Sag: Fraugdegård

Fraugdegårds Allé 7, Odense
Fredningssag
Fredningsstatus:
Fredet
Aktuel status:
Aktiv
Komplekstype:
Herregård
Antal bygninger:
1
Klik på kortet for at se et større udsnit.

Sagsoplysninger

Type:
Fredningssag
Betegnelse:
Fraugdegård
Aktuel status:
Aktiv
Beliggenhed:
Fraugdegårds Allé 7
Kommune:
Odense
Omfang:
Hovedbygningen (ca. 1588).
Fredet 1918.
Beskrivelse:
Fraugdegård ligger øst for Odense i udkanten af landsbyen Fraugde, omgivet af åbne marker og skovarealer.  Hovedbygningen ligger på et fortidsmindefredet voldsted omgivet af vandfyldte voldgrave, hvor af den sydøstlige del er kastet til. Foran hovedbygningen mod sydvest ligger det tidligere ladegårdsvoldsted, der også er omgivet af voldgrave, mens de nuværende avlsbygninger ligger nordvest for voldstedet.

Hovedbygningen er et toetagers bindingsværksdobbelthus, bestående af to parallelle og sammenbyggede fløje. Den sydvestvendte facade er skalmuret, pudset og hvidkalket, og de tre midterste fag er rejst i en frontkvist, der afsluttes af en lav frontispice med et ur. Facaden er prydet af lisener mellem hvert vinduesfag, refendfugning samt en profileret hovedgesims. De øvrige sider fremtræder i grønmalet bindingsværk med tavl i rød, blank mur, der flere steder er i mønstermuring. Den øverste etage er udkraget og er ligesom det brede tagudhæng båret af udskårne knægte, hvorimellem der er fyldholter af formsten. Bygningen står på en høj sokkel af granitkvadre og afsluttes øverst af et rødt, helvalmet tegltag. Der er skorstenspiber i begge rygninger, og små ældre kviste i tagfladerne, -nogle halvrunde og andre med heltag. Hovedbygningen er forsynet med tagrender og nedløbsrør af kobber. På den østlige gavl er et lille udskud i bindingsværk, med teglhængt tag, og ældre døre, mens der på både den nordvendte haveside og vestgavlen er en muret trappe, som fører op til en muret terrasse. I facadens midte ses en ældre, lysegrøn, tofløjet, fyldingsdør med overvindue, mørkegrønt karmtræ, pudset indfatning og en granittrappe foran. De øvrige døre i bygningen er nyere havedøre med småtopsprossede ruder. Vinduerne i de to hovedetager er ældre korspostvinduer, med småtopsprossede ruder og hjørnebeslag. Kældervinduerne og vinduerne i facadens frontispice er torammede med samme sprosseopdeling som de øvrige vinduer. Vinduesrammerne i facaden er malet lysegrønne, mens karmtræet er malet mørkegrønt, og der er sålbænke af skiffer. De øvrige vinduer er hvidmalede. 

I det indre er en ældre grundplan i store træk bevaret med stuer en suite og lange fordelingsgange i midten af bygningen. I stueetagen, der er bygningens beletage, er der mod gårdspladsen en hall med en ældre hovedtrappe samt en række stuer, mens der mod havesiden er et nyere køkken, en havestue og en række værelser. Førstesalen indeholder en lang række soveværelser og ældre badeværelser mod havesiden. Tagetagen er uudnyttet, og her ses en stor tagkonstruktion af kraftigt egetømmer. Der er fuld kælder under bygningen med et ældre køkken, spisekammer og husjomfruens stue samt en lang fordelingsgang med adgang til fyrrummet, den tidligere folkestue samt andre funktionsrum. Gennem hele bygningen er der bevaret ældre materialer, herunder brædde- og parketgulve i stuer og værelser, støbte gulve og flisegulve i kælderen og på badeværelserne, samt generelt pudsede vægge og lofter, hvoraf flere af væggene har ældre tapeter, og lofterne er dekoreret med enkel stuk. Der er tillige mange ældre bygningsdetaljer, herunder fyldingsdøre med gerichter, dørstykker og øvrige detaljer, forskelligt udformede paneler og lister, kakkel- og støbejernsovne samt hoved- og bitrapper.
Bygningshistorie:
Fraugdegård var i 1300-tallet en mindre hovedgård i landsbyen Fraugde. I 1580 blev gården flyttet ud af landsbyen og oprettet som hovedgård af Oluf Daa og Dorthe Friis. Den nye hovedbygning stod færdig i 1588 og blev oprindeligt opført som et toetages dobbelthus i bindingsværk med høje gavle og heltag. Der var hemmeligheder på nordsiden, kun hvert andet af de 23 stolpefag havde skråstivere og løsholter, og øverst var der en styrterumskonstruktion. Der blev tillige anlagt en vandmølle ved den nye voldgrav.

