Sag: P.S. Krøyers Hus, Skagen (Den gamle Byfogedgård, Hans Majestæt Kongens Gård)

Sankt Laurentiivej 148, Frederikshavn
Fredningssag
Fredningsstatus:
Fredet
Aktuel status:
Aktiv
Antal bygninger:
1
Klik på kortet for at se et større udsnit.

Sagsoplysninger

Type:
Fredningssag
Betegnelse:
P.S. Krøyers Hus, Skagen (Den gamle Byfogedgård, Hans Majestæt Kongens Gård)
Aktuel status:
Aktiv
Beliggenhed:
Sankt Laurentiivej 148
Kommune:
Frederikshavn
Omfang:
Den enetages, teglhængte længe (1700-tallet, forlænget mellem 1801 og 1809)
Fredet 1970.
Beskrivelse:
P.S. Krøyers Hus er beliggende i den sydlige del af Skagen by, på en stor, skovbevokset grund. Krøyers Hus ligger tilbagetrukket fra vejen, og sammen med to øvrige, fritliggende bygninger, lidt nord for Krøyers Hus, udgør de Overplantørboligen i Skagen. Det er dog kun det ældste hus, P.S. Krøyers Hus, der er omafttet af fredningen.    

Krøyers Hus er en 22 fag lang, delvist fjælleklædt bindingsværkslænge med teglhængt heltag med halvvalme. Soklen er grundmuret og sorttjæret, og enkelte steder er fodremmen bevaret. Bindingsværket er sorttjæret egetræ med fornaglede, gennemstukne bjælker. Murtavlene er berappede og gulkalkede. Bygningens nordlige del er over 14 fag mod vest og 13 fag mod øst beklædt med sorttjærede, lodrette fjælle med skråt affaset endetræ under vinduerne. Fjællebeklædningen er for neden afsluttet af en langsgående planke med affaset overkant, sat uden på fodremmen. På østsidens fjællebeklædning består den øverste del af fem vandrette planker, som er notet sammen og har affaset overkant. På hele længen lukkes under tag af en sorttjæret, vandret sugfjæl med profileret kant, båret af små, udskårne trækonsoller. Taget er belagt med røde vingetegl, delvist forskællet og med hvid kantforskælling. I tagryggen ses fem hvidtede skorstenspiber med sokkel og gesims, hvor hjørnestenene i det øverste led er skråtstillede.

Vinduer og døre er hvidmalede, undtagen hoveddøren som er brunmalet. Vinduerne sidder alle i plan med muren. Størstedelen er torammede med tre ruder i hver ramme. I vestsidens fjællebeklædning ses desuden to krydspostvinduer med fire ruder i hver ramme. I østsidens fjællebeklædning sidder desuden flere forskellige etrammede vinduer. I nordgavlen sidder et stort opsprosset ateliervindue, der foroven afsluttes i en spids. I sydgavlen sidder øverst en tofløjet altandør, men der er ingen altan. På hver side af døren sidder et lille diagonaltstillet kvadratvindue med fire ruder. På vestsiden fører en stentrappe med to trin og en repos med sort gelænder, dels af smedejern og dels af træ, op til hoveddøren, som er en tofløjet fyldingsdør med hvid indramning og overvindue. Hver dørfløj har forneden en kanelleret fylding med sokkel og gesims. I den fjælleklædte del, på samme side, er en tofløjet terrassedør og en tofløjet, sort revleport med et lille blyindfattet fire-rudet vindue i hver fløj og et fint udformet låsetøj. I østsidens fjælleklædte del er to sorte revledøre, og i bindingsværksdelen fører to trætrin op til en tofløjet havedør.

