Log ind

Sag: Saksebro Mølle

Søndre Landevej 55, Bornholm

Klik på kortet for at se et større udsnit.

Fotografier (1)

» Forrige

»Næste

Sagsoplysninger

Type:

Fredningssag

Betegnelse:

Saksebro Mølle

Aktuel status:

Aktiv

Beliggenhed:

Søndre Landevej 55

Kommune:

Bornholm

Omfang:

Vindmøllen (1874) og den trelængede møllegård (1800-tallet).

Fredet 1960.

Beskrivelse:

Saksebro Mølle og møllegård ligger i det åbne sydbornholmske landskab ud til Søndre Landevej. Den lille trelængede møllegård ligger omkring en gårdsplads, der åbner sig mod møllen der ligger vest for anlægget. Nord for møllen ligger et lille maskinhus, der ikke er omfattet af fredningen. Stuehuset udgør møllegårdens sydlige længe, mens de to øvrige længer rummer vognport, stald, vaskerum og lokum. Mellem stuehus og landevejen er den tilhørende have.

Saksebro er en jordhollænder opført i grundmur af pudset balkasandsten. Møllekroppen er ottekantet og bærer en bådformet, tagpapbeklædt møllehat med dele af et automatisk krøjeværk i form af vindrosebukke. Vingerne er taget ned, dog er der bevaret en ældre vingearm. Der er to indgangsdøre, en på hver side af møllen, som begge er nyere traditionelt udførte revledøre. Vinduerne er nyere, traditionelt udførte, en- eller torammede vinduer med seks ruder i hver ramme. Vinduer og døre er alle hvidmalede.

I det indre har møllen tre lofter: kværnloft, lorrisloft og hatloft. Lofterne forbindes af ældre ligeløbstrapper. Der er bevaret mølleinventar, herunder kværne, skalkværn, sigte, valsestol, stjernehjul, stokkedrev, gangværk, hathjul, vingeaksel, dele af en sækkehejs og krøjeværket.

Stuehuset er opført i sort opstolpet bindingsværk uden fodrem, tavlene er hvidkalkede. Bygningen hviler på en sokkel muret dels af tegl og dels af natursten. Stuehuset bærer et let opskalket heltag af pandeplader og der sidder to ældre skorstenspiber med sokkel og krave i rygningen. Gavlene er grundmurede og hvidkalkede og gavltrekanterne er beklædt med tagpap. Der er små vinduer i øst gavlen, mens der er en luge med hejsebom i vestgavlen. På gårdsiden er to døre: en nyere, traditionelt udført, men umalet, tofløjet fyldingsdør med overvindue, hvor der foran denne ligger en møllesten som trædesten. Den anden dør er en ældre, enfløjet, fyldingsdør. Foran denne dør ligger en trappesten af sandsten. På gårdsiden er der et lille grundmuret maskinhus med ensidig taghældning ud for det vestligste fag. Vinduerne er ældre torammede vinduer med tre ruder i hver ramme. Vinduerne og den ældre dør er grønmalede.

I det indre er stuehuset indrettet med ovn, bageri, butikslokale og pigekammer i den vestlige del, mens den øvrige del af længen er indrettet til beboelse med forstue og kamre mod gården og køkken med spisekammer, bedststue (den fine stue) og dagligstue mod havesiden. Rummene har en traditionel materialeholdning med linoleumsbeklædte gulve sandsynligvis med bræddegulv under, bræddegulve, klinkegulve i bageri og butik, synligt bjælkelag, bræddeloft i enkelte rum med lister over samlingerne eller ældre pladebeklædning, fyldingsdøre, heraf enkelte med ådring og enkelte med bukkehornsbeslag samt ældre gerichter og beslagværk. Væggene i køkken, butik og bageri er pudsede og kalkede. I køkken og butik har væggene en varm gul og rød kalkfarve. I bageriet er en ældre murgryde med raskeskab (hæveskab) over, nagelfaste arbejdsborde og stavbygget kar med en ælteanordning, der oprindelig blev trukket af en hesterundgang i gården og siden af en motor placeret i det lille motorhus på stuehuslængens gårdside. I bageriet er der via en ligeløbstrappe forbindelse til tagetagen, der er uudnyttet og anvendes til opbevaring. Her er den ældre tagkonstruktion og det faste undertag synligt.

