Sag: Overgade 41 og Nedergade 24

Overgade 41 og Nedergade 24, Odense
Fredningssag
Fredningsstatus:
Fredet og tinglyst bevaringsdeklaration
Aktuel status:
Aktiv
Antal bygninger:
3
Klik på kortet for at se et større udsnit.

Sagsoplysninger

Type:
Fredningssag
Betegnelse:
Overgade 41 og Nedergade 24
Aktuel status:
Aktiv
Beliggenhed:
Overgade 41 og Nedergade 24
Kommune:
Odense
Omfang:
Forhuset mod vest og det dermed sammenbyggede sidehus, forhuset mod øst og det i gården liggende mindre bindingsværkshus samt forhuset ud mod Nedergade.
Fredet 1919.*
Beskrivelse:
Ejendommen ligger på en lang matrikel, som strækker sig fra Overgade i nord til Nedergade mod syd. Ejendommen består af to sammenbyggede forhuse, der indgår i Overgades husrække, et sidehus mod vest, et udhus mod øst samt et forhus mod Nedergade, der indgår i gadens husrække. Derudover ligger der på matriklen et tværhus med et sidehus, men disse to bygninger er ikke omfattet af fredningen og beskrives derfor ikke nærmere.

Det vestre forhus mod Overgade er en toetages bindings-værksbygning med et rødt, teglhængt heltag. Bygningen er syv vinduesfag lang inklusiv et portfag mod øst. Facaden fremtræder som pudset med enkle dekorationer, herunder en kordon-, en sålbænks- og en hovedgesims samt en knægtbåren, lav fronton over porten. Den nederste del af facaden er malet lysebrun, mens den øverste del er hvidmalet, ligesom døren og vinduerne. I stueetagen er der nyere, smalle butiksvinduer og en nyere butiksdør, som alle er af jern, samt en ældre, mørkegrøn, tofløjet port med fyldinger. På første sal er der ældre korspostvinduer med opdelte nedre rammer samt ældre stabler og håndsmedede hjørnebånd. I tagfladen er tre nyere kviste mod gaden, i rygningen en hvidkalket skorstenspibe med sokkel og gesims og mod gården et nyere tagvindue. Gårdsiden står i bruntopstolpet egebindingsværk med hvidkalkede tavl afsluttet af en sugfjæl. Vinduerne i gårdsiden og i vestgavlen er ældre to- og trefags vinduer som mod gaden, dog er der et torammet og smårudet vindue i østgavlen. Mod gården er vinduerne malet brune, ligesom den ældre, tofløjede revleport, der aflukker portrummet mod gården. Portrummet er brostensbelagt, soklen er sorttjæret, væggene står i bruntopstolpet tømmer og hvidkalkede tavl og loftet er pudset. I vestvæggen er en ældre, tofløjet fyldingsdør med en profileret indfatning.   

Sidehuset, som er sammenbygget med det vestre forhus og tværhuset, er en ti fag lang og to etager høj bindingsværksbygning med et rødt, teglhængt heltag. Gårdsiden har sorttjæret sokkel, bruntopstolpet bindingsværk og hvidkalkede tavl. Langs gårdsiden er en overdækket svalegang med bræddeklædt rækværk. Fra et plateau af ældre granitsten fører en nyere, men traditionel ligeløbstrappe op til svalegangen. I stueetagen er en nyere, grønmalet bræddedør og på første sal er en nyere, brun fyldingsdør. Vinduerne er en blanding af nyere og ældre vinduer af forskellig udformning og format, men størstedelen er korspostvinduer med opdelte nedre rammer eller med små ruder. Samtlige vinduer er malet brune. I forlængelse af trætrappen fører en støbt ligeløbstrappe ned til kælderen og her er en nyere kælderdør. 