Indvendigt er ruminddelingen fra Krøyers tid bevaret næsten uændret. Der er kommet nogle flere dørgennembrud en-filade langs vestfacaden, kulrummet er indrettet med en trappe til loftet samt et nyere toilet, ligesom der er indrettet et nyere toilet i forbindelse med forstuen. Endelig er skillevæggen længst mod syd ind til det tidligere toiletrum fjernet. Generelt er der bibeholdt en traditionel materialeholdning, herunder mønsterlagte teglgulve, bræddegulve, pudsede vægge og fritliggende bjælkelag og loftsbrædder. Endvidere er mange bygningsdetaljer er bevaret, herunder kaminer, fyldingsdøre, gerichter, bemalinger og inventar i det tidligere gæstekammer med paneler, alkove og servanteplads. I tagetagen mod syd er indrettet et værelse i en træbeklædt kasse. Det oprindelige gulv og de oprindelige vægge og lofter er bevaret samt det oprindelige inventar og udsmykningen i træ. Den øvrige og uudnyttede del af tagetagen har nyere, let hævet trægulv og der er undertrøgne tagsten.
Bygningshistorie:
Byfoged Ole Chr. Lund købte omkring 1802 byfoged Chr. August Tetens gård, der bestod af to huse, som beskrives ved den første brandtaksation i 1801 som et forhus med beboelse på 17 fag med bindingsværk, murede tavl og teglhængt tag samt en tværbygning mod nord af 12 fag fjælleklædt, bindingsværk, teglhængt tag mod syd og stråtag mod nord, indrettet til lade, stald og vognremise. Efter at byfoged Lund havde overtaget gården lod han i 1809 opføre endnu et hus, der beskrives ved en taksation i 1809 som en tværbygning øst i gården på 24 fag, hvoraf de syv er af egebindingsværk og murede tavl. De resterende 17 fag er beklædt med fjæl og hele huset tækket med tegl og strå. De første 12 fag var indrettet med værelser og bryggehus med bryggekedel. De øvrige 12 fag var indrettet til køretøjer, vogne, gæstestald og materialehus. I 1812 blev dette hus udvidet mod nord med syv nye fag,  indrettet til vognremise, og stod opført i fjælleklædt bindingsværk med tegltag. Året før blev stalden nord i gården udvidet med tre nye fag til i alt 15 fag.

Gården blev efter Lunds død i 1828 overtaget af staten og den blev i de følgende taksationer benævnt som ”Hans Majestæts Kongens Gård”. I 1830´erne blev gårdens udseende ændret betydeligt og den blev takseret flere gange. Det gamle våningshus stod endnu i 1832, men det var meget forfaldent både ud- og indvendigt, allerede i 1826 var ni fag nedbrudt. Landen norden i gården var nedrevet og materialerne blev senere anvendt til et ti fags staldhus, samt sandsynligvis til en tre fags udvidelse mod nord af det østre sidehus, så dette fremstod med 34 fag, da det næste gang blev takseret i 1833. 

I 1832 blev endnu et hus beskrevet: et nyt våningshus opført, hvor laden før stod, bestående af 14 fag massiv grundmur med slyngværk under, tækket med tegl og indrettet til værelser, køkken, spisekammer med to skorstene og på loftet et lille aflukke klædt med planker, alt endnu ufuldført. Senere samme år stod våningshuset fuldført og indrettet. Den massive mur var udvendigt malet og indvendigt gipset, alle værelser var malede og panellerede. Baggrunden for opførelsen af det nye våningshus var, at man fandt det for bekosteligt at istandsætte det gamle hus, og at man derfor bad arkitekt Georg Nielsen Holgren (1795-1843) om at tegne og give et overslag på et nyt.

Herefter stod huset og gården indtil slutningen af århundredet som bolig for Skagens byfogeder. Disse var fra 1829 til 1845 Georg Bergen, 1845 til 1855 Niels West Hoffmeyer, 1855 til 1861 Frederik Erichen og fra 1861 til 1892 Johan Frich. Han boede i huset indtil sin død 1892, hvorefter byfogedembedet flyttede fra stedet og gården blev bolig for overplantør C.F. Dahlerup. Gården blev i 1895 udvidet med en ny vinkelbygning, indrettet til stald, lade og vaskehus. 

