Sag: Kokkedal

Kokkedalsvej 17, Jammerbugt
Fredningssag
Fredningsstatus:
Med omgivelser fredet og tinglyst bev.dekl.
Aktuel status:
Aktiv
Komplekstype:
Herregård
Antal bygninger:
1
Klik på kortet for at se et større udsnit.

Sagsoplysninger

Type:
Fredningssag
Betegnelse:
Kokkedal
Aktuel status:
Aktiv
Beliggenhed:
Kokkedalsvej 17
Kommune:
Jammerbugt
Omfang:
Den trefløjede hovedbygning (ca. 1550, nordfløjen ombygget og trappetårnet opført ca. 1600) og omgivende voldgrave. Fredet 1918.*
Beskrivelse:
Kokkedal ligger ved en mindre skov lidt syd for landsbyen Torslev. Hovedbygningen er et fritliggende, trefløjet bygningsanlæg, beliggende på et voldsted, der på alle sider er omgivet af vandfyldte grave. Der er adgang til voldstedet ad en 20 meter bred vejdæmning på den sydlige side. Både voldsted og voldgrave er fortidsmindefredet. Avlsgården er et vinkelformet anlæg, der ligger syd for hovedbygningen. Avlsbygningerne er ikke omfattet af fredningen og beskrives derfor ikke nærmere. Kokkedal drives i dag som hotel.

Kokkedals hovedbygning er et trefløjet anlæg opført i to stokværk med et halvstokværk i tagetagen over vest- og nordfløj samt kælder under de samme to fløje. Hovedbygningen er grundmuret i munkesten og murværket er hvidkalket. Fløjene hviler på kampestenssokler og alle fløje har heltage hængt med røde vingetegl. Fløjene omgiver et perlestensbelagt gårdrum, der åbner sig mod øst. Alle tre fløje er sammenbyggede, vestfløjen har frie gavle, mens de vestvendte gavle af syd- og nordfløj er delvist dækket af vestfløjen. Alle gavle har kamtakker og er prydet med forskelligartede murede blændinger. De tre fløje har enkle, men forskellige murede dekorationer: Sydfløjen har en hovedgesims af mindre blændingsbuer, vestfløjens hovedgesims er toledet med savsnit øverst, mens nordfløjen er prydet med en enkel muret kordongesims imellem stue- og første etage samt en muret, toledet hovedgesims. Mod gårdsiden har nordfløjen også to kamtakkede gavlkviste. I fløjenes hvidkalkede murværk ses blændede murhuller og spor efter ombygninger flere steder. Der er adgang til gårdrummet gennem en rundbuet port i sydfløjen. Portfaget med den rundbuede port er markeret med et helstensfremspring, der afsluttes over tagetagens bjælkelagshøjde med en kamtakket gavl.  I portrummet er væggene og det hvælvede loft hvidkalket og gulvet er belagt med perlesten ligesom gårdrummet mellem fløjene. I gårdrummet er der et trappetårn i hjørnet mellem vest- og sydfløj. Trappetårnet har øverst en svungen, kobberinddækket spir. Der er indgang til trappetårnet gennem en nyere, rødmalet fyldingsdør og herover mindre enrammede, opsprossede vinduer, et for hver etage i trappetårnet. Fra gårdsiden er der indgang til sydfløjen gennem to rødmalede fyldingsdøre, begge sidder i dybe, rundbuede muråbninger. Dørene er antagelig fra slutningen af 1800-tallet eller nyere kopier efter forlæg fra samme periode, Nordfløjen har også to indgangsdøre, en mørktmalet dør i en dyb rundbuet muråbning, mens den anden mod vest er en nyere rødmalet fyldingsdør, der sidder i en fladbuet muråbning. I vestfløjen ses spor efter en blændet indgangsdør til kælderetagen. I alle tre fløje er vinduerne overvejende ældre fladbuede korspostvinduer med opsprossede rammer, enkelte vinduer har lige overkanter, ligesom der ses ældre vinduer i mindre formater.  I nordfløjens første etage har vinduerne rundbuede blændinger.  

