Sag: Viborg Katedralskole

Gammel Skivevej 2, Viborg
Fredningssag
Fredningsstatus:
Fredet
Aktuel status:
Aktiv
Komplekstype:
Skole
Antal bygninger:
1
Klik på kortet for at se et større udsnit.

Sagsoplysninger

Type:
Fredningssag
Betegnelse:
Viborg Katedralskole
Aktuel status:
Aktiv
Beliggenhed:
Gammel Skivevej 2
Kommune:
Viborg
Omfang:
De fire fløje med to udløberfløje i syd og to i nord (1920-26 af Hack Kampmann).
Fredet 1987.
Beskrivelse:
Viborg Katedralskole ligger ved Ålborgvej en af de store indfaldsveje til Viborg, ikke langt fra Viborgs ældste bykerne, der har oprindelse i middelalderen. Viborg katedralskole er et aksefast opbygget anlæg, der mod øst og vest er flankeret af to store plæner. Det samlede anlæg bestående af skolebygninger og boldbaner er indrammet af stynede lindealléer.

Katedralskoen er opført som et firefløjet anlæg omkring en øst-vestgående akse. Det firefløjede anlæg har to parallelle udløberlænger mod henholdsvis nord og syd. De tre hovedfløje mod nord, vest og syd er tre etager høje, mens den fjerde fløj består af en enetages åben kolonnade, taget fungerer som terrasse. Udløberfløjene mod nord og syd er en etage over en høj kælder. Katedralskolen er opført på en sokkel af rosa sandsten, murværket er i blank, gul mur af flensborgsten, der afsluttes under tagudhænget af en pudset hovedgesims, hvor gesimsen på hovedfløjene er ekstra bred. Alle fløje og udløberlængerne bærer helvalmede og opskalkede tage af røde tegl. Den nederste del af tagfladerne er kobberbelagt. I tagfladerne ses enkelte nyere skorstensrør, udluftningshætter og regelmæssigt placeret nyere og ældre tagvinduer. I rygningen af den vestre længe er et kobberinddækket tagrytter med observatorium og urskiver mod vest og øst, ligesom der er to udluftningsskorstene i rygningen over den søndre fløj. De to hovedfløje mod mod nord og syd har på murfladerne mellem udløberfløjene murede kordonbånd. Hovedfløjenes tre yderste fag er let fremhævet i risalitter, ligesom vinduesåbningerne har pudsede indfatninger. Mod den indre skolegård er den nederste etage kvadermuret og afsluttes af en smal, pudset kordongesims. Samtlige vinduer mod gården har pudsede indfatninger med fordakninger og konsolbårnde sålbænke. Den åbne kolonnade, der mod øst forbinder nord- og sydfløj, er udført med koblede toskanske søjler. Gulvet i kolonnaden er gule tegl lagt på kant i blandt andet i sildebensmønster og i forbandt. I kolonnaden er der i hver side pilasterindrammede marmorfontæner med løvehoveder.  

Skolens to hovedindgange er placeret i vestfløjens midtakse, mod vest har den en pudset indfatning med en konsolbåren indfatning, foran er en muret trappe med to løb udført med sandstenstrin og et enkelt metalgelænder. Døren er en oprindelig, brunmalet fyldingsdør med opsprosset overvindue, døren mod skolegården er identisk, men sidder i en bred portal med påskriften: ANO VITAM IMPENDERE VERO 1926. Øverst sidder Chr. Xs våben. Foran denne er en tresidet granittrappe med ti trin. Bygningens sekundære indgange ses i udløberlængerne, som udgøres af ældre fyldingsdøre med diagonalt opsprossede overvinduer. Hertil kommet et antal både nyere og ældre døre, der overvejende er tofløjede og udført med fyldinger, heraf har flere sandstensindfatninger. Størstedelen af skolens vinduer er oprindelige korspostvinduer med tre ruder i de nederste rammer, kældervinduerne er torammede med to ruder i hver ramme. Der ses enkelte nyere kældervinduer med termoglas.  

