Gård, Stiftamtsgården

Store Sankt Hans Gade 2, Viborg
Fredningssag
Fredningsstatus:
Med omgivelser fredet
Aktuel status:
Aktiv
Komplekstype:
Palæ
Antal bygninger:
2
Klik på kortet for at se et større udsnit.

Sagsoplysninger

Type:
Fredningssag
Betegnelse:
Friedenreichs Gård, Stiftamtsgården
Aktuel status:
Aktiv
Beliggenhed:
Store Sankt Hans Gade 2
Kommune:
Viborg
Omfang:
Forhuset mod Nytorv (1757 muligvis af Nicolaus Hinrich Rieman) samt havehus med tilhørende mur (ca. 1800, ombygget ca. 1850).
Fredet 1918. Udvidet 1973.
Beskrivelse:
Stiftamtsgården ligger på nordsiden af Nytorv i Viborgs gamle bykerne. Den store grund er ud over forhuset bebygget med et sidehus mod vest, der ligger langs St. Sct. Hans Gade, og et sidehus mod øst samt et havehus mod nord, der alle omkranser et pigstensbelagt gårdrum. Havehuset er sammenbygget med en hegnsmur, hvori der sidder en ældre, rigt udsmykket smedejernslåge, som giver adgang til den store have kaldet Amtmandens Have. Sidehusene er ikke omfattet af fredningen, dog indeholder vestre sidehus middelalderlige dele, som er omfattet af den automatiske fredning af bygninger eller bygningsdele fra før 1536.

Forhuset er en enetages, grundmuret bygning med høj kælder og et rødt, teglhængt heltag med helvalmede gavle samt en gennemgående gavlkvist over de tre midterste fag. Mod vest rejser den nordvendte tagflade sig i en gavlkvist ind mod sidehuset. I rygningen ses to traditionelle skorstenspiber i røde sten med sokkel og gesims, og i den østvendte tagflade er en nyere skorstenspibe, også i røde sten, men uden sokkel og gesims. I den vestvendte tagflade er to murede kviste med teglhængte heltage og småsprossede vinduer. Facaderne mod Nytorv og St. Sct. Hans Gade står i rød, blank mur med en sokkel både af granitkvadre og rød, blank mur, som springer en halv sten frem og afsluttes af et profileret rulleskifte foroven. Facaderne udsmykkes af kvaderliséner, knækkede indfatninger omkring vinduerne, en profileret hovedgesims, en rundbuet, pilasterbåren fronton omkring midterfagets vindue samt en svungen frontispice over gavlkvisten. Gårdsiden er berappet og kalket lysegrå med en hvidkalket, profileret gesims, der også indrammer gavlkvistens trekantfronton. Foran gavlkvisten er et fremspringende indgangs-parti, der afsluttes af en halvrund, blytækket fronton over to kannelerede pilastre. Imellem pilastrene er en ældre, tofløjet fyldingsdør med et halvrundt overvindue med svungen opsprosning. Foran døren er en granittrappe med lave og svære mæglere af granit. Ved siden af hovedindgangen er en opmuret kældernedgang, hvori der er en ældre, tofløjet fyldingsdør med ruder i de øverste fyldinger. Vinduerne er alle ældre og størstedelen er udformet som korspostvinduer med små ruder. I gårdsiden er dog et enkelt krydsopsprosset vindue med små ruder, og i gavlkvisten er der korspostvinduer med todelte nedre rammer. Kældervinduerne er torammede med små ruder, og de sidder i kurvehanksbuede vinduesåbninger. I begge gavlkviste er øverst et opsprosset, ovalt vindue. Vinduer og kælderdør er malet hvide, mens hoveddøren er malet blå.     

