Sag: Det Zahrtmannske Hus

Sct. Mogens Gade 26, Viborg
Fredningssag
Fredningsstatus:
Med middelalderlige dele, fredet
Aktuel status:
Aktiv
Antal bygninger:
3
Klik på kortet for at se et større udsnit.

Sagsoplysninger

Type:
Fredningssag
Betegnelse:
Det Zahrtmannske Hus
Aktuel status:
Aktiv
Beliggenhed:
Sct. Mogens Gade 26
Kommune:
Viborg
Omfang:
Forhuset mod Sct. Mogens Gade (ca. 1790) med sidehus mod Rosenstræde og baghus samt hegnsmur og port mod Sct. Mogens Gade. Fredet 1945.*
Beskrivelse:
Det Zahrtmannske Hus ligger på hjørnet af Sct. Mogens Gade og Rosenstræde, lidt nord for Viborg Domkirke, i den gamle bykerne. Den store grund er bebygget med et forhus og en hegnsmur med port mod Sct. Mogens Gade samt et sidehus langs Rosenstræde og et baghus mod øst, der består af to baghuse. Bygningerne er sammenbygget i hesteskoformation omkring et stort pigstensbelagt gårdrum. Bag baghuset er en lille have.  

Forhuset er en grundmuret bygning på ni fag i en etage med rødt, tegltag med halvvalmet gavl mod syd og hel gavl med afskåret hjørne mod nord. I rygningen ses tre skorstenspiber i rød, blank mur med sokkel og gesims. I tagfladen mod gaden er tre nyere tagvinduer, og mod gården er tre kviste med lav trekantsfordakning, zinkklædt tag, zinkflunker og trefags vinduer samt et nyere ovenlysvindue og et par udluftningshætter ved rygningen. Bygningen hviler på en sokkel af granitkvadre, og murværket står i rød, blank mur, der mod gaden er udsmykket med pilastre, samt afsluttes af en muret hovedgesims. Mod gaden er tillige en bred, tresidet granittrappe, der fører op til hoveddøren, som er en ældre, grønmalet, tofløjet fyldingsdør med opsprosset overvindue, der sidder i en rundbuet åbning. Vinduerne er ældre samt nye og traditionelt udførte omkring hjørnet, hvor der tidligere var butik. De er udformet som korspostvinduer med opdelte nedre rammer, hvor karmene er malet grønne og rammerne hvide. I gavltrekanten mod nord er vinduerne torammede, tredelte og hvidmalede. På gårdsiden er en kældertrappe af granitsten, der er delvist overdækket af en grundmuret udbygning med et halvtag, der når op til vinduernes underkant. Taget er beklædt med tagpap, og kælderdøren er en grønmalet revledør. På sydgavlen er påbygget en halvtagsbygning i røde sten med pudset sokkel og tagpaptag samt to nyere, hvidmalede et- og torammede vinduer med termoruder.

Forhuset er indrettet med tre lejligheder – en i tagetagen – og to i stueetagen med en fælles gadevendt forstue. Den nordre lejlighed har køkken mod gården og badeværelse i udbygningen. Den søndre lejlighed fortsætter ud i sidehuset og har køkken mod gården samt et indliggende badeværelse. Der er adgang til lejligheden i tagetagen ad en ældre halvsvingstrappe i forstuen samt ad en ældre ligeløbstrappe i smigfaget mod gårdsiden, der også fungerer som bagindgang til de to øvrige lejligheder. Via den udvendige kældertrappe er der adgang til kælderen, som anvendes til pulterrum, og hvor der er bevaret en stor muret bageovn med støbejernsfront fra tiden, hvor der var bageri i forhuset. 

Mod syd er forhuset sammenbygget med en høj hegnsmur samt en portpille mod syd, hvorimellem der er en grønmalet, traditionelt udført, tofløjet fyldingsport med buet overkant. Muren er opført på en sokkel af granitkvadre i rød, blank mur, afsluttet af røde vingetegl og mod gaden udsmykket af en muret pilaster.  

