Sag: Lundbæk

Halkærvej 3, Aalborg
Fredningssag
Fredningsstatus:
Med omgivelser fredet
Aktuel status:
Aktiv
Komplekstype:
Herregård
Antal bygninger:
1
Klik på kortet for at se et større udsnit.

Sagsoplysninger

Type:
Fredningssag
Betegnelse:
Lundbæk
Aktuel status:
Aktiv
Beliggenhed:
Halkærvej 3
Kommune:
Aalborg
Omfang:
Hovedbygningen (1804) med omgivende grave.
Fredet 1918.
Beskrivelse:
Lundbæk ligger vest for Nibe, med udsigt over Limfjorden. Hovedbygningen er omkranset af vandfyldte grave.   

Hovedbygningen er en to etager høj, hvidkalket bygning med høj kælder og afvalmet rødt tegltag. Bygningen står på en sort sokkel og har midtrisalitter på gård- og haveside. Bygningens vinduer er traditionelle, opsprossede kryds- og korspostvinduer, som er to ruder højere i overetagen. Vinduerne har nyere forsatsruder med paskvilgreb. I tagfladerne sidder en række nyere, opsprossede tagvinduer, flere nyere udluftninger samt fire murede skorstenspiber. Gårdsiden har en nyere fronton med attika og en mindre, rundbuet frontispice.

I det indre er bygningen i stueetagen, og på dele af førstesalen, domineret af et ældre rumforløb med hall og stuer placeret ud til havesiden samt en traditionel materialeholdning, som viser sig i planke- og parketgulve, dobbelte fløjdøre placeret en filade langs havesiden, ældre dørgreb, brystningspaneler, feltinddelte vægge og pudsede lofter med loftsstukkatur. Hertil kommer Riddersalens synlige trækassetteloft og det fuldt panelerede herreværelse. Dele af førstesalen samt tagetagen er indrettet med værelsesgange og præget af en nyere materialeholdning på gulve, vægge og lofter. 
Bygningshistorie:
Kultur- og funktionshistorie
Lundbæk tilhørte i senmiddelalderen Vitskøl Kloster og overgik dermed ved reformationen til kongen, der tildelte Mikkel Tornekrans gården som len. Gården blev imidlertid først flyttet fra sandsynligvis Korsrismark til den nuværende placering af Christoffer Tornekrans i 1568. Ved etableringen blev en bæk opstemmet, således at det firkantede voldsted kunne omgives af vandfyldte grave.
Op gennem 1600- og 1700-tallet skabte Lundbæk sig en sund økonomi ved at udnytte fiskerettigheder i Limfjorden, men i 1825, da Vesterhavet brød igennem ved Agger, blev Limfjorden mere salt og det lukrative sildefiskeri blev væsentligt forringet, hvorfor Lundbæk var tvunget til at satse på indtægter fra landbruget.
Lundbæk gik i arv helt frem til 1917, hvor den første gang var genstand for et salg, og siden 1948 har gården huset Nordjyllands Landbrugsskole.

