Sag: Christiansdal, Dalum Kloster

Type:

Fredningssag

Betegnelse:

Christiansdal, Dalum Kloster

Aktuel status:

Aktiv

Beliggenhed:

Dalumvej 105

Kommune:

Odense

Omfang:

Hovedbygningens nordfløj (middelalderlig, ombygget ca. 1800). Fredet 1918. Delvis ophævet 2017

Beskrivelse:

Dalum Kloster ligger ca. 4 km syd for Odense Centrum. Dalum var tidligere en selvstændig landsby, men udgør nu et villakvarter i Odenses sydlige udkant. Lige over for klosteret, på østsiden af Dalumvej, ligger Dalum Kirke. Odense Å løber øst og syd om klosteret, ikke langt derfra.

Klosterbygningerne former tilsammen et stort F. Den fredede fløj mod nord ligger sammen med vest- og sydfløjen symmetrisk omkring gårdspladsen med indkørsel fra Dalumvej. Fra nordfløjens nordøstlige hjørne udgår en vinkelret mellembygning, der forbinder klosteret med den katolske kirke (1930). Bygningerne omkranses mod nord, vest og syd af den gamle herregårdspark.

Nordfløjen er i to etager med rødt tegltag. Murværket er pudset og hvidkalket med sorttjæret sokkel. Ydermurene er meget tykke, hvilket indicerer, at bygningen som helhed stammer fra middelalderen. Det middelalderlige murværk er påvist under facadens pudslag, ligesom det er blotlagt på bygningens nordside inde i mellembygningen. Desuden ses store kampesten i den overtjærede sokkel, især på den sydlige langside mod gårdspladsen, hvilket ligeledes understreger bygningens høje alder.

Østgavlen mod vejen er i det tidlige 1900-tal opbygget i nygotisk stil med kamtakker og en udsmykning bestående af blændingsfelter og savsnitsbånd. Vestgavlen er helt enkel uden tilsvarende dekorationer. I østgavlen og på begge langsider sidder enkelte murankre. På nordsiden findes to lysskakte umiddelbart over terræn, som giver lys til det middelalderlige kælderrum i bygningens vestende. Ovenover sidder to lysåbninger i forbindelse med den overliggende ”kartoffelkælder”, se beskrivelse nedenfor.

I den sydlige tagflade mod gårdspladsen sidder to ovenlysvinduer, og i den nordlige tagflade mod haven er der to kviste. Taget er uden skorstenspiber. Vinduerne er af forskellig type og alder, flertallet er dog torammede med to ruder i hver ramme. På førstesal mod gårdspladsen er der bevaret en række ældre korspostvinduer. Hoveddøren mod gårdspladsen er en forholdsvis ny fyldingsdør.

I den vestligste ende af bygningen findes et middelalderligt kælderrum med krydshvælv. En fladbuet døråbning i sydmuren, skjult af vestfløjen, fører ned til kælderen. Et rum i stueplan (”kartoffelkælder”) umiddelbart over den hvælvede kælder indeholder ligeledes middelalderligt murværk i en kombination af munkeforbandt (to løbere, en binder) og polsk forbandt (en løber, en binder). I rummet ses et kraftigt bjælkelag med tætliggende bjælker understøttet af to langsgående dragere, der igen støttes af to kraftige stolper af halvtømmer. Konstruktionen er tydeligvis dimensioneret til at bære en stor vægt som i en magasinbygning. I rummet findes desuden en skorsten.

Bygningens hovedetager indeholder primært beboelsesværelser. Rumstrukturen er opbrudt, men formentlig er der bevaret flere skillevægge fra middelalderen og/eller renæssancen. Endvidere er der bevaret enkelte klassicistiske døre og dørindfatninger fra 1800-tallets herregårdsindretning. Derudover er overfladerne af nyere dato i form af linoleums- og flisebelagte gulve, gipsplader på vægge og i lofter samt glatte døre, paneler og vindueskarme. Endelig er der tilføjet nye trapper og en elevator.

