Sag: Museet, Falk Gøyes Gård, Ejler Rønnows Gård

Overgade 48-50 og Møntestræde 4, Odense
Fredningssag
Fredningsstatus:
Med middelalderlige dele, fredet
Aktuel status:
Aktiv
Komplekstype:
Beboelseshus
Antal bygninger:
3
Klik på kortet for at se et større udsnit.

Sagsoplysninger

Type:
Fredningssag
Betegnelse:
Museet, Falk Gøyes Gård, Ejler Rønnows Gård
Aktuel status:
Aktiv
Beliggenhed:
Overgade 48-50 og Møntestræde 4
Kommune:
Odense
Omfang:
"Falk Gøyes gård": forhus mod Overgade, inkl. sammenbygget portbygning, med gavl mod Mønterstræde samt i vinkel hermed sammenbygget sidehus mod Møntestræde (1646).* "Ejler Rønnows gård": forhus i bindingsværk mod Møntestræde (1547 af Mads Rab, flyttet 1939 fra Nørregade 62). "Jomfru Pernille Lykkes våninger": to sammenbyggede forhuse i bindingsværk mod Møntestræde (1617, 1730, ombygget ca. 1850).
Fredet 1918.
Beskrivelse:
De fredede bygninger ligger i Odenses ældste bykerne mod Overgade og langs sidegaden Møntestræde. Falk Gøyes Gård ligger med forhuset og en portbygning mod Overgade, mens gårdens sidehus ligger langs Møntestræde. I forlængelse af sidehuset ligger Ejler Rønnows Gård, der består af et forhus mod Møntestræde. I forlængelse af Ejler Rønnows Gård ligger Jomfru Pernilles Våninger, der er to sammenbyggede bygninger. Bag bygningerne er en brolagt gård og slippe. Alle bygninger er en del af Odense Bys Museer og er indrettet til kulturhistorisk museum.  

Forhuset i Falk Gøyes Gård er en elleve fag lang, toetages bygning opført i rigt udskårent, rødt opstolpet bindingsværk, tavlene er pudsede og rødkalkede med gråt opstregede fuger. Bygningen bærer et ubrudt, stejlt heltag hængt med røde vingetegl. Bygningen hviler på en sokkel af tilhugne syldsten, hvorunder der er marksten. Første etage og tagetagen er udkragede og båret af knægte. I det syvende fag fra øst er der en karnap ud for første etage, der prydes af en inskriptionsplade med detaljerigt udskårne våbenskjolde. Vest for bygningen ligger et lavere porthus, der opført i samme materialer som forhuset. Porthusets underetage optages af en portåbning, der lukkes af en tofløjet flammeret port, der er rødmalet. Forhusets gavl mod Møntestræde er også udkraget både i første etage og i tagetagen, gavlen afsluttes af rødmalede sternbrædder og en husbrand øverst. Den synlige del af den modsatte gavl er bræddebeklædt. Sidehuset langs Møntestræde er lavere, men ellers opført i samme rigt udskårne, rødt opstolpede bindingsværk med udkraget første etage og tagetage. Bygningen bærer ligeledes et stejlt heltag hængt med røde vingetegl, hvori der sidder to store, ældre skorstenspiber med krave. Mod gårdsiden er forhus og sidehus opført i mere enkelt, udekoreret bindingsværk, hvor kun første etage er udkraget. I forhuset ses en rundbuet døråbning, der lukkes af en nyere, traditionelt udført, tofløjet revledør samt en hejsekvist ud for tagetagen. I sidehuset er to indgange i form af enfløjede, rødmalede revledøre. Vinduerne er ældre, blyindfattede korspostvinduer og torammede, opsprossede vinduer.

Falk Gøyes Gård er i stuetagen i både forhus og sidehus indrettet med større rum, hvoraf den ene i forhuset er gennemlyst, mens alle rum i det smallere sidehus er gennemlyste. Rummene har ældre bræddelofter med synligt bjælkelag, hvoraf de fleste har kopbånd, væggene er pudsede og hvidmalede. I forhuset er nyere klinkegulve med bred fuge. Et sted er det ældre kakkelgulv synligt gennem en rude i et nyere, traditionelt udført plankegulv. I sidehusets ses ældre klinkegulve, bemalede brystningspaneler samt to store murede kaminer. I nogle rum er bindingsværksvæggene kalket over stok og sten, og vinduerne har ældre anverfere og stormkroge.  Første etage har ligesom stueetagen en traditionel planløsning og indretning med en gang langs gården og mindre rum mod gaden. Bagest i sidehuset er en ældre trappe med udskårne balustre i barokstil. Trappen er gråmalet. Tagetagen er uudnyttet, der er brandsikret gulv, den ældre tagkonstruktion samt skorstenene er synlige, og taget er understrøget. Under sidehuset findes en række kælderrum, der har støbte gulve og lofter, dog ses også etageadskillelsens kraftige, ældre tømmer, lofter af planker, ældre murværk af munkesten med gemmenicher, ældre kampestensvægge samt en ældre revledør med ældre beslagværk.