Det østre forhus mod Overgade er en toetages bindingsværksbygning med et rødt, teglhængt heltag og en hvidkalket skorstenspibe med sokkel i rygningen. Østre forhus er knapt så dybt som vestre forhus. Facaden fremtræder pudset med en sorttjæret sokkel, en hvidmalet stueetage og en rosafarvet førstesal. Det øvre stokværk er let fremspringende og bæres af udskårne knægte og øverst afsluttes facaden af en profileret trægesims. I stueetagen er i midten en ældre fyldingsdør med en rude øverst og et overvindue, og døren flankeres af to store butiksvinduer. Både dør og vinduer indrammes af en profileret indfatning af træ. På første sal er der ældre, torammede vinduer med hjørnebånd og stabler. Dør og vinduer er alle malet hvide. Gårdsiden står i bruntopstolpet egebindingsværk i højstolpekonstruktion med hvidkalkede tavl. Over de to østligste fag er et opskalket tagudhæng og herunder er en ældre revledør samt en ligeløbstrappe af træ. I stueetagen er en ældre fyldingsdør. Vinduerne i gårdsiden er ældre, torammede og smårudede vinduer, der er malet brune som dørene og trappen. Under trappen er en udvendig kældernedgang, som aflukkes af en skråtstillet, brun malet revleluge. 

Indvendigt er vestre og østre forhus samt sidehuset forbundet af de forskellige lejemål og de vil derfor blive beskrevet samlet. Østre sidehus rummer i stueetagen et lille butikslokale, en skønhedssalon, med tilhørende tekøkken og toilet. Vestre forhus rummer i stueetagen et stort butikslokale, et pizzeria, og butikkens baglokaler som kølerum og køkken er placeret i sidehusets stueetage. Butikkens baglokaler, herunder personalerum og toilet, er på første sal i den søndre del af sidelængen. I det vestre forhus er et trapperum med en ældre hovedtrappe, der giver adgang til et erhvervslejemål og en lejlighed på første sal. Erhvervslokalerne er placeret i forhusets vestre del samt i den nordre del af sidehuset. Lejligheden er placeret i forhusets østre del samt i det østre forhus. Trappen fører op til vestre forhus tagetage, der også er indrettet til et erhvervslejemål. Sidehusets og østre forhus tagrum er uudnyttede, kun sidehusets tagrum blev besigtiget. Under det vestre forhus er en kælder, som er inddelt i mindre rum, herunder et kølerum fra tiden, hvor der var slagter i butikslokalet ovenover, og som anvendes til depot af pizzeriaet. Kælderen har støbte gulve, pudsede vægge med synlige kampesten i vestvæggen, støbte betonlofter med spor efter forskallingsbrædderne og ældre fyldingsdøre. Under det østre forhus er en lille kælder, der ikke blev besigtiget.  

Stueetagen i alle tre bygninger har en blandet materialeholdning med klinke- og laminatgulve, pudsede og flisebeklædte vægge, pudsede lofter og nyere, plane døre og få ældre gerichter. I stueetagen er den ældre planløsning noget ændret, idet hovedskillevæggen i det østre forhus har en meget stor åbning, og fordi hovedskillevæggen i det vestre forhus stort set er fjernet og erstattet af en inddækket drager og firkantede søjler. I sidehuset er bevaret en gang med depot- og kølerum mod gården samt et stort grovkøkken for enden af gangen. Trapperummet har derimod en ældre og traditionel materialeholdning med bræddegulve, pudsede vægge og loft, og der er bevaret ældre gerichter, enfløjede trefyldingsdøre og en fireløbet hovedtrappe med drejede balustre og svungen håndliste, dog er der øverst en nyere, plan branddør ind til tagetagen. På første sal er den ældre planløsning stort set bevaret, kun i vestre forhus er der mod gården et forholdsvist stort lokale ind mod sidehuset, som sandsynligvis har været opdelt i to mindre rum. Planløsningen kendetegnes ved en gennemgående hovedskillevæg i de to forhuse, og stuerne og værelserne ligger mod gaden, mens de sekundære rum som køkken og bad er placeret mod gården. Første sal har bræddegulve, som dog er dækket af parket, linoleum, vinyl, væg-til-væg tæpper og klinker samt pudsede vægge og pudsede lofter, systempladelofter og lofter med synlige, inddækkede bjælker. Der er enkelte nyere, plane døre, både en- og tofløjede, med simple gerichter, ligesom en nyere trappe forbinder de to forhuse med forskellige gulvniveauer, og en nyere gipsskillevæg er opsat ud mod gaden i det østre forhus. Der er bevaret ældre, profilerede gerichter, brede tofyldingsdøre med indstukne hængsler, høje fodpaneler og brystningspaneler, og de ældre vinduer, hvoraf flere er forsynet med rundposte fra 1700-tallet, har ældre anverfere og stormkroge. Flere af vinduerne er forsynet med forsatsruder. Den udnyttede tagetage har nyere trægulv, fritliggende hanebånd og væggene er beklædt med gipsplader. 

