Sag: Silkeborg Ting- og Arresthus

Torvet 2 A, Silkeborg
Fredningssag
Fredningsstatus:
Fredet
Aktuel status:
Aktiv
Komplekstype:
Ting- / arresthus
Antal bygninger:
1
Klik på kortet for at se et større udsnit.

Sagsoplysninger

Type:
Fredningssag
Betegnelse:
Silkeborg Ting- og Arresthus
Aktuel status:
Aktiv
Beliggenhed:
Torvet 2 A
Kommune:
Silkeborg
Omfang:
Ting- og arresthuset (1857 af Hans Chr. Zeltner) med senere tilbygning (1923).
Fredet 1978.
Beskrivelse:
Ved torvet centralt i Silkeborg ligger det gamle Ting- og Arresthus.

Bygningen består af en længe mod torvet i to plan med et fremtrukket centralt tårn. Mod vest findes en sidefløj placeret vinkelret midt på hovedfløjen. Begge de resulterende hjørner mellem de to fløje er bebygget i to plan, om end disse afsluttes af terrasser. Grundplanet er således kvadratisk, men bygningen opleves som en T-form med udfyldte hjørner.

Facaderne er opmuret af røde mursten over en muret sokkel, tilbygningen på en sokkel af kampestenskvadre. Gavlene har vælske afslutninger med betoninddækninger adskilt fra murværket af en kobberliste, og murede pinakler. Taget er et heltag belagt med sortglaserede tegl, og tårnet har et kobberklædt spir. Langs vinduernes over- og underkanter er vandrette bånd af gule mursten, som også benyttes på tårnet og ved de fladbuede stik over døre og vinduer. Under tagfoden findes en profileret gesims af gule mursten.
Vinduerne er to- og firerammede med fladbuet overdel, opsprossede ruder og sålbænke af kobber. Hoveddøren er tofløjet i olieret træ med småt opsprossede ruder og fladbuet overside. Døren sidder i en let tilbagetrukket niche i tårnet, og på nichens overside står ”DOMHUSET” med kobberbogstaver, og herover Frederik VII’s monogram. De øvrige døre er en grønmalet fyldingsdør med overvindue mod syd og mod nord en grønmalet fyldingsdør med opsprossede ruder og en støbt fronton. Mod Rådhusgade på vestsiden findes en lille balkon med konsoller og et relief med byvåbnet, i første sals højde. På hver side af denne findes et støbt relief. I gavltrekanten findes et stort rundt vinduesparti.

I det indre består bygningen af to etager og en udnyttet tagetage samt en kælderetage. Stueetagen er overvejende præget af ny indretning med glasvægge og nye lette skillevægge. Gulvene er dels belagt med ølandsklinker, og dels linoleum. Der findes en del ældre fyldingsdøre med gerichter og ældre beslåning, foruden en række nye døre.
På førstesalen findes i tilbygningen mod Rådhusgade byrådssalen, som er et stort panelbeklædt rum med store udspændte lærreder og dørstykker samt parketgulve. Her findes blyindfattede ruder og en dør til en balkon. Mod torvet findes kontorer, herunder et panelbeklædt kontor i tårnet. En central forbindelsesgang har panelbeklædte undervægge og vægmalerier med jagtmotiver herover samt konsolbårne loftbjælker. Mod syd er et nyindrettet trapperum med elevator. En ældre trætrappe med svungne vanger og fyldinger findes mod nord.
Tagetagen fremtræder nyistandsat med en del nye overflader og skillevægge. Her findes endvidere malede bræddegulve og en kantine med tøndeformet loft. Herfra er adgang til de to hjørneterasser via to sæt dobbeltdøre. De yderste døre har glaspartier med grønfarvede okseøjer. Centralt på etagen findes et køkken med et matteret glastag, som forsynes med dagslys via en lystunnel på spidsloftet. Adgang til dette rum sker via karakteristiske brede og fladbuede døråbninger.
I kælderen findes et centralt rum med fliser på gulve og vægge. Hertil et sikret rum med en boksdør af stål, fyr- og brændselsrum samt baderum med terrazzogulve.
Bygningshistorie:
Silkeborg Ting- og Arresthus er opført år 1857 af arkitekt og kommunalpolitiker Hans Chr. Zeltner og senere tilbygget i 1923 af L. Bendixen. Bygningen er opført som rådhus, og har senere fungeret som domhus og arresthus. I dag rummer bygningen turistbureau og en erhvervsfremmende organisation.
kilder:
www.silkeborg.com/
www.wikisilkeborg.dk/
da.wikipedia.org/
Miljømæssig værdi:
For Silkeborg Ting- og Arresthus er den miljømæssige værdi knyttet til bygningens markante placering for enden af torvet, hvor det indtager en vigtig rumdannende funktion. På trods af at bygningen ikke er den største på torvet, bevirker dens fritliggende beliggenhed, symmetrien, tårnet og den fine detaljering at bygningen naturligt placerer sig øverst i hierarkiet imellem torvets bygninger. Endvidere findes en gade på bygningens bagside, som har et markant terrænfald ned mod Silkeborg Langsø, som giver et dramatisk kig ud over byen og søen, og understreger herved at Silkeborg ligger i et for Danmark usædvanligt kuperet landskab.  
Kulturhistorisk værdi:
For Silkeborg Ting- og Arresthus er den kulturhistoriske værdi knyttet til bygningens oprindelse som rådhus, opført 11 år efter byen fik status som handelsplads i 1846, og umiddelbart efter Silkeborg Kommune blev udnævnt som selvstændig kommune i 1855. Dette var en periode, hvor byens indflydelse og indbyggertal voksede kraftigt.