Bygningshistorie    
Lundbæks fredede hovedbygning er opført i 1804.
Sporene efter forgængeren med rødder tilbage til renæssancen begrænser sig til et sandstensrelief med det Juul-Rysensteenske våbenskjold, der stammer fra en nu forsvundet grundmuret sidefløj fra 1655 og som i dag er indmuret over hovedindgangen.
I 1901 brændte alvsbygningerne, som lå syd for voldgraven, og nye alvsbygninger blev opført hurtigt derefter, dog på en ny placering nordøst for hovedbygningen.
I starten af 1920´erne blev der indrettet et stadigt eksisterende såkaldt herreværelse i stueetagen med høje træpaneler og træudskæring omkring pejsen.
I 1948 ved ændringen til landbrugsskole gennemgik hovedhuset en del forandringer, og der blev opført nye bygninger i samarbejde med arkitekt Mindedal Rasmussen, som udarbejdede de nye indretningsplaner for hovedbygningen. Kælderetagen blev indrettet til spisesal i sydsiden og køkken i nord, stueetagen blev indrettet til forstanderbolig og lærerværelse og 1. salen, som tidligere indeholdt værelser til husets tyende, blev nu indrettet til elevværelser.
I slutningen af 2000´erne blev der foretaget en indvendig renovering af Riddersalen og det gamle anretterrum, bl.a. fjernede man et nedhængt loft og blotlagde et originalt kassettetræloft.
Nordjyllands Historiske Museum 2011
kilder:
Aage Roussell: Danske Slotte og Herregårde, 10. Vojens 1966.
E. Bülow.: Danmarks større gårde. Skive 1961.
Niels Quist-Jensen, Troels Hollesen og Harry Hansen: Lundbæk – fra herregård til landbrugsskole. Dronninglund 2006.
Samtaler med Niels Quist-Jensen, Forstander på Lundbæk.
Miljømæssig værdi:
Lundbæks miljømæssige værdi knytter sig til den velbevarede, aksialt opbyggede helhed af hovedbygning med omkransende grave, bro, pigstensbelagt gårdsplads med solitære træer og foranliggende have med dam. Hertil kommer den fra hovedbygningen frie udsigt over fjorden.
Kulturhistorisk værdi:
Lundbæks kulturhistoriske værdi relaterer sig i det ydre til hovedbygningens sen-klassicistiske fremtræden med afvalmet tegltag, tandsnitsgesims og midtrisalit med refendfugning samt pilastre. Hertil kommer den oprindelige granittavle og de tre granithoveder, som vidner om det tidligere byggeri på stedet samt de forsvarsorienterede voldgrave, som fortæller om den tidligere bebyggelses behov for forsvar. I bygningens indre relaterer de kulturhistoriske værdier sig til Ridderalens oprindelige kassettetræloft samt de bevarede dele af den oprindelige rumstruktur i stueetagen og på førstesalen, herunder de to trapper samt de dobbelte fløjdøre placeret en filade langs havesiden.
Arkitektonisk værdi:
Lundbæks arkitektoniske værdi knytter sig i det ydre til bygningens ranke og statelige fremtræden, der viser sig i det klart afgrænsede volumen, de høje murflader og den udprægede regularitet og symmetri, som præger både gård- og haveside.  

På gårdsiden dominerer den karakterfulde, refendfugede og pilasterprydede midtrisalit, mens trekantfrontonerne over de yderste vinduesfag er med til at indramme bygningen og balancere det samlede indtryk. Hertil kommer den høje trappe, inskriptionen og frontonen, som alle bidrager til at fokusere orienteringen omkring midteraksen. I modsætning hertil fremstår havesiden, hvis symmetri blandt andet opretholdes af blændede vinduer, som mere afdæmpet og rolig, og uden anden bevægelse, end en ændret, bredere vinduestakt i de tre midterste fag.

I bygningens indre knytter den arkitektoniske værdi sig til den velbevarede trappe, stueplanets en suite placerede stuer samt riddersalen, der alle, trods deres forskellige arkitektoniske udtryk, fremtræder særdeles elegante og harmoniske.
Bærende fredningsværdier:
I bygningens ydre knytter de bærende fredningsværdier sig til den klassicistiske herregårds symmetriske fremtræden med alle detaljer, herunder refendfugning, pilastre, frontoner, tandsnitsgesims og afvalmet tegltag. Hertil kommer bygningens traditionelle materialeholdning.

I bygningens indre knytter de bærende fredningsværdier sig til de bevarede dele af den oprindelige planløsning, hallen med trappe, riddersalen samt alle oprindelige og ældre detaljer, herunder brystningspaneler, gerichter, døre, dørgreb og stukkatur. Hertil kommer bygningens traditionelle materialeholdning.
Antal bygninger:
1
Antal andre objekter:
0
Komplekstype:
Herregård
Bebyggelsestype:
Fritliggende ejendom - Herregård
Fredningsstatus:
Med omgivelser fredet
Fredningsomgivelse:

Sagsbehandlinger

Type:
Fredningspræcisering
Dato:
02-11-1964
Journal nr.:
6/64

Type:
Tinglyst fredning
Dato:
06-07-1918
Journal nr.:
33/18


Dokumenter

Navn:
Fredningsbeskrivelse
Dokumenttype:
PDF-dokument



Omfattede bygninger: 1


Fredet bygning Halkærvej 3

Fredede omgivelser: 0



Relaterede sager: 0
Slots- og Kulturstyrelsen
Hammerichsgade 14,
1611 København V
telefon 33 95 42 00
ur   ul
 
 
dr   dl
  tap