Forhuset er mod nord sammenbygget med et sidehus langs Rosenstræde, der er en grundmuret bygning på ni fag i en etage over en høj kælder med rødt, teglhængt heltag. I rygningen ses tre skorstenspiber i rød, blank mur med sokkel og gesims. I tagfladerne er en del nyere tagvinduer og udluftningshætter ved rygningen samt flere nyere kviste med lav trekantsfordakning, zinkklædt tag, zinkflunker og trefags vinduer. Bygningen hviler på en høj, pudset sokkel, og murværket står i rød, blank mur, der både mod gade og gård varierer i stentype og -farve efter de to fag nærmest forhuset. Murværket afsluttes af en muret gesims, og mod gården er et skråt smigfag ind mod forhuset. Mod gaden fører en trappe med støbte trin samt af granit op til hoveddøren, der er en ældre, tofløjet fyldingsdør med opdelt overvindue. På hver side af hoveddøren er en enfløjet butiksdør med en fylding nederst og mindre ruder øverst samt et opsprosset butiksvindue ved siden af. Butiksdøre og -vinduer er nyere og udført med termoruder. I stueetagen er vinduerne nyere og udformet som korspostvinduer med opdelte nedre rammer, hvoraf tre af vinduerne mod gaden er udført med termoruder ligesom gårdsidens vinduer, der varierer mellem to og trefags korspostvinduer. Kældervinduerne mod gaden er ældre, torammede og todelte. I gårdsiden er der to døråbninger, hvoraf den ene er i smigfaget. Begge døre er nyere, enfløjede fyldingsdøre, og den østligste har, foruden et opdelt overvindue, en nyere sortmalet ståltrappe med trætrin ud fra muren. Foran døren i smigfaget ligger et granittrin. Samtlige døre er malet hvide med grøn staffering, og vinduerne har grønne karme og hvide rammer, dog er gadesidens tre østligste vinduer helt hvide, og vinduerne i kvistene helt grønne.  

Sidehuset er indrettet med fire lejligheder: to på hver etage, hvor lejlighederne i stueetagen har en fælles gadevendt forstue, mens der er adgang til lejlighederne i tagetagen fra bagindgangen mod gården, hvor der både er en ældre ligeløbstrappe til kælderen og til tagetagen. Kun den østre lejlighed i stueetagen blev besigtiget, den har køkken mod gården og badeværelse under trappen. Kælderen anvendes til vaske-, fælles- og pulterrum. 

Baghuset, der er sammenbygget med sidehuset, består af en nordlig del indrettet med beboelse og en sydlig del indrettet til værksted. Baghuset er en grundmuret bygning i en etage med en høj kælder mod Rosenstræde samt et rødt, teglhængt heltag. Da den sydlige del er lidt smallere end den nordlige del opstår der dels et spring i gårdsiden og dels i tagfladen. I rygningen over den nordre del ses en skorstenspibe i rød, blank mur med sokkel og krave og i tagfladerne en del nyere tagvinduer, udluftningshætter ved rygningen samt et par nyere kviste med lav trekantsfordakning, zinkklædt tag, zinkflunker og trefags vinduer. Tagfladen over den søndre del er ubrudt, bortset fra to ældre tagvinder mod haven. Baghuset hviler dels på en pudset sokkel, dels på granitkvadre, og murværket står i rød, blank mur, der varierer i stentype og -farve mellem de to dele, og murværket afsluttes af en muret gesims. I den nordre del er vinduerne nyere og udformet som to- og trefags korspostvinduer med opdelte nedre rammer forsynet med termoruder, mens de i den søndre del er ældre staldvinduer i støbejern. Mod gården har nordre del to nyere fyldingsdøre med overvindue – en enfløjet og en tofløjet – samt mod haven en nyere, enfløjet fyldingsdør med ruder øverst samt et opdelt overvindue. Søndre del har en rundbuet døråbning mod både gård og have, samt en portåbning, hvori der sidder en ældre, tofløjet port med fyldinger og små ruder, som er sammenbygget med et ældre, tofløjet og tredelt vindue. Samtlige døre er malet hvide med grøn staffering, vinduerne har grønne karme og hvide rammer, dog er vinduerne i kvistene helt grønne og porten er malet hvid. På gårdsiden er søndre del af baghuset påbygget en halvtagsbygning i røde sten med pudset, sortmalet sokkel og tagpaptag samt tre ældre staldvinduer i støbejern og en stor åbning mod vest.

Den nordlige del af baghuset er indrettet med tre lejligheder: to i stueetagen, hvoraf den nordre også råder over den nordre del af tagetagen samt en lejlighed i den søndre del af tagetagen. Den nordre lejlighed har en gadevendt forstue med en ældre ligeløbstrappe og en bagvedliggende ældre ligeløbstrappe til tagetagen samt et køkken mod gården og et indliggende badeværelse. Den søndre lejlighed har indgang fra gården, køkkenet er placeret mod gården og badeværelset under trappen, der fører op til lejligheden i tagetagen, der ikke blev besigtiget. 

I alt er Det Zahrtmannske Hus indrettet med ti boliger, beliggende i forhus, sidehus og nordre del af baghuset. Den søndre del af baghuset indeholder et stort rum, der anvendes til værksted og cykelskur, samt en smal gennemgang til haven nærmest den nordre del af baghuset.    