Efter en del forskellige ejerskifter overtog Christoffer Balslev Fraugdegård efter Svenskekrigene, som havde efterladt bygningen i en slem forfatning. I 1693 giftede hans datter Birgitte Balslev sig med digteren og biskopen i Odense Thomas Kingo. De benyttede hovedsageligt Fraugdegård som landsted. 

I 1769 stod den daværende ejer Anna Rebekka Pflug, gift først Widkier og senere von Gersdorff, for ændringen af hovedbygningens facade med skalmuring og alle de pudsdetaljer, som ses på den nuværende facade. Samtidig blev de øvrige sider kalket, hvide, senere okkergule. Også i det indre skete der en del ombygninger samt en modernisering af interiøret.  

I midten af 1800-tallet var hovedbygningen i dårlig stand, og en større ombygning blev sat i gang. I denne forbindelse blev facaderne afrenset, en stor del af det gamle tømmer blev fornyet ligesom en del af tavlene og vinduerne. Endvidere kom der dobbelte skråstivere under samtlige vinduer. 

Indtil 1882 var hovedbygningen flankeret af lave bindingsværkfløje, og på den sydlige holm lå avlsbygningerne, der brændte i 1889, hvorefter de blev flyttet nordvest for hovedbygningen.
 
I 1916 blev tagfladerne, som på et tidspunkt var blevet hængt med skifer, ført tilbage til tegl.
kilder:
www.fraugdegaard.dk

www.historiskatlas.dk

Politikens bog om Danmarks slotte og herregårde, Niels Peter Stilling, Politikens Forlag, 2005.

Herregårde i Danmark Fyn, Flemming Jerk, Gyldendal, 1980.
Miljømæssig værdi:
Den miljømæssige værdi for Fraugdegård knytter sig til hovedbygningens placering på borgbanken med de omgivende, vandfyldte grave, der giver bygningen et solitær og magtbetonet udtryk. Den aksefaste ankomst fra sydvest via en lang lindeallé underbygger sammen med den voluminøse gårdsplads anlæggets vigtighed og for samtiden traditionelle opbygning. 

Hertil kommer placeringen i det åbne landskab sammen med de bevarede avlslænger, der vidner om det tidligere landbrugsmæssige incitament for landets herregårde. I haven bag hovedbygningen findes dele fra den tidligere senbarokke have fra 1785, der blandt andet består af formklippede bøgehække samt en velbevaret sneglehøj med ishus. Med disse omgivelser fremstår Fraugdegård som et stemningsfuldt og intakt herregårdsanlæg.
Kulturhistorisk værdi:
Fraugdegårds kulturhistoriske værdi knytter sig til hovedbygningens fremtrædende volumen, de markante grave samt det dobbelte voldsted, der tilsammen vidner om et herresæde, som har haft stor, lokal betydning og symbolværdi, som bolig for godsejeren. 

Den særegne konstruktion som dobbelthus giver Fraugdegård en helt særlig kulturhistorisk værdi, da bygningen sammen med Egeskov er sjældne eksempler på en speciel konstruktionstype, som aldrig rigtig vandt frem, da den store skotrende mellem de to tage gav konstruktive udfordringer i forhold til indtrængen af vand. Fraugdegård skiller sig ud fra Egeskov ved at være udført i bindingsværk, og flere steder påviser tømmerets huller, nagler og andre konstruktionstiltag, at flere dele er genanvendt fra en ældre bygning.

Hertil kommer de synlige konstruktive og stilmæssige udtryk, der afspejler forskellige perioder i dansk arkitekturhistorie – renæssancen, barokken og klassicismen. Renæssancen og bygningskulturen i slutningen af 1500-tallet ses blandt andet af bindingsværkets udkragede øvre stokværk, de mønstermurede tavl i rød, blank mur samt den kraftige sokkel og placeringen nær voldgraven. I modsætning til dette er den tofløjede Louis-Seize hoveddør og korspostvinduerne med småtopsprossede ruder og rundposter et kendetegn for 1700-tallets pyntelige barokke stil. Klassicismen vandt indpas i Danmark i anden halvdel af 1700-tallet, og er kendetegnet ved den pudsede og hvidkalkede facade, refendfugningen, ørelisénerne og den lave frontgavl med frontispice. Ombygningen af facaden er tillige præciseret ved facadens lille kartouche over hoveddøren.

Den kulturhistoriske værdi i hovedbygningens indre knytter sig til den ældre plandisposition, hvor man kan aflæse opdelingen mellem herskabet og tjenestefolket ved adskillelsen mellem hoved- og bitrapper samt det oprindelige køkkens placering i kælderen. Hertil kommer den traditionelle disponering med en beletage i stueetagen med repræsentative stuer, mens de mere private gemakker er placeret i den øvre etage. Panelering, stukkatur og de tofløjede fyldingsdøre er udført med stilmæssige træk, som er kendetegnede for 1700-tallets anden halvdel. I Spisestuen ved den nordvestlige gavl har fuldpanelering og langs alle vægge er en enestående våbenskjoldsfrise, der afspejler Fraugdegårds ejerliste.
Arkitektonisk værdi:
Den arkitektoniske værdi knytter sig først og fremmest til Fraugdegårds særprægede og todelte udtryk, som skyldes kontrasten mellem den murede og pudsede facade og de øvrige sider i bindingsværk. 