Hovedindgangen til hovedbygningen sker fra gårdsiden igennem den vestre indgangsdør i nordfløjens stueetage, der er en nyere kopi af tårnets indgangsdør. Stueetagen er indrettet med en gårdvendt gang med reception, denne gang fører ad tre trin ind i vestfløjen. Den resterende del af nordfløjens stueetage er indrettet med et industrikøkken til hotellets restaurant mod øst og restaurantens spisesal mod nord. Gangen har et nyere gult klinkegulv, hvidkalkede vægge og bræddeloft med ældre, synligt bjælkelag. Enkelte steder på bjælkerne ses ældre bemalinger, der forestiller slynget bladværk. Spisesalen har lignende overflader på vægge og loft, mens gulvet er belagt med marmorfliser, der er også nyere brystningspaneler. Ydervæggene har dybe vinduesnicher og der er spor efter ældre ændringer og ombygninger. Køkkenet har overvejende nyere overflader og nyere døre med tilhørende gerichter og beslagværk.  Fra køkkenet er der nedgang til kælder under nordfløjen. Her er fortrinsvis faciliteter og opbevaringsrum til køkkenet. Gulvene er støbte og har nogle steder nyere belægninger. Lofterne er støbte, mens ydervæggene er hvidpudsede; her ses flere ældre kampesten i murværket. En trappe, antageligt fra 1900-tallets midte, forbinder stue og første sal. Nordfløjens første sal er også indrettet med en gårdvendt gang, der giver adgang til fire nordvendte værelser og en gennemlyst festsal, der optager den østre del af etagen. I gangen er gulvet tæppebelagt, væggene er hvidpudsede og der er pladebeklædt loft. I festsalen er der et ældre bræddegulv. Væggene har nyere brystningspaneler og vægfelter, mens loftet er hvidpudset med nyere stukkatur. Dørene er ældre fyldingsdøre, heraf har flere barokfyldinger med tilhørende forkrøppede gerichter. Samtlige vinduer er forsynet med forsatsvinduer. Disse vinduer synes at være nyere, traditionelt udførte vinduer, antagelig fra midten af 1900-tallet. Tagetagen er også indrettet med en gårdvendt gang med adgang til nordvendte værelser og en større familiesuite mod øst. Denne etage fremstår med nyere overflader, herunder tæppebelagte gulve, pladebeklædte vægge, skråvægge og lofter samt lette skillevægge. Etagens vinduer er nyere tagvinduer. Dørene er nyere standarddøre med fyldinger.

Vestfløjens lidt høje stueetage har ligeledes en gårdvendt gang der giver adgang til vestvendte stuer. Gang og stuer har alle bræddegulve. Gangen har hvidpudsede vægge og loft med stukkant. I stuerne er der nyere paneler og vægfelter og pudsede lofter med rigt forsiret stukkatur. Der er forbindelse mellem fløjens etager i trappetårnet, hvor der er en nyere trappe. Første sal er også indrettet med en gårdvendt gang, der giver adgang til fire værelser. Gulvene i gang og på værelser er beklædt med tæpper, der er delvis nyere panelering og pladebeklædte lofter. Dørene er ældre og udført med rige barokfyldinger og tilhørende forkrøppede gerichter. På enkelte døre er der bevaret ældre låsekasser. Kælderen, der er indrettet til spisesal, har dobbelt tøndehvælv og gulvet er et nyere gult murstensgulv. Mod syd er et separat krydshvælvet rum med murstensgulv, der er lagt med knasfuge. Vægge og hvælv er i begge kælderrum hvidkalkede, i væggenes murværk ses kampesten og flere spor efter ombygninger gennem tiden. Tagetagen er uudnyttet og her ses den oprindelige tagkonstruktion og undersiden af taget, der er understrøget. I murkronen er der bevaret skydeskår. Sydfløjens stueetage er øst for portåbningen indrettet med en gårdvendt gang, der giver adgang til sydvendte værelser. Gangen har ligesom værelserne tæppebelagte gulve, væggene er tapetserede og har nyere panelering, lofterne er pudsede. Ad en ældre jernspindelstrappe når man første sal, hvor der fra en gårdvendt gang er adgang til sydvendte stuer. Gangen har tæppebelagt gulv, mens stuerne har bræddegulve. I gangen er en ældre kakkelovnsniche. Både gang og stuer har panelering og vægfelter. Dele af panelerne er ældre fra omkring 1900. Lofterne er pudsede. Dørene er enten nyere standarddøre med fyldinger eller ældre fyldingsdøre med tilhørende gerichter fra omkring 1900.  Tagetagen er uudnyttet på nær ældre opbevaringsrum af brædder. I tagetagen er den ældre tagkonstruktion og det understrøgne tag, synlige.