Ejler Rønnows Gård ligger i forlængelse af sidehuset til Falk Gøyes Gård i Møntestræde. Forhuset er to etager højt og opført i rigt, sortopstolpet bindingsværk, der mod gaden er udkraget i første etage. Tavlene er af rødt, blankt murværk, hvoraf nogle er mønstermurede. Bygningen hviler på en støbt sokkel med marksten og bærer et stejlt heltag af røde vingetegl. Bygningen er lidt højere end sidehuset til Falk Gøyes Gård og de frie dele af gavlene på Ejler Rønnows Gård er ligeledes opført i rigt, sortopstolpet bindingsværk. De to sydligste fag er et portfag. Portåbningen lukkes af en tofløjet sorttjæret revleport med detaljerige båndbeslag, hvorover ses en udskåren porthammer. I portrummet er der indgang til bygningen gennem en ældre revledør. Portrummet er pigstensbelagt og har sortopstolpet bindingsværk samt bræddeloft med synligt bjælkelag. Vinduerne er nyere, traditionelt udførte korspost- og torammede vinduer med blyindfattede ruder.

I det indre er Ejler Rønnows Gård indrettet med gennemlyste rum på begge etager. Etagerne forbindes af en ældre ligeløbstrappe med et ældre træværn med profilerede balustre. Der er brædde- og nyere klinkegulve, ydervæggene er af bindingsværk der kalket over stok og sten samt bræddelofter med synligt bjælkelag med kopbånd. Vinduerne er udført med detaljerigt forarbejdede lodposte. Tagetagen er uudnyttet, der brandsikret gulv, den ældre tagkonstruktion og skorstenene er synlige, og taget er understrøget.

Jomfru Pernille Lykkes Våninger består af to enetages, bindingsværkshuse med teglhængte heltage og en enkelt skorstenspibe i rygningen i hvert hus. I tagfladen mod gården er fire små felter med glastegl. Bygningerne hviler på lave sokler af marksten. Bygningerne er kalkede over stok og sten, hvoraf det nordlige er gult, mens det sydlige er hvidt. Begge huse er gulkalkede mod gårdsiden.  Mod gaden har hvert hus to ældre, enfløjede hoveddøre med fyldinger og totrins granittrapper foran hver dør. Våningerne har udelukkende vinduer mod gaden, og de er ældre, torammede vinduer med otte små ruder i hver ramme. Døre og vinduer er grønmalede.

I det indre er bygningerne indrettet med små forstuer bag indgangsdørene, der hver giver adgang til to etværelses lejligheder, hvoraf enkelte dog har et ekstra lille kammer. Hver lejlighed har et lille køkken, der vender mod bygningens bagside, lysindtaget i køkkenerne sker gennem lysskakte fra glasteglene i tagfladen. Rummene har en ældre og traditionel materialeholdning med bræddegulve, kalkede puds- og bindingsværksvægge, pudsede lofter eller bræddelofter med synligt bjælkelag med lister over loftsbræddernes samlinger. Køkkenerne er forsynet med et simpelt køkkenbord og et lille indmuret brændekomfur. De små kamre er placeret midt i bygningen og er uden lysindtag udefra. Gadesidens vinduer er forsynet med ældre anverfere og stormkroge.      
Bygningshistorie:
Falk Gøyes Gård, der også kaldes Møntergården, blev opført i 1646. Det var det rige og indflydelsesrige adelspar Falk Gøye og Karen Bille, der i 1646 opførte Møntergården. De havde sådan set allerede to standsmæssige boliger i form af herregårdene Hvidkilde og Nakkebølle på Sydfyn, men for at kunne passe administrative hverv og deltage i det kulturelle liv var det også nødvendigt med en passende bolig i Odense. Falk Gøye kan dog ikke have haft de bedste minder fra byen, for ti år tidligere var hans lillesøster, Sibylle Gøye, blevet dømt til døden for at have født et barn uden for ægteskab, og derefter dræbt det ved at kaste det ud af vinduet. Sibylle Gøye blev halshugget i Odense Slots gård, mens kong Christian IV så til fra et vindue i slottet.