I det indre er skolen præget af den oprindelige grundplan med hovedtrappen placeret midt i vestfløjen, mens de sekundære trapper findes i nord og sydfløjens østre del samt i sydfløjens vestre del. På alle etager er omløbende gange placeret langs skolegården, der primært giver adgang til undervisningslokalerne, der vender mod syd, vest og nord. I de sydlige udløberlænger er gangene placeret mod gårdrummene mellem længerne og undervisningslokalerne mod de åbne områder i øst og vest. Drengenes og pigernes gymnastiksale er placeret i de nordlige udløberlænger og de tilhørende omklædningsrum er placeret i nordlængen. I nordlængen findes også skolens bibliotek med læsesal på anden etage, mens skolens festsal er indrettet på tredje etage i samme fløj. Skolens kontorer er indrettet i sydfløjens østre del på anden etage. I tagetagen over en del af vestfløjen og sydfløjen er indrettet helt nye undervisningslokaler, og fra den uudnyttede del af vestfløjens tagetage er der adgang til skolens observatorium. I kælderetagen er primært indrettet teatersal og kantine, depot og varmecentral. I den nederste kælder ses ældre opbevaringsrum og de rum, der rummede skolens oprindelige centralvarmeanlæg. Skolen er i det indre præget af en ældre og traditionel materialeholdning, hvor gangene står med den oprindelige korkbelægning på gulvene. Korkbeklædningen har en mørk farve, som måske kan tyde på, at beklædningen oprindeligt har været ferniseret. Vægge og lofter er pudsede og malede, og lofterne har stukprofiler. Væggene er turkisgrønne, mens lofterne er hvide. Festsalen har et oprindeligt treskibet interiør med parketgulv, pudsede vægge og lofter med stukkatur, pilastre og korintiske søjler omkring midtskibets tøndehvælvede kassetteloft, i hver endevæg er tofløjede døre med konsolbårne trekantfrontispicer. Vægfladerne mellem vinduesåbningerne har oprindelige spejlglas med konsolbårne marmorplader under. Festsalens frie vægflader er gulmalede, mens alle detaljer er hvide med rig guldstaffering. Gymnastiksalene og de tilhørende omklædningsrum, heraf særlig den østre sal, har en stort set oprindelig indretning og materialeholdning, der i omklædningsrum og gymnastiksale har vægbeklædning og nagelfast inventar af lakeret nåletræ, hvor lakereringen har fået en karakteristisk varm gylden patina. Gymnastiksalen har en tidstypisk og overordnet symmetrisk indretning med to indgangsdøre og en midtstillet udgangsdør mod nord. Salen er indrettet med et hævet podie med et gelænder med drejede balustre i den ene ende, hvorfra en trappe fører ned til salens gulvniveau. Der er tofløjede døre på podiets forside ind til et rum, hvor man sandsynligvis har opbevaret gymnastikredskaber. Gymnastiksalene har tillige bræddebeklædte lofter. Omklædningsrummene har separate pladser til omklædning med lange, faste bænke med et opbevaringsrum, et skab og en knage til hver plads. Endelig er både hovedtrapper og bitrapper oprindelige. Bitrapperne er traditionelle toløbstrapper med indstemte trin og gelændere med drejede balustre samt håndlister af ædeltræ. Hovedtrappen består af to treløbstrapper med fælles repos på hver etage. Reposer og trin er af mørklakeret træ eller med den karakteristiske korkbeklædning, gelænderne er med kraftige, svungne balustre med profileret håndliste. Gelænderne er hvidmalede. I det indre ses tillige både nyere og ældre overflader så som vinyl-, terrazzo-, tegl- og klinkegulve samt nyere parketgulve, der er opsatte akustikplader i undervisningslokalerne, men opsat således, at den oprindelige stuk er delvis synlig. Kælderens rum er primært præget af nyere gulve og loftbeklædning, mens vægge og oprindelige søjler er pudsede og malede. Generelt er de oprindelige fyldingsdøre med tilhørende gerichter og beslagværk, fod- og lysningspaneler samt underskabe ved vinduerne bevaret igennem hele bygningen. Vinduerne er forsynet med forsatsruder.  Dele af tagetagen er uudnyttet, og her er undersiden af taget synligt, taget er tætnet med skum. Gulvet er pudset, og den ældre tagkonstruktion er synlig.
Bygningshistorie:
Viborg Katedralskole er sandsynligvis oprettet samtidig med, at Viborg blev bispesæde omkring år 1060, da der var brug for at uddanne drenge og unge mænd til kirkelig tjeneste. Undervisningens indhold var tilpasset kirkens behov med bibellæsning, salmesang og bønner, hvilket alt sammen foregik på latin. Rektor blev udpeget af bispen og skulle samtidig være præst i en af byens tolv sognekirker. 

