Sag: Ålborg gamle Rådhus

Gammeltorv 2, Aalborg
Fredningssag
Fredningsstatus:
Fredet og tinglyst bevaringsdeklaration
Aktuel status:
Aktiv
Komplekstype:
Rådhus
Antal bygninger:
1
Klik på kortet for at se et større udsnit.

Sagsoplysninger

Type:
Fredningssag
Betegnelse:
Ålborg gamle Rådhus
Aktuel status:
Aktiv
Beliggenhed:
Gammeltorv 2
Kommune:
Aalborg
Omfang:
Rådhusbygningen (1757-62, formentlig af Daniel Hopp). F. 1918.*
Beskrivelse:
Ålborg Gamle Rådhus ligger ud til Gammeltorv, midt i Ålborg by.

Ålborg Gamle Rådhus er en to etager høj, grundmuret og gulkalket bygning med sort sokkel, hvidkalkede pilastre og mansardtag af sortglaserede vingetegl. I tagfladen sidder flere ældre støbejernsvinduer samt i rygningen to skorstene med sokkel, krave og muret hvælv. Bygningens vinduer er i overetagen oprindelige, senbarokke småsprossede krydspostvinduer, mens nedre etages vinduer er traditionelle småsprossede korspostvinduer. Facaden, som vender mod Gammeltorv, er kendetegnet ved en portalindrammet hoveddør i egetræ samt en svungen fronton med sandstensudsmykning. Siden som vender mod Adelgade har en ældre, tofløjet dør samt en rundbuet fronton med sandstensudsmykning.

I det indre er det oprindelige, centralt placerede trapperum med profileret bjælkeloft og kejsertrappe bevaret. Mod øst og vest ligger i stueplan nyere mødelokaler med traditionelle og nyere overflader på gulve, vægge og lofter. På den højloftede førstesal findes et større, centralt placeret trapperum med profilerede og dekorerede bjælker. Bag dette, mod nord, ligger et nyere køkken. Mod vest ligger en større sal med et profileret bjælkeloft. Mod øst ligger byrådssalen, som har bevaret sine oprindelige døre, ovnpladsens indramning og loftsstukkatur, der forestiller Salomons dom. Motivet er af Matthæus Merian, hentet fra en nederlandsk bibeludgave fra 1625. På tagetagen ses det oprindelige tagværk, herunder de forstærkede konstruktioner til et ikke-realiseret spir.
Bygningshistorie:
Kultur- og funktionshistorie    
I 1756 blev der gjort foranstaltninger til renovering af Aalborgs daværende rådhus. Byens borgmester Grotum var fast besluttet på at bevare det gamle rådhus, men da det gamle arresthus brød sammen, blev det imidlertid besluttet hurtigt at sammenlægge disse to funktioner under ét tag og opføre en helt ny bygning til formålet.
Allerede i 1757 kunne der derfor fremsendes et forslag til udformningen af det nye Aalborg Rådhus til kongens godkendelse. Tegningerne var udarbejdet af murermester Daniel Hopp med inspiration fra Københavns daværende rådhus fra 1733.
Bygningen blev opført, hvor byens tidligere rådhus også lå, så før man kunne påbegynde byggeriet skulle dette nedrives. Indvielsen af det ny rådhus fandt sted d. 18. feb. 1763.
I dag anvendes rådhuset til vielseskontor, repræsentation og udstillinger. Bygningen afgrænser Gammeltorvs nordlige side og danner med Aalborgs posthus, Budolfi Kirke, Tinghuset og Diskontobanken et fint byrum.

Bygningshistorie    
Rådhuset er opført i 1763, som et muret hus opført i barokstil med frontispicer og pilastre. Udsmykningen på de to frontispicer er udhugget sandsten i rokokostil. Bygningen er ni fag lang og i to etager med mansardtag, som er beklædt med glaseret, mørkt tegltag. Bygningen er oprindeligt malet gul med hvide pilastre og fremstår i dag således. Det var oprindeligt tanken, at rådhuset skulle have spir og klokkespil. Det blev dog fravalgt af økonomiske årsager, men man valgte at overdimensionere tagkonstruktionen, således at den ville kunne bære vægten af et spir centralt placeret på taget, hvis der blev overskud til dette senere – som det ses i dag blev den plan aldrig gennemført.
Bygningens vestlige ende i stueetagen var oprindeligt indrettet som arresthus, men over tid blev den østlige ende ligeledes inddraget til denne funktion. For at etablere en separat indgang til arresten blev en døråbning brudt i østgavlen. I dag er dette dørhul tilmuret. Arrestfunktionen forblev i rådhusets stueetage indtil 1860, hvor en ny arrestbygning i Gabelsgade blev opført. Herefter blev stueetagen inddraget til brug for rådhuset med deraf følgende ombygninger. Blandt andet blev stueetagens vinduer gjort højere, som de ses i dag. Fra starten har de været næsten kvadratiske.
På et maleri af F.C. Rodschous fra 1859 optræder en række bygningselementer, der senere er forsvundet eller ændret, bl.a. stueetagens oprindelige små vinduer, østgavlens dør samt trappetrin op til hovedindgangen som senere er forsvundet pga. gadenivellering.
Indvendigt har der løbende været ændringer af rummenes indretning og udstrækning. I 1970 blev bl.a. trapperummet ført tilbage til oprindelig størrelse.
Nordjyllands Historiske Museum 2011
kilder:
Rådhuset i Aalborg, Aalborg Historiske Museum, Aalborg 2010.
Preben Jensen & Bjørk Pedersen: I rådhusets skygge. Aalborg 1992.
Viggo Petersen: Rådhuset i Aalborg. Svenstrup 2003.
Erik Iversen & Viggo Pedersen: Østerå-Boulevarden. Vojens 2005.
Lisbeth Balslev Jørgensen & Hakon Lund: Danmarks Arkitektur – Magtens bolig. Viborg 1980.
Peter Garde: Danmarks arresthuse. 2010.
Miljømæssig værdi:
Bygningens miljømæssige værdi knytter sig til den centrale beliggenhed på Gammel Torv, byens historiske centrum og hjemsted for 0-kilometerstenen. Med sin fritliggende, imposante fremtræden er Ålborg Gamle Rådhus med til at fastholde området omkring Gammeltorv, Adelgade og Østerågade som et historisk kulturmiljø.
Kulturhistorisk værdi:
Bygningens kulturhistoriske værdi relaterer sig til beliggenheden på Gammeltorv hvor bygningen bidrager til opretholdelsen af Aalborgs middelalderbystruktur, og af Gammeltorv som historisk samlingssted og midtpunkt for byens offentlige liv.