Det gør sig gældende for alle bygningerne i Det Zahrtmannske Hus, på nær den søndre del af baghuset, at deres indre bærer præg af ændringer og istandsættelser op gennem tiden. Bygningerne har i store træk bevaret en ældre planløsning med langsgående hovedskillevægge og tværvægge, gadevendte forstuer og stuer, gårdvendte køkkener og mestendels små indliggende badeværelser under trapperne til tagetagen. Dog er der enkelte steder fjernet dele af hovedskillevæggen for at opnå gennemlyste køkkener, ligesom der i tagetagen er åbent til kip udnyttet til en hems. Bygningerne fremstår med en blandet materialeholdning, herunder ældre bræddegulve, nyere vinyl-, parket- og klinkegulve, pudsede vægge og lofter med og uden stuk, og synlige bjælker og bræddelofter i tagetagerne. I det indre er der desuden flere nyere bygningsdele, herunder nedsænkede systempladelofter og listelofter samt plane døre med tilhørende enkle gerichter, og flere af vinduerne er forsynet med forsatsvinduer af varierende udformning. Af ældre bygningsdele og -detaljer kan nævnes skorstene, revledøre, en- og tofløjede fyldingsdøre af varierende alder og udformning, indstukne hængsler, gerichter og høje fodpaneler. I forhuset er der skrå vindueslysninger og ældre rundposte samt i køkkenet to ældre smedejernslåger i skorstenen samt en høj bue omkring køkkenets bagdør ud til smigfaget.  

Kælderen under forhuset har støbte gulve med partier med pigsten, kalkede vægge, pudsede lofter, synligt bjælkelag og gipspladelofter. I kælderen er bevaret følgende ældre bygningsdele: en stor, muret bageovn med smedejernslåger samt meltrug og revledøre. Kælderen under sidehuset har klinke- og bræddegulve, pudsede og tapetserede vægge, pudsede lofter og lofter med systemplader samt fyldingsdøre med tilhørende gerichter. Den søndre del af baghuset har støbt gulv og terrazzogulv, pudsede og kalkede vægge, synligt bjælkelag og synlige loftbrædder. En nyere trætrappe med to løb fører op til tagetagen.
Bygningshistorie:
I 1788 blev der opført et grundmuret forhus på ni fag, for konsumptionsforstander Jens Halt (1751-1816), muligvis af C.J. Mørup. Provst Henrik Christian Zahrtmann boede fra 1791 til 1826 i huset, som forblev i familiens eje frem til 1884, hvor den sidste af Zahrtmanns fire ugifte døtre døde. Derefter købte Viborg Kommune ejendommen. 

Ved udvidelsen af Rosenstræde i 1885 blev det oprindeligt symmetriske forhus afkortet i nord, og bygningerne mod Rosenstræde blev opført i 1888 for slagter Hoffmann.

Butikken på hjørnet af Sct. Mogens Gade og Rosenstræde blev indrettet i 1901 og husede en årrække en bagerbutik.

Det Zahrtmannske Hus har også kaldenavnet Kringlegården efter den berømte kringle, der hænger på facaden. Ved siden af kringlen har forfatteren Peter Seeberg skrevet verset. "Bageren er desværre død - så nu bager han ej brød".

I dag huser Det Zahrtmannske Hus en andelsboligforening med ti boliger. I nyere tid er butiksvinduerne og -døren på hjørnet blevet fjernet og facaden retableret med traditionelle vinduer.
kilder:
Bevaringsplan Viborg, Registrant, udarbejdet 1971-1972 af Erik Einar Holm m.fl. 

Plakette på facaden, Viborg Fonden.
Miljømæssig værdi:
Den miljømæssige værdi ved Det Zahrtmannske Hus knytter sig til bygningsanlæggets beliggenhed midt i Viborgs middelalderlige bydel, hvor forhuset og sidehuset er med til at definere det sydøstlige hjørne af Sct. Mogens Gade og Rosenstræde. Den brolagte Sct. Mogens Gade sætter sammen med Det Zarthmannske Hus og gadens lignende ældre bygninger en stemningsfuld ramme om et iøjnefaldende, historisk kulturmiljø.   