Udhuset er en enetages halvtagsbygning med styrterums-konstruktion, opført i bindingsværk med gennemstukne, dobbeltfornaglede bjælkeender og et rødt teglhængt tag, der mod nordøst ender i en to fag bred, grundmuret lude. Soklen er sorttjæret, bindingsværket er bruntopstolpet og tavlene er kalket hvide. I gavlen er en ældre, tofløjet revleport og en revleluge, der begge har smedede båndbeslag. I nordsiden er et ældre, torammet og tredelt vindue, og i luden er et ældre, etrammet vindue og en ældre revledør. Foran døren er et par støbte trin. Alt træværk er malet brunt.

Udhuset indeholder en vognport samt et lokum i luden. Vognporten har støbt gulv, overkalkede ydervægge med synligt bindingsværk og et rørpudset loft, som mod vest er faldet ned såedes at loftbrædderne er synlige. Over vognporten er et høloft, der ligesom lokummet ikke blev besigtiget.

Forhuset mod Nedergade er en toetages bindingsværksbygning med et rødt, teglhængt heltag, der på gårdsiden fortsætter ud i et fire fag bredt, åbent halvtag. I bagsidens tagflade er to ældre tagvinduer. Forhusets bruntopstolpede bindingsværkskonstruktion med hvidkalkede tavl står på syldsten. Mod gaden er det øvre stokværk fremkraget og båret af udskårne knægte ligesom tagudhænget, mens bagsiden er en højstolpekonstruktion. Mod øst er en portgennemkørsel, der mod gaden lukkes af en ældre, tofløjet revleport med en gående del og flammeret yderside. Vinduerne er ældre, torammede og smårudede vinduer med ældre stabler og håndsmedede hjørnebånd. På bagsiden er ud over vinduerne en ældre revledør i førstesals højde, men uden en trappe eller lignende foran. Vinduer, luge og port er alle malet brune. Portrummet er brostensbelagt, væggene står i bruntopstolpet tømmer og hvidkalkede tavl og i loftet ses hvidkalkede bjælker, dragere og loftbrædder. I vestvæggen er en ældre træskydeport og bag denne er et grønt, trefløjet indgangsparti med en dobbelt fyldingsdør med små ruder øverst og faste sidepartier med små ruder.

Forhuset mod Nedergade indeholder en butik, og der er et stort butikslokale i stueetagen og i den ene halvdel af første sal, mens den resterende del af første sal samt tagrummet anvendes til depot. Forhuset har en original materialeholdning med bræddegulve, der i stueetagen ligger direkte på den lerstampede jord, uisolerede, overkalkede ydervægge, synlig tømmerkonstruktion med stolper, udskårne kopbånd og en langsgående drager samt synlige bjælker og loftbrædder. To ældre, stejle ligeløbstrappe forbinder etagerne, og på første sal er en gulvlem, hvor trappen ender. På første sal er et selvstændigt rum over porten og her er en ældre tofyldingsdør. I tagetagen kan man se, at den ældre tagkonstruktion er blevet forsynet med hjælpespær samt at der blevet oplagt undertag af banevarer. I øvrigt er forhuset uopvarmet, og af moderne bekvemmeligheder er der kun lagt el ind i bygningen.
Bygningshistorie:
Overgade 41
Det vestre bindingsværksforhus og bindingsværkssidehuset med svalegangen repræsenterer gårdens bebyggelsesomfang i midten af 1700-tallet, som tillige indbefattede et nyopført tværhus i bindingsværk på 12 fag og i to etager. Fornyelsen af bygningerne var sandsynligvis sket under købmand Erich Poulsen, som havde købt ejendommen i 1748. Efterfølgeren, købmand Poul Jørgensen, købte i 1780 en parcel af naboejendommen østfor, bebygget med en seks fag lang og to etager høj egebindingsværksbygning samt et seks fag langt enetages tværhus med halvtag. Bogtrykker Lauritz Nicolai Faber havde anskaffet sig gården i 1796 og forbedret bygningerne, som blev omtakseret til den dobbelte værdi. 