Efter reformationen i 1536 blev skolens forhold fremover reguleret af kongens "Kirkeordinans" udstedt i 1537. Overgangen til statsskole betød en forringelse af såvel skolens økonomiske grundlag som undervisningen, og der var hyppige rektorskift i de næste hundrede år. Skolen lå dengang i Skolestræde 2, men i 1742 blev den forfaldne skolebygning solgt, og undervisningen flyttede til domhusets underetage. I 1772 flyttede skolen ind i den tidligere stiftsamtmandsbolig i Sct. Mogens Gade 1, der var blevet ombygget til at rumme undervisningslokaler og boliger for rektor og lærerne. 
I årene 1922-1926 blev den nuværende Viborg Katedralskole opført tegnet af professor Hack Kampmann (1865-1920), der dog ikke nåede af se bygningen færdig. Den blev fuldført efter hans død af hans søn, arkitekt Christian Kampmann og Johannes Frederiksen, og blev opført på et markareal på hjørnet af Skivevej og Aalborgvej. Skolen blev indviet den torsdag den 18.november 1926.

I de senere år er foretaget byggearbejder blandt andet er taget blevet fornyet og der er indrettet nye undervisningslokaler i tagetagen.

Hack Kampmann bevarede livet igennem en stærk tilknytning til Jylland. Allerede i akademitiden gik der ry om Kampmanns store evner, og efter at have bestået afgangsprøven i 1878, blev han ansat hos sine læremestre, H.J. Holm og Ferdinand Meldahl. Kampmann begyndte sin selvstændige virksomhed med en række bygninger i Hjørring. Med gennembrudsværket, Provinsarkivet i Viborg, 1889, frigjorde Kampmann sig og udviklede en personlig, national- romantisk stil. I 1892 blev Kampmann udnævnt til kongelig bygningsinspektør for det nordlige Jylland, og de 16 år han boede i Århus, blev hans florissante periode som arkitekt for et meget stort antal byggerier fra små anonyme skovfogedboliger til store offentlige institutioner, spredt over hele distriktet, men med koncentrationer i Århus, Viborg, Ålborg og Hjørring. Blandt arbejderne i Århus indtager Toldkammeret, 1897, Århus Teater, 1900, og Statsbiblioteket, 1902, særstillinger. Det er karakteristisk, at Kampmann i disse bygninger tager et pragmatisk udgangspunkt i funktionen og i grundens beskaffenhed, som kombineret med klare hovedformer giver et levende samspil mellem bygningernes indre og ydre. Typisk er også en veludviklet byggeteknik med sammenstilling af traditionelle og nye byggeformer og med hovedvægten lagt på stor materialeægthed. I København opførte Kampmann 1901-06 et andet hovedværk, udvidelsen af Glyptoteket, som naturligt bygger på en række motiver hentet fra antikken. I perioden efter 1900 skiftede Kampmann stil til den hvide palæstil, hvor en større enkelhed og klarhed blev gennemgående. Herefter følger omkring 1907 et mere markant skifte i Kampmanns arkitektur, idet han helt forlod den sammensatte stilarkitektur og i stedet søgte inspiration i dansk tradition med en række bygninger, opført med en enkel og plastisk hovedform i røde tegl med hvide gesimser samt store, ofte valmende tegltage. Kampmann overtog H.J. Holms professorat på Akademiet, og foretog, sammen med Martin Nyrop, en tiltrængt fornyelse. Kampmann flyttede således tilbage til København, men beholdt til sin død embedet som bygningsinspektør, som i Århus varetoges af Johannes Frederiksen. På tegnestuen i København var det især Kaj Gottlob, Thomas Havning og efterhånden sønnerne Christian og Hans Jørgen Kampmann, der fik betydning. Endelig skiftede Kampmann omkring 1916 over til nyklassicisme. Kampmann døde 1920 og nåede derfor kun at se tegninger og modeller til Politigården, som på den kunstneriske side især var præget af Aage Rafn.
kilder:
viborgkatedralskole.dk