Stuehuslængen forbindes med staldlængerne af et brændeskur. Begge staldlænger er opført i sortopstolpet bindingsværk med hvidkalkede tavl. Bygningerne hviler på lave sokler af sandsten og bærer heltag af pandeplader, eternit og tagpap. Der sidder en ældre skorstenspibe i den nordlige længes rygning. Der er både ældre og nyere, traditionelt udførte revledøre og portfløje, der ligesom bindingsværket er sorttjæret. Vinduerne er ældre, grønmalede og torammede vinduer med tre ruder i hver ramme eller ældre enrammede, sortmalede vinduer i vandret format. Der ses også enkelte ældre staldvinduer af støbejern. I nordlængens østgavl er et større vinduesparti bestående af flere sammensatte ældre vinduer.

I det indre er østlængen indrettet til vognport og et forsænket forrådskammer mod syd samt hønsehus mod nord. Nordlængen er indrettet til stald, lokum med adgang fra gården, karlekammer, gang med trappe til tagetagen, saltkammer og vaskerum med gruekedel. I det indre har staldlængerne kalkede vægge og skillevægge af bindingsværk eller brædder, gulvene er overvejende støbte og i gangen er gulvet belagt med sandsten. Der er delvis intakte bræddelofter med synligt bjælkelag. Tagetagen er uudnyttet og er blevet anvendt til opbevaring.

Bygningshistorie:

Saksebro Mølle blev opført i 1869-1870 på 12. vornedgårds parcel nr. 2, en lille udstykning af den nærliggende Piberegård. Samtidig med opførelsen af møllen, blev et syvfags bindingsværkshus med bageri i de to vestlige fag opført. Begge bygninger stod færdige i 1870. Ved opførelsen havde møllen svanskrøjning. Allerede i 1873 blev stuehuset udvidet med tre fag, hvoraf to blev indrettet til stald, lo og lade. Samtidig blev den nordlige længe opført med henblik på opbevaring af brændsel til bageriet. I 1880erne blev den østlige tværlænge tilføjet. Stuehus og staldlænger havde stråtækt tag med mønning ved opførelsen. Møllen fik selvkrøjning og selvsvikning i 1912 og efter 1920 blev den moderniseret med valse- og sigteværk samt en hjælpemotor, der i 1932 blev udskiftet med den nuværende Juncker Dieselmotor. Også ælteanordningen i bageriet, der tidligere havde været drevet med en hesterundgang, blev motoriseret i 1927.

Vinger og vindrose på Saksebro Mølle fungerede frem til 1958, hvor vingerne blev beskadiget i en storm. Herefter drev hjælpemotoren mølleriet.

Møllens hjælpemotor afspejler hvordan den tiltagende maskintekniske udvikling begyndte at supplere den traditionelle møllevirksomhed i 1900-tallets første halvdel.

Bageriet fik indlagt elektricitet i 1948 og virkede frem til 1986.

Antallet af møller på Bornholm har altid været meget højt i forhold til resten af Danmark, idet Mølleprivilegiet, der ved kongelig lovgivning fra 1683 påbød bønderne at få malet deres mel ved bestemte møller i lokalområdet ikke gjaldt her. På Bornholm var der således et stort antal mindre privatejede møller, og indførelsen af den fri næring i Danmark efter næringsloven i 1858 betød, at der på landet opstod mange små bagerier som bierhverv i forbindelse med de mindre landbrug med tilhørende møller. Små anlæg bestående af gård, mølle og bageri blev således meget udbredt på Bornholm, hvor der i umiddelbar nærhed af Saksebro Mølle også kan nævnes lignende anlæg i Myreagre Mølle, Liemensgade Mølle og den nu nedrevne Pile Mølle. Mange møller udviklede sig efterhånden til større virksomheder med pakhuse og salg af korn og mel. En af dem fungerer i dag som en stor, fuldt moderne og velfungerende valsemølle, nemlig Valsemøllen i Aakirkeby.

På ældre fotografier ses det, at stuehuset tidligere havde tre skorstenspiber. Den fjernede skorstenspibe har siddet over køkkenet.

kilder:

Ann Vibeke Knudsen og Niels-Holger Larsen: Saxebro mølle, mølleri og brød, Bornholmske Samlinger, bind 10, 1996

http://www.kulturarvbornholm.dk/site/364/

Møllebygninger i Danmark, Redegørelse og status, 1993.