Forhuset var i 1801 indrettet til beboelse med port i tre fag, sidebygningen var til kamre, køkken og bryggers, mens tværbygningerne var til pakkamre, lo, foderloft og stald. I 1833 købte købmand Mouritz Faber gården, og i 1846 købte han ejendommen sydfor, Nedergade 24, og henlagde den under sin gård. 

Nedergade 24
Tidligere havde Nedergade 24 været en selvstændig ejendom. Den ældst kendte ejer var billedhugger Anders Hansen, som i 1682 ejede bygningen, men forhusets konstruktion tyder på, at opførelsestidspunktet var i midten af 1500-tallet. 

Ved brandtaksationen i 1761 tilhørte det otte fag lange og to etage høje forhus af egebindingsværk sammen med det ni fag lange og en enetages sidehus af egebindingsværk i vestskellet snedker Rasmus Hansen. Af skiftende ejere nævnes i slutningen af 1700-tallet hattemager Jens Knudsen Lærche og Procurator Hansen på Hamborggård. Fra omkring 1800 til 1827 urmager Peter Petersen, 1827-35 bogtrykkersvend Christian Wilhelm Fahrenholtz og 1835-46 vognmand Jørgen Nielsen. Forhuset var i 1801 indrettet til stuer og kamre med to skorstene og port i to fag, mens køkken, karlekammer og stald fandtes i sidehuset. 

Fælles
I 1846 blev Nedergade 24 købt af købmand Moritz Faber i Overgade 41 og blev herefter henlagt til denne gård, og herefter blev brugen af forhuset ændret til pakhus, mens sidehuset blev udvidet til 12 fag til pakhus, stald og vognremise. I 1867 var der en butik med forsirede trælofter i det vestre forhus mod Overgade. 

I 1929 blev der indrettet tre butikker med nye, store vinduespartier i vestre sidehus, ligesom stuegulvet blev sænket og kælderen blev udgravet til lagerlokaler. De større grundmurede bygninger mellem de to gårde, Overgade 41 og Nedergade 24, blev opført i 1929 til lagerbygninger for Centralindkøbsforeningen af Fyenske Købmænd. Forinden var det ældre tværhus til Overgade 41 og det ældre sidehus til Nedergade 24 blevet fjernet, ligesom ejendommen Nedergade 22 afgav en parcel med et gammelt tværhus til nybyggeriet. I 1946-47 blev der indrettet en keramikfabrik i de nye lagerbygninger.  

Omkring 1990 blev taget omlagt under ledelse af arkitekt Ebbe Lehn Petersen med brug af gamle teglsten, og ved samme lejlighed blev spærene forsynet med hjælpespær og der blev lagt et undertag af banevarer.

Omkring 2000 brændte det vestre forhus’ tagetage, hvorefter tagetagen blev istandsat, der blev lagt nyt tegltag og en ekstra kvist mod gaden blev etableret.
kilder:
Overgadekvarteret i Odense, Registrant 1981, udgivet af Odense Kommune, Magistratens 2. afdeling, af Kristian Isager m.fl.

Kommuneatlas Odense I – bevaringsværdige sammenhænge 1996, Miljø- og Energiministeriet, Skov- og Naturstyrelsen i samarbejde med Odense Kommune.
Miljømæssig værdi:
Den miljømæssige værdi knytter sig til forhusenes beliggenhed i henholdsvis Overgade og Nedergade, hvor de begge steder indgår som en integreret del af husrækken og dermed er med til at opretholde Odenses middelalderlige gadestruktur og et meget helstøbt kulturmiljø. 