viborghistorie.dk

Weilbachs Kunstnerleksikon
Miljømæssig værdi:
Den miljømæssige værdi ved Viborg Katedralskole knytter sig til bygningens beliggenhed på det skrånende terræn ned mod Nørre Sø, der er anlagt som to plateauer, hvor skolebygningen er anlagt på det øverste. Niveauspringet mellem de to plateauer er elegant løst med støttemuren med de klassiske, rundbuede nicher og den aksefaste trappe. Således synes skolen at ligge på et gigantisk plateau, der fremhæver arkitekturens stramme og sikre formgivning samt bygningskroppenes klare, geometriske udtryk. Herved fremstår det samlede anlæg med sin symmetriske og storladne komposition som et enestående og anlæg, der med sin høje placering er synligt fra den modsatte side af Nørre Sø.
Kulturhistorisk værdi:
Den kulturhistoriske værdi ved Viborg Katedralskole knytter sig til det samlede anlæg bestående af skolebygning med kolonnade, plæner, stisystemet med allébeplantning af stynede lindetræer. I skolebygningens ydre knytter den kulturhistoriske værdi sig til bygningens udformning i nyklassicistisk stil karakteriseret ved anlæggets stringente symmetri, de helvalmede tage, den knappe anvendelse af få men effektfulde dekorative elementer i form af gesimser, indfatninger, konsolbårne fordakninger, den faste fagtakt og ikke mindst det blanke, gule murværk af flensborgsten, hvis anvendelse er en direkte reference til 1700-tallets klassicistiske byggeri. 1920ernes nyklassicistiske byggeri vendte sig fra de tidligere arkitektoniske stilarter, nationalromantikken og historicismen, hvis formsprog var præget af symbolladet ornamentik eller nyfortolkning af arkitekturhistoriens stilarter. Herved blev nyklassicismens klare, velproportionerede formsprog, hvor dekorationen ofte lå i detaljeringen, forløberen for den funktionalistiske stil, der for alvor vandt frem i den danske arkitektur omkring 1930. Viborg Katedralskole er således en fornem repræsentant for det nyklassicistiske byggeri i Danmark, hvor den som skole i kraft af sit formsprog udstråler den autoritet og ophøjethed, der afspejler, at den lærdom og almen dannelse, der fulgte en studentereksamen, i datiden var forbeholdt de få udvalgte. Viborg Katedralskole blev opført omtrent samtidig som Randers Statsskole, der ligeledes var tegnet af Hack Kampmann inden han døde i 1920. De to skoler har mange ligheder i det ydre, hvor den største forskel dog er, at Randers Statsskole er et lukket firefløjet anlæg omkring en indre, kolonnadeindrammet skolegård. 

I det indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til bygningens traditionelle grundplan med den centralt placerede hovedtrappe og de omløbende fordelingsgange langs gården og undervisningslokaler, der vender ud mod omgivelserne. Der knytter sig tillige kulturhistorisk værdi ved at de mest udsmykkede og arkitektonisk detaljerede rum udgøres af skolens repræsentative rum, herunder hovedtrappen og festsalen, mens gange og undervisningslokaler fremstår mere enkle. I kontrast hertil står den gamle varmekælders enkle og slidstærke overflader, der vidner om kælderens funktionsbetingede oprindelse. Hertil kommer observatoriet, der på skolens opførelsestidspunkt synes at have været noget af det fremmeste man kunne tilbyde indenfor den gymnasiale undervisning. Den kulturhistoriske værdi knytter sig endvidere til alle oprindelige og ældre bygningsdele herunder korkgulve, parketgulve, teglgulve, de pudsede vægge og lofter med stukprofiler, alle typer panelering, fyldingsdøre med tilhørende greb og gerichter, hoved- og bitrapper, den treskibede festsals overdådige klassicistiske interiør, der alle vidner om bygningens oprindelse og nuværende brug som gymnasium.
Arkitektonisk værdi:
Den arkitektoniske værdi ved Viborg Katedralskole knytter sig i det ydre til den gennemførte symmetri, der gennemtrænger hele bygningsanlægget og til dets samhørighed med omgivelserne i form af boldbaner, stisystemer og alléer. Den stramme form, som træerne har fået ved styning, understøtter endvidere det samlede anlægs stringente og præcise udtryk, hvorved tankerne også ledes hen på barokkens stort anlagte herregårdshaver.