Bygningshistorie:
Meget tidligt lå der en borg på Kokkedals voldsted og de første herremænd på stedet blev nævnt tilbage i 1327. Først i 1407 blev navnet Kokkedal knyttet til den daværende herremand Anders Albretsen Stenbrikke. Selve voldstedet med vandfyldte grave kan stamme tilbage fra 1200-tallet, da gården var en befæstet gård.

Kokkedal kom i den indflydelsesrige Bannerslægts eje i slutningen af 1400-tallet og som i de følgende århundreder fornyede og udbyggede herregården.

Opførelsestidspunktet for Kokkedals bygninger kan ikke dateres præcist, men under Grevens fejde, 1534-1536, blev den daværende gård på stedet brændt. I tiden herefter er det sandsynligt, at vestfløjen blev opført som den første af de tre nuværende fløje. Dette stenhus kan sandsynligvis i kort tid have stået alene, indtil nordfløjen blev opført omkring 1550. Kort herefter kom sydfløjen til. Omkring 1570 blev der opført en østfløj mellem nord- og sydfløj, der lukkede borggården. Tårnet er sandsynligvis opført omkring år 1600.

En senere ejer, Diderik Christian Bräes, foretog også ombygninger og forskønnelser af Kokkedal i den første halvdel af 1700-tallet, indretningen af stuer og sale samt den ældre del af apteringen kan stamme fra denne periode. Det er også anført, at vestfløjen ved opførelsen var kortere, men blev forlænget til sin nuværende udstrækning i 1700-tallet.

Dårlig økonomi gjorde, at Kokkedal i 1823 blev overtaget af statsgældsdirektionen, som bortforpagtede den og drev gården på statens regning. I 1838 overgik Kokkedal til privat eje igen. I 1870’erne blev Kokkedal restaureret og ombygget ved arkitekt J.F.C. Uldal. Samtidig blev den yngste fløj, østfløjen, nedrevet, så hovedbygningen fik sin nuværende udformning. Frem til 1948 blev herregårdens jord udstykket eller frasolgt af skiftende ejere.

I 1948 købte Socialministeriet Kokkedal og indrettede herregården som skolehjem for 39 drenge. Fra 1949 og gennem 1950’erne blev der foretaget en del ombygninger i det indre, herunder lagt betongulv i vestfløjens kælder og terrazzogulv nederst i tårnet. Ombygningerne blev forestået af arkitekt Thomas Havning.

I 1988 overgik Kokkedal igen til privateje og blev herefter indrettet som hotel, restaurant og vinkælder. I denne forbindelse blev der foretaget generelle ombygninger i form af fjernelse af vinyl- og terrazzogulve, nyere lette vægge og nedsænkede lofter, restaurering af plankegulve, restaurering og forhøjelse til tagetagen af trappen i tårnet. Tegltaget er omlagt omtrent samtidig.

I 1990erne blev der foretaget mindre ændringer omkring køkkenet i nordfløjen, ligesom der blev retableret en dør i et tidligere tilmuret dørhul i nordfløjens gårdside.
kilder:
Danske Slotte og herregårde, tredje bind, Kbh. 1943

Danskeherregårde.dk

Danmarks Arkitekttur, Landbrugets bygninger.

Slots- og Kulturstyrelsens sagarkiv
Miljømæssig værdi:
Den miljømæssige værdi ved Kokkedal knytter sig til herregårdens høje beliggenhed på et voldsted mellem et mindre skovområde mod vest og det åbne, lavtliggende landskab ud mod Limfjorden mod øst.

Det samlede herregårdsanlæg med hovedbygning og avlsbygninger er velbevaret og vidner om en herregård med en lang udviklingshistorie. Hovedbygningen, som ligger på voldstedet i den brede voldgrav med omkransende lindealléer, udgør det naturlige omdrejningspunkt i dette unikke kulturmiljø.
Kulturhistorisk værdi:
Den kulturhistoriske værdi knytter sig overordnet til Kokkedal som et godt eksempel på en herregård fra midten og sidste del af 1500-tallet overvejende opført i sengotisk stil med senere ombygninger i det indre fra 1700-tallet. Hertil kommer placeringen på et stort rektangulært voldsted omgivet af brede vandfyldte grave. Voldstedet vidner om, at stedet tidligere har fungeret som vandborg og befæstet bolig.

I hovedbygningens ydre knytter den kulturhistoriske værdi sig i særdeleshed til vestfløjen, der som den ældste fløj har spor, der viser, at den blev opført med forsvar for øje. Vestfløjen er den korteste af de tre fløje og minder i sine proportioner om middelalderens stenhuse, der var forsvarsværker. Dette understøttes af de få tilmurede glugger i vestsiden og nordgavlen, der kan have fungeret som skydeskår. Til forskel fra samtidige hovedbygninger andre steder i Danmark, er Kokkedals vestfløj ikke opført med vægtergang, hvilket ses i samtidige fynske herregårde opført i ufredstiden efter Grevens fejde i 1534-1536.

Den kulturhistoriske værdi knytter sig endvidere til, at hovedbygningens øvrige fløje blev opført i de følgende årtier. Disse fløje kan have erstattet ældre funktionsbygninger af bindingsværk.  Fløjenes forskellige opførelsestidspunktet ses i den let varierende udformning, hvor særligt sydfløjens blændingsfrise og tårnet med kobberindækket tag viser frem mod den fremspirende danske renæssancestil. Fløjenes murværk bærer endvidere spor efter ændringer og ombygninger, herunder buestik efter tilmurede åbninger og synlige blændinger af tidligere vindues- eller dørhuller. Her vidner vestfløjens lavtsiddende og blændede indgangsdør til kælderetagen om, at terrænniveauet har hævet sig siden bygningens opførelse i 1500-tallet. Det samme gælder de svage spor i murværket over portåbningen mod syd, der viser, at denne har været omtrent dobbelt så høj og sandsynligvis har haft et forsvarsmæssigt formål.

I Kokkedals ydre kommer den sengotiske stil særligt til udtryk i de kamtakkede gavle med blændingsmotiver og fløjenes forskellige hovedgesimser udført med savsnit, konsolbåren buefrise, murede kordongesimser samt muråbningerne med rundbuede blændinger over vinduerne. De store vinduer med småsprossede vinduer, vidner derimod om ombygningerne i 1700-tallet, hvor herregåden ikke længere havde et forsvarsmæssigt formål, men udelukkende fungerede som herremandens repræsentative bolig.

I det indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til de bevarede dele af grundplanerne både fra opførelsen og siden fra ombygningen i 1700-tallet. Bygningens oprindelse i 1500-tallet ses i vestfløjens kælder med bevaret grundplan med tønde- og krydshvælvede rum, der stammer fra opførelsen. Oprindelsen i 1500-tallet ses også i samme fløjs halvstokværk i tagetagen, hvor der er bevaret spor efter skydeskår, hvilket sammen med alle fløjenes tykke murværk, vidner om, at Kokkedal udover at være en herskabelig også blev opført med henblik på forsvar i ufredstider. I nordfløjen ses også spor efter dekorativ bemaling på loftets bjælker, der kan indikere, at her har været indrettet et repræsentativt rum. Hertil kommer gemmenicher og murede stik i anlæggets tykke murværk, der vidner om en lang udviklingshistorie siden opførelsen i 1500-tallet. På tagetagen over vestfløjen knytter den kulturhistoriske værdi sig til det uudnyttede loftrum med det store, oprindelige tagværk og det synlige, understrøgne tegltag.

Ombygningerne i 1700-tallet er også aflæselige i det indre, hvor de tre fløjes planløsninger i stue- og anden etage med gangarealer mod gården og stuer samt kabinetter og værelser vendt mod omgivelserne. antageligt er blevet indrettet. Hertil kommer at der særligt i vestfløjen er bevaret fornemt udført stukkatur på lofterne i den høje stueetages stuer. Endelig knytter den kulturhistoriske værdi sig også til barokdørene med tilhørende gerichter og beslagværk, der vidner om den fremherskende stil, da Kokkedal blev ombygget i 1700-tallets første halvdel.
Arkitektonisk værdi:
Den arkitektoniske værdi ved Kokkedal knytter sig i det ydre til det samlede trefløjede anlæg, beliggende på et fortidsmindefredet voldsted omgivet af vandfyldte grave, der understreger bygningens fjerne fortid som vandborg og befæstet bolig. Hovedbygningens hvidkalkede mure og de stort set udbrudte tagflader med røde tegl gør, at Kokkedal fremstår med et stateligt og homogent udtryk, selvom fløjene ikke er opført samtidig. De kamtakkede gavle med blændingsmotiver og fløjenes forskelligartede gesimser, understreger hovedbygningens imponerende, sengotiske udtryk.

