Sag: Nørregade 45 A-D

Nørregade 45 A-B-C-D, Odense
Fredningssag
Fredningsstatus:
Fredet og tinglyst bevaringsdeklaration
Aktuel status:
Aktiv
Antal bygninger:
1
Klik på kortet for at se et større udsnit.

Sagsoplysninger

Type:
Fredningssag
Betegnelse:
Nørregade 45 A-D
Aktuel status:
Aktiv
Beliggenhed:
Nørregade 45 A-B-C-D
Kommune:
Odense
Omfang:
Forhus (1841, forhøjet med en etage 1869, facaden 1869) med sidehuse i nord (1869) og syd (1887).
Fredet 1971.*
Beskrivelse:
Den fredede ejendom ligger i den nordlige del af Odense centrum, mellem Odense station og den middelalderlige bykerne. Forhuset ligger ud til Nørregade, mens de to sidehuse er bygget på forhusets gårdside. De tre bygninger danner tilsammen et gårdrum, der åbner sig mod øst.

Forhuset er en grundmuret bygning i to etager over en høj kælder og med et bredt gennemgående portrum i det sydligste fag. Facaden er pudset og hvidmalet over en granitsokkel, kælderetagen er gråmalet og herover er muren kvadrefuget. Bygningen afsluttes af et skiferbelagt heltag med relativ lav hældning. I tagfladerne ses enkelte små ældre støbejernsvinduer og i rygningen sidder to skorstenspiber. De to etager adskilles af en kraftig kordongesims og mod taget afsluttes både facaden med en hovedgesims båret af en frise bestående af små konsoller. Facaden er endvidere dekoreret men rosafarvede indfatninger omkring vinduerne og portrummet, og over førsteetagens vinduer er fordakninger, mens stueetagen har vinduesbrystninger i støbejern. Vinduerne er ældre, hvidmalede korspostvinduer, dog er der over porten på den første etage et seksfags vindue. Kældervinduerne er nye etrammede termoruder, og der er adgangen til kælderen via en tofløjet revledør og tre trin i terrænet. I facaden lukkes portrummet af en ældre, hvidmalet, tofløjet port og herover ses tre etrammede vinduer. I portrummet er der adgang til en opgang via en ældre, tofløjet hoveddør med snørklede støbejernssprossede ruder. Gårdsiden er pudset og dekoreret med en murede friser og gesimser. En fladbuet karnap med zinktag og smalle, etrammede, rundbuede vinduer med krydssprosser skyder sig frem i hele bygningens højde. De øvrige vinduer på gårdsiden er enten etrammede eller korspostvinduer. Alle vinduer i gårdsiden har murede sålbænke, og flere har murede bryn. 

De to sidehuse er opført i grundmur i tre etager, med pudsede og hvidmalede mure over granitsokler og med skiferbelagte heltage, der har enkelte støbejernsvinduer i tagfladerne og skorstenspiber i rygningen. Mod gården er murene udført med trukne bånd samt dekorationsmurede felter, vinduesbryn og gesimser. Dørene er ældre eller nyere enfløjede fyldingsdøre. Enkelte med ruder i den øverste del eller med overvindue. I de to sidehuse er størsteparten af vinduerne ældre korspostvinduer, men der er også torammede vinduer i det nordlige sidehus og seksrammede vinduer i det sydlige sidehus. Over alle vinduer er der fladbuede stik. Samtlige døre og vinduer er malet i en blågrøn nuance. Der er kun enkelte vinduer på bagsiderne af de to sidehuse, og i de fristående gavle mod øst er der ingen vinduer. 
 
Forhusets oprindelige grundplan er delvist intakt med butik i kælderen og herover en lejlighed i den høje stueetage og to lejligheder på første salen samt et trapperum i gårdsidens karnap. I lejlighederne er der bevaret en gennemgående hovedskillevæg, og stuerne ligger hovedsageligt mod gaden, mens forstue, værelser, køkken og bad ligger mod gården. I lejligheden i stueetagen ligger køkkenet dog mod gaden. Den sydligste af lejlighed på første salen har kun et par værelser i forhuset, mens resten af lejligheden ligger i det sydlige sidehus. I samme lejlighed går en bitrappe ned til stueetagen i det nordlige sidehus. Overfladerne er primært ældre herunder bræddegulve samt pudsede vægge og lofter, der også er dekoreret med stuk. Enkelte rum er nedhængte gipslofter. Der er mange ældre bygningsdele herunder, tofløjede fyldingsdøre med hængsler, greb og gerichter, brystningspaneler i stuerne, lodposter, anverfere og stormkroge på de ældre vinduer. I trapperummet findes en ældre vindeltrappe med drejede balustre, håndliste og mægler. Der er linoleum på reposer og trin. I kælderens butik ses et nyere bræddegulv, gipsvægge og gipsplader mellem et synligt bjælkelag.

Sidehusene er tillige indrettet til lejligheder. Disse har nyere grundplaner med nyere køkkener og badeværelser til begge sider. Materialerne er generelt nyere herunder gipsvægge og -lofter, nyere glatte døre og forskellige nye gulvbelægninger. Der er flest ældre detaljer i det nordlige sidehus herunder, oprindelige bindingsværksskillevægge, ældre bræddegulve samt enkelte ældre døre og en delvist ældre trappe mellem etagerne. 

Loftet over alle tre bygninger er sammenhængende og uudnyttetde. Her er der ældre bræddegulve, enkelte bindingsværksskillevægge og er en ældre tagkonstruktion med nyere lægter imellem.  
Bygningshistorie:
Forhus blev opført i 1841 i en etage for grosserer og brygger Th. Charles Grut, der er kendt som den første, der fremstillede bayersk øl på flasker i Danmark. Forhuset blev forhøjet med en etage i 1869 for fuldmægtig Haugsted og den nuværende facade blev udformet. I samme forbindelse blev sidehuset mod nord opført, mens det mod syd er yngre. Nogle kilder oplyser at sidehuset blev opført i 1872, mens andre beskriver det som opført i 1887.
kilder:
Odense bys historie, Mod bedre tider Odense 1789-1868 Poul Thestrup, Dorrit Andersen, Niels Oxenvad, Udgivet af Odense Kommune, Odense Universitetsforlag 1986.

Kommuneatlas Odense I – II, Bevaringsværdige bygninger 1997, Miljø- og Energiministeriet Skov og Naturstyrelsen i samarbejde med Odense Kommune.
Miljømæssig værdi:
Den miljømæssige værdi knytter sig til ejendommens fornemme placering lige over for Sct. Hans Kirke og Odense Slot. Forhuset indgår naturligt i gadens husrække, som er præget af grundmurede bygninger i to eller tre etager. Tilsammen udgør disse en vigtig del af Odenses ældre bykerne.

Hertil kommer at kompositionen med et forhus og tilbyggede sidehuse omkring et indre brostensbelagt gårdrum er kendetegnende for kvarteret.
Kulturhistorisk værdi:
Den kulturhistoriske værdi knytter sig i det ydre til den samlede ejendoms karakter af et karakteristisk kompleks fra midten af 1800-tallet, hvor der både var bolig, erhverv og produktion. At de tre bygninger oprindeligt havde forskellig funktion ses stadig af det bevaret hierarki mellem dem samt af det store portrum hvor igennem varer kunne fragtes til og fra produktionen i sidehusene. Hierarkiet er særligt tydeligt ved forhusets langt mere prangende og iøjnefaldende facade.  Sidehusenes facader mod gården har dog stadig en hvis detaljeringsgrad, som påviser at ejerne af denne ejendom har haft en vis økonomi og driftig virksomhed. Bygningerne er således også med til at opretholde fortællingen om den vækst, der skete i Odense i midten af 1800-tallet, hvor det bebyggede areal i byen fordobledes i perioden 1840 til 1870.

De mange detaljer, der pryder murene, er tillige med til at afspejle datidens senklassicistiske strømninger. Det er især anvendelsen af vinduesindfatninger, refendfugning, vandrette opdelinger af facaden samt de klassicistiske vinduer med en enkel sprosse i den nederste ramme, der er kendetegnende for perioden. I klassicismen blev bygningerne roligt og klart bygget op, hvorimod der efter 1850erne i senklassicismen kom lidt flere detaljer og udsmykning af murværket. Mange af Odenses købstadshuse har karakter af netop disse bygningsmæssige træk.  