Bygningshistorie:

Dalum Klosters historie går tilbage til middelalderen, men er kun sporadisk belyst. Den fredede nordfløj rummer middelalderlige dele og har oprindelig hørt til klosterets økonomianlæg. Der er således ikke tale om en egentlig klosterbygning. De øvrige fløje, som ikke er fredede, er i al væsentlighed opført i 1800-tallet. Fra reformationstiden i 1500-tallet og frem til 1906 fungerede bygningsanlægget som kongeligt len og herregård, fra 1682 under navnet Christiansdal. En katolsk søsterorden har siden 1907 drevet rekreationshjem på stedet.

Omkring år 1200 flyttede benediktinernonneklosteret, der lå på Nonnebakken i Odense, ud til Dalum syd for byen. Det middelalderlige kloster lå øst for den moderne Dalumvej og var et firfløjet anlæg, hvori den nuværende Dalum Kirke udgjorde nordfløjen. Til klosteret hørte et økonomianlæg vest for Dalumvej. Det er sandsynligt, at den nuværende nordfløj i middelalderen var bolig for klosterets prior eller præst.

Ved reformationen 1536 blev Dalum Kloster krongods og kongeligt len med skiftende lensmænd. Det var klosterets vestlige økonomibygninger, der blev centrum i det verdslige gårdsanlæg, hvorimod de tre klosterfløje i forbindelse med kirken hurtigt forfaldt. I løbet af 1600-tallet synes klosteret at være helt forsvundet. Rester af vestfløjen er påvist arkæologisk sydvest for kirketårnet.

I 1662 kom Dalum Kloster med tilhørende gods på private hænder. Med en ny ejer, Diderik Schult, fik herregården i 1682 navnet Christiansdal opkaldt efter Christian 5.

I en årrække, 1722-64, tilhørte Christiansdal igen kongen. Derefter fulgte en lang periode, 1764-1882, hvor herregården var i den samme familien Benzons eje, og hvor der gennemførtes væsentlige bygningsændringer. I 1812-18 blev den tofløjede hovedbygning udbygget med en grundmuret sydfløj. Da alle avlsbygningerne i den sydlige del af anlægget brændte 1832, blev der til erstatning opført en forpagtergård, Dalumgaard, vest for Christiansdal.

Efter nogle år med forskellige ejere købte den katolske Sct. Hedvigs søsterorden Christiansdal i 1906. Bygningsanlægget fik sit gamle navn, Dalum Kloster, igen og har under søstrenes ejerskab gennemgået store ombygninger og udvidelser. Formentlig kort efter søstrenes overtagelse fik fløjene deres nuværende ensartede præg med sammenhængende tagflader og kamtakkede gavle.

I 1930 blev der nord for den østlige ende af nordfløjen opført en lille katolsk kirke i røde sten samt en mellembygning, der forbinder kirken med nordfløjen. 1950 fornyedes taget på nordfløjen, og der indrettedes værelser i tagetagen. Værelserne er nedlagt igen omkring 2015, og facaden er restaureret 2017.

kilder:

Danmarks Kirker: Odense Amt. Dalum, Hjallese, Sanderum, Ravnebjerg, Dyrup, 28.-29 hefte. København 2014

S. Larsen: Dalum Kloster. Danske Slotte og Herregårde, bd. 9. København 1965

F. Richardt og C.E. Secher: Prospecter af danske Herregaarde, bd. 15-16: Christiansdal. København 1863

Trap Danmark, 4. udg., Odense Amt. København 1923

Trap Danmark, 5. udg., Odense Amt. København 1956

Danmark set fra luften, http://www.kb.dk/danmarksetfraluften/

Fund og Fortidsminder, http://www.kulturarv.dk/fundogfortidsminder/Lokalitet/139728/

Odense Kommunes byggesagsarkiv, www.weblager.dk

Slots- og Kulturstyrelsens byggesagsarkiv

Miljømæssig værdi:

Dalum Kloster rummer stor miljømæssig værdi som vidnesbyrd om en 800 år lang bygningshistorie i umiddelbar sammenhæng med Dalum Kirke og som et markant bygningsanlæg i en naturskøn park tæt ved Odense Å.