Miljømæssig værdi:

Den miljømæssige værdi ved Saksebro Mølle knytter sig til det samlede anlæg, hvor den enkle materialeholdning og traditionelle udførelse knytter mølle og møllegård sammen til et helstøbt kulturmiljø. Hertil kommer den skulpturelle, ottekantede møllekrop, som ses vidt omkring i det åbne, sydbornholmske landskab.

Kulturhistorisk værdi:

Den kulturhistoriske værdi ved Saksebro Mølle knytter sig overordnet til det samlede anlæg beliggende på en lille udstykning fra den større gård, Piberegård. Sammen med møllegårdens simple bindingsværk og beskedne dimensioner samt møllen, underbygges fortællingen om de talrige små landbagerier og møllerivirksomheder, der opstod på Bornholm i kølvandet på den fri næringslovs ikrafttræden i 1858 samt som en reaktion på det økonomiske opsving som landbruget oplevede i 1800-tallets anden halvdel.

Saksebro Mølle er det sidste bevarede eksempel på Bornholmsk landbageri med mølle, der tidligere var talrige eksempler på øen. Således er møllen med intakt mølleri og gårdanlægget med bageri, beboelse og stald et helt enestående eksempel i Danmark.

Den kulturhistoriske værdi ved møllen knytter sig i det ydre til møllen som en landbrugshistorisk funktionsbygning, idet den gennem sin arkitektur, vingedele og vindrosebukke fortæller historien om det lokalt orienterede og af vejret afhængige, før-industrielle danske landbrug. Dertil kommer, at møllen som maskine, vidner om et af de tidlige stadier i vindteknologiens historie. Der knytter sig også kulturhistorisk værdi til møllens ottekantede form i det ydre og det indre rum der er rundt, hvilket er et særegent træk ved de ottekantede Bornholmske murmøller. Også murværket af balkasandsten har kulturhistorisk værdi, idet det vidner om, at sandsten var et let tilgængeligt byggemateriale i lokalområdet, der tilmed var billigere end mursten. Hertil kommer møllens placering vest for gårdanlægget, hvor den frit har kunne fange vinden fra nord, vest og syd.

I møllens indre knytter den kulturhistoriske værdi til de bevarede lofter, ligeløbstrapperne og de bevarede dele af mølleriet, herunder kværne, sigter og hejseværk, valsestol og gangværk, der i fysisk form fortæller historien om det før-industrielle danske landbrug.

I gårdanlæggets ydre knytter den kulturhistoriske værdi sig til de tre længer, hvor stuehuset med sin bredere og højere bygningskrop, markerer sig som den fineste og mest markante bygning. Den forskelligartede udformning af stuehusets to døre viser endvidere længens indre opdeling i en privat beboelsesdel med indgang gennem den tofløjede fyldingsdør, mens den enkle, enfløjede dør viser indgang til butik og bageri. De to skorstenspiber viser den samme inddeling, hvor den kraftigste pibe er tilknyttet bageovnen i længens vestlige del. Længernes enkle bindingsværk har på bornholmsk vis gennemstukne bjælkehoveder, men er udført uden fodrem og hviler direkte på soklen af balkasandsten. Anlæggets beskedenhed viser sig ydermere i den nordre længes bindingsværk, der med stolper og indvendige sidebånd viser bygningens rent funktionsmæssige og sekundære placering i anlægget. Denne type bindingsværk var ydermere den sidste og mest enkle form for bindingsværk man anvendte på Bornholm inden de grundmurede huse tog over i byggeriet. Endelig er møllestenen, der ligger som trædesten foran den ene af stuehusets indgangsdøre, også udført af sandsten, hvilket vidner om den produktion af møllesten, der som det eneste sted i Danmark foregik på Bornholm.

I stuehusets indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til den ældre grundplan der er opdelt i en beboelsesdel mod øst og bageri med tilhørende butik mod vest. Længens næsten intakte midterskillevæg opdeler grundplanen i stuer og køkken mod haven og kamre samt butik mod gårdsiden. Hertil kommer alle ældre bygningsdele og detaljer, herunder brædde-, tegl- og kakkelgulve, pudsede, kalkede eller malede vægge, bræddelofter med lister og uden lister over samlingerne, lofternes synlige ældre bjælkelag, fyldingsdøre med gerichter greb, hængsler og bukkehorsbeslag. Hertil kommer den bevarede farvesætning i blå, gule, røde og grønne nuancer i køkken og butikslokale.

I bageriet knytter den kulturhistoriske værdi sig til det intakte interiør og indretning, der ikke er ændret væsentligt siden 1918. Her indgår bageovnen med alle detaljer, den ældre murgryde med raskeskab over, de nagelfaste arbejdsborde, melkar og stavbygget kar. Murgryde og raskeskab (raske = hæve) fungerede således, at brødene blev sat til hævning i skabet, hvorefter man kogte vand i murgryden og via et trærør ledte vanddampen op i raskeskabet, hvor dampen understøttede bagværkets hæveproces.

I staldlængernes indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til den ældre indretning med brændehus, vognport og hønsehus i den østre længe samt den nordre længes indretning med vaskerum, gang, saltekammer, karlekammer, lokum og stald. Hertil kommer de ældre overflader og bygningsdele, herunder lerstampede, støbte og flisebelagte gulve, brædde- eller sandstensgulve, pudsede hvidkalkede vægge og bræddelofter med synligt bjælkelag.

Arkitektonisk værdi:

Den arkitektoniske værdi ved Saksebro Mølle knytter sig til det samlede anlægs beskedne og regulære udformning, der kendetegnes af møllekroppens rene, prismatiske form og gårdanlæggets retlinede, bloklignende udformning i simpelt, sortopstolpet bindingsværk med stuehusets mørke gavltrekanter. Bygningsanlægget fremtræder ydmygt og enkelt og dekorationen begrænser sig til stuehusets to indgangsdøre med fyldinger. Bygningernes indbyrdes placering giver anlægget særdeles et helstøbt og sluttet udtryk.

Den arkitektoniske værdi knytter sig i stuehusets indre til den ældre farvesætning i køkken og butikslokale, hvor farverne i gul, rød, grøn og blå danner en særegen, varm og rig kontrast til det enkle og nedtonede anlæg. Hertil kommer bageriets åbne lokale, der med kakkelgulve og hvidkalkede vægge samt loft har et rent og karsk udtryk.

Bærende fredningsværdier:

De bærende fredningsværdier knytter sig i det ydre til det samlede anlæg med stuehus, staldlænger og mølle samt bygningernes indbyrdes placering og rumlige dimensionering.

I møllens ydre knytter de bærende fredningsværdier sig til den grundmurede ottekantede møllekrop af pudset og kalket balkasandsten, den bådformede, tagpapbeklædte hat samt de bevarede dele af det automatiske krøjeværk og vinger. Hertil kommer alle ældre og traditionelle detaljer herunder vinduer og døre samt den traditionelle farve- og materialeholdning.

I det indre knytter de bærende fredningsværdier sig møllekroppens inddeling i lofter, mølleinventaret til kornforarbejdning, gangværket, ligeløbstrapperne, krøjeværket samt den traditionelle materialeholdning.

I stuehuset og længerne knytter de bærende fredningsværdier sig til bindingsværkskonstruktionerne på sokler af balkasandsten, sadeltagene og skorstenspiber. Endelig knytter de bærende fredningsværdier sig til de ældre, traditionelt udformede vinduer, døre, luger og hejsebom, samt til anlæggets traditionelle materialeholdning.

I det indre knytter de bærende fredningsværdier sig til stuehusets ældre grundplan og rumfordeling med inddeling i beboelse, bageri og butik, herunder beboelsesdelens delvist bevarede, gennemgående midterskillevæg, der inddeler beboelsen i stuer og køkken mod havesiden samt kamre og forstue mod gårdsiden. Hertil kommer alle ældre bygningsdele og -detaljer, herunder brædde-, tegl- og kakkelgulve, pudsede, kalkede eller malede vægge, bræddelofter med og uden lister over samlingerne, lofternes synlige ældre bjælkelag, bageovn, murgryde, raskeskab, de nagelfaste arbejdsborde, melkar, stavbygget kar, fyldingsdøre med gerichter, greb, hængsler og bukkehorsbeslag samt farvesætningen i køkken og butikslokale. Endelig kommer den traditionelle materialeholdning og farvesætning.

Antal bygninger:

Antal andre objekter:

Komplekstype:

Vindmølleanlæg

Fredningsstatus:

Fredet

Fredningsomgivelse: