Sag: Holger Drachmanns Hus, Skagen

Hans Baghsvej 21, Frederikshavn
Fredningssag
Fredningsstatus:
Fredet og tinglyst bevaringsdeklaration
Aktuel status:
Aktiv
Komplekstype:
Beboelse mm.
Antal bygninger:
2
Klik på kortet for at se et større udsnit.

Sagsoplysninger

Type:
Fredningssag
Betegnelse:
Holger Drachmanns Hus, Skagen
Aktuel status:
Aktiv
Beliggenhed:
Hans Baghsvej 21
Kommune:
Frederikshavn
Omfang:
Beboelseshuset (1829) og udhuset.
Fredet 1970.*
Beskrivelse:
Drachmanns Hus ligger tilbagetrukket fra vejen på en grund, der præges af høje træer, græs og buskadser. Mod vejen afskærmes grunden af et rødmalet stakit og indgangslågen markeres af rødmalede stolper med en teglhængt overligger.

Drachmanns Hus er et fritliggende, øst-vest vendt længehus af 11 fag bindingsværk med murede tavl og et teglhængt, opskalket heltag med halvvalm mod øst. Den grundmurede vestgavl har en sort, fremspringende sokkel, og er berappet og hvidkalket. Langsidernes hjørnestolper er her fjernet, og gavlen fastholdes ved store jernbånd på løsholte og fodtømmer. Bindingsværket er sorttjæret, og tavlene er hvidkalkede. Langsiderne afsluttes under tag af en sort, profileret trægesims, og der er ingen tagrender. Langs taget ved østgavlen er der sorte vindskeder. Taget er belagt med nyere vingetegl med hvid kanforskælling, og i tagryggen sidder tre hvide skorstenspiber med sokkel og gesims. Vinduer og døre er malet i en grønblå nuance. Vinduerne er torammede med otte ruder i hver ramme. I vestgavlen sidder tillige to torammede vinduer med tre ruder i hver ramme. I østgavlen sidder et stort, 12-rudet ateliervindue. I sydsiden sidder tre døre. Den vestligste er en tofløjet, indadgående revledør med rocaille-agtige, slyngede jernbeslag og et femrudet overvindue. De to østre døre er ens opbygget med en udadgående, tofløjet revledør, og bagved en tofløjet, indadgående havedør med fyldinger for neden og ruder øverst. Dørenes øverste del svarer således i udformning og opsprosning til vinduerne. I nordsiden er en køkkenindgang ad en revledør. Rundt langs med huset ligger løse strandsten.

Indvendigt fremtræder bygningen med en ældre rumstruktur samt inventar fra da Holger Drachmann boede i bygningen. Fra forstuen er der adgang ind i den gennemlyste stue med integreret spisestue, herfra er der adgang ind i det store atelier mod øst. Fra spisestuen er der adgang til køkken og fadebur, hvorfra der via et påklædningsværelse er adgang til sovekammeret ved siden af forstuen. Loftrummet Indvendigt fremtræder bygningen med en ældre materialeholdning og ældre bygningsdetaljer.  

Nordvest for huset ligger et seks fag langt, grundmuret udhus med nyere, teglhængt heltag med halvvalm. Ved sydgavlen ligger en lille lokumsbygning med halvtag. Udhuset har sort, fremspringende sokkel og berappede, hvidkalkede mure med synlige murankre, den hvide gesims har to retkantede led og der er ingen tagrender. Taget har hvid kantforskælling og i tagfladen mod vest sidder tre mindre felter med glasteglsten. I tagryggen sidder en hvid skorstenspibe med sokkel og gesims. Vinduerne er torammede med tre ruder i hver ramme. Dørene er tofløjede revledøre. I lokumsbygningen sidder et lille etrammet vindue og en revledør med et hjerteformet glug. Vinduer og døre er malet grønblå som hovedhuset.    

Indvendigt består udhuset af to rum, og mod nordvest er et forhøjet hjørne, som fungerer som vinkælder. Det har murede og hvidkalkede vægge som udhusets øvrige vægge, men er bræddebeklædt på toppen og har en skråtstillet lem. Gulvet er støbt, der er fritliggende bjælkelag og hanebånd, og taget er understrøget.
Bygningshistorie:
I brandtaksationsprotokollen, der dækker perioden fra 1827 til 1837, nævnes den 20. september 1828 ”Skolelærer Høm, på en plads hvor hus ej før har stået sydøst for Vesterby Skole, er opsat en bindingsværksbygning endnu ej muret og tækket med videre, på syv fag”. Året efter kan i samme protokol læses: ”Nu færdig syv fag bindingsværk, teglhængt”. Desuden beskrives en lokumsbygning af fjæl. I 1831 havde skolelærer Høm købt et tre fags stråtækt, fjælleklædt bindingsværk, og flyttet det til en plads nord for beboelsen, hvor det stod genopført og indrettet til stald og lade. Oprindeligt stod dette udhus på en anden plads som stald og ladehus opført af toldbetjent Niels Degn i 1824.

