Sag: Myreagre Mølle

Fredet 1971.

Myreagre Mølle ligger i det åbne landskab ved hovedlandevejen mellem Aakirkeby og Nexø. Ved siden ligger møllegården og få meter fra møllen et grundmuret motorhus, der ikke er omfattet af fredningen. 

Myreagre Mølle er en jordhollænder opført i grundmur af balkasandsten. Murværket er pudset og delvist hvidkalket. Møllekroppen er ottekantet og bærer en bådformet, tagpapbeklædt møllehat med delvist intakt, automatisk krøjeværk i form af vindrosebukke. Vingerne har hækværk til ensidige klapsejl med selvsvikning. På møllehatten er også monteret en vindfløj, der markerer vindretningen. Der er to indgangsdøre, en på hver side af møllen, begge døre er ældre revledøre. Foran den søndre dør fungerer et brudstykke af en gammel møllesten som trædesten. På samme side af møllen er monteret et hjul beregnet til remtræk Vinduerne er nyere, traditionelt udførte, enrammede, tophængte vinduer med ni ruder i hver ramme. Dog er et vindue udført som et ældre staldvindue af støbejern. Vinduer og døre er alle rødmalede.

I det indre har møllen tre lofter: kværnloft, lorrisloft og hatloft. Lofterne forbindes af ældre ligeløbstrapper. Der er bevaret delvist intakt mølleinventar, herunder kværne, plansigte, valsestol, stjernehjul, stokkedrev, støbte møllesten, gangværk, hathjul, vingeaksel, dele af en sækkehejs og krøjeværket. Gulve er ældre bræddegulve og lofterne er ældre bræddelofter med synligt bjælkelag. I gulvene ses luger til hejseværket.

Myreagre Mølle blev opført i 1865 og fungerede som kornmølle. På opførelsestidspunktet havde møllen svans og sejlførende vinger. I 1921 blev den moderniseret med selvsvikkende vinger og selvkrøjer.  På dette tidspunkt hørte møllen under den nærliggende gård, der havde tilknyttet et lille landbrug. I 1925 blev mølle og gård udvidet med et bageri, der fungerede frem til 1960. I 1926 blev der tilsluttet en 14 HKr Hornsby råoliemotor, der stadig er funktionel. Motoren afspejler, hvordan den tiltagende maskintekniske udvikling begyndte at supplere den traditionelle møllevirksomhed i 1900-tallets første halvdel. 

Antallet af møller på Bornholm har altid været meget højt i forhold til resten af Danmark, idet Mølleprivilegiet, der ved kongelig lovgivning fra 1683 påbød bønderne at få malet deres mel ved bestemte møller i lokalområdet, ikke var gældende her. På Bornholm var der således et stort antal mindre privatejede møller. Med indførelsen af den fri næring i Danmark efter næringsloven 1858 betød det, at der opstod mange små bagerier ude på landet som et bierhverv til de mindre landbug med tilhørende mølle. Små anlæg bestående af gård, mølle og bageri blev således meget udbredt på Bornholm, hvor der i umiddelbar nærhed af Myreagre Mølle også kan nævnes lignende anlæg i Saksebro Mølle, Liemensgade Mølle og den nu nedrevne Pile Mølle. Mange møller udviklede sig efterhånden til større virksomheder med pakhuse og salg af korn og mel. En af dem fungerer i dag som en stor, fuldt moderne og velfungerende valsemølle, nemlig Valsemøllen i Aakirkeby, der har en stor melproduktion og handel med mel til bagere og butikker. 

Myreagre Mølle fungerede ved vindkraft frem til 1970 og er siden blevet istandsat flere gange, herunder et nyt åshoved af jern, nye vinger og en istandsættelse af hatten i 1971. Vindrosen har også gennemgået istandsættelse flere gange. 

I 1982 gennemførte Aakirkeby Borgerforening en større afrensning af af fire af møllens sider med en efterfølgende berapning. I 1987 fulgte en ompudsning af de resterende fire sider, idet det efterfølgende blev konstateret, at møllen oprindelig havde stået pudset med en hydraulisk, bornholmsk cement. 

http://www.bornholmsmuseum.mobi/moller/sid/holl/myreagre.php

http://www.kulturarvbornholm.dk/site/364/

Møllebygninger i Danmark, Redegørelse og status, 1993.

Den kulturhistoriske værdi ved Myreagre Mølle knytter sig i det ydre til møllen som en landbrugshistorisk funktionsbygning, idet den gennem sin arkitektur, vinger og vindrose fortæller historien om det lokalt orienterede og af vejret afhængige, før-industrielle danske landbrug. Dertil kommer, at møllen som maskine, vidner om et af de tidlige stadier i vindteknologiens historie. Der knytter sig også kulturhistorisk værdi til møllens ottekantede form i det ydre og det indre rum, der er rundt, hvilket er et særegent træk ved de Bornholmske ottekantede murmøller. Også murværket af balkasandsten har kulturhistorisk værdi, idet det vidner om at sandsten var et let tilgængeligt byggemateriale i lokalområdet, der tilmed var billigere end mursten. Også møllestenen, der fungerer som trædesten foran den ene indgangsdør, er udført af sandsten, hvilket vidner om produktionen af møllesten, der som det eneste sted i Danmark fandt sted på Bornholm.

Omkring møllen er der tillige bevaret enkelte sten med spor efter jernringe, der stammer fra den tid, hvor møllen havde svanskrøjning og hvor man fortøjrede svansen, når man krøjede møllen op mod vinden. Hjulet på møllens ene side viser, at møllens maskineri i forbindelse med vindstille ved remtræk kunne forbindes til hjælpemotoren i det lille motorhus ved siden af møllen.  

I det indre knytter den kulturhistoriske værdi til de bevarede lofter og de bevarede dele af mølleriet, herunder kværne, sigter og hejseværk med samtlige detaljer.

De bærende fredningsværdier ved Myreagre Mølle knytter sig i det ydre til den grundmurede, ottekantede møllekrop af pudset og kalket balkasandsten, den bådformede, tagpapbeklædte hat, de bevarede dele af krøjeværket samt vingerne til ensidige klapsejl. Hertil kommer alle ældre og traditionelle detaljer, herunder vinduer og døre samt den traditionelle farve- og materialeholdning. 

I det indre knytter de bærende fredningsværdier sig til møllekroppens inddeling i lofter, mølleinventaret til kornforarbejdning, gangværket, de ældre ligeløbstrapper og krøjeværket samt den traditionelle materialeholdning.