Forhuset anvendes til erhvervslejemål, og stueetagen var på besigtigelsestidspunktet ved at blive sat i stand, mens kælderetagen og tagetagen stort set står som da amtmanden fraflyttede bygningerne i 2007, hvor amterne blev nedlagt. Stueetagen har en ældre grundplan med stuer en suite mod gaden, hvoraf den østligste stue er gennemlyst, samt mod gården et vindfang og en korridor, hvori der står en ældre hovedtrappe, som giver adgang til kælderen, tagetagen samt sidehusets førstesal. Den vestre del af tagetagen er indrettet til beboelse med værelser og badeværelser, mens den østre del er uudnyttet. Der er adgang til kælderen, som består af depotrum, via en udvendig kældernedgang samt en trappe i det østre sidehus. Forhusets stueetage har en overvejende ældre eller traditionel materialeholdning med ølandsfliser, parket- og bræddegulve, pudsede eller lærredsopspændte vægge samt pudsede vægge med stukkatur, og der er bevaret flere ældre bygningsdele, herunder paneler, fyldingsdøre, greb, gerichter og kakkelovne. Vinduerne er i stueetagen forsynet med forsatsrammer. Tagetagen har en nyere materialeholdning med vinylgulve, terrazzogulv, væg-til-væg tæpper, tapetserede vægge, klinker på væggene og systemgipsplader i loftet, og der er både nyere, plane døre samt ældre fyldingsdøre med tilhørende gerichter. I den uudnyttede del af tagetagen ses et ældre bræddegulv og et ældre tagværk, og undertaget af banevarer er synligt. Kælderen har støbte gulve, ølandsflise- og bræddegulve, pudsede, hvidkalkede vægge og lofter samt revle- og fyldingsdøre.

Havehuset er en enetages, grundmuret bygning med et stejlt heltag hængt med røde vingetegl. Gavlene er halvvalmede og i den nordvendte tagflade er en høj, hvidkalket skorstenspibe. Soklen er gråmalet, murværket pudset og rødkalket, og gesimsen er hvidkalket. I gårdsiden er en ældre, tofløjet revledør samt to ældre, torammede og småsprossede vinduer. Både dør og vinduer er malet blå. I havesiden er en tofløjet havedør med et rundbuet, opsprosset overvindue flankeret af to vinduer – også med opsprossede overvinduer. Døren og vinduerne mod haven er nyere, men traditionelt udførte og hvidmalede. I nordsiden er en nyere, enfløjet fyldingsdør med små ruder, som er malet rødbrun. Hegnsmuren, der har let svungne oversider afsluttet af et rulleskifte, har gråmalet sokkel og rødkalket murværk ligesom havehuset.

Havehuset er indrettet med to rum. Mod vest er et stort vaskerum med en dobbeltgruekedel omkring skorstenen samt en konveks væg ind mod et lille orangeri mod øst. Vaskerummet har støbt gulv og hvidkalkede, pudsede vægge og loft. Orangeriet har rødt teglstensgulv, pudset og hvidkalket ydervæg og loft, mens den konkave væg er beklædt med et plademateriale.
Bygningshistorie:
Stiftamtsgården ligger på nordsiden af Nytorv i Viborgs gamle bykerne. Den store grund er ud over forhuset bebygget med et sidehus mod vest, der ligger langs St. Sct. Hans Gade, og et sidehus mod øst samt et havehus mod nord, der alle omkranser et pigstensbelagt gårdrum. Havehuset er sammenbygget med en hegnsmur, hvori der sidder en ældre, rigt udsmykket smedejernslåge, som giver adgang til den store have kaldet Amtmandens Have. Sidehusene er ikke omfattet af fredningen, dog indeholder vestre sidehus middelalderlige dele, som er omfattet af den automatiske fredning af bygninger eller bygningsdele fra før 1536.

