Sag: Christiansdal, Dalum Kloster

Dalumvej 105, Odense
Fredningssag
Fredningsstatus:
Fredet
Aktuel status:
Aktiv
Komplekstype:
Herregård
Antal bygninger:
2
Klik på kortet for at se et større udsnit.

Sagsoplysninger

Type:
Fredningssag
Betegnelse:
Christiansdal, Dalum Kloster
Aktuel status:
Aktiv
Beliggenhed:
Dalumvej 105
Kommune:
Odense
Omfang:
Hovedbygningens nordfløj (middelalderlig, ombygget ca. 1800). F. 1918. Delvis ophævet 2017
Beskrivelse:
Dalum Kloster ligger ca. 4 km syd for Odense Centrum. Dalum var tidligere en selvstændig landsby, men udgør nu et villakvarter i Odenses sydlige udkant. Lige over for klosteret, på østsiden af Dalumvej, ligger Dalum Kirke og Dalum Papirfabriks vældige anlæg. Odense Å løber øst og syd om klosteret, ikke langt derfra.

Klosterbygningerne former tilsammen et stort F.
Fløjene mod nord (fredet), syd og vest ligger symmetrisk omkring gårdspladsen med indkørsel fra østsiden (Dalumvej).

Fra nordfløjens nordøstlige hjørne udgår den vinkelrette mellembygning, der forbinder klosteret med den katolske kirke (1930). Anlægget er mod syd og øst lukket af lavt nybyggeri, således at der dannes et gårdrum. Bygningerne omkranses mod nord, vest og syd af den gamle herregårdspark.

Bygningsanlægget har – formentlig kort efter den katolske søsterordens overtagelse i 1906 – gennemgået en større ombygning, hvor det fik sit nuværende ensartede præg med sammenhængende tagflader og kamtakkede gavle. Murværket er pudset og hvidmalet med sorttjæret sokkel. De røde tegltage brydes af adskillige ovenlysvinduer og på nordfløjen tillige af to kviste. Der er ikke bevaret nogen skorstenspiber. Vinduerne er af mange forskellige typer, og hovedparten er af nyere dato.

Nord- og vestfløjen indeholder primært beboelsesværelser, mens fællesfunktioner som spise- og opholdsstuer samt køkken er samlet i sydfløjen.

Der er ikke mange synlige vidnesbyrd om nordfløjens middelalderlige oprindelse. Vigtigst er et kælderrum med flade krydshvælvinger i den vestligste ende af bygningen. En fladbuet døråbning i sydmuren, skjult af vestfløjen, fører ned til kælderen, og på bygningens nordside ses to lysskakte umiddelbart over terræn. Et rum i stueplan (”kartoffelkælder”) umiddelbart over den hvælvede kælder indeholder ligeledes middelalderligt murværk i en kombination af munkeforbandt (to løbere, en binder) og polsk forbandt (en løber, en binder). Omfanget af bevaret middelalderligt murværk kendes ikke, men ydermurenes tykkelse indicerer, at bygningen som helhed er middelalderlig, ligesom der sandsynligvis er bevaret skillevægge fra middelalder og/eller renæssance. Endelig er der, især på den sydlige langside, store syldsten, som pga. overtjæringen ikke træder tydeligt frem.
Bygningshistorie:
Dalum Klosters historie går tilbage til middelalderen, men er kun sporadisk belyst. Ingen af de nuværende bygninger er opført til klosterformål. Nordfløjen, som rummer middelalderlige dele, har oprindelig hørt til klosterets økonomianlæg. De øvrige fløje er i al væsentlighed opført i 1800-tallet. Fra reformationstiden i 1500-tallet og frem til 1906 fungerede bygningsanlægget som kongeligt len og herregård, fra 1682 under navnet Christiansdal. En katolsk søsterorden har siden 1907 drevet rekreationshjem på stedet.

Omkring år 1200 flytter benediktinernonneklosteret, der lå på Nonnebakken i Odense, ud til Dalum syd for byen. Det middelalderlige kloster lå øst for den moderne Dalumvej og var et firfløjet anlæg, hvori den nuværende Dalum sognekirke udgjorde nordfløjen.
Til klosteret hørte et økonomianlæg vest for Dalumvej. Det er sandsynligt, at den nuværende nordfløj i middelalderen var bolig for klosterets prior eller præst.

Ved reformationen 1536 blev Dalum Kloster krongods og kongeligt len med skiftende lensmænd. Det var klosterets vestlige økonomi-bygninger, der blev centrum i det verdslige gårdsanlæg. De tre klosterfløje i forbindelse med kirken forfaldt derimod hurtigt og synes helt forsvundet i løbet af 1600-tallet. Nonnerne havde dog fået lov at blive boende, og den sidste døde angiveligt i 1580. Rester af klosterets vestfløj er påvist arkæologisk sydvest for kirketårnet .

I 1662 kom Dalum Kloster med tilhørende gods på private hænder. Med en ny ejer, Diderik Schult, fik herregården i 1682 navnet Christiansdal opkaldt efter Christian 5.

I en årrække, 1722-64, tilhørte Christiansdal igen kongen. Derefter fulgte en lang periode, 1764-1882, hvor herregården var i den samme familien Benzons eje, og hvor der gennemførtes væsentlige bygningsændringer. I 1812-18 blev den tofløjede hovedbygning udbygget med en grundmuret sydfløj, og vestfløjens midterfag blev forhøjet med en kvistetage. Da alle avlsbygningerne i den sydlige del af anlægget brændte 1832, blev der til erstatning opført en forpagtergård, Dalumgaard, vest for Christiansdal. Samtidig forlængede hovedbygningens vestfløj, der var blevet brandskadet, med en tolvfags grundmuret tilbygning mod syd. De bevarede dele af klassicistisk interiør stammer utvivlsomt fra Benzon-familiens ombygninger.