I 1862 stod skolelærer Høms enke som ejer af matriklen og efter hende overtager sønnen Peter huser, hvor der nu i en årrække blev drevet bageri. Herefter overtages huset af digteren og maleren Holger Drachmann i 1902. Denne videresælger huset allerede i 1903, men når alligevel at stå som ejer ved en brandtaksation i 1904. I denne beskrives huset som udvidet mod øst med fire nye fag indrettet til atelier. Foruden beboelsen blev også udhuset udvidet. I dette fandtes ikke længere stald og lade, men var i stedet indrettet med vaskehus og lokum. Drachmann videresolgte huset til fru Soffie (Elizabeth Drewsen), der i 1910 solgte huset til ”Komiteen for Drachmanns Hus på Skagen”. Til købet var betinget, at ejendommen med alt inventar skulle holdes samlet og opretholdes som museum til minde om digteren og maleren.

Siden juni 1911 har der været offentlig adgang til kunstnerhjemmet, som stadig står med malerier, tegninger og indbo i øvrigt, næsten som da Drachmann beboede stedet. I 1975 fik huset nyt tag, og sydsidens murværk og bindingsværk blev restaureret. Ved samme lejlighed blev udhuset istandsat og vinduer og døre blev restaureret.
    
I juni 2011 blev Drachmanns Hus genindviet, efter at have været lukket i et år, hvor bygningen blev gennemgribende restaureret. Bygningen blev tømt for samtligt inventar, der nøje blev fotoregistreret. En stor del af bindingsværket blev udskiftet, de rådne og borebilleangrebne gulve taget op, og der blev indlagt varme i gulvene inden de nye gulvbrædder blev lagt. Der blev tillige etableret et ventilationsanlæg i loftrummet for bedre at kunne styre indeklimaet og derved undgå borebilleangreb igen.
kilder:
Huse i Skagen I, Højen og Vesterby, Skagen Kommune, Miljøministeriet, Fredningsstyrelsen, 1982.
www.drachmannshus.dk/restaureringen.html
Miljømæssig værdi:
Den miljømæssige værdi ved Holger Drachmanns Hus ligger i dets tilbagetrukne og solitære placering i en stor, tilvokset have, hvor bygningen kun delvist kommer til syne. Med sit enkle volumen og sine øst-vest vendte gavle bidrager længehuset til opretholdelsen af det historiske kulturmiljø i Skagen, som er karakteriseret ved den spredt beliggende og øst-vest vendte længebebyggelse mellem havet og byens langsgående hovedgade samt af de kantforskællede røde tage.

Hertil kommer det for Skagen så karakteristiske, røde plankeværk, der omgiver grunden. Ud over at markere indgangen, tilfører den teglhængte indgangsportal en ophøjethed til indgangspartiet. Placeringen af udhuset, vinkelret på hovedlængen, skaber et fint haverum nord for hovedlængen og afslutter grunden mod vest.
Kulturhistorisk værdi:
Den kulturhistoriske værdi ved Holger Drachmanns Hus knytter sig i det ydre til ateliervinduet mod øst, der vidner om, at en kunstner har boet og arbejdet i huset. Hertil kommer hovedlængens egnskarakteriske træk, herunder de øst-vest vendte gavle, der skulle yde mindst mulig modstand mod vestenvinden og begge huses hvidtede kantforskælling samt den ældre byggeskik i form af bindingsværk, fyldings- og revledøre samt ældre beslag.

I det indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til den ældre plandisponering med bevaret anrettergang, spisekammer og køkken, alle med ældre inventar. Hertil kommer spisestuen med slagbænke, hvis udformning og detaljer vidner om, at de er tegnet af den for Skagen altdominerende arkitekt Ulrik Plesner.
Arkitektonisk værdi:
Arkitektonisk fremtræder Drachmanns Hus som et enkelt volumen med en traditionel farveholdning og materialeanvendelse. Den arkitektoniske værdi knytter sig til bygningens langstrakte volumen med halvvalmet gavl og en ubrudt tagflade samt hvidtede skorstene og kantforskælling. Hertil kommer de ældre vinduer og døre, nogle med inderdør med glasfyldinger. Det er endvidere af værdi, at bygningen ingen tagrender har, idet overgangen mellem tag og gesims fremstår tydelig, samt at bygningens originale udtryk herved er bevaret.

Indvendigt er der arkitektonisk værdi i bygningens ældre rumstruktur med de repræsentative rum øst for forstuen og de private og funktionsbestemte rum mod vest. Hertil kommer bygningens store loftshøjde og den gennemlyste stue, der er opdelt til spisestue af fritstående søjler og tremmeværk magen til det omløbende brystningspanel, der har indbyggede slagbænke. Under loftet i spisestuen er en indbygget tallerkenrække, der nærmest fungerer som en slags stukkant op mod loftet. Atelieret adskiller sig fra bygningens øvrige rum ved dets store indvendige volumen, idet der er åbent op til undersiden af hanebåndene, samt ved dets mørke fremtræden af brunbejdsede loftbrædder, hvilket dog brydes af lyset fra det store ateliervindue. Hertil kommer rummets store pejs samt den indbyggede reol med slagbænk med udskåren ryg. Selv i bygningens sekundære rum er der tænkt over detaljerne, herunder anrettergangens fine lysindfald, der kommer gennem ruderne mod spisekammeret, rummets mønsterlagte teglstensgulv og især den smalle trappe til loftet, der er kilet ind imellem dørene ind til spisekammeret og anrettergangen. Alle disse elementer bidrager til oplevelsen huset som meget gedigent og gennemført.

Endvidere er der værdi i de ældre bygningsdetaljer, herunder hoveddørens dørblik, der er udsmykket med bygningens navn Pax og en fugl over bølger. Hertil kommer murede pejse, kaminer, støbejernskomfur, fyldingsdøre, gerichter, greb og fodpaneler samt den ældre farve- og materialeholdning med trægulve, mønsterlagte teglgulve, pudsede vægge og fritliggende bjælkelag og loftbrædder.      

Sidehusets arkitektoniske værdi knytter sig til bygningens enkle og stilfærdige fremtræden, der karakteriseres ved et langstrakt volumen med teglklædte udskud og en ubrudt tagflade med skorstene og kantforskælling. Hertil kommer de ældre vinduer og døre. Sidehusets underordnede og funktionelle karakter afspejles ved den enkle arkitektur og nøgterne hvide facader.

Indvendigt er der arkitektonisk værdi i vinkælderens dekorerede kantbrædder.
Bærende fredningsværdier:
De bærende fredningsværdier ved Drachmanns Hus knytter sig i det ydre til hovedlængens langstrakte volumen med ubrudt tagflade, kantforskællling og skorstene, samt til kontrasten mellem den enkle, grundmurede vestgavl og det øvrige bindingsværk, der især er rigt på østgavlen, med alle detaljer. Hertil kommer det enkle og traditionelle sidehus med udskud, samt begge bygningers ældre vinduer og døre, samt traditionelle materialeholdning.  

I hovedlængens indre knytter de bærende fredningsværdier sig til den ældre og simple planløsning med køkken og soverum mod vest og stue og atelier mod øst, samt til bygningens gennemgående store lofthøjde. Hertil kommer den gennemlyste stue med rumopdeling og integreret spisestue og brystningspanel med bænke samt det høje atelierrum med indbygget reol og slagbænk. Endvidere knytter de bærende fredningsværdier sig til de ældre bygningsdetaljer, herunder pejse, kaminer, fyldingsdøre, gerichter, paneler, greb, dørblik. Hertil kommer den traditionelle materialeholdning.
Antal bygninger:
2
Antal andre objekter:
0
Komplekstype:
Beboelse mm.
Fredningsstatus:
Fredet og tinglyst bevaringsdeklaration
Fredningsomgivelse:
Fredningsomfang ; Fredningsomfang

Sagsbehandlinger

Type:
Fredningspræcisering
Dato:
16-04-1984
Begrundelse:
Journal nr.:
3/69-3/71

Type:
Bevaringsdeklaration
Dato:
07-10-1976
Begrundelse:
Journal nr.:
66-14-23/74

Type:
Tinglyst fredning
Dato:
13-03-1970
Begrundelse:
Journal nr.:
3/69-3/71


Dokumenter

Navn:
Fredningsbeskrivelse
Dokumenttype:
PDF-dokument



Omfattede bygninger: 2


Fredet bygning Hans Baghs Vej 21
Fredet bygning Hans Baghs Vej 21

Fredede omgivelser: 2

Signatur Fredningsomfang
Signatur Fredningsomfang


Relaterede sager: 0
Slots- og Kulturstyrelsen
Hammerichsgade 14,
1611 København V
telefon 33 95 42 00
ur   ul
 
 
dr   dl
  tap