Endvidere er der miljømæssig værdi ved den aflange og krumme grunds traditionelle og velbevarede bebyggelsesmønster med forhuse mod gaden samt sidehus, tværhus og udhus, der definerer de to brostens- og pigstensbelagte gårdrum, som yderligere får karakter af det store lindetræ. Dette tætte bebyggelsesmønster er karakteristisk for 1700-tallet, og vidner om en stor og driftig købmandsgård. Bygningernes indbyrdes placering og ens materialeholdning danner sammen med gårdrummenes pigstens- og brostensbelægning et enestående kulturmiljø, der har en stemningsfuld atmosfære med stor autenticitet.
Kulturhistorisk værdi:
Den kulturhistoriske værdi knytter sig til gårdens udviklingshistorie, der kan aflæses i ejendommens store matrikel og de mange forhuse. De to forhuse mod Overgade med henholdsvis et sidehus og et udhus vidner om sammenlægningen af de oprindeligt to selvstændige gårde mod Overgade i slutningen af 1700-tallet, hvilket også kan aflæses i de to forhuses meget forskellige størrelse både i længde og i dybde. De to gårdrum og forhusene mod henholdsvis Overgade og Nedergade vidner ligeledes om købmandsgårdens behov for mere plads til opmagasinering i midten af 1800-tallet.    
 
Hertil kommer værdien af den hierarkiske opdeling mellem bygningerne, hvor forhusene mod Overgade med butikker og beboelse mod gaden fremstår som statelige, grundmurede og pudsede bygninger på trods af, at bygningerne er opført i bindingsværk. Dette kan i facaderne aflæses i vestre forhus regelmæssige vinduestakt på første sal og i det østre forhus’ let fremkragede førsteetage, der hviler på dekorativt, udskårne knægte. Sidehuset og udhuset, der ligeledes er opført i bindingsværk, har en sekundær karakter på grund af det mindre rige bindingsværk, sidehusets svalegang med den enkle ligeløbstrappe og den mere tilfældige vinduesplacering samt udhusets beskedne halvtagsudformning med portåbning. Disse bygningselementer afspejler, at bygningerne har haft et udelukkende funktionsbetinget indre med opmagasinering, stald og vognport.  

Ligeledes er der kulturhistorisk værdi ved det vestre forhus´ rige bindingsværk med en kurvehanksbuet portåbning og en simpel revleport mod gården, der står i kontrast til det østre forhus, hvis bindingsværk mod gården fremstår som en højstolpekonstruktion med løsholter under de på første sal, højtsiddende, små vinduer. Hertil kommer det udkragede tag, som på traditionel vis giver læ til adgangsdøren for enden af den simple ligeløbstrappe, som oprindeligt var eneste adgang til førstesalen i det lille forhus. 

Ligeledes er der kulturhistorisk værdi ved forhusenes overpudsede facader, som fremstår med klassicistiske stiltræk efter 1800-tallets idealer. Dette gælder dels de overpudsede facader, som skulle illudere en grundmuret bygning, den profilerede kordongesims og de profilerede hovedgesimser med sparrehoveder. Hertil kommer vestre sidehus’ lave, konsolbårne trekantfronton over portåbningen med den tofløjede fyldingsport og den gennemløbende sålbænksgesims, der understøttes af førstesalens korspostvinduer med opdelte nedre rammer, der netop kendetegner klassicismen.  

I de to forhuses indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til deres i store træk ældre grundplan med butikslokaler i stueetagen, portgennemkørsel med direkte adgang til trapperummet og lejligheder på første sal. Hertil kommer lejlighedernes langsgående hovedskillevæg og gennemgangsrum på hver side af denne samt til placeringen af stuer mod gaden og sekundære rum mod gården. endvidere kommer de ældre bygningsdele og -detaljer, herunder vinduernes rundposte fra 1700-tallet samt anverfere og stormkroge, trefyldingsdøre, brede tofyldingsdøre, hvoraf enkelte har indstukne hængsler, samt gerichter, høje fodpaneler, brystningspaneler og den fireløbede hovedtrappe med drejede balustre og svungen håndliste, som alle er med til at understrege bygningernes høje alder.

Ligeledes er der kulturhistorisk værdi ved sidehusets konstruktion med en udvendig, overdækket svalegang, som med en ligeløbstrappe langs facaden gav adgang til bygningens øvre stokværk. Det etageinddelte bindingsværk vandt indpas i slutningen af 1500-tallet, og konstruktionsmåden hang nøje sammen med den udvendige svalegang, som konstruktivt var afhængig af, at bjælkelaget uhindret kunne forlænges ud foran facadeplanet. 

