Sag: Vitskøl Kloster, Bjørnsholm

Viborgvej 475, Vesthimmerlands
Fredningssag
Fredningsstatus:
Fredet og tinglyst bevaringsdeklaration
Aktuel status:
Aktiv
Komplekstype:
Herregård
Antal bygninger:
1
Klik på kortet for at se et større udsnit.

Sagsoplysninger

Type:
Fredningssag
Betegnelse:
Vitskøl Kloster, Bjørnsholm
Aktuel status:
Aktiv
Beliggenhed:
Viborgvej 475
Kommune:
Vesthimmerlands
Omfang:
Den trefløjede hovedbygning (middelalder, vestfløjen ombygget 1643-46, østfløjen ombygget bl.a. 1769).
Fredet 1918.*
Beskrivelse:

Vitskøl Kloster ligger på en flad, åben hede med udsigt over Limfjorden. Klosteret ligger i tæt forbindelse med ruinen af den tidligere klosterkirke mod nord og den tilhørende klosterhave mod sydøst. Klosteret udgøres af tre fløje, der ligger omkring en gårdsplads, som åbnes op mod syd.

 

Den midterste fløj mod nord, er opført i en enkelt, høj etage, mens de to sidefløje er opført i to etager. Alle tre fløje er grundmurede af munkesten og står på et fundament af tilhuggede kampesten, der er delvist synlige. Alle mure er hvidkalkede, har murankre og er afsluttet af en muret, enkel gesims. Taget er udført som heltag, med helvalm på østfløjens sydgavl og nordfløjens østgavl. Alle tagflader er dækket af røde vingetegl og i sidefløjenes rygninger ses murede skorstenspiber.

 

Nordfløjen, der er tidligere kirke, har i det midterste fag en rundbuet gavlkvist, båret af pilastre, samt en dekoreret overliggende frise. Langs gårdsiden findes syv høje, kurvehanksbuede kirkevinduer, hvoraf det midterste er placeret i gavlkvisten og indrammet af en sandstensportal. Det sidste fag i hver ende udgøres af en fladbuet, tofløjet port, der ligeledes er indrammet af en kurvehanksbuet sandstensportal og uden om denne to pilastre. Over dørene findes kurvehanksbuede korspostvinduer. Alle vinduer er ældre og malet mørkegrå. Nordfløjens haveside er prydet af mange spor efter den tidligere kirke, der nu kun ses som en ruin klods op ad en del af muren. Vinkelret på nordsiden findes desuden et lille våbenhus med kamtakket gavl, hvis øverste tinde indeholder en rundbuet åbning. I muren ses en række højtsiddende, rundbuede vinduer samt flere små vinduer udført som sprækker. 

 

Vestfløjen er udført med kamtakkede og blændingsprydede gavle, og facaderne rummer mange spor af blændede åbninger efter tidligere tilbygninger. Gårdsiden har tre rundbuede revledøre, og på havesiden ses en lignende revledør. Vinduerne er alle hvidmalede. I stuetagen er de torammede, mens de på første etage er korspostvinduer, der er udført med nyere koblede rammer. På gårdsiden findes kun få vinduer samt en række mindre vinduer, der er udført sprækker i muren.

 

Østfløjens gårdside, har en centreret, mindre frontkvist med øregesims. Under kvisten findes en nyere, tofløjet revleport med et stort overvindue. De øvrige døre udgøres af to revledøre, samt en rundbuet revledør i hver gavl. Østfløjens vinduer ses på begge langsider som en regelmæssig række af torammede vinduer i stueetagen og korspostvinduer på førstesalen. De fleste vinduer er skiftet til nyere vinduer med koblede rammer. 

 

Indvendigt er de tre fløje sammenhængende omkring det store kirkerum i nordfløjen. Kirkerummet er indrettet med nye trægulve, pudsede vægge, der mod nord bærer mange spor efter tidligere åbninger samt et synligt bjælkeloft. I forrummet mod øst ses et ældre, mønstret teglstensgulv og detaljerede smedejernslåger. Rummet har ingen yderligere indretning og anvendes til forskellige arrangementer. I våbenhuset er indrettet nyere toiletter.