Det samlede hesteskoformede bygningsanlæg danner en yderst homogen og sluttet helhed både mod de to gaderum og mod gårdrummet, grundet de ensartede bygningsvolumener og den homogene materialeholdning. Den miljømæssige værdi knytter sig endvidere til den store grunds traditionelle bebyggelsesstruktur med forhus, sidehus og baghus, der på traditionel vis rummer en gennemgang til haven bagved, og udgør således en meget vigtig del af Viborgs gamle bykerne. Hegnsmuren med porten mod gaden formidler overgangen fra det offentlige gaderum til det private gårdrum, der på grund af sin størrelse og belægning med pigsten og trædestier af chaussesten samt det solitære træ i midten er yderst stemningsfuldt.
Kulturhistorisk værdi:
Den kulturhistoriske værdi ved Det Zarthmannske Hus knytter sig dels til forhuset som en prominent bolig for det bedrestillede borgerskab og dels til den samlede gård som en typisk bygård med beboelse og butik i både for- og sidehus samt værksted i baghuset. 

At forhuset er den ældste bygning i bygningskomplekset kan både aflæses i bygningsvolumenets størrelse, i bygningens og facadens højde og i de stejle tagflader, men i særdeleshed i bygningsdetaljerne, herunder de murede pilastre, den tofløjede hoveddør med udskårent rammetræ omkring fyldingerne, som er forsynet med rosetter, kannelerede slaglister med krydsende bånd og det bølgeradiært opsprossede, halvrunde overvindue samt vinduernes rundposte, som alle har et barokt islæt/med en snert af klassicisme. Sidehuset og baghuset er omkring 100 år yngre end forhuset, hvilket kan aflæses i deres smallere bygningsvolumener og deraf lavere taghældninger. De bevarede butiksdøre med tilhørende butiksvinduer i sidehusets kælderetage mod Rosenstræde samt værkstedet i baghuset vidner om den store gårds storhedstid i slutningen af 1800-tallet, hvor der på traditionel vis blev drevet flere erhverv fra ejendommen sammen med beboelse for ejer og ansatte.          

Ligeledes er der kulturhistorisk værdi ved forhusets knækkede hjørne, der er et vidnesbyrd om udvidelsen af Rosenstræde i 1885, hvor det oprindeligt symmetriske forhus blev afkortet i nord, hvilket også understreges af forhusets to forskelligt udformede gavle. 

I det indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til den i store træk bevarede ældre planløsning med en langsgående hovedskillevæg, der opdeler forstuerne og stuerne mod gaden fra de sekundære rum som køkkener og bagindgange samt bagtrapper mod gården. Kontrasten imellem herskabets store bolig i forhuset med stuer en suite mod gaden og de mindre, sekundære boliger i side- og baghus er stadig aflæselig. Hertil kommer, at baghusets søndre del stadig står med en uopvarmet gennemgang til haven samt et stort værkstedsrum, der sandsynligvis tidligere har rummet gårdens hestestald, hvilket støbejernsvinduerne i østgavlen er et vidnesbyrd om. 

Ligeledes er der kulturhistorisk værdi ved de bevarede ældre bygningsdele og -detaljer, herunder skorstene, revledøre, en- og tofløjede fyldingsdøre af varierende alder og udformning, indstukne hængsler, gerichter, høje fodpaneler, forhusets skrå vindueslysninger, de ældre smedejernslåger nederst i køkkenskorstenen samt den høje rundbue omkring køkkenbagdøren, som antagelig er en rest fra forhusets tidligere bagudgang, der var udformet lig hovedindgangen mod gaden. De ældre bygningsdele er et vigtigt vidnesbyrd om bygningens alder. Hertil kommer den store, murede bageovn med smedejernslåger samt meltruget i kælderen under forhuset, der vidner om tiden, hvor der var indrettet bagerbutik i forhuset med indgang i det knækkede gadehjørne.  
 
Endvidere er der kulturhistorisk værdi ved de rum, som fremtræder med en traditionel materialeholdning som bræddegulve, pudsede vægge og lofter med og uden stuk i stueetagen, bræddegulve og synlige bjælker med loftbrædder i tagetagen samt støbte gulve, kalkede vægge og lofter med synligt bjælkelag i kælderen, idet bygningens helstøbte ydre således også er aflæseligt i det indre, hvorved det samlede bygningsanlægs fredningsværdi styrkes.
Arkitektonisk værdi:
Det Zarthmannske Hus har arkitektonisk værdi, fordi det fremstår som et kraftfuldt og sluttet bygningsanlæg med gedigne teglstensmure og stejle, teglhængte tagflader med markante skorstenspiber i rygningerne. Den homogene og enkle materialeholdning bevirker, at de forskellige længer fremstår som en samlet helhed og giver dem samtidig en klædelig tyngde. Bygningernes detaljering er sparsom, men virkningsfuld, kun en muret hovedgesims udsmykker alle tre fløje. Forhuset træder frem for de øvrige længer på grund af de flammerede røde sten, den stejle og stort set ubrudte tagflade mod gaden, det knækkede hjørne og ikke mindst facadens murede liséner og den iøjnefaldende hovedindgang med den brede, tresidede granittrappe foran. Facadens taktfaste vinduessætning og ikke mindst den markante hoveddør sikrer, at opmærksomheden samler sig om bygningens midte, og forhusets udtryk er harmonisk og yderst herskabeligt.  