Efter Falk Gøyes og Karen Billes død dannede Møntergården i omkring hundrede år bolig for skiftende fornemme personer, indtil den i midten af 1700-tallet blev omdannet til købmandsgård og senere butikker. Ved ombygningerne mistede Mønstergården sit fornemme præg, men i 1930 købte Odense Kommune ejendommen og førte den tilbage til sit oprindelige udseende. Herefter har Møntergården fungeret som Odenses byhistoriske museum.

Ejler Rønnows Gård er opført i 1547 af Mads Rab of lensmanden Ejler Rønnow. Bygningen lå oprindeligt på grunden Nørregade 39, men blev flyttet til den nuværende beliggenhed i 1939. Mestermand Mas: Rab: 1547 Sancte Georgii Dag ii Odense vor jeg opreest af ny Eler Rønø. Denne tekst ses på portbjælken ud mod Møntestræde. Teksten betyder på nudansk, at tømmer-mester Mads Rab den 23. april 1547 afsluttede opførelsen af gården for adelsmanden Ejler Rønnov. Foruden at eje godserne Hvidkilde og Fårevejle var Rønnov også lensmand, blandt andet på Næsbyhoved og Sankt Hans Kloster i Odense. Oprindelig havde gården 15 fag og lå i Nørregade. Ejler Rønnov døde i 1565 og herefter er kilderne lidt sparsomme, men gården har igennem tiderne været ejet af købmænd, skomagere, kromænd og garvere.
 
Fra 1829 til 1899 husede Ejler Rønnows Gård brændevinsbrænderi. Bygningen stod derefter til nedrivning, da Odense Kommune købte den i 1900 og indrettede Fyens Folkemuseum. Bygningen blev flyttet til sin nuværende placering i 1939.

De to bindingsværksbygninger som Jomfru Pernille Lykkes Våninger består af, blev opført i henholdsvis 1617 og 1730. Begge bygninger blev ombygget omkring 1850. Bygningerne består af to slags boder: de tidligste, Pernille Lykkes Sjæleboder beliggende mod syd, blev indrettet som fattigstiftelse og indeholdt en forstue og to stuer. Der var ikke plads til meget mere end en seng, et skab, en stol og et bord. Her skulle ifølge bestemmelsen "så længe verden består" bo tre ærlige trængende Kvindfolk, og to Drenge, faderløse og moderløse, som skal gå i den Latinske Skole". Kvinderne måtte bo i huset til deres død, hvorimod drengene kun måtte bo der i tre år.

Den anden del af huset mod nord, Pernille Lykkes Lejeboder, var inddelt i to lejligheder. Lejeindtægten på tyve mark om året blev anvendt til brændsel for fattigstiftelsen. Boderne blev administreret af sognepræsten ved Vor Frue Kirke, og hertil havde Pernille Lykke afsat et fast årligt beløb. Det forslog dog ikke meget og bygningerne var flere gange ved at forfalde.

El blev installeret i 1935 og rindende vand i 1950. Alligevel blev bygningernes funktion bevaret indtil 1955, hvor boderne blev en del af museumskomplekset. De er nu indrettet med møbler, således at man får et indtryk af boligforholdene i 1800-tallet. 
kilder:
Odense Bys Museer
museum.odense.dk
Miljømæssig værdi:
Den miljømæssige værdi knytter sig til gårdenes og våningernes beliggenhed ved Overgade og Møntestræde, hvor anlægget indgår harmonisk i områdets ældre bebyggelse. Falk Gøyes Gård og Pernille Lykkes Våninger er gennem sin placering med til at tydeliggøre Odenses ældre, traditionelle bebyggelsesstruktur med forhuset mod hovedgaden og sidebygninger langs det smalle stræde. Det brolagte stræde og det store brolagte gårdrum danner en stemningsfuld ramme omkring Falk Gøyes Gård og Ejler Rønnows Gård samt Pernille Lykkes Våninger, hvorved det stærke historiske kulturmiljø i Odenses ældste bykerne står tydligt frem.
Kulturhistorisk værdi:
Den kulturhistoriske værdi ved Falk Gøyes Gård og Jomfru Pernille Lykkes Våninger knytter sig i det ydre til forhusets beliggenhed ud til Overgade, der er en af Odenses ældste hovedgader, og sidehusets samt Jomfru Pernille Lykkes Våningers beliggenhed langs med Møntestræde. Den oprindelige placering af bygningerne viser tydeligt anlæggets interne bygningshierarki, hvor gårdens fornemme forhus ligger ud til hovedgaden og den sekundære sidebygning samt våningerne ligger i strædet. Det samme er aflæseligt i bygningernes udformning, hvor forhuset med sin større højde, sin karnap, korspostvinduer i begge etager, porthuset, det rige og detaljerede bindingsværk samt den udkragede gavl med husbrand markerer sig som det fineste hus i bygningsanlægget. Det lavere sidehus er med sit lidt enklere bindingsværk og overetagens mindre vinduer underordnet forhuset. Den mest beskedne placering i bygningsanlægget træder dog tydeligst frem i Jomfru Pernille Lykkes Våninger, hvis enkle, udekorerede bindingsværk, opførelsen i en etage og den lukkede gårdside viser, bygningernes beskedne herkomst og placering i det interne hierarki.