 

Østfløjen indeholder lange gallerigange mod gården samt et stort trapperum midt for med ølandsfliser og en ældre trappe med udskårne balustre. I stuetagen findes et kraftigt bjælkeloft i gangen. Gangen er aflukket i begge ender med en ældre glasdør med buet overvindue og med dekoreret portal omkring. Herfra er adgang til nyindrettede værelser, alle med bad og toilet, samt et moderne industrikøkken og en kantine med nyt trægulv og akustikloft. I den nordlige ende findes et rum, hvor man efter arkæologiske undersøgelser har blotlagt dele af de oprindelige overflader som munkesten og pigsten. På første sal findes flere velbevarede stuer med lærredsopspændte malerier, stuklofter, bemalede døre og gerichter samt lysningspaneler med indbyggede skodder.

 

Vestfløjen har søjlebårne hvælvinger i den del af stueetagen, der anvendes som gildesal. De øvrige rum indeholder et nyere køkken og kontorer. To moderne ståltrappe fører op til førstesalens gallerigang, hvorfra der er adgang til flere værelser, som alle har nye døre og badeværelser. I sydgavlen findes en pejsestue med enkelte ældre sten bevaret omkring den pudsede pejs. På hele etagen findes et kraftigt bjælkeloft. Generelt for alle tre fløje er ældre overflader, herunder trægulve, nyere teglstensgulve, pudsede vægge og lofter samt ældre fyldingsdøre med gerichter. Loftet over alle tre fløje er uudnyttet, og har fast undertag samt en synlig konstruktion af søjler, bjælker, dragere og kopbånd.

 

Vitskøl Kloster danner i dag ramme om et skole- og ungdomshjem, der tillige står for driften af et kursuscenter. 

Bygningshistorie:

Efter sejren på Grate Hede i 1157 grundlagde Valdemar den Store i 1158 cistercienserklosteret.  Gennem det meste af middelalderen hørte Vitskøl Kloster til et af Danmarks mest betydningsfulde klostre og uddannelsessteder med tilhørende kirke, som tilmed var en af landets smukkeste. Omkring år 1250 bestod klosteret af en korsformet kirke, en bred østfløj og tre smalle fløje mod syd, vest og nord, der lukkede sig om en indre gård. I 1500-tallet blev kirkens vestlige del forlænget, således at alle længer nu var lige lange. Østfløjen blev ligeledes forlænget til næsten dobbelt længde.

 

Efter reformationen i 1536, blev klosteret nedlagt og overgivet til Henrik Gyldenstierne, der kort efter solgte klosteret videre til rigsråd Bjørn Andersen, der ombyggede store dele af bygningerne. De tre fløje, der står i dag menes hovedsageligt at stamme fra denne periode. Bjørn Andersen omdøbte stedet til ”Bjørnsholm”, og da han ikke så mulig anvendelse for klosterkirken, lod han den forfalde.


 
1643-46 Gennemgik vestfløjen ombygninger og sydfløjen blev fjernet. I 1668 blev kirken indrettet i nordfløjen og antageligt samtidigt blev våbenhuset opført på nordsiden. Kirken blev benyttet som sognekirke frem til 1916.

 

I midten af 1700tallet blev dele af vestfløjen ombygget, mens østfløjen stort set blev opført som en ny bygning i 1769, hvor gavlkvisten kom til. Formentligt sker dette efter tegninger af arkitekt Lauritz De Thura. Østfløjen blev indrettet med fine stuer udsmykket paneler, vægmalerier og stuk. I cirka 1850 skete der udvendige ombygninger på nordfløjen, der blandt andet blev udsmykket med midterparti, større vinduer og dørportaler. Samtidig blev alle mure pudset og hvidkalket.