Den kulturhistoriske værdi relaterer sig endvidere til den velbevarede, senbarokke bygnings tidstypiske arkitektur med sandstensudsmykninger, monumentalpilastre, portal, fronton og mansardtag samt førstesalens krydspostsvinduer. Sandstensudsmykningens rigsvåben, kongelige monogram og valgsproget Prudentia et Constantia (Ved forsigtighed og bestandighed), samt byvåben vidner desuden om den tidligere funktion som myndighedsbygning.

Hertil kommer sandstensudsmykningens udtryksmæssige variationer, som fortæller at bygningen blev skabt i perioden hvor den mere viltre, organiske og asymmetriske rokoko afløste barokkens mere tunge og strengt symmetriske, dekorationer.    

I det indre relaterer den kulturhistoriske værdi sig til trapperummet, trappen og førstesalen, hvor en meget stor del af den oprindelige bygnings konstruktioner og udsmykning er bevaret eller genskabt, det gælder i særdeleshed trapperummet med kejsertrappen og de profilerede og bemalede bjælkelofter samt rådhussalen med de dobbelte fyldingsfløjdøre, knækkede gerichter og loftsstukkatur. Loftsstukkaturens motiv, Salomons dom, er af afgørende betydning for forståelsen af bygningens tidligere funktion.   

Hertil kommer det oprindelige tagværk, hvor forstærkningen til det aldrig realiserede spir stadig ses.
Arkitektonisk værdi:
Den arkitektoniske værdi ligger i det ydre i den fritliggende bygnings imposante og respektindgydende fremtræden med symmetriske langsider og righoldige dekoration, der er centreret omkring bygningens midterakse. Monumentalpilastrene og facadens svungne fronton understøtter bygningens sikre proportionering, symmetri og vertikale orientering, og bidrager til indtrykket af en stramt koreograferet, men også særdeles virkningsfuld bygning.  

Hertil kommer, at de kalkede, men ikke pudsede murflader i strejflys har en interessant, reliefagtig fremtræden, som giver den solide bygning liv og karakter

I det indre ligger den arkitektoniske værdi i det velbevarede trapperum med den imponerende trappe og de kraftige, bemalede loftskonstruktioner samt i rådhussalen, der med sit monumentale loftsstukkatur og symmetrisk placerede, dobbelte fløjdøre med forgyldte profileringer og barokke gerichter, signalerer øvrighedens magtfulde beføjelser.
Bærende fredningsværdier:
I bygningens ydre knytter de bærende fredningsværdier sig til den senbarokke bygning med de oprindelige detaljer, herunder portal, hoveddør, pilastre, førstesalsvinduer, fronton, sandstensudsmykninger, mansardtag og skorstene. Hertil kommer bygningens traditionelle materialeholdning.

I bygningens indre knytter de bærende fredningsværdier sig til den bevarede del af den oprindelige planløsning samt til de oprindelige bygningsdele, herunder trapperum, trappe og byrådssal med alle detaljer. Hertil kommer det oprindelige tagværk samt bygningens traditionelle materialeholdning.
Antal bygninger:
1
Antal andre objekter:
0
Komplekstype:
Rådhus
Bebyggelsestype:
Købstad - Den gamle bykerne
Fredningsstatus:
Fredet og tinglyst bevaringsdeklaration
Fredningsomgivelse:
Fredningsomfang

Sagsbehandlinger

Type:
Fredningspræcisering
Dato:
18-04-1984
Journal nr.:
33/18

Type:
Bevaringsdeklaration
Dato:
24-09-1980
Journal nr.:
0000

Type:
Tinglyst fredning
Dato:
05-07-1918
Journal nr.:
33/18


Dokumenter

Dokumenttype:
Undersøgelse
Beskrivelse:
Gammeltorv 002, Rådhuset, matr.nr. 289, Aalborg bygrunde. Farvearkæologisk undersøgelse. Bemalede sandstensportaler på nord- og sydfacaden. 3 sider samt fotografier (4 optagelser). Ole Alkærsig/Nat.mus., Farvekonserveringen. Februar 1972. Gammeltorv 002, Rådhuset, matr.nr. 289, Aalborg bygrunde. Summarisk bygningsarkæologisk underøgelse (stukre-staurering). Byrådssalen. 1 side samt fotografier (13 optagelser). H. G. Thomsen. Marts 1981.



Omfattede bygninger: 1


Fredet bygning Gammeltorv 2

Fredede omgivelser: 1

Signatur Fredningsomfang


Relaterede sager: 0
Kulturstyrelsen
H.C. Andersens Boulevard 2
1553 København V
telefon 33 73 33 73
ur   ul
 
 
dr   dl
  tap