De ældre og traditionelt udførte vinduer og døre har stor indvirkning på den samlede arkitektoniske opfattelse, grundet deres ensartede bearbejdning og deres flere steder taktfaste placering. Farveholdningen på vinduer og døre har ligeledes stor betydning for Det Zarthmannske Hus’ samlede arkitektoniske udtryk, idet vindueskarmenes mørke farve visuelt får de hvide rammer til at træde frem og således opfattes de spinkle og elegante, og er en god kontrast til det djærve, flammerede murværk.
Bærende fredningsværdier:
Overordnet set knytter de bærende fredningsværdier sig til Det Zarthmannske Hus’ samlede anlæg bestående af for-, side- og baghus med tilhørende halvtagsbygninger og hegnsmur i rød, blank mur med en traditionelt udført, tofløjet fyldingsport mod Sct. Mogens Gade. 

De bærende fredningsværdier ved Det Zarthmannske Hus knytter sig i det ydre til de sammenbyggede, grundmurede bygningskroppe i rød, blank mur med samtlige murværksdetaljer, herunder dør- og vinduesåbninger, gesimser og pilastre samt til granitsoklerne og de røde, teglhængte heltage med halvvalmet gavl mod syd og de talrige traditionelle skorstenspiber i rød, blank mur i rygningerne. Hertil kommer de ældre vinduer og døre med alle detaljer, herunder i særdeleshed den detaljerige, tofløjede hoveddør med halvrundt, opsprosset overvindue og den brede, tresidede granittrappe foran samt baghusets staldvinduer af støbejern. Endvidere kommer den traditionelle materiale- og farveholdning.

De bærende fredningsværdier ved Det Zarthmannske Hus knytter sig i det indre til den i store træk bevarede ældre planløsning med en langsgående hovedskillevæg og tværskillevægge samt den traditionelle placering af de repræsentative forstuer og stuer mod gaden og de sekundære rum som køkkener, loftstrapper og bagindgange mod gården. Hertil kommer kontrasten imellem den store herskabsbolig i forhuset og de mindre, sekundære boliger i side- og baghus samt baghusets indretning med en uopvarmet gennemgang til haven og et stort værkstedsrum. De bærende fredningsværdier knytter sig endvidere til de ældre bygningsdele og   -detaljer, herunder trapper, skorstene, revledøre, en- og tofløjede fyldingsdøre, hængsler, gerichter, høje fodpaneler, skrå vindueslysninger, stuk, nederst i køkkenskorstenens smedejernslåger, buen omkring køkkenbagdøren samt kælderens bageovn og meltrug. Endelig kommer den traditionelle materialeholdning.
Antal bygninger:
3
Antal andre objekter:
0
Fredningsstatus:
Med middelalderlige dele, fredet
Fredningsomgivelse:
Fredningsomfang ; Fredningsomfang

Sagsbehandlinger

Type:
Fredningspræcisering
Dato:
11-04-1984
Begrundelse:
Journal nr.:
66/43-49/44

Type:
Tinglyst fredning
Dato:
26-02-1945
Begrundelse:
Journal nr.:
66/43-49/44

Type:
Bevaringsdeklaration
Dato:
14-08-2001
Begrundelse:
Journal nr.:
2001-926/791-0001


Dokumenter

Dokumenttype:
Undersøgelse
Beskrivelse:
"Sct. Mogens Gade 026, ""Det Zahrtmannske hus"", matr.nr. 93e, Viborg bygrunde. Summarisk bygningsarkæologisk redegørelse. 1 side. Erik Einar Holm. Januar 1981. "


Navn:
Fredningsbeskrivelse
Dokumenttype:
PDF-dokument



Omfattede bygninger: 3


Fredet bygning Sct. Mogens Gade 26A
Fredet bygning Sct. Mogens Gade 26A
Fredet bygning Sct. Mogens Gade 26A

Fredede omgivelser: 2

Signatur Fredningsomfang
Signatur Fredningsomfang


Relaterede sager: 0
Slots- og Kulturstyrelsen
Hammerichsgade 14,
1611 København V
telefon 33 95 42 00
ur   ul
 
 
dr   dl
  tap