 

I 1934 overtog staten Bjørnsholm og genindførte navnet Vitskøl Kloster. I 1958 fik kommunen sammen med Nationalmuseet gennemført en arkæologisk udgravning af kirkeruinen af arkitekt C.G. Schultz.

kilder:
Hvem byggede hvad, bind 3 – Jylland, København 1971, Politikens Forlag.
Herregårde i Danmark, Jylland, Flemming Jerk, 1980
Miljømæssig værdi:

Vitskøl Klosters miljømæssige værdi knytter sig til bygningens markante placering i det flade, kystnære landskab, hvor bygningerne set fra syd og øst troner majestætisk i landskabet. Placeringen var typisk for klosterets oprindelige ideologi om selvforsynelse, hvor naturens elementer som vand og fed jord var vigtige. Mod sydøst er anlagt en klosterhave med urtebede, der ligeledes fastholder den oprindelige tid som kloster. Ved ankomst fra nord afspejles funktion som kloster ved sammenhængen med kirken, der endnu ligger som en ruin, man passerer gennem. Murenes aftryk i jorden illustrerer tydeligt det tidligere betydningsfulde kirkerum.

 

De tre fløje ligger i en skærmende hesteskoformation og den lave mur mod syd illuderer den tidligere sydfløj og dermed ligeledes den fratergård, bygningerne engang har lukket sig omkring. Selvom gårdrummet ikke er helt så lukket som før, dannes her stadig et rum, der står i kontrast til det åbne landskab omkring bygningerne.

Kulturhistorisk værdi:

Den kulturhistoriske værdi ved Vitskøl Kloster knytter sig til hovedbygningens bevarede ældre bygningselementer og anlæggets samlede komposition, der afspejler det tidligere klosters opbygning. I østfløjen kommer dette til udtryk i bygningens lange gange med værelser, der i perioden som kloster har fungeret som dormitorium, for munkene, hvor de gennem den nordlige gavl har haft direkte adgang til kirken. Døren ses endnu i gavlen, og indvendigt findes de tidligere stik i gavlværelsets mure. Inde i kirkerummet afslører, bjælkehuller og rundbuede åbninger rummets mange ombygninger, dele af disse kan stamme tilbage fra den første middelalderkirke. Middelalderens klostertid er bedst bevaret i vestfløjens hvælvede loft, hertil kommer at gulvniveauet ligger lavere end gårdpladsen gør i dag. Rummet har desuden karakter af en kælder, grundet de små vinduer, der vidner om at det nok har fungeret som forrådskammer.

 

Vestfløjens gårdside indeholder tillige spor efter en tidligere korsgang, som formentlig har løbet langs alle fire mure i fratergården.

 

De mange fine stuer i østfløjen med bemalede vægge og paneler vidner om tiden, hvor bygningerne var ramme om herregården ”Bjørnsholm”. 

Arkitektonisk værdi:

Vitskøl Klosters arkitektoniske værdi relaterer sig til bygningens proportioner med de imponerende og enkle facader, der rejser sig fra de flade marker og afsluttes af de store, ubrudte tagflader. Den ens materialebrug og det enkle farvevalg understreger Vitskøl Klosters kraftfulde og massive udtryk. Den rundbuede barokke gavlkvist på nordfløjen centraliserer anlægget, samtidig med at denne fløjs to døre med barokke udsmykninger omkring, skaber dybde i facaden.

 

Hertil kommer at fløjene fremstår meget forskelligartet hvilket bibringer de tre fløje et pragmatisk udtryk, der aftegner bygningernes indre funktion i facadens vinduessætning og få detaljerede elementer.