Forhuset er en enetages, grundmuret bygning med høj kælder og et rødt, teglhængt heltag med helvalmede gavle samt en gennemgående gavlkvist over de tre midterste fag. Mod vest rejser den nordvendte tagflade sig i en gavlkvist ind mod sidehuset. I rygningen ses to traditionelle skorstenspiber i røde sten med sokkel og gesims, og i den østvendte tagflade er en nyere skorstenspibe, også i røde sten, men uden sokkel og gesims. I den vestvendte tagflade er to murede kviste med teglhængte heltage og småsprossede vinduer. Facaderne mod Nytorv og St. Sct. Hans Gade står i rød, blank mur med en sokkel både af granitkvadre og rød, blank mur, som springer en halv sten frem og afsluttes af et profileret rulleskifte foroven. Facaderne udsmykkes af kvaderliséner, knækkede indfatninger omkring vinduerne, en profileret hovedgesims, en rundbuet, pilasterbåren fronton omkring midterfagets vindue samt en svungen frontispice over gavlkvisten. Gårdsiden er berappet og kalket lysegrå med en hvidkalket, profileret gesims, der også indrammer gavlkvistens trekantfronton. Foran gavlkvisten er et fremspringende indgangs-parti, der afsluttes af en halvrund, blytækket fronton over to kannelerede pilastre. Imellem pilastrene er en ældre, tofløjet fyldingsdør med et halvrundt overvindue med svungen opsprosning. Foran døren er en granittrappe med lave og svære mæglere af granit. Ved siden af hovedindgangen er en opmuret kældernedgang, hvori der er en ældre, tofløjet fyldingsdør med ruder i de øverste fyldinger. Vinduerne er alle ældre og størstedelen er udformet som korspostvinduer med små ruder. I gårdsiden er dog et enkelt krydsopsprosset vindue med små ruder, og i gavlkvisten er der korspostvinduer med todelte nedre rammer. Kældervinduerne er torammede med små ruder, og de sidder i kurvehanksbuede vinduesåbninger. I begge gavlkviste er øverst et opsprosset, ovalt vindue. Vinduer og kælderdør er malet hvide, mens hoveddøren er malet blå.     

Forhuset anvendes til erhvervslejemål, og stueetagen var på besigtigelsestidspunktet ved at blive sat i stand, mens kælderetagen og tagetagen stort set står som da amtmanden fraflyttede bygningerne i 2007, hvor amterne blev nedlagt. Stueetagen har en ældre grundplan med stuer en suite mod gaden, hvoraf den østligste stue er gennemlyst, samt mod gården et vindfang og en korridor, hvori der står en ældre hovedtrappe, som giver adgang til kælderen, tagetagen samt sidehusets førstesal. Den vestre del af tagetagen er indrettet til beboelse med værelser og badeværelser, mens den østre del er uudnyttet. Der er adgang til kælderen, som består af depotrum, via en udvendig kældernedgang samt en trappe i det østre sidehus. Forhusets stueetage har en overvejende ældre eller traditionel materialeholdning med ølandsfliser, parket- og bræddegulve, pudsede eller lærredsopspændte vægge samt pudsede vægge med stukkatur, og der er bevaret flere ældre bygningsdele, herunder paneler, fyldingsdøre, greb, gerichter og kakkelovne. Vinduerne er i stueetagen forsynet med forsatsrammer. Tagetagen har en nyere materialeholdning med vinylgulve, terrazzogulv, væg-til-væg tæpper, tapetserede vægge, klinker på væggene og systemgipsplader i loftet, og der er både nyere, plane døre samt ældre fyldingsdøre med tilhørende gerichter. I den uudnyttede del af tagetagen ses et ældre bræddegulv og et ældre tagværk, og undertaget af banevarer er synligt. Kælderen har støbte gulve, ølandsflise- og bræddegulve, pudsede, hvidkalkede vægge og lofter samt revle- og fyldingsdøre.

Havehuset er en enetages, grundmuret bygning med et stejlt heltag hængt med røde vingetegl. Gavlene er halvvalmede og i den nordvendte tagflade er en høj, hvidkalket skorstenspibe. Soklen er gråmalet, murværket pudset og rødkalket, og gesimsen er hvidkalket. I gårdsiden er en ældre, tofløjet revledør samt to ældre, torammede og småsprossede vinduer. Både dør og vinduer er malet blå. I havesiden er en tofløjet havedør med et rundbuet, opsprosset overvindue flankeret af to vinduer – også med opsprossede overvinduer. Døren og vinduerne mod haven er nyere, men traditionelt udførte og hvidmalede. I nordsiden er en nyere, enfløjet fyldingsdør med små ruder, som er malet rødbrun. Hegnsmuren, der har let svungne oversider afsluttet af et rulleskifte, har gråmalet sokkel og rødkalket murværk ligesom havehuset.