I det indre viderebringes de kulturhistorisk værdier og fortællinger omkring bygningernes tidligere anvendelse i det materialemæssige hierarki. Dette ses blandt andet ved at der er plankegulve og pudsede vægge og lofter i forhuset, mens der er smallere bræddegulve og bindingsværksvægge i sidehusene. Forhusets grundplan og detaljer vidner tillige om de tendenser, som prægede interiørerne i et byhus for det bedre borgerskab i 1869. Det ses især i opdelingen med midtskillevæg og stuer en suite mod gaden samt stuernes paneler, stukkatur og fløjdøre med alle detaljer samt i den mondæne hovedtrappe, der står i stor kontrast til de øvrige trapper i ejendommen. I modsætning til forhusets detaljerige interiør er sidehusene relativt enkle. Det afspejler sig i deres oprindelige indretning til produktionsformål. I det ældre bræddegulv i det nordlige sidehus er et stort støbt felt, der indikerer den tidligere forbindelse mellem etagerne.
Arkitektonisk værdi:
Den arkitektoniske værdi ved Nørregade 45 knytter sig i det ydre til forhusets facade med den faste takt af store vinduesåbninger, der betones af de rosa indfatninger. De øvrige detaljer i form af gesimser og den høje gråmalede kælderetage inddeler facaden i horisontale linjer. Gesimsernes detaljering skaber sammen med vindues-brystningernes filigranagtige støbejerns dekorationer et let og elegant udtryk. Kommer man tæt på bygningens facade træder murværkets refendfugning med skiftevis smalle og brede kvadre i den nederste del frem og dette underbygger både de horisontale linjer og det sprøde udtryk. Ydermere knyttes arkitektonisk værdi til hoveddøren i portrummet med dennes detaljer samt den rundbuede karnap på gårdsiden, der aftegner det indvendige trapperum.

I det indre opleves trapperummet som et yderst helstøbt, elegant og imponerende rum, hvor alle detaljer er tilpassede og følger den runde grundplan og det åbne durchsicht i midten. Det gælder både trappens trin, vanger, håndliste og balustre samt indfatningerne omkring dørene og vinduerne. Den arkitektoniske værdi relaterer sig endvidere til de højloftede, lyse stuer med høje, tofløjede fyldingsdøre placeret en filade og rummenes horisontale deling af paneler og stukkanter. 
Bærende fredningsværdier:
I bygningernes ydre knytter de bærende fredningsværdier sig til forhusets og sidehusenes afsluttede form, indbyrdes forhold og forskelligheder. Hertil kommer de mange murdetaljer på alle bygninger og især på forhusets facade samt alle ubrudte skifertage med skorstenspiber i rygningen. Til forhusets gennemgående portrum og karnap på gårdsiden. Endvidere gælder det bygningernes ældre vinduer og døre med alle detaljer samt den traditionelle materialeholdning.

I bygningernes indre knytter de bærende fredningsværdier sig til de bevarede dele af en ældre grundplan i forhuset, herunder den langsgående skillevæg, bjælkelag, skorstenene, stuer en suite mod gaden, hovedtrappen og butikken i kælderen. Til forhusets mange bevarede overflader herunder, bræddegulve, pudsede vægge og lofter med stukkatur. Endvidere gælder det de bevarede bygningsdele og -detaljer herunder, paneler samt fyldingsdøre, vinduer og hovedtrappen med alle detaljer. Ydermere knytter de bærende fredningsværdier sig til sidehusenes ældre bitrapper, bræddegulve med spor efter tidligere maskineri, bindingsværksvægge samt alle døre og vinduer med alle detaljer. Endelig knytter de bærende fredningsværdier sig til alle tagkonstruktioner og ældre bræddegulve på lofterne samt den traditionelle materialeholdning.
Antal bygninger:
1
Antal andre objekter:
0
Fredningsstatus:
Fredet og tinglyst bevaringsdeklaration
Fredningsomgivelse:
Fredningsomfang

Sagsbehandlinger

Type:
Bevaringsdeklaration
Dato:
22-03-1989
Begrundelse:
Journal nr.:
625-7-242/84

Type:
Tinglyst fredning
Dato:
04-09-1971
Begrundelse:
Journal nr.:
3/71


Dokumenter

Navn:
Fredningsbeskrivelse
Dokumenttype:
PDF-dokument



Omfattede bygninger: 1


Fredet bygning Nørregade 45

Fredede omgivelser: 1

Signatur Fredningsomfang


Relaterede sager: 0
Slots- og Kulturstyrelsen
Hammerichsgade 14,
1611 København V
telefon 33 95 42 00
ur   ul
 
 
dr   dl
  tap