Hertil kommer det rigt dekorerede bindingsværk med rosetter, udkragede og knægtbårne etager samt fyldholter i både forhus og sidehus i Falk Gøyes Gård, der markerer sig som et fornemt eksempel på en bolig for en af de magtfuldeste mænd på Fyn i 1600-tallet. Et særligt træk er, at sidehuset er næsten lige så rigt dekoreret mod gaden som forhuset, hvilket er et karakteristisk træk, der i Danmark kun ses i det Odenseanske bindingsværk fra 1500- og 1600-tallet. Der knytter sig endvidere kulturhistorisk værdi til de pudsede tavl med opstregede fuger, der har illuderet murværk og tillige skjult det rigtige og måske mere uregelmæssige murværk i tavlene. 

I Ejler Rønnows Gård knytter den kulturhistoriske værdi sig til bygningens udformning som et forhus fra en fornem bygård fra 1500-tallet. Dette ses blandt andet af bygningens anselige højde, det kraftige og rige bindingsværk, den udkragede, knægtbårne første etage og tagetage samt de mønstermurede tavl.

Den kulturhistoriske værdi knytter sig tillige til den enkle funktionsbetingede gårdside i Falk Gøyes Gård og Ejler Rønnows Gård, hvor kontrasten til de dekorativt udformede gadesider i høj grad afspejler vigtigheden af at fremstå standsmæssigt i gadebilledet før i tiden.  

Den kulturhistoriske værdi i Falk Gøyes Gård og Ejler Rønnows Gård knytter sig i det indre til de bevarede dele af en ældre grundplan, hvor de ret smalle fløje har givet mulighed for gennemlyste rum.  Hertil kommer alle ældre bygningsdele og -detaljer herunder de synlige ældre tagkonstruktioner, ildsteder, skorstene, trapper, bræddelofter med synligt bjælkelag, bræddegulve, klinkegulve, fyldings- og revledøre med gangtøj, greb og gerichter samt paneler, der alle vidner om husets alder og udvikling. Den kulturhistoriske værdi knytter sig tillige til kælderrummenes bevarede ældre murværk, det synlige bjælkelag og plankelofterne.

Den kulturhistoriske værdi ved Jomfru Pernille Lykkes Våninger knytter sig i det ydre til de to enetages bodebebyggelser udført i udekoreret bindingsværk med dobbeltfornaglede bjælkeender, ubrudte, teglhængte tage og skorstenspiber, der vidner om bygningernes fortid som beboelse for samfundets fattigste. Dørenes udformning med fire bosserede fyldinger er sandsynligvis fra ombygningen omkring 1850. 

I Jomfru Pernille Lykkes Våninger knytter den kulturhistoriske værdi sig i det indre de traditionelle planløsninger med forstuer og de små lejligheder med et tilknyttet simpelt køkken, samt de enkle overflader med bræddegulve, pudsede, vægge og lofter samt bræddelofter, der vidner om bygningernes oprindelse som fattigstiftelse. Hertil kommer de små kamre uden dagslys, der har fungeret som husly for fattige og ubemidlede skoledrenge fra Latinskolen.
Arkitektonisk værdi:
Den arkitektoniske værdi ved Falk Gøyes Gård og Eiler Rønnows Gård knytter sig til det store bygningsanlæg i to etager, hvor det kraftige og detaljerige bindingsværks jævne rytme og de ubrudte, stejle heltage fremhæver bygningskroppenes klare hovedformer. Bygningerne har et forholdsvist simpelt materialevalg i opstolpet tømmer, rødkalkede tavl eller tavl i rød blankmur, men fremstår alligevel med stor pondus i kraft af den righoldige bindingsværkskonstruktion. De store ubrudte tagflader, den fremkragede bindingsværkskonstruktion, der er forsynet med utallige udskæringer, giver sammen med karnappen og de tilhørende inskriptionsplader forhuset mod Overgade et særdeles herskabeligt udtryk.