Det østre tværhus blev yderligere beskrevet i brandtaksationen fra 1833. De otte søndre fag stod udmuret i bindingsværk og var indrettet til værelser. Af de resterende 26 fag var yderligere seks fag indrettet til bebeoelse, og i resten var der vejebod, pakrum, vognremise, fåresti og stald. Ved taksationen i 1857 var de otte søndre fag stadig i udmuret bindingsværk, resten af huset stod fjælleklædt, dog var hele huset nu teglhængt. Det rummede i en lang årrække vognporte og kontorer for byfogedembedet. 

I 1892 var huset ifølge Ernst Mentze, i dennes bog om P.S. Krøyer, ”et forfaldent, men idyllisk hus i plantagen”. Efter at den sidste byfoged i 1892 havde forladt gården, var overplantør C.F. Dahlerup flyttet ind, og det var ham, der gav tilladelse til, at den østre længe i gården kunne udlejes. Huset blev herefter ombygget efter tegninger af arkitekten Ulrik Plesner til beboelse for maleren P.S. Krøyer. Antagelig i forbindelse med ombygningen blev huset afkortet mod nord til sin nuværende længde på 22 fag. Huset fungerede som bolig for P.S. Krøyer indtil dennes død i 1909.

Skagen Museum blev stiftet i 1908, og museets dengang første spæde samling, blev ophængt i Krøyers Hus, hvor de fra 1911 blev tilgængelige for publikum. Herfra blev de flyttet til den i 1928 nyopførte museumsbygning i Østerby. Krøyers Hus stod herefter som museumsbygning, indtil det blev indrettet til kontorlokaler for Skov- og Naturstyrelsen, som i dag ejer bygningen.
kilder:
Huse i Skagen II, Højen og Vesterby, Skagen Kommune, Miljøministeriet, Fredningsstyrelsen, 1982. 
www.skagensmuseum.dk
Miljømæssig værdi:
Den miljømæssige værdi ved P. S. Krøyers Hus ligger i dets markante beliggenhed midt i en skovtykning i Skagen By. Sammen med den store grunds øvrige bygninger, der tilsammen udgør den gamle byfogedbolig, bidrager Krøyers Hus til opretholdelsen af det historiske kulturmiljø i Skagen. Grundens mange og høje træer understøtter desuden det historiske miljø.
Kulturhistorisk værdi:
Den kulturhistoriske værdi ved Krøyers Hus knytter sig til bygningens traditionelle byggestil i bindingsværk med gennemstukne, fornaglede bjælkeender og både udmurede tavl og fjælleklædte partier. Bygningens forskelligartede facadepartier og bygningsdele, herunder luger og porte vidner om en bygning, der er blevet udvidet og afkortet alt efter behov. Hertil kommer bygningens øvrige egnskarakteristiske træk, herunder de skråt affasede brædder under vinduerne i fjællebeklædningen og den hvidtede kantforskælling. 
 
I det indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til det senere tilkomne ateliervindue i nordgavlen samt til rummets indre, hvor det kappede bjælkelag og den herved fremkomne, store rumhøjde vidner om at rummet blev anvendt til atelier, i dette tilfælde af P. S. Krøyer. Hans aftryk kan desuden ses i én af vinduernes lodposte, idet der her er udskåret en kvindefigur, hvis silhuet minder om Marie Krøyer. Hertil kommer de bevarede bemalinger i spisestuen samt i datteren Vibekes værelse ved siden af dette. Køkkenets ældre fremtræden understreger tillige oplevelsen af en historisk bygning.
Arkitektonisk værdi:
Den arkitektoniske værdi ved Krøyers Hus knytter sig til bygningens enkle volumen med afvalmede gavle, ubrudt tagflade, skorstenspiber i rygningen og til bygningens imponerende længde og smalle bredde, samt til kontrasten imellem de udmurede tavl og de fjælleklædte dele. Hertil kommer de bygningsmæssige detaljer ved fjællebeklædningen med fodbræt, konsolbårent vandbræt, affasning under vinduerne og enkelte gennemstukne bjælkeender med dobbelttapper. Endvidere er der værdi i de ældre vinduer, døre og porte. Det er endvidere værdifuldt for det arkitektoniske udtryk, at bygningen ingen tagrender har, idet overgangen mellem tag og facade fremstår tydelig og det originale udtryk er bevaret. 