Den arkitektoniske værdi knytter sig også til den ensartede materialeholdning og de få individuelle variationer, der ses i udsmykningen, der sammen med de store, næsten ubrudte tagflader forlener bygningen med en homogenitet, hvorved det store anlæg fremstår som en helstøbt og sluttet helhed. Detaljeringsgraden er forstærket omkring skolegården, hvorved den naturligt udgør en højtidelig, men indbydende ankomst til skolen. Kolonnaden fungerer i kraft sine åbne søjlerækker som en art transparent væg, der både afgrænser og åbner skolegården mod den østvendte plænes åbne rum. Hertil kommer, at kolonnadens flade tag sammen med skolegården giver et stemningsfuldt ”uderum” i to etager. Således fremstår Viborg Katedralskole i kraft af sin aksefaste og taktfaste komposition, den homogene materialeholdning, sin udsøgte og knappe dekoration med en sjælden, velafbalanceret monumentalitet.

Den arkitektoniske værdi knytter sig i det indre til gangene, hvor den regelmæssige placering af døre og vinduesåbninger sammen med de diskret og fint detaljerede paneleringer, døre og gerichter viser nyklassicismens fornemt mådeholdne elegance, og som er med til at fremhæve de lange, perspektiviske vue ned gennem gangene. Der knytter sig også arkitektonisk værdi til festsalen, der fremstår med et overdådigt empireinteriør, og som danner rammer om katedralskolens højtidelige og festlige lejligheder. Endelig knytter der sig arkitektonisk værdi til hovedtrappens todelte forløb, hvis udformning med kraftige balustre, de mørke trin og de imponerende durchsichter understøtter skolens monumentale og ærefrygtindgydende udtryk. Således fremstår skolen med et samstemmende udtryk i det ydre såvel som i det indre.
Bærende fredningsværdier:
De bærende fredningsværdier knytter sig i det ydre til bygningens aksefaste komposition, soklen af neksøsandsten, det gule, blanke murværk af flensborgsten og de helvalmede tage af røde vingetegl og kobber. Hertil kommer alle oprindelige og ældre bygningsdele og -detaljer, herunder kolonnaden med alle detaljer, skorstenspiber, observatorium, trapper, døre og vinduer samt den traditionelle materialeholdning. 

I det indre knytter de bærende fredningsværdier sig til de bevarede dele af den oprindelige grundplan på alle etager samt hoved- og bitrapper. Hertil kommer alle oprindelige og ældre bygningsdele og -detaljer herunder kork-, parket- og teglgulve, pudsede vægge og lofter, stukkatur, den treskibede festsal med tøndehvælvet midterskib og samtlige detaljer, den synlige tagkonstruktion, gymnastiksalene med omklædningsrum med samtlige detaljer. Hertil kommer fyldingsdøre med tilhørende gerichter og beslagværk, panelering, vinduernes anverfere og stormkroge samt den traditionelle materialeholdning.
Antal bygninger:
1
Antal andre objekter:
0
Komplekstype:
Skole
Fredningsstatus:
Fredet
Fredningsomgivelse:

Sagsbehandlinger

Type:
Tinglyst fredning
Dato:
17-03-1987
Journal nr.:
621-13-39/85


Dokumenter

Navn:
fredningsbeskrivelse
Dokumenttype:
PDF-dokument



Omfattede bygninger: 1


Fredet bygning Gl. Skivevej 2

Fredede omgivelser: 0



Relaterede sager: 0
Slots- og Kulturstyrelsen
H.C. Andersens Boulevard 2
1553 København V
telefon 33 95 42 00
ur   ul
 
 
dr   dl
  tap