Efter nogle år med forskellige ejere købte den katolske Sct. Hedvigs søsterorden Christiansdal i 1906. Bygningsanlægget fik sit gamle navn, Dalum Kloster, igen og har under søstrene gennemgået store ombygninger og udvidelser.

I 1930 blev der nord for den østlige ende af nordfløjen opført en lille katolsk kirke i røde sten samt en mellembygning, der forbinder kirken med nordfløjen. Kirke og mellembygning er ikke fredede. 1950 fornys taget på nordfløjen, og der indrettes værelser i tagetagen. I 1957-58 forlænges vestfløjen med yderligere en toetages tilbygning mod syd. Der er endvidere opført adskillige nye bygninger mod syd og øst på grunden.
kilder:
Danmarks Kirker: Odense Amt. Dalum, Hjallese, Sanderum, Ravnebjerg, Dyrup, 28.-29 hefte. København 2014

S. Larsen: Dalum Kloster. Danske Slotte og Herregårde, bd. 9. København 1965

F. Richardt og C.E. Secher: Prospecter af danske Herregaarde, bd. 15-16: Christiansdal. København 1863

Trap Danmark, 4. udg., Odense Amt. København 1923

Trap Danmark, 5. udg., Odense Amt. København 1956

Danmark set fra luften, http://www.kb.dk/danmarksetfraluften/

Fund og Fortidsminder, http://www.kulturarv.dk/fundogfortidsminder/Lokalitet/139728/

Odense Kommunes byggesagsarkiv, www.weblager.dk

Slots- og Kulturstyrelsens byggesagsarkiv
Miljømæssig værdi:

Kulturhistorisk værdi:

Arkitektonisk værdi:

Bærende fredningsværdier:

Antal bygninger:
2
Antal andre objekter:
0
Komplekstype:
Herregård
Bebyggelsestype:
Fritliggende ejendom - Herregård
Fredningsstatus:
Fredet
Fredningsomgivelse:
Fredningsomfang

Sagsbehandlinger

Type:
Fredningspræcisering
Dato:
03-08-1978
Journal nr.:
66-7-154/78

Type:
Tinglyst fredning
Dato:
01-07-1918
Journal nr.:
33/18

Type:
Fredningsophævelse
Dato:
06-03-2017
Begrundelse:
Slots- og Kulturstyrelsen finder ikke, at Dalum Klosters vest- og sydfløj (overvejende fra 1800-tallet, ombygget i 1900-tallet) på Dalumvej 105, Odense Kommune, har hverken de arkitektoniske eller kulturhistoriske værdier, der kan begrunde en fortsat fredning. Det middelalderlige Dalum Kloster lå på den modsatte side af Dalumvej i tilslutning til Dalum Kirke. Den nuværende nordfløj hørte til klosterets økonomianlæg, som bredte sig over på vestsiden af den senere Dalumvej. Ingen af Dalum Klosters bygninger er således opført til klosterformål, men nordfløjen har muligvis fungeret som bolig for prioren. Fra reformationen i 1536 og frem til 1906 fungerede det nedlagte klosters økonomianlæg som kongeligt len og herregård, fra 1682 under navnet Christiansdal. Den katolske orden Sankt Hedvig Søstrene har siden 1907 drevet Dalum Kloster som rekreationshjem og foretaget flere store ombygninger. Det er Slots- og Kulturstyrelsens opfattelse, at Dalum Kloster rummer stor kulturhistorisk og miljømæssig værdi som vidnesbyrd om en 800 år lang bygningshistorie og som et markant bygningsanlæg i en naturskøn park tæt ved Odense Å og i umiddelbar sammenhæng med Dalum Kirke. Store ombygninger igennem 1900-tallet har imidlertid svækket samme kulturhistoriske værdi tillige med anlæggets arkitektoniske værdi. Ombygningerne har således fjernet eller sløret de karakteristika, som hørte til herregården Christiansdal, og som vidnede om anlæggets flere hundrede år lange historie som verdsligt magtcentrum. Klosteret står i sin nuværende form med kamtakkede gavle som et historicistisk bygningsværk fra begyndelsen af 1900-tallet. Fredningsværdierne er yderligere svækket af de mange nyere vinduer og døre samt de nedtagne skorstenspiber. I det indre fremstår bygningerne med en forholdsvis ordinær institutionsindretning og med nyere bygningsdele og overflader overalt. Hverken den historicistiske arkitektur, som ikke udmærker sig særligt, eller de få bevarede døre og gerichter fra 1800-tallet kan begrunde, at fredningen opretholdes. Nordfløjen i det trefløjede anlæg er opført i middelalderen, og bygningsfredningen af denne fløj opretholdes for at sikre synlige såvel som skjulte bygningsdele fra middelalder og renæssance.
Journal nr.:
16/03850


Omfattede bygninger: 1


Fredet bygning Dalumvej 105

Fredede omgivelser: 1

Signatur Fredningsomfang


Relaterede sager: 0
Slots- og Kulturstyrelsen
H.C. Andersens Boulevard 2
1553 København V
telefon 33 95 42 00
ur   ul
 
 
dr   dl
  tap