Den kulturhistoriske værdi ved Missionshuset Siloam knytter sig i det ydre til den fritliggende enetages bygningskrop, som et velbevaret eksempel på et missionshus i et bymiljø.
Den kulturhistoriske værdi knytter sig i det ydre til bygningen som hvidkalket, grundmuret længe med langsiden langs gaden, med heltag lagt med røde tegl med kalket skorstenspibe med sokkel og krave, T-post-vinduer med midtposthængslede rammer mod gaden og hoveddør i gavlen, der samlet set giver bygningen et uprætentiøst, beboelseshuslignende udtryk. Dette forstærkes af det lille skur med oprindelige og traditionelt udførte revledøre i gården bag huset.
Overordnet knytter den kulturhistoriske værdi sig til bygningens afdæmpede klassicistiske træk, der kommer til udtryk i de pudsede og hvidkalkede facader og gavle, den profilerede, trukne taggesims, de høje vinduesfag med forsænkede felter forneden med ’fyldninger’ med konkavt afskårne hjørner. Desuden knytter den kulturhistoriske værdi sig til de få elementer, der fortæller om bygningens historie som missionshus, herunder de to jernkors på hver af gavlene, gluggerne i gavlene med Davidsstjernen i støbejern og skiltet med navnet ”Siloam”, som oversættes ”udsendt”.
I det indre knytter den kulturhistoriske værdi ved Missionshuset Siloam sig til den til delvis bevarede planløsning. Planen i stueetagen er kendetegnet ved forrum, herefter et møderum samt nyere køkken og bad, og opgang til tagetagen. Bag en tværgående, pudset bræddeskillevæg med en bred døråbning, hvori er en oprindelig, høj trefløjet foldedør med fyldinger, ligger i den anden halvdel af bygningen en tre fag stor, hvælvet sal. På loftetagen er halvdelen indrettet til et lille møderum med nye overflader, mens den anden halvdel står uudnyttet.
I det indre ligger den kulturhistoriske værdi særligt i forrummets synlige bjælkeloft og den store sal med den brede foldedør på tre fløje og det tønde hvælvede træloft. Hertil kommer den malede udsmykning i form af sortmalede ”lister” i brystningshøjde, hvorunder den pudsede mur er malet lyseblå og på gavlvæggen et stort påmalede kors med inskriptionen ”Det er fuldbragt” og ”Hver den som er af Sandheden hører min Røst”. Over de seks vinduer i salen er malet symbolske motiver, såsom timeglas og lysestage. De oprindelige eller traditionelt udførte bygningsdele og –detaljer er karakteristiske elementer i et missionshus fra slutningen af 1800-tallet.