I det indre knytter den arkitektoniske værdi sig til bygningens næsten intakte grundplan fra tiden som bolig for Krøyer familien, tegnet af arkitekten Ulrik Plesner, med atelieret mod nord, køkkenet midt i bygningen sammen med stuerne og soveværelserne mod syd. Hertil kommer forløbet af døre en-filade mod gårdsiden, om end det ikke er oprindeligt. Men det lange kig igennem bygningen, understreger dens imponerende længde og smalle bredde. Bygningen har en imponerende stor rumhøjde, og derfor opleves kontrasten til atelierets volumen ikke så markant.
  
Værelset på loftet, mod syd, er enestående med alle bevarede detaljer, herunder de udsmykkede lofter og vægge og de indbyggede møbler, herunder alkoven, skabet, sminkebordet, skrivebordet og servantepladsen med fliser og stang til håndklædet. Hertil kommer rummets materialekarakter, hvor der kun er anvendt smalle brædder. Samme detaljeringsgrad og type af indbyggede møbler rummer børneværelset, hvilket sammen med bemalingerne giver et unikt rum.

Der er endvidere stor arkitektonisk værdi i husets bevarede, ældre bygningsdetaljer, herunder paneler, fyldingsdøre, gerichter, greb samt kaminer. Hertil kommer den bevarede ældre materialeholdning med trægulve og teglstensgulve, pudsede vægge og fritliggende bjælkelag med loftbrædder eller puds.
Bærende fredningsværdier:
I Krøyers Hus ydre knytter de bærende fredningsværdier sig til bygningens enkle og langstrakte, smalle volumen med afvalmede gavle, lange ubrudte tagflader, kantforskælling og skorstenspiber. Hertil kommer den traditionelle byggestil i bindingsværk med både udmurede tavl og fjælleklædning samt facaderne med alle detaljer, herunder adgangstrappen med værn, de ældre og forskelligartede vinduer med gammelt glas samt døre, porte og luger. Hertil kommer bygningens traditionelle materialeholdning. 

I Krøyers Hus indre knytter de bærende fredningsværdier sig til den næsten intakte, ældre planløning med den store rumhøjde og det fritliggende bjælkelag, herunder atelieret mod nord, køkkenet med inventar, spisestuen med bemalinger, børneværelset med bemalinger og inventar samt loftsværelset med udsmykninger og inventar. Hertil kommer de bevarede ældre bygningsdele og den traditionelle materialeholdning.
Antal bygninger:
1
Antal andre objekter:
0
Fredningsstatus:
Fredet
Fredningsomgivelse:

Sagsbehandlinger

Type:
Tinglyst fredning
Dato:
25-03-1970
Begrundelse:
Journal nr.:
0000

Type:
Fredningspræcisering
Dato:
21-10-2003
Begrundelse:
Journal nr.:
2003-115/841-0001


Dokumenter

Navn:
Fredningsbeskrivelse
Dokumenttype:
PDF-dokument



Omfattede bygninger: 1


Fredet bygning Sct. Laurentii Vej 148

Fredede omgivelser: 0



Relaterede sager: 0
Slots- og Kulturstyrelsen
H.C. Andersens Boulevard 2
1553 København V
telefon 33 95 42 00
ur   ul
 
 
dr   dl
  tap