 

Vestfløjen skiller sig mest ud, idet den fremstår som klosterets bedst bevarede bygning fra middelalderen, hvilket giver sig til udtryk i de kamtakkede gavle prydet med rundbuede blændinger, der er et stilmæssigt træk fra sengotikken. Indvendigt ses sengotikken i det nederste stokværks krydshvælvede loft med fremtrukne ribber, der markerer loftets inddelinger og bevirker, sammen med de dybe vinduesnicher i de kraftige mure, at lysforholdene i kælderen bliver kontrastfulde og dramatiske. Kirkerummet har en lignende dramatik i det højloftede rum med de store og taktfaste loftbjælker. Kirkerummet fremstår yderst kontrastfuldt på grund af lysforholdene, hvor sydsiden oplyses af de meget høje vinduer modsat nordsiden der er næsten helt lukket. Teglstensgulvet mod øst fremstår med en sjælden stoflighed.

 

De fleste af de øvrige rum, i alle tre fløje, har bevaret en udpræget historisk stemning, der skyldes den gennemgående traditionelle, materialeholdning i gulve, vægge og lofter samt de mange ældre bygningsdetaljer i form af brede døre, gerichter, paneler, synlige bjælker. Disse elementer med enkle overflader styrker forståelsen og oplevelsen af den arkitektoniske udviklingshistorie. 

Bærende fredningsværdier:

I Vitskøl Klosters ydre knytter de bærende fredningsværdier sig til den markante landskabelige beliggenhed og klosterruinens nære placering til klosterbygningerne. Hertil kommer hovedbygningens trefløjede form, med forskellige spor i murværket samt forskellige detaljer, herunder kamtakker, frontgavle og udsmykkede portaler. Endvidere knytter værdierne sig til de til delvist ældre vinduer samt de ubrudte tagflader. Hertil kommer den traditionelle materialeholdning, der er fælles for de tre fløje og derved samler dem til én hovedbygning.

 

I Vitskøl Klosters indre knytter de bærende fredningsværdier sig til den delvist ældre ruminddeling med gallerigange langs gårdrummet, kældre i vestfløjen og kirkerum i nordfløjen, samt til alle ældre bygningsdetaljer, herunder kaminer, fyldingsdøre, gerichter, paneler og loftbjælker. Hertil kommer den traditionelle materialeholdning.

Antal bygninger:
1
Antal andre objekter:
0
Komplekstype:
Herregård
Bebyggelsestype:
Fritliggende ejendom - Herregård
Fredningsstatus:
Fredet og tinglyst bevaringsdeklaration
Fredningsomgivelse:

Sagsbehandlinger

Type:
Bevaringsdeklaration
Dato:
07-04-1937
Journal nr.:
0000

Type:
Tinglyst fredning
Dato:
15-07-1918
Journal nr.:
33/18


Dokumenter

Dokumenttype:
Undersøgelse
Beskrivelse:
"Viborgvej 475, Vitskøl kloster, ""Bjørnsholm"", matr.nr. 1ag, Bjørnsholm hovedgård, Overlade. Farvearkæologisk undersøgelse. Lærredstapeter i ""Den blå stue"". 3 sider samt fotografier (2 optagelser). Mogens Larsen. Marts 1982. Viborgvej 475, Vitskøl kloster, ""Bjørnsholm"", matr.nr. 1ag, Bjørnsholm hovedgård, Overlade. Bygningsarkæologisk undersøgelse. Vestfløjens vestfacade. 1 tegning med kommentarer samt 100 fotografier. Erik Haubo Christensen/Erik Einar Holm. Juni 1988. Viborgvej 475, Vitskøl kloster, ""Bjørnsholm"", matr.nr. 1ag, Bjørnsholm hovedgård, Overlade. Farvearkæologisk undersøgelse. 11 sider samt fotografier (21 optagelser). Jørgen Høj Madsen og Ole Alkærsig/Nat.mus., Bevaringssektionen. Juni 1990. "


Navn:
Fredningsbeskrivelse
Dokumenttype:
PDF-dokument



Omfattede bygninger: 1


Fredet bygning Viborgvej 475

Fredede omgivelser: 0



Relaterede sager: 0
Slots- og Kulturstyrelsen
H.C. Andersens Boulevard 2
1553 København V
telefon 33 95 42 00
ur   ul
 
 
dr   dl
  tap