Havehuset er indrettet med to rum. Mod vest er et stort vaskerum med en dobbeltgruekedel omkring skorstenen samt en konveks væg ind mod et lille orangeri mod øst. Vaskerummet har støbt gulv og hvidkalkede, pudsede vægge og loft. Orangeriet har rødt teglstensgulv, pudset og hvidkalket ydervæg og loft, mens den konkave væg er beklædt med et plademateriale.
kilder:

Bevaringsplan Viborg, Registrant, udarbejdet 1971-1972 af Erik Einar Holm m.fl.

http://www.fotohistorie.com/viborg.html

http://dom.viborg.dk/db/diverse.nsf/pdf/byrumsregistrant_hjemmeside/$File/byrumsregistrant_hjemmeside.pdf

Viborg Fonden.

http://viborghistorie.dk/historier/historie-1299485840-931125-405.tkl??

Miljømæssig værdi:
Den miljømæssige værdi knytter sig til Stiftamtsgårdens beliggenhed på hjørnet af St. Sct. Hans Gade og Nytorv, hvor forhuset og sidehuset dels er med til at definere torvets byrum og dels at markere overgangen mellem det store torv og den forholdsvis smalle gade. Stiftamtsgården er derfor sammen med de øvrige statelige bygninger omkring Nytorv vigtig for det helstøbte bymiljø i Viborgs historiske bykerne.

Endvidere er der miljømæssig værdi ved den store grunds traditionelle bebyggelsesmønster med forhus og sidehuse omkring et pigstensbelagte gårdrum. Gårdrummet får yderligere karakter af et stort valnøddetræ, omend det står meget tæt på havehuset, der sammen med en hegnsmur med en rigt udsmykket smedejernslåge afgrænser gårdrummet mod nord. Hertil kommer den store amtmandshave, som havehusets orangeri orienterer sig ud imod. Tilsammen skabes et yderst helstøbt anlæg med en homogen fremtræden af stor værdi.
Kulturhistorisk værdi:
Stiftsamtsgårdens kulturhistoriske værdi knytter sig til bygningens anseelige størrelse og prominente ydre, der antyder, at den blev opført som et adelspalæ. Navnet Stiftamtsgården vidner om, at gården i små 200 år har fungeret som bolig for Stiftamtmanden – en af Viborgs mest betydningsfulde og magtfulde personer, hvilket er at aflæse i bygningens herskabelige fremtræden med overdådige facader.

Hertil kommer, at Stiftamtsgården er en repræsentant for den stilart man kalder den jyske ”murermesterbarok”, som opstod efter Viborgs brand i 1726. Kendetegnende for barokken er bygningens symmetriske opbygning og de symmetriske facader med et væld af murværksdetaljer. Facadens enkelte led blev fremhævet voldsomt, vinduesindfatninger og gesimser blev ført langt frem foran murplanet og forkrøppedes omkring liséner og murfremspring. Arkitekturopfattelsen var først og fremmest malerisk, og kontrasten mellem lys og skygge spillede en stor rolle.

Ligeledes er der kulturhistorisk værdi ved sandstenstavlen med adelsmærker og inskription, der sidder i facadens rundbuede fronton, idet tavlen bevidner bygherrerne Janus Friedenreichs og Anna Margrethe de Linde.

Hertil kommer gårdsidens indgangsportal, der er et vidnesbyrd om ombygningen som forhuset var underlagt i slutningen af 1790´erne. Vinduernes ændring fra småsprossede krydspostvinduer til småsprossede korspostvinduer, hvor tværposten er blevet flyttet lidt op, er sandsynligvis samtidig med ombygningen, hvor klassicismen var den toneangivende stilart. På gårdsiden, ind til forstuen, er bevaret et enkelt vindue med den oprindelige proportionering.

I Stiftamtsgårdens indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til opdelingen i herskabets repræsentative gemakker i stueetagen og private gemakker i tagetagen samt domestikrummene i kælderen. Hertil kommer de bevarede dele af den ældre planløsning, herunder den repræsentative stueetage med stuer en suite mod gaden samt vindfanget og korridoren mod gården, til de mindre, sekundære rum med slidstærke overflader i kælderen og til tagetagen, der på traditionel vis er indrettet i den gennemgående gavlkvist samt i nyere tid i vestenden – sandsynligvis i forbindelse med Hack Kampmanns tilbygning i 1895. Det er ligeledes tidstypisk, at en del af tagrummet stod uopvarmet, kun anvendt til sekundær opbevaring.

Ligeledes er der kulturhistorisk værdi ved de ældre bygningsdele og
-detaljer, som er med til at bevidne bygningens alder samt oprindelige funktion som herskabsbolig. Dette omfatter ølandsfliserne, bræddegulvene, de lærredsopspændte vægge, de pudsede vægge med stukkatur, lysnings- og brystningspanelerne, de en- og tofløjede fyldingsdøre med indstukne hængsler, greb og profilerede gerichter samt ovnnicherne med pudsudsmykninger og kakkelovne. Hertil kommer den prominente hovedtrappe med udsavninger i brystningen i form af bueberigede parallelogrammer med udskårne slyngbånd og en svungen, profileret håndliste, der elegant ender i en vangesnirkel. Hovedtrappens dekoration er tidstypisk for 1700-tallet og det barokke formsprog, ligesom vinduernes kraftige rundposte.

For de sekundære rum gælder det kælderens ældre ølandsfliser, revle- og fyldingsdøre med greb og klinkefald samt tagetagens ældre bræddegulve, fyldingsdøre med tilhørende gerichter og det ældre tagværk.
 
Forhusets fornemme karakter understreges ud over den prominente placering på Nytorv af den store bagvedliggende grund, hvor en stor del er udlagt til have. Havehusets kulturhistoriske værdi knytter sig til bygningen som en et fysisk vidnesbyrd om det bedre borgerskabs rigdom, idet man i den store have havde brug for et sted at trække sig ind i ly af solen, og hvor man kunne nyde en kop te med udsigt over den romantiske have, i en sorgløs og idyllisk tilværelse, hvor der var tid til meningsløst ophold. Funktionen som havehus er aflæselig i den østvendte gavls rundbuede og opsprossede vinduer og havedør. På grund af den høje skorstenspibe i den nordvendte tagside og den enkle revledør kan man i det ydre også aflæse, at bygningen havde en anden og mere praktisk funktion som vaskehus.

I havehusets indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til bygningens funktion som vaskehus og orangeri, hvilket kan aflæses i den ældre grundplan med den buede skillevæg. I vaskerummet vidner dobbeltgruekedelen på hver side af skorstenen samt den enkle materialeholdning med slidstærke overflader om rummets praktiske funktion, og i orangeriet tildeler den konkave væg rummet en passende storhed.
Arkitektonisk værdi:
Den arkitektoniske værdi ved Stiftamtsgården knytter sig til den velproportionerede og symmetriske bygning, som er opbygget over et fast kompositorisk greb med symmetriske facader, omend gårdsidens nordlige del er skjult af sidebygningen, en taktfast vinduessætning og en aksial opbygning, der understreges af den markante og gennemgående gavlkvist. Facadens og gavlens detaljerigdom opmuret i rød, blank mur, herunder soklens profilerede rulleskifte, kvaderlisénerne, de forkrøppede vinduesindfatninger, den profilerede hovedgesims, midterfagets rundbuede og pilasterbårne fronton samt gavlkvistens svungne frontispice giver bygningen et harmonisk og herskabeligt udtryk udadtil. Facadens tre accentuerede midterfag sikrer, at opmærksomheden samler sig om bygningens midte. De hvidmalede, smårudede vinduer giver en passende kontrast til det lidt djærve, røde murværk.    

Også gårdsiden har en herskabelig fremtræden selvom den fremtræder helt anderledes end facaden med berappet og lysegråt kalket murværk med hvidtede detaljer. Igen betones bygningens midte, og her er det både gavlkvistens markante trekantfronton og vindfangets halvrunde og kraftigt profilerede fronton med kannelerede pilastre, tofløjet hoveddør, halvrundt overvindue og granittrappe med granitmæglere, der markerer forhusets hovedindgang.