Facadens arkitektoniske værdi knytter sig i høj grad til kompositionen med frontgavlen over de tre midterste fag samt den prætentiøse, hoveddør med alle detaljer, der sørger for, at facaden fremstår symmetrisk over midten. Hertil kommer refendfugerne og liséner, som tildeler facaden en let reliefvirkning, mens den faste vinduestakt underbygger symmetrien, og vinduernes todelte farvesammensætning giver facaden et elegant udtryk. 

Den arkitektoniske værdi for de øvrige sider knytter sig til det taktfaste bindingsværk med de udskårne og ensartede knægte samt de konsekvente bånd af skråstivere i begge etagers brystningshøjde. Hertil kommer den øvre etages udkragning, der tildeler siderne et dynamisk udtryk samt tavlenes mønstermuringer og fyldholternes formsten, der begge er raffinerede detaljer, som træder frem, når man kommer tættere på bygningen. Vinduernes ens og traditionelle udformning samt taktfaste placering har tillige stor arkitektonisk værdi på disse sider af bygningen. 

Endelig er bygningens store tag et vigtigt element til at underbygge den samlede form og tillige påvise dobbelthusets enestående og konstruktive bygningsprincip. De to ensartede tagformer står side om side som tvillinger, og aftegningen af den særegne form skyldes især den ensartede beklædning, samt at tagfladerne næsten er ubrudte.

I det indre relaterer den arkitektoniske værdi sig til stuernes placering en suite samt dørenes placering enfilade mod gårdspladsen, der giver et imponerende kig gennem hele bygningen. Dertil kommer den ældre hovedtrappe med asymmetriske udskæringer i gelænderet. Gennem hele bygningen er de velbevarede, ældre bygningsdetaljer med til at skabe et arkitektonisk helstøbt og harmonisk interiør. Dette gælder lysnings- og brystningspaneler, listeinddelte vægge med farverige tapeter, fyldningsdøre med ældre greb, hængsler og gerichter med forkrøppede hjørner, dørstykker samt stuk med gesimser og rosetter. De mange bevarede kakkel- og støbejernsovne fuldender tillige rummene. Endelig er der stor arkitektonisk værdi ved den store tagkonstruktion med blandt andet kongestolper og to rækker hanebånd, samt den karakteristiske skotrende mellem de to tage, en snoet skorstenskerne og ældre lysskakte, som fører lys ned til mindre rum på de underliggende etager.
Bærende fredningsværdier:
I Fraugdegårds ydre knytter de bærende fredningsværdier sig til det afsluttede dobbelthus i bindingsværk med muret og pudset facade samt teglhængte, todelte tage med næsten ubrudte tagflader og skorstenspiber. Hertil kommer granitsoklen, bindingsværkets detaljer, mønstermuringerne og facadens bygningsdele og -detaljer, herunder hoveddøren med indfatning, de øvrige døre, granittrapperne, facadens kartouche samt vinduerne med samtlige detaljer. Endelig gælder det den gennemførte, traditionelle materialeholdning og farvesammensætning.  

I Fraugdegårds indre knytter de bærende fredningsværdier sig til de bevarede dele af den ældre grundplan, herunder især stuer, værelser og hall placeret en suite med døre enfilade samt fordelingsgange og mindre værelser. Hertil kommer det store, åbne loftrum samt kælderens inddeling. Ydermere knytter de bærende fredningsværdier sig til de ældre bygningsdele og -detaljer så som gulve, pudsede vægge og lofter, fyldingsdøre med greb, hængsler, gerichter og dørstykker, de tapetserede vægge, de forskellige lister og paneler samt alle kakkel- og støbejernsovne. Endelig gælder det den store, unikke tagkonstruktion samt den igennem hele bygningen traditionelle materialeholdning.
Antal bygninger:
1
Antal andre objekter:
0
Komplekstype:
Herregård
Bebyggelsestype:
Fritliggende ejendom - Herregård
Fredningsstatus:
Fredet
Fredningsomgivelse:

Sagsbehandlinger

Type:
Tinglyst fredning
Dato:
05-07-1918
Journal nr.:
33/18


Dokumenter

Navn:
Fredningsbeskrivelse
Dokumenttype:
PDF-dokument



Omfattede bygninger: 1


Fredet bygning Fraugdegårds Allé 7

Fredede omgivelser: 0



Relaterede sager: 0
Slots- og Kulturstyrelsen
H.C. Andersens Boulevard 2
1553 København V
telefon 33 95 42 00
ur   ul
 
 
dr   dl
  tap