Sag: Dronninglund Hovedgård

Slotsgade 2, 4, 4a og 6, Brønderslev
Fredningssag
Fredningsstatus:
Fredet
Aktuel status:
Aktiv
Komplekstype:
Herregård
Antal bygninger:
-2
Klik på kortet for at se et større udsnit.

Sagsoplysninger

Type:
Fredningssag
Betegnelse:
Dronninglund Hovedgård
Aktuel status:
Aktiv
Beliggenhed:
Slotsgade 2, 4, 4a og 6
Kommune:
Brønderslev
Omfang:
Dronninglund Hovedgård, bestående af det trefløjede anlæg nordvest for Dronninglund Slot.
Fredet 1918. Udvidet 1950.
Beskrivelse:
Dronninglund Hovedgård er en trelænget gård anlagt omkring en gårdsplads. Mod sydøst er bygningen, ved en høj mur, forbundet til Dronninglund Slot, der ligeledes er bygget sammen med Dronninglund kirke. Mod vest ligger tilhørende avlslænger samt bevarede dele af de vandfyldte voldgrave.

Den trelængede gård er grundmuret og opført i én etage med hvidmalede mure, støbt sokkel og en muret gesims. Både sokkel og gesims er gulkalket. Taget er et rødt halvvalmet tegltag med fem skorstenspiber i rygningen. De tre længers tagflader er sammenbygget mod gårdspladsen, mens de udadtil fremstår med halvvalmede gavle, der har gulkalkede øregesimser. I tagfladen på den østre længes gårdside findes en mindre gavlkvist over et rundt staldvindue og en rundbuet, dobbeltfløjet dør. Hoveddøren, på den østre længes facade, er en ældre dobbeltdør bestående af to sæt tofløjede fyldingsdøre med diamantfyldinger i de yderste og et kurvehanksbuet overvindue. En lignende dør findes på den søndre længes sydside, her med et kurvehanksformet blændingsfelt i muren over døren. Denne indgang fungerer som havedør og den inderste dør udgøres af en nyere småsprosset glasdør. De øvrige døre er dels ældre revledøre, dels nyere glasdøre. På den nordre længes nordside ses seks brede, rundbuede portåbninger med indvendigt, monterede skydedøre. Vinduerne på den østre og søndre længe er hovedsagelig ældre, torammede, småsprossede vinduer. Fire vinduer mod syd på den søndre længe er nyere termovinduer. Alt træværk er grønmalet, og under de fleste torammede vinduer findes sålbænke af gråmalede tegl. På den nordre længe findes lignende vinduer af ældre type, men i muren mod gårdspladsen er alle vinduer runde støbejernsvinduer. På den østre længes tagflade findes enkelte støbejernsvinduer, mens de resterende tagflader har adskillige nyere tagvinduer mellem enkelte ældre støbejernsvinduer.

Indvendigt er indrettet bolig i den østre længe, sammenhængende med en del af den søndre længe, hvis sidste del indeholder kontorfaciliteter. Den nordre længe indeholder dels vognport, dels tøjbutik, samt en i nyere tid indrettet lejlighed i to planer. En lignende lejlighed findes i den østre længe. Stort set alle overflader er af nyere materialer i alle tre længer, herunder gipslofter, linoleumsgulve, klinker, tæpper, nyere trægulve, glatte døre og forsatsrammer for vinduerne. Enkelte fyldingsdøre er bevaret.
Bygningshistorie:
1571: Skovgaard Hovedgård opføres ved siden af Hundeslund Herregård.  

1690: Hundeslund Herregård og Skovgaard Hovedgård købes af landets dronning, Charlotte Amalie, der omdøber bygningerne til Dronninglund og Dronninglund Hovedgård.

1750-1755: Den daværende ejer, A.G. Moltke, får arkitekten Laurids de Thurah til at tegne ombygninger til slottet, og i denne forbindelse bliver bygningerne på både slottet og hovedgården hvidkalkede og detaljerne kalket gule.

I starten af 1800-tallet sælges hovedgården fra slottet og jorden sælges fra i mindre stykker.

1926: Den nordre og østre længe brænder. Bygningerne bliver genopført ved tegninger af Poul Henningsen (PH), der ved giftemål var i familie med ejerne af Dronninglund Slot. Ved Poul Henningsens genopbygning sammenbygges de nye længer med den søndre længe. Tidligere fremstod bygningerne med et mellemrum mellem østre og søndre længe, hvori der var en gennemkørsel til gårdspladsen. Tillige opførtes ved Poul Henningsen en større lade vest for den trelængede gård.   
   
Der har i 50’erne været flere ombygninger indvendigt i de tre længer.
kilder:
Danske Slotte og Herregårde 10 - Vendsyssel, anden Udgave, under redaktion af Aage Roussell. Hassings Forlag. København 1966.
Miljømæssig værdi:
Den miljømæssige værdi for Dronninglund Hovedgård knytter sig til sammenbygningen med Dronninglund Slot, samt resterne af det tidligere voldanlæg med vandfyldte grave, der vidner om det tidligere samlede herregårdsanlæg. De bevarede voldgrave danner rammer og barrierer, for både hovedgårdens trelængede anlæg og for de mange avlsbygninger.   

Pladsen øst for hovedgården er åben og visuelt sammenhængende med slottets gårdsplads. Den høje mur i hjørnet mellem bygningerne binder fysisk slottet og hovedgården sammen og understreger deres historiske indbyrdes afhængighed.