Den arkitektoniske værdi ved Jomfru Pernille Lykkes Våninger knytter sig til de sammenbyggede, enetages bygninger i simpelt bindingsværk og de ubrudte, teglhængte heltage. Bygningerne fremstår gennem sin enkle konstruktion og sit materialevalg med et rent og beskedent udtryk, hvor de dekorative elementer begrænser sig til de bosserede fordøre og den enkle farvesætning.
Bærende fredningsværdier:
De bærende fredningsværdier ved Falk Gøyes Gård og Ejler Rønnows Gård knytter sig til til det samlede anlæg bestående af forhus med sidehus, forhuset til Ejler Rønnows Gård samt Jomfru Pernille Lykkes Våninger som velbevarede repræsentanter for to renæssance-bindingsværksgårde og en bodebebygelse i Odense.

I det ydre knytter de bærende fredningsværdier sig til de toetages bindingsværksbygninger med pudsede og blanke, delvis mønstermurede tavl, teglhængte heltage med ubrudte tagflader, skorstenspiber i rygningen og en enkel kvist i det ene forhus. Hertil kommer soklerne af marksten og mursten, den opstregede bindingsværkskonstruktion med fremkraget, knægtbåren øvre etage mod gaden og de mere simple sider mod gården. Endvidere kommer bindingsværket med samtlige detaljer, herunder de udskårne rosetter, knægte og overgangs- samt tagskægsled, den udskårne porthammer i Ejler Rønnows Gård og inskriptionsplader på Falk Gøyes Gård, de ældre vinduer og døre, de ældre porte med beslag, portrummet med pigstensbelægning, den traditionelt udførte kælderluge og endelig den traditionelle materialeholdning. 

De bærende fredningsværdier i Jomfru Pernille Lykkes Våninger knytter sig i det ydre til bindingsværkskonstruktionen med dobbeltfornaglede bjælkeender, soklen af marksten og de ubrudte, teglhængte heltage med skorstenspiber. Hertil kommer alle oprindelige og ældre bygningsdele, herunder døre, vinduer og trapper samt den traditionelle materialeholdning.
 
I det indre knytter de bærende fredningsværdier sig til de bevarede dele af de ældre planløsninger, herunder de små lejligheder i Jomfru Pernille Lykkes Våninger. Hertil kommer de ældre bygningsdele og   -detaljer, herunder brædde- og klinkegulve, bindingsværksvægge malet over stok og sten, bræddelofter med synligt bjælkelag og kopbånd, tagkonstruktioner, skorstene, kaminer, brændekomfurer, fyldings- og revledøre, gerichter, beslagværk, en- og tofløjede fyldingsdøre og kælderens murværk af kampesten og mursten. Endelig kommer den traditionelle materialeholdning.
Antal bygninger:
3
Antal andre objekter:
0
Komplekstype:
Beboelseshus
Bebyggelsestype:
Købstad - Den gamle bykerne
Fredningsstatus:
Med middelalderlige dele, fredet
Fredningsomgivelse:
Fredningsomfang

Sagsbehandlinger

Type:
Fredningspræcisering
Dato:
15-10-1993
Journal nr.:
911/461-0002

Type:
Fredningspræcisering
Dato:
13-06-1932
Journal nr.:
64/31

Type:
Tinglyst fredning
Dato:
12-07-1918
Journal nr.:
33/18


Dokumenter

Navn:
Fredningsbeskrivelse
Dokumenttype:
PDF-dokument



Omfattede bygninger: 3


Fredet bygning Overgade 50
Fredet bygning Møntestræde 2
Fredet bygning Møntestræde 4A

Fredede omgivelser: 1

Signatur Fredningsomfang


Relaterede sager: 0
Slots- og Kulturstyrelsen
Hammerichsgade 14,
1611 København V
telefon 33 95 42 00
ur   ul
 
 
dr   dl
  tap