Endelig knytter den arkitektoniske værdi sig til den næsten aksefaste ankomst til borggården gennem portåbningen, der fremhæves af den kamtakkede gavlkvist henover, der sammen med det kobberinddækkede tårn, gør, at Kokkedals hovedbygning har et særdeles herskabeligt ydre.  

I det indre knytter den arkitektoniske værdi sig til Kokkedals flersidige udtryk, der afspejler bygningens lange historie.  Den senmiddelalderlige kælders enkle og karske udtryk er karakteriseret ved de svære, hvidkalkede hvælv og bærepiller samt ydermurene af kampesten og munkesten. Hertil kommer den rigt detaljerede stukkatur i vestfløjens stuer og den høje håndværksmæssige standard på de bevarede barokdøre med tilhørende forkrøppede gerichter, der i de højloftede rum danner elegante og herskabelige interiører. I kontrast hertil står eksempelvist nordfløjens gang og spisesal med en mere enkel og rustik karakter, udtrykt gennem lofternes svære tømmer og de tykke hvidkalkede vægge.
Bærende fredningsværdier:
De bærende fredningsværdier i Kokkedal knytter sig i det ydre til det samlede trelængede, grundmurede anlæg, de stort set ubrudte, teglhængte heltage af røde vingetegl, trappetårn med kobberinddækket tårnhætte, det hvidkalkede murværk med alle detaljer, herunder soklen af kampesten, fløjenes kamtakkede gavle med blændinger, det fremhævede portfag i sydfløjen med kamtakket gavlkvist og samtlige murdetaljer, herunder de forskelligartede hovedgesimser og murbånd samt alle spor efter ældre ombygninger. Hertil kommer alle ældre bygningsdele og –detaljer, de ældre og traditionelt udførte vinduer, de ældre døre og den traditionelle materialeholdning.

I Kokkedals indre knytter de bærende fredningsværdier sig til de bevarede dele af den ældre grundplan med den stensatte kælder med oprindelse i senmiddelalderen, til tønde- og ribbehvælvene, de murede bærepiller, væggene af kampe- og munkesten samt teglgulvene. Hertil kommer den ældre grundplan på de øvrige etager, præget af gangarealer langs gårdsiden og stuer samt kabinetter, der vender ud mod omgivelserne. Hertil kommer alle ældre og traditionelt udførte bygningsdele og -detaljer, herunder trapper, planke- og bræddegulve, de pudsede lofter med stukkatur, lofternes synlige bjælkelag, bræddelofter, de pudsede, hvidkalkede vægge, sporene efter ombygninger, eksempelvis i form af blændede muråbninger, samtlige ældre fyldingsdøre med tilførende gerichter, beslagværk og ældre låsetøj, kakkelovnsniche, tagetagens synlige tagværk og det understrøgne tag. Endelig kommer den traditionelle materialeholdning.   

Antal bygninger:
1
Antal andre objekter:
0
Komplekstype:
Herregård
Bebyggelsestype:
Fritliggende ejendom - Herregård
Fredningsstatus:
Med omgivelser fredet og tinglyst bev.dekl.
Fredningsomgivelse:
Anlæg ; Andet ; Fredningsomfang ; Fredningsomfang

Sagsbehandlinger

Type:
Bevaringsdeklaration
Dato:
17-03-1989
Journal nr.:
625-14-76/84

Type:
Fredningspræcisering
Dato:
19-12-1950
Journal nr.:
33/18

Type:
Tinglyst fredning
Dato:
05-07-1918
Journal nr.:
33/18


Dokumenter

Dokumenttype:
Undersøgelse
Beskrivelse:
Kokkedalsvej 017, Kokkedal, matr.nr. 1a, Kokkedal hovedgård, Torslev. Bygningshistorisk redegørelse. 8 sider samt tegning. P. Rønn Christensen. September 1984.


Navn:
Fredningsbeskrivelse
Dokumenttype:
PDF-dokument



Omfattede bygninger: 1


Fredet bygning Kokkedalsvej 17

Fredede omgivelser: 4

Signatur Anlæg
Signatur Andet
Signatur Fredningsomfang
Signatur Fredningsomfang


Relaterede sager: 0
Slots- og Kulturstyrelsen
Hammerichsgade 14,
1611 København V
telefon 33 95 42 00
ur   ul
 
 
dr   dl
  tap