I udhuset knytter den kulturhistoriske værdi sig til den traditionelle bindingsværkskonstruktion med styrterumskonstruktion og gennemstukne, dobbeltfornaglede bjælkeender og sugfjæl. Hertil kommer vognporten, der afspejler bygningens funktion som vognly, lugen i gavlen, som vidner om, at tagetagen blev anvendt til høloft samt til lokummernes strategiske placering på den køligere nordside.

I udhusets indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til den oprindelige grundplan med vognport og høloft samt lokummer placeret mod nord, idet udhusets sekundære funktioner vidner om datidens levevis. 

Den kulturhistoriske værdi for forhuset mod Nedergade knytter sig til bygningens opførelse som et toetages bindingsværkshus med fremkraget og knægtbårent øvre stokværk mod gaden og højstolpekonstruktion mod gården, der er en bygningstype, som er karakteristisk for Odenses ældste bykerne. Bygningen er opført i 1500-tallet med renæssancens tidstypiske fremkragede øvre stokværk og opskalkede tagudhæng båret af udskårne, men alligevel simple knægte. Gårdsidens højstolpekonstruktion er en ældre konstruktionsmetode end det etageinddelte bindingsværk mod gaden. Højstolpekonstruktionen går langt tilbage i vores byggetradition, men som der først fra 1500-tallet er bevarede eksempler på. En højstolpekonstruktion betyder, at de lodrette stolper er gennemgående fra bundrem til toprem, og det er en forholdsvist sjældent bevaret konstruktion. Den enkle gårdside står dermed i kontrast til den herskabelige facade, som skulle manifestere ejerens velstand udadtil. 

Ligeledes er der kulturhistorisk værdi ved den ældre revleport med flammeret front, portrummets skydeport og de ældre vinduer med håndsmedede hjørnebånd og stabler, der er med til at understrege bygningens alder. Hertil kommer dørpartiet, som er fra 1750´erne og oprindeligt stammer fra Løveapoteket, hvilket er et eksempel på, hvorledes man op igennem historien har genbrugt gode byggematerialer fra andre bygninger. 

Forhusets ændrede funktion til pakhus kan i det ydre aflæses i gårdsidens store, udkragede tagflade, hvorunder en revledør giver adgang til førstesalen samt til loftlemmen i portrummet til brug for en direkte oplæsning af korn eller varer fra vognladet.

I forhuset mod Nedergade knytter den kulturhistoriske værdi sig i det indre til den oprindelige planløsning med gennemlyste og åbne planer, der afspejler bygningens oprindelige funktion som pakhus. Hertil kommer de ældre bygningsdele- og detaljer som bræddegulve, overkalkede ydervægge, synlige bjælker og loftsbrædder, den fritstående tømmerkonstruktion, tagværket, loftstrapperne udført som enkle, stejle ligeløbstrapper, der forbinder etagerne og fyldingsdørene, som alle er med til at bevidne bygningens alder samt dens enestående autentiske fremtræden.
Arkitektonisk værdi:
Den arkitektoniske værdi knytter sig til overordnet til den enestående helhed af forhuse, sidehus og udhus, som på grund af den ensartede materialeholdning fremstår som en samlet helhed trods de forskellige bygningsvolumener.

Den arkitektoniske værdi for forhusene mod Overgade, sidehuset knytter sig til de velproportionerede, toetages bygningsvolumener, der træder i karakter via gårdsidernes taktfaste og righoldige bindingsværk samt de stejle heltage med ubrudte tagflader med undtagelse af vestre forhus’ gadeside, samt forhusenes skorstenspiber i rygningerne. Bygningerne har mod gårdsiden et forholdsvist simpelt materialevalg i bruntopstolpet tømmer, hvidkalkede tavl og røde tegl, og den overdækkede svalegang med ligeløbstrappen samt halvtaget over østre forhus´ ligeløbstrappe og den overdækkede kældernedgang understreger gårdsidens sekundære karakter.  