Den arkitektoniske værdi ved havehuset knytter sig til det lille sluttede, klassicistiske bygningsvolumen med symmetriske facader, hvis eneste dekoration er den hvidtede gesims. På trods af facadernes forskelligartede udtryk opleves havehuset homogent, hvilket især skyldes det stejle, let opskalkede, halvvalmede tags ubrudte tagflader. Hvor gårdsiden fremtræder nøgtern med den tofløjede revledør og de opsprossede vinduer har havesiden et anderledes elegant udtryk med den tofløjede havedør med rundbuet overvindue, der flankeres af to mindre, rundbuede vinduer. Endelig giver den enkle farvesætning både havehuset og hegnsmuren et særdeles helstøbt og karakterfuldt udtryk, der understøttes af den rigt udsmykkede smedejernslåge.
Bærende fredningsværdier:
De bærende fredningsværdier ved Stiftamtsgården knytter sig i det ydre til den grundmurede bygnings symmetriske opbygning med et rødt, opskalket heltag med gennemgående gavlkviste og stort set ubrudte tagflader. Hertil kommer de to skorstenspiber i røde sten med sokkel og gesims, soklens granitkvadre og facadens murværksdetaljer, herunder kvaderliséner, forkrøppede vinduesindfatninger, rundbuet og pilasterbåren fronton med sandstenstavle, hovedgesimsen og gavlkvistens svungne frontispice. Endvidere kommer gårdsidens berappede og kalkede murværk, vindfanget med samtlige detaljer, gavlkvistens trekantfronton, gesimsen, de ældre vinduer og døre samt granittrappen med granitmæglere. Endvidere kommer den traditionelle materialeholdning.
 
De bærende fredningsværdier ved Stiftamtsgården knytter sig i det indre til de bevarede dele af den ældre planløsning, herunder den repræsentative stueetage med stuer en suite mod gaden og vindfang, korridor og hovedtrappe mod gården, samt de sekundære etager i kælder og tag. Hertil kommer de ældre bygningsdele og -detaljer, herunder ølandsfliser, bræddegulve, pudsede eller lærredsopspændte vægge, loftsstukkatur, paneler, fyldingsdøre, indstukne hængsler, greb, gerichter, revledøre, ovnnicher, kakkelovne, hovedtrappen med samtlige detaljer, vinduernes rundposte og tagværket samt den traditionelle materialeholdning.
 
De bærende fredningsværdier ved havehuset knytter sig i det ydre til den lille grundmurede bygning med grå sokkel, rødkalkede facader og hvidkalket gesims samt et ubrudt, let opskalket, stejlt heltag af røde vingetegl med halvvalmede gavle. Hertil kommer de ældre døre og vinduer, hegnsmuren med den rigt udsmykkede, tofløjede smedejernslåge samt den traditionelle materialeholdning.

De bærende fredningsværdier ved havehuset knytter sig i det indre til den ældre planløsning med et vaskerum mod vest og et orangeri mod øst adskilt af en buet væg, der opleves konkav i orangeriet. Hertil kommer den dobbelte gruekedel omkring skorstenen samt den traditionelle materialeholdning.
Antal bygninger:
2
Antal andre objekter:
0
Komplekstype:
Palæ
Fredningsstatus:
Med omgivelser fredet
Fredningsomgivelse:
Fredningsomfang ; Fredningsomfang ; Fredningsomfang

Sagsbehandlinger

Type:
Tinglyst fredning
Dato:
23-12-1918
Begrundelse:
Journal nr.:
33/18

Type:
Fredningsudvidelse
Dato:
24-01-1973
Begrundelse:

Type:
Bevaringsdeklaration
Dato:
16-05-2007
Begrundelse:


Dokumenter

Navn:
Fredningsbeskrivelse
Dokumenttype:
PDF-dokument



Omfattede bygninger: 2


Fredet bygning St. Sct. Hans Gade 2
Fredet bygning St. Sct. Hans Gade 2

Fredede omgivelser: 3

Signatur Fredningsomfang
Signatur Fredningsomfang
Signatur Fredningsomfang


Relaterede sager: 0
Slots- og Kulturstyrelsen
Hammerichsgade 14,
1611 København V
telefon 33 95 42 00
ur   ul
 
 
dr   dl
  tap