Endvidere findes kulturhistorisk værdi ved uret i det fremskudte tårn, da det var det første ur i byen, som indbyggerne kunne benytte til at etablere en fælles tid.
Ydermere fortæller bygningen om Silkeborgs hurtige udvikling ved at bygningen relativt kort efter opførelsen blev for lille, og derefter har bygningen haft skiftende officielle funktioner, herunder domhus, hvilket kan aflæses ved en inskription over hoveddøren.

Bygningen er tillige et vellykket eksempel på den historistiske stil i arkitekturen, hvor man ved at anvende formsprog og bygningsdetaljer, herunder tårn med spir, pinakler, sandstensdetaljer m.m., som blandt andet er inspireret af Rosenborg Slot i København, søger at anslå en stemning af noget fornemt og vigtigt i arkitekturen.

De fire store malerier af Carl Forup i byrådssalen fortæller om perioden omkring ombygningen og udvidelsen i 1923 ved, foruden at vise historiske motiver som sagnet om bispehuen og Silkeborg Slots indvielse, at vise udsigten over Silkeborg Langsø dels i 1858, da den første del af rådhuset opførtes, og dels samme udsigt i 1923.
Arkitektonisk værdi:
Den arkitektoniske værdi er knyttet til bygningens velproportionerede hovedform, som trods en relativt beskeden størrelse, fremstår som en markant og vigtig bygning i byen. Dette i kraft af den strengt symmetriske facade og det centrale tårn med urskiven. Dette understreges yderligere af den effektfulde dekoration og ornamentik som tilsammen giver bygningen sin markante og fornemme karakter. De vandrette bånd af gule sten giver facaden en horisontal virkning, der modsvares af det opadstræbende tårn, således at bygningen er i en vellykket kompositorisk balance. De gule sten indgår også i de fladbuede stik over døre og vinduer, og understreger hermed de elegante buede overvinduer. De næsten ubrudte tagflader skaber en ro i bygningens overdel, som bevirker at bygningen ikke kommer til at virke overlæsset med detaljer, på trods af den megen ornamentik på facaden.

I det indre er den arkitektoniske værdi knyttet til de mange veludførte håndværksmæssige detaljer, herunder trapper med svungne vanger og gelændre med fyldinger, det kuppelformede pudsede loft i stueplanet og det tøndeformede loft i kantinen på tagetagen, som skaber en rumlig variation i forhold til de øvrige flade lofter med synlige bjælker og konsoller. Endvidere til de helt eller delvist panelklædte vægge, som eksempelvis i mellemgangen på første sal dels tjener et dekorativt formål, dels et funktionelt ved at beskytte væggen ved daglig brug, herunder vægmalerierne over panelvægge. De store fløjdøre af olieret træ til henholdsvis byrådssalen og kontoret i tårnet understreger yderligere bygningens officielle og vigtige oprindelige funktion. De elegante og fint detaljerede dørhåndtag med langskilt i messing, referencer til byens våbenskjold og hængslede dæksler til nøglehullet vidner om en glæde for formgivning og en omhyggelig sans for detaljer, som går igen overalt i bygningen, ude som inde.
Bærende fredningsværdier:
I det ydre er de bærende fredningsværdier knyttet til bygningens afsluttede og velproportionerede hovedform, de taktfaste facader i blank mur af røde sten med vandrette bånd og murstik af gule sten, sålbænke og indfatninger af kobber, de traditionelt udførte døre og vinduer samt tegltaget belagt med sortglaseret tegl, murede rygninger og få, små tagvinduer samt de vælske gavle med betonafdækninger og balkonerne med værn, balustre og kugler i beton. Hertil kommer tårnet med kobbertag og den traditionelle materialeholdning.

I det indre er de bærende fredningsværdier knyttet til den delvist bevarede planløsning, særskilt førstesalen med mellemgang med paneler og vægmalerier, byrådssalen med panelvægge, de fire store malerier, dørstykker og blyindfattede ruder, det panelbeklædte tårnkontor, de store fløjdøre, trætrapper med vanger og gelændre, ølandsfliser i stueplanet, det kuppelformede lofter i stueplanet, det centrale kælderrum med flisebeklædte vægge og gulve, boksrummet i kælderen, de synlige loftsbjælker samt alle ældre og oprindelige fyldingsdøre med messingbeslåning og profilerede gerichter. Hertil kommer den traditionelle materialeholdning.
Antal bygninger:
1
Antal andre objekter:
0
Komplekstype:
Ting- / arresthus
Fredningsstatus:
Fredet
Fredningsomgivelse:
Fredningsomfang

Sagsbehandlinger

Type:
Tinglyst fredning
Dato:
24-02-1978
Journal nr.:
66-12-95/77


Dokumenter

Navn:
Fredningsbeskrivelse
Dokumenttype:
PDF-dokument



Omfattede bygninger: 1


Fredet bygning Torvet 2A

Fredede omgivelser: 1

Signatur Fredningsomfang


Relaterede sager: 0
Slots- og Kulturstyrelsen
H.C. Andersens Boulevard 2
1553 København V
telefon 33 95 42 00
ur   ul
 
 
dr   dl
  tap