Endvidere har de forskellige udendørs rum omkring hovedgårdens længer værdi, herunder gårdspladsen mod vest, der fremstår lukket og dermed står i kontrast til det åbne rum mod slottet. Åbningen mod vest bevirker tillige at avlslængerne visuelt knyttes til hovedgården.
Kulturhistorisk værdi:
Dronninglund Hovedgårdens kulturhistoriske værdi relaterer sig til materiale- og farveholdning på både bygninger og den fritstående mur. Der skabes et homogent miljø, der binder hovedgården sammen med slottet, og farverne vidner om arkitekt Laurids de Thurah’s ombygninger af slottet i midten af 1700tallet.

De mange brede vognporte og de runde staldvinduer vidner om den nordre længes funktion som ladebygning med industrielle funktioner og opbevaring. Der ses endvidere spor indvendigt i væggen efter en port, der engang førte ind til gårdspladsen. Flere steder i loftet i stuetagen ses kraftige kroge, der har været brugt til at tørre kød efter jagt. I den østre del af tagetagen er spor efter de gamle karlekamre, og på loftet i den søndre længes gavl er spor efter pigeværelser. Disse rum fortæller om det liv, der førhen var på gården med mange tilknyttede arbejdere, der boede hvor de arbejdede.

På den søndre længes haveside aftegner en tandsnitsgesims tilføjelsen fra 1929 hvor den søndre længe blev sammenbygget med den østlige længe.
Arkitektonisk værdi:
Dronninglund Hovedgårds arkitektoniske værdi knytter sig til den samlede bygningskrop, der dannes af de tre længer. De gulkalkede detaljer ophøjer de relativt simple bygningselementer således at de fremstår som enkle dekorerede detaljer. Særligt omkring gavlene, hvor de gule øregesimser markerer de halvvalmede gavle i murene. Gavlene får bygningskroppen til tydeligt at træde frem som værende sammensat af tre individuelle længer, og sammen med den taktfaste vinduessætning står bygningernes arkitektoniske udtryk yderst enkelt frem.

De runde vinduer, mod gårdspladsen i den nordre længe, sætter et særligt præg på bygningen og de smalle feltinddelinger gør vinduerne lette. Indvendigt skaber de runde vinduer, og glassets placering i muren, dybe nicher og et stemningsfuldt lysindfald på de kalkede mure.
Bærende fredningsværdier:
I Dronninglund Hovedgårds ydre knytter de bærende fredningsværdier sig til det trefløjede anlæg og den sammenbyggede mur mellem hovedgården og slottet, samt den ubrudte tagflade på den østre fløj mod slottet. Hertil kommer de mange detaljer, der er fremhævet med gult samt de ældre vinduer og døre, herunder den traditionelle materialeholdning.

I Dronninglund Hovedgårds indre knytter de bærende fredningsværdier sig til den bevarede opdeling med beboelse i den østre og søndre længe, mens den nordre længe primært er bibeholdt som økonomilænge. Hertil kommer de ældre fyldingsdøre og den traditionelle materialeholdning.
Antal bygninger:
-2
Antal andre objekter:
0
Komplekstype:
Herregård
Bebyggelsestype:
Fritliggende ejendom - Herregård
Fredningsstatus:
Fredet
Fredningsomgivelse:
Fredningsomfang

Sagsbehandlinger

Type:
Fredningsudvidelse
Dato:
07-12-1950
Begrundelse:
Journal nr.:
33/18

Type:
Tinglyst fredning
Dato:
02-07-1918
Begrundelse:
Journal nr.:
33/18

Type:
Fredningspræcisering
Dato:
28-06-2007
Begrundelse:
Journal nr.:
2003-115/807-0001


Dokumenter

Dokumenttype:
Undersøgelse
Beskrivelse:
Slotsgade 008, Dronninglund, matr.nr. 1n, Dronninglund hovedgård, Dronninglund. Summarisk bygningshistorisk beskrivelse. Østfløjen. 2 sider (håndskrevet). Harald Høgsbro. November 1960. Slotsgade 008, Dronninglund, matr.nr. 1n, Dronninglund hovedgård, Dronninglund. Summarisk bygningshistorisk beskrivelse. 2 sider samt tegning. Harald Høgsbro. August 1961. Slotsgade 008, Dronninglund, matr.nr. 1n, Dronninglund hovedgård, Dronninglund. Summarisk bygningshistorisk beskrivelse. Vestfløjen. 2 sider. Hans Henrik Engqvist. Maj 1972. Slotsgade 008, Dronninglund, matr.nr. 1n, Dronninglund hovedgård, Dronninglund. Summarisk bygningshistorisk redegørelse. Østfløjen. 3 sider samt tegninger. Erik Einar Holm. August 1982. Slotsgade 008, Dronninglund, matr.nr. 1n, Dronninglund hovedgård, Dronninglund. Summarisk bygningshistorisk redegørelse. Østfløjen. 2 sider samt tegninger. J. Frank/Erik Einar Holm. April 1983. Slotsgade 008, Dronninglund, matr.nr. 1n, Dronninglund hovedgård, Dronninglund. Bygningshistorisk redegørelse. 2 sider. Ove Thomsen/Dronninglund kommune. November 1984. Slotsgade 008, Dronninglund, matr.nr. 1n, Dronninglund hovedgård, Dronninglund. Summarisk bygningshistorisk og -arkæologisk redegørelse. 6 sider inkl. tegninger og fotografier. Erik Einar Holm. Januar 1985.


Navn:
Fredningsbeskrivelse
Dokumenttype:
PDF-dokument



Omfattede bygninger: 2


Fredet bygning Slotsgade 2
Fredet bygning Slotsgade 6

Fredede omgivelser: 1

Signatur Fredningsomfang


Relaterede sager: 0
Slots- og Kulturstyrelsen
H.C. Andersens Boulevard 2
1553 København V
telefon 33 95 42 00
ur   ul
 
 
dr   dl
  tap