Kulturhistorisk værdi:

Nordfløjen i Dalum Kloster har først og fremmest kulturhistorisk værdi i kraft af sin høje alder og de bevarede bygningsdele fra middelalderen.

Arkitektonisk værdi:

Den arkitektoniske værdi knytter sig til nordfløjens bygningskrop med de tykke mure, det røde tegltag med få gennembrydninger og til vinduerne i traditionelt format. Bygningen fremstår kraftfuld og robust.

Bærende fredningsværdier:

De bærende fredningsværdier knytter sig til nordfløjens ydre, herunder ydermurene med middelalderligt murværk og murankre, syldstenene, det røde tegltag med få gennembrydninger, lysåbningerne i bygningens vestende samt de traditionelle vinduesformater.

Endvidere udgør den hvælvede middelalderkælder, den overliggende ”kartoffelkælder” med bærende trækonstruktioner og skorsten samt alle øvrige synlige såvel som skjulte bygningsdele fra middelalder og renæssance en bærende fredningsværdi.

Antal bygninger:

2

Antal andre objekter:

0

Komplekstype:

Herregård

Bebyggelsestype:

Fritliggende ejendom - Herregård

Fredningsstatus:

Fredet

Fredningsomgivelse:

Fredningsomfang

Type:

Fredningspræcisering

Dato:

03-08-1978

Journal nr.:

Type:

Tinglyst fredning

Dato:

01-07-1918

Journal nr.:

Type:

Fredningsophævelse

Dato:

06-03-2017

Begrundelse:

Slots- og Kulturstyrelsen finder ikke, at Dalum Klosters vest- og sydfløj (overvejende fra 1800-tallet, ombygget i 1900-tallet) på Dalumvej 105, Odense Kommune, har hverken de arkitektoniske eller kulturhistoriske værdier, der kan begrunde en fortsat fredning. Det middelalderlige Dalum Kloster lå på den modsatte side af Dalumvej i tilslutning til Dalum Kirke. Den nuværende nordfløj hørte til klosterets økonomianlæg, som bredte sig over på vestsiden af den senere Dalumvej. Ingen af Dalum Klosters bygninger er således opført til klosterformål, men nordfløjen har muligvis fungeret som bolig for prioren. Fra reformationen i 1536 og frem til 1906 fungerede det nedlagte klosters økonomianlæg som kongeligt len og herregård, fra 1682 under navnet Christiansdal. Den katolske orden Sankt Hedvig Søstrene har siden 1907 drevet Dalum Kloster som rekreationshjem og foretaget flere store ombygninger. Det er Slots- og Kulturstyrelsens opfattelse, at Dalum Kloster rummer stor kulturhistorisk og miljømæssig værdi som vidnesbyrd om en 800 år lang bygningshistorie og som et markant bygningsanlæg i en naturskøn park tæt ved Odense Å og i umiddelbar sammenhæng med Dalum Kirke. Store ombygninger igennem 1900-tallet har imidlertid svækket samme kulturhistoriske værdi tillige med anlæggets arkitektoniske værdi. Ombygningerne har således fjernet eller sløret de karakteristika, som hørte til herregården Christiansdal, og som vidnede om anlæggets flere hundrede år lange historie som verdsligt magtcentrum. Klosteret står i sin nuværende form med kamtakkede gavle som et historicistisk bygningsværk fra begyndelsen af 1900-tallet. Fredningsværdierne er yderligere svækket af de mange nyere vinduer og døre samt de nedtagne skorstenspiber. I det indre fremstår bygningerne med en forholdsvis ordinær institutionsindretning og med nyere bygningsdele og overflader overalt. Hverken den historicistiske arkitektur, som ikke udmærker sig særligt, eller de få bevarede døre og gerichter fra 1800-tallet kan begrunde, at fredningen opretholdes. Nordfløjen i det trefløjede anlæg er opført i middelalderen, og bygningsfredningen af denne fløj opretholdes for at sikre synlige såvel som skjulte bygningsdele fra middelalder og renæssance.

Journal nr.:

Type:

Scanjour nr

Dato:

04-11-2020

Journal nr.:

Navn:

Fredningsbeskrivelse

Dokumenttype:

PDF-dokument

Vedhæftet fil: