Sag: Martellotårnet

Kragholmen 2, Frederikshavn
Fredningssag
Fredningsstatus:
Fredet
Aktuel status:
Aktiv
Komplekstype:
Fæstningsanlæg
Antal bygninger:
1
Klik på kortet for at se et større udsnit.

Sagsoplysninger

Type:
Fredningssag
Betegnelse:
Martellotårnet
Aktuel status:
Aktiv
Beliggenhed:
Kragholmen 2
Kommune:
Frederikshavn
Omfang:
Krudttårnet (rest af Citadellet Fladstrand opført 1686-87 af Anthony Coucheron, flyttet 1974-75).
Fredet 1920.
Beskrivelse:
Ved indgangen til Frederikshavn Havn, overfor den ligeledes fredede Kommandantboligen, ligger Martellotårnet. Bygningen ligger på en stor brolagt plads med enkelte træer, og på den anden side ud til en omfartsvej, og er synlig fra alle sider. Den fungerer således som vartegn for byen Frederikshavn.

Martellotårnet er et cirkulært krudttårn, muret og hvidkalket med et rødt, opskalket og kegleformet tegltag med hvid forskelling foroven og ved tagfoden. Taget afsluttes foroven af en kobberinddækning. Det øverste stokværk er trukket tilbage, og denne del rummer dybe rundbuede åbninger, som lukkes indefra af sortmalede revledøre samt smalle skydeskår. Adgang til tårnet sker via en revleport med rundbuet overdel. I den nedre del af murværket er enkelte små firkantede vinduer.

Indvendigt består tårnet af to kuppelformede stokværk i den murede del, og et kanonloft under tagværket og den tilbagetrukne del af facaden. En muret trappe langs ydermuren forbinder de to nedre stokværk, mens adgang til kanonloftet sker via en trætrappe. Gulvet i de to nedre stokværk er lagt med røde klinker mens kanonloftet har pikstensbelægning, som skråner udad fra midten. Den omfattende åbne tagkonstruktion understøttet i rummets midte af en konge. Ligeledes er her frit udsyn til det understrøgne tegltag.
Bygningshistorie:
Krudttårnet er opført på et næs i Kattegat ud for Fladstrand år 1686-90 af Anthony Coucheron som opbevaringssted for krudt og kugler, og var del af citadellet ved Fladstrand, som Frederikshavn hed dengang. Tårnet er et såkaldt Martellotårn, som betyder et tårn i 2-3 etager med krudtdepot nederst, og et kanondæk bag åbninger i det tykke murværk øverst. Der har været en del i landet, men i dag er kun 3 bevarede, inklusive dette. Tårnet har oprindeligt haft et kobberforhudet spåntag, som blev nedtaget i cirka 1807-14 på grund af brandfare. I 1834 fik tårnet et nyt kegleformet tegltag.
Søhelten Tordenskiold brugte Krudttårnet under kampene mod svenskerne i Store Nordiske Krig 1709-1720, og under Englandskrigen 1807-1814 var tårnet ligeledes en vigtig sømilitær base.
Efter nederlaget i 1864 nedlagdes fæstningen, og området hvor tårnet lå placeret blev opfyldt og indgik i havnens udvikling. I denne forbindelse blev der opført værftsbygninger helt tæt op af tårnet, der til sidst lå helt skjult. I 1948 indrettedes et tøjhusmuseum i tårnet. I samme forbindelse gennemgik tårnet en omfattende istandsættelse. I starten af 1970’erne lå tårnet i vejen for Frederikshavn Værft’s videre udvikling, og man søsatte planer om at flytte hele tårnet, som vejer 4.500 tons. Det lykkedes at finde en egnet metode til flytningen, således at tårnet i løbet af 1974-75 blev flyttet 270 meter mod nordvest. Tagkonstruktionen og tegltaget blev fornyet i 2006 efter voldsomme stormskader i 2005.
Tårnet rummer i dag et militærhistorisk museum.
kilder:
Det offentlige bygger og vedligeholder, Kulturarvsstyrelsen 2002
www.bangsbo.com/
www.da.wikipedia.org/wiki/Anthony_Coucheron
www.da.wikipedia.org/wiki/Krudttårnet
Miljømæssig værdi:
Den miljømæssige værdi er knyttet til tårnets beliggenhed ved indkørslen til havnen, nærheden til havet og den fremtrædende, åbne placering langs omfartsvejen, der endda svinger lige udfor tårnet, således at man har tårnet foran sig både når man kommer kørende fra syd og nord. Hertil kommer den åbne, brolagte plads foran tårnet, som på trods af en lidt udsat beliggenhed med megen trafik, gør det til et rart sted at opholde sig og opleve tårnet.
Kulturhistorisk værdi:
For Krudttårnet er den kulturhistoriske værdi dels knyttet til bygningstypen (Martellotårn), af hvilken der kun findes tre bevarede eksempler på i Danmark og dels til den lokale, militære og strategiske betydning tårnet har haft. Dette ses ved det meget kraftige murværk, der dels kunne beskytte krudtet i det nederste stokværk, dels soldater og befalingsmænd. Og endelig ved kanondækket øverst, der både tjente som forsvar for selve tårnet og det omkringliggende citadel, samt de skibe, der lå under citadellets beskyttelse i farvandet udfor Fladstrand.
Arkitektonisk værdi:
Den arkitektoniske værdi er knyttet til krudttårnets funktionsbestemte udformning, med den meget tykke ringmur og den kraftige tømmerkonstruktion, der bærer taget, tillige med det pikstensbelagte kanonloft og de små åbninger til kanonerne samt skydeskår. Hele bygningen rummer en funktionel klarhed i sin opbygning og indretning, som gør det til et helstøbt, og på sin egen vis, harmonisk bygningsværk.
Bærende fredningsværdier:
I bygningens ydre knytter de bærende fredningsværdier sig til den sluttede runde bygningskrop med det karakteristiske kegleformede tegltag med kraftig opskalkning forneden, og udvendig forskelling i top og bund: hertil kommer de funktionsbestemte muråbninger med revlelåger og porte, samt den traditionelle materialeholdning.

I bygningens indre knytter de bærende fredningsværdier sig til de funktionelt betingede rumligheder med kuppelformede rum i de to nedre stokværk og det skrånende pikstensbelagte kanondæk, samt den, i midten understøttede, blotlagte tagkonstruktion. Hertil kommer den traditionelle materialeholdning.
Antal bygninger:
1
Antal andre objekter:
0
Komplekstype:
Fæstningsanlæg
Fredningsstatus:
Fredet
Fredningsomgivelse:
Fredningsomfang

Sagsbehandlinger

Type:
Tinglyst fredning
Dato:
16-10-1920
Journal nr.:
0000


Dokumenter

Navn:
Fredningsbeskrivelse
Dokumenttype:
PDF-dokument



Omfattede bygninger: 1


Fredet bygning Kragholmen 2

Fredede omgivelser: 1

Signatur Fredningsomfang


Relaterede sager: 0
Slots- og Kulturstyrelsen
H.C. Andersens Boulevard 2
1553 København V
telefon 33 95 42 00
ur   ul
 
 
dr   dl
  tap