Endvidere kommer kontrasten mellem gårdsiderne og forhusenes facader, der fremstår med pudsede sokler og overpudsede facader med en enkel udsmykning i form af profilerede kordon- sålbænks- og hovedgesimser, der tildeler facaderne et overordnet horisontalt udtryk. Facadedetaljerne, den høje port med fyldinger kronet af en lav, knægtbåren trekantfronton giver forhusene en lettere herskabelig fremtræden mod gaden.

Den arkitektoniske værdi for udhuset knytter sig til det lille bygningsvolumen med ubrudt, teglhængt heltag. Til bindingsværkskonstruktionen med samtlige detaljer, herunder styrterumskonstruktionen og den ældre revleluge og -port, som understreger udhusets sekundære karakter.           

Den arkitektoniske værdi for forhuset mod Nedergade knytter sig til det velproportionerede, toetages bygningsvolumen, der træder i karakter via facadernes taktfaste og righoldige bindingsværk samt det stejle heltag med ubrudte tagflader. Bygningen har et forholdsvist simpelt materialevalg i bruntopstolpet tømmer, hvidkalkede tavl og røde tegl, men den righoldige bindingsværkskonstruktion, der mod gaden er fremkraget og knægtbåren, giver sammen med de småsprossede vinduer og den flammerede port alligevel bygningen et elegant udtryk. Endvidere kommer det store udkragede halvtag mod gårdsiden, der sammen med den enkle højstolpekonstruktion understreger gårdsidens sekundære karakter. 

Samlet set knytter bygningernes arkitektoniske værdi sig således til de veldefinerede bygningsvolumener af bindingsværk med teglhængte heltage. Bygningsanlægget virker homogent på grund af den overordnede proportionering og de store, stor set overalt, ubrudte tagflader, som samler de livlige facader. Endvidere bindes bygningerne sammen af den ens materiale- og farveholdning, hvor de kalkede tavl med jernvitriol giver en særlig stoflighed og kontrast til det sorte bindingsværk, der bidrager til den arkitektoniske værdi ved den taktfaste stolpe og dokke brede. Rækken af bjælkelagets ender mellem nedre og øvre stokværk giver sammen med svalegangen et karakteristisk og markant udtryk på gårdsiden.
Bærende fredningsværdier:
De bærende fredningsværdier knytter sig overordnet til den enestående helhed af forhuse, sidehus og udhus, som på grund af den homogene materialeholdning fremstår som en samlet helhed trods de forskellige bygningsvolumener.

I det vestre forhus mod Overgade knytter de bærende fredningsværdier sig i det ydre til den toetages bindingsværksbygning med overpudset facade og teglhængt heltag med stort set ubrudt tagflade mod gården og en skorstenspibe i rygningen. Hertil kommer facadens klassicistiske bygningselementer, den opstregede bindingsværkskonstruktion med samtlige detaljer, portrummet med brostensbelægning, de ældre porte, døre og vinduer samt den traditionelle materialeholdning.   

I det vestre forhus mod Overgade knytter de bærende fredningsværdier sig i det indre til de bevarede træk af en ældre planløsning, herunder en portgennemkørsel i tilknytning til trapperummet, samt den langsgående hovedskillevæg med stuer mod gaden og de sekundære rum placeret mod gården. Hertil kommer de ældre bygningsdele og -detaljer som vinduernes rundposte fra 1700-tallet samt anverfere og stormkroge, fyldingsdøre, indstukne hængsler, gerichter, høje fodpaneler, brystningspaneler og den fireløbede hovedtrappe med drejede balustre og svungen håndliste. Endvidere kommer den traditionelle materialeholdning.  

I sidehuset knytter de bærende fredningsværdier sig i det ydre til den toetages bindingsværksbygning med svalegang og teglhængt heltag med ubrudte tagflader. Hertil kommer bindingsværket med samtlige detaljer, ligeløbstrappen til svalegangen med brædderækværk, de ældre vinduer og døre samt den traditionelle materialeholdning.   

I sidehuset knytter de bærende fredningsværdier sig i det indre til de bevarede dele af en ældre planløsning samt de ældre bygningsdele og -detaljer, herunder fyldingsdøre, gerichter og brystningspaneler. Hertil kommer den ældre materialeholdning.
 
I det østre forhus mod Overgade knytter de bærende fredningsværdier sig i det ydre til den toetages bindings-værksbygning med overpudset facade og teglhængt heltag med ubrudte tagflader og en skorstenspibe i rygningen. Hertil kommer facadens samtlige bygningselementer fra renæssancen og klassicismen, herunder de udskårne knægte og hovedgesimsen, den opstregede bindingsværkskonstruktion med samtlige detaljer, herunder højstolperne, tagudhænget på bagsiden, den udvendige ligeløbstrappe, den lugedækkede kældernedgang, de ældre døre og vinduer med samtlige detaljer og endelig den traditionelle materialeholdning.   

I det østre forhus mod Overgade knytter de bærende fredningsværdier sig i det indre til de bevarede træk af en ældre planløsning, herunder den langsgående hovedskillevæg, som er tydeligt på første sal med stuer mod gaden og køkken placeret mod gården. Hertil kommer de ældre bygningsdele og -detaljer som vinduernes rundposte fra 1700-tallet samt anverfere og stormkroge, indvendige kopbånd, fyldingsdøre, profilerede gerichter, brystningspaneler og synlige bjælker. Endvidere kommer den traditionelle materialeholdning.  

I udhuset knytter de bærende fredningsværdier sig i det ydre til den enetages bindingsværksbygning med styrterumskonstruktion, lude på nordsiden og teglhængt halvtag med ubrudt tagflade. Hertil kommer den opstregede bindingsværkskonstruktion med samtlige detaljer, herunder de gennemstukne, dobbeltfornaglede bjælkeender og sugfjæl, det ældre vindue, den ældre dør, luge og port samt den traditionelle materialeholdning.   

I udhuset knytter de bærende fredningsværdier sig i det indre til den oprindelige planløsning med vognport og lokummer samt til den traditionelle materialeholdning. 

I forhuset mod Nedergade knytter de bærende fredningsværdier sig i det ydre til bygningen som en yderst velbevaret repræsentant for et renæssance-bindingsværkshus i Odense. I det ydre knytter de bærende fredningsværdier sig til den toetages bindingsværksbygning med teglhængt heltag med et bredt, åbent halvtag mod gården og ubrudte tagflader. Hertil kommer soklen af syldsten, den opstregede bindingsværkskonstruktion med fremkraget, knægtbåren øvre etage og knægtbårent tagudhæng mod gaden samt højstolpekonstruktion mod gården. Endvidere kommer bindingsværket med samtlige detaljer, herunder de udskårne knægte, samt portrummet med brostensbelægning, de ældre vinduer med ældre beslag, portrummets ældre revleport, skydeport og trefløjet dørparti samt den traditionelle materialeholdning.   

I forhuset mod Nedergade knytter de bærende fredningsværdier sig i det indre til den oprindelige planløsning med gennemlyste og åbne planer, der afspejler bygningens oprindelige funktion som pakhus. Hertil kommer de ældre bræddegulve, overkalkede ydervægge, de synlige bjælker og loftsbrædder, den fritstående tømmerkonstruktion, det ældre tagværk, de ældre døre og de ældre loftstrapper, der forbinder etagerne samt den traditionelle materialeholdning.
Antal bygninger:
3
Antal andre objekter:
0
Fredningsstatus:
Fredet og tinglyst bevaringsdeklaration
Fredningsomgivelse:

Sagsbehandlinger

Type:
Bevaringsdeklaration
Dato:
07-09-1979
Begrundelse:
Journal nr.:
66-7-71/76

Type:
Tinglyst fredning
Dato:
18-03-1919
Begrundelse:
Journal nr.:
33/18

Type:
Fredningspræcisering
Dato:
31-07-1998
Begrundelse:
Journal nr.:
1996-917/461-0001


Dokumenter

Navn:
Fredningsbeskrivelse
Dokumenttype:
PDF-dokument



Omfattede bygninger: 3


Fredet bygning Overgade 41B
Fredet bygning Overgade 41
Fredet bygning Nedergade 24

Fredede omgivelser: 0



Relaterede sager: 0
Slots- og Kulturstyrelsen
Hammerichsgade 14,
1611 København V
telefon 33 95 42 00
ur   